ADHD

ADHD kaldes en neurologisk lidelse, hvor de typiske symptomer er opmærksomhedsforstyrrelse, koncentrationsproblemer og hyperaktivitet. Årsagen til disse og mange andre symtomer handler det manglende neurologisk udvikling og modning i hjernen samt intolerance overfor bestemte fødevarer. Derfor giver det ingen mening at behandle ADHD med psykiatriske og medicinske løsninger.

Børn og unge med diagnosen ADHD er hyperaktive og har svært ved at koncentrere sig. De er urolige og har svært ved at indgå i sociale relationer og går ofte en usikker fremtid i møde. Ubevidst kommer mange med ADHD til at bryde samfundets love eller ender i forskellige former for misbrug. Diagnosen gives ofte til drenge.
De senere år er der kommet en uheldig trend, der prøver at bagatellisere disse børns problemer med udtryk som: »Han har bare lidt krudt i røven«. »Disse børn har altid eksisteret«. Eller ADHD betyder »Alle Drenge Har Det«.
Ingen tvivl om at alt for mange børn får denne diagnose, men de børn jeg har hjulpet inden for ADHD-området har rent faktisk haft alvorlige biokemiske og neurologiske udfordringer og tydelig mangel på modning i bestemte dele af hjernen. Når det så er sagt har jeg svært ved at anderkende ADHD, som en »rigtig diagnose«, fordi dens kriterier er så brede, at det er for nemt at putte utilpassede børn ned i den hat.

Rent funktionelt har langt de fleste af disse børn store problemer med syn, hørelse og følesans, fordi mange ikke har gennemgået en tilstrækkelig motorisk stimulering som små.

De børn jeg har set kunne ved den første undersøgelse ikke krybe med arme og ben i et krydsmønster, da jeg bad dem om det, uden at vise øvelsen først. Alle lå med stive ben og prøvede at hive sig frem med armene. Det afslørede en manglende neurologisk modning i pons, som pudsigt nok er den del af hjernen, der sørger for, at vi kan acceptere og filtere støj, stress og høje lyde.
Da de fleste børn med ADHD er mesterlige »copy cats«, skulle de bare se mig krybe et par minutter, hvorefter de med deres gode hjernebark kunne kopiere øvelsen og lære det relativt hurtigt. Hvis der krybes dagligt, intensivt i et program med andre øvelser, blandt andet lydterapi, vil krybeøvelsen blive automatiseret i hjernen og modningen vil ske, således at barnets sensitive hørelse normaliseres. Det har jeg set hundredvis af gange.
Skal vi behandle årsagen til sensitiv hørelse, nytter det derfor ikke at være stille, bruge høreværn, lave samtaleterapi, afskærme eller give barnet en støttepædagog i børnehaven. Det behandler heller ikke årsagen til ADHD at dæmpe dem med narkotikarelaterede stoffer.

Ritalin og Concerta

Disse to præparater er lægemidler, der anvendes til behandling af ADHD og relaterede lidelser hos primært børn og unge. Stoffet virker ved, at der sker en generel øgning af niveauerne af signalstofferne dopamin i hjernen. Undersøgelser tyder på, at netop dopamin spiller en central rolle for udviklingen af ADHD, fordi den naturlige dopamin-produktion i hjernen er ude af balance. Derfor har psykriatrien udviklet medicin og psykofarmaka, som indeholder stoffet »methylphenidat«, der øger dopaminaktiviteten i hjernen. Dopamin er det stof, der styrer hjernens center for belønning. I dagliglivet spiller signalstoffet dopamin en afgørende rolle for drivkræfterne bag alle positivt motiverede handlinger, hvortil der er knyttet oplevelser af velvære. Dopamin udløses normalt ved motion og løb, ved succes i sport, ved spisning af god mad, under forelskelse med meget mere.
Men at tro, at man bare kan udvikle et kemisk stof, der erstatter den naturlige dopaminaktivitet, er en farlig vej at gå, fordi en kunstig stimulering af dopaminsystemet skaber et unaturligt system og vil skabe afhængighed, bivirkninger og hindre hjernen i at udfolde sig normalt. Faktisk viser nye undersøgelser, at ADHD-medicinen virker lige stik modsat hensigten.
ADHD-børns mangelfulde neurologiske organisering og modning har altså retfærdiggjort, at millioner af børn verden over pludselig er blevet medicinske og psykiatriske patienter. Alene i USA får 20 procent af alle skolebørn (ifølge USA's sundhedsstyrelse, 2013) diagnosen ADHD og millioner er afhængige af Ritalin eller tilsvarende stoffer. I Danmark går udviklingen i samme retning. Ifølge ADHD-foreningen var tallet 5 procent i 2013. Men det er tal, der stiger fra år til år.

En undersøgelse, offentliggjort i den britiske avis The Guardian den 9. september 2001, har vist, at Ritalin virker kraftigere på hjernen end kokain.

Undersøgelsen blev lavet for at forstå, hvorfor Ritalin, der har samme farmakologiske profil som kokain, ikke er lige så vanedannende og giver samme sus som kokain. Men sprøjtes Ritalin direkte ind i venerne som en væske i stedet for at tage den som en pille, havde det ifølge testpersoner samme virkning som kokain.
Undersøgelsen viste også, at selv i pilleform blokerer Ritalin langt flere af hjernens transportører, der påvirker humør, og havde en større styrke i hjernen end kokain. Forskere var chokerede over dette fund. En normal dosis til børn blokerer 70 procent af dopamintransportørerne.
Kokain er kendt for at blokere omkring 50 procent af disse transportører, men nu er det slået fast, at Ritalin blokerer 20 procentpoint flere af disse auto-receptorer.
– De data viser klart, at Ritalin ikke er en svag stimulans, som ellers er den officielle opfattelse. Som psykiater er jeg nogle gange flov over manglende viden, fordi det er dette stof, vi ordinerer oftest til børn, slutter Volkow.

ADHD-medicin giver stor risiko for hjerteproblemer

Et nyt dansk forskningsresultat, som bygger på data fra 714.000 børn født i perioden 1990-1999, viser, at risikoen for at få problemer med hjertet var 83 procent større hos børn, der fik ADHD-medicin, sammenlignet med børn uden en ADHD-diagnose.
– Det har overrasket mig, at den øgede risiko for hjerteproblemer var så høj, og at risikoen ikke kun gjaldt børn, som i forvejen var disponerede for at få hjerteproblemer, siger forskeren bag undersøgelsen, Søren Dalsgaard, til hjemmesiden og fortsætter:
– Det er et bekymrende resultat, og det viser, at vi klinikere fortsat skal være opmærksomme på risikoen for hjerteproblemer, når vi udskriver medicin til ADHD-patienter.
Tallene tyder også på, at der kan være en stor risiko forbundet med at gå fra en høj dosis af ADHD-medicinen Ritalin ned til en lavere dosis.
– Det var meget overraskende, at der kan være en risiko forbundet med at gå ned i dosis. Men det er noget, der kræver yderligere undersøgelser, før vi kan slå det fast, siger Søren Dalsgaard, som er ansat ved Center for Registerstudier på Aarhus Universitet.
Søren Dalsgaard mener, at undersøgelsen bekræfter, at læger skal tænke sig om en ekstra gang, når de behandler ADHD med medicin.

Rigtig ernæring er vigtig

Lad os droppe medicinen og se på kosten. Megen erfaring og dokumentation sætter i udpræget grad disse børns problemer i forbindelse med kosten eller ingredienser i kosten. Det er især sukker, kemiske tilsætningsstoffer
(e-numre), gluten og kasein fra mælk. De to sidste er proteiner, som for alle mennesker er svært nedbrydelige, men for børn med dårlig fysiologi og tarmflora er det stort set umuligt. Ikke nedbrudt gluten og kasein er bioaktive peptider med en euroforiserende virkning, hvilket konkret ses ved hyperaktivitet og abnorm adfærd, når visse børn får mælkeprodukter og hvedemel.
Dertil kommer, at mange børn med ADHD netop spiser alt for meget sukker, tomme kulhydrater, gluten- og mælkeprodukter. Altså masser af hvidt brød, mælk, pizza, pasta, slik, chokolade og sodavand i lange baner. Blodsukkeret hos disse børn er konstant oppe i det røde felt til stor skade for hjernens funktioner. På sigt er resultatet mangel på helt vitale vitaminer og mineraler.

Ifølge tandlæge Hanne Koplev, som forsker i tungmetaller indvirkning på hjernen, er mange børn med ADHD er forgiftede af tungmetaller.

Tungmetaller, som kviksølv, kobber, bly og aluminium kan blokere den naturlige dopaminproduktion og bevirke ændret mental og social adfærd, som vi kender det fra for eksempel ADHD.
– Børn kan forgiftes allerede i fostertilstanden, hvor toksiske stoffer, som  for eksempel tungmetaller overføres fra moder til foster. Senere vil barnet kunne belastes via modermælk og miljøet, siger Hanne Koplev, som fortsætter:
– Tungmetalforgiftninger overses, da mange danske læger og arbejds­medicinere synes at mangle viden om emnet og tilmed ikke formår at diagnosticere de kronisk kumulative (ophobede) tungmetalforgiftninger.
Kosten er derfor ikke bare vigtig – den er altafgørende og virker som et godt fundament til yderligere behandling med indtagelse af essentielle fedtsyrer i form af fiske- og planteolie, vitaminer og mineraler.
Således dokumenterer en svensk undersøgelse fra Gøteborg Universitet, offenliggjort i Videnskab.dk den 21. oktober 2014, at omega-3 fedtsyrer fra fiskeolie giver en »meningsfuld« nedsættelse af ADHD-symptomerne. I et forsøg med 75 børn med en gennemsnitsalder på 12 år, blev de fulgt og behandlet med tre fiskeoliekapsler dagligt, hvilket efter seks måneders indtag af fedtsyrerne gav en forbedring for 47 procent af børnene.

Hollandsk forskning viser, at en kost uden sukker, kemi, gluten og mælk kan fjerne symptomerne på ADHD.

Undersøgelsen blev offentliggjort den 5. februar 2011 i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet. 100 børn med ADHD i alderen 4-8 år blev opdelt i to grupper, hvor den ene gruppe fik vand, lyst kød, grøntsager, ris og frugt. Den anden gruppe (kontrolgruppen) fik en almindelig kost, svarende til at leve efter den danske kostpyramide.
– Hvis man kan helbrede 60 procent af børnene alene ved at lave en særlig diæt, så synes jeg, at det er et videnskabeligt gennembrud, siger læge Arne Astrup, leder af Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet. Han mener, at Danmark er forpligtet til at efterprøve resultaterne fra den hollandske undersøgelse.
– Hvis vi kan eftervise og bekræfte de gode resultater, så er der jo tale om en revolution, siger Arne Astrup.

Familien er svaret

Det kræver imidlertid ikke nødvendigvis en doktorgrad eller et langt psykologi-studium for at behandle disse børn. I langt de fleste forhold er mor og far de bedste til dette. Kontakten med velfunderede kærlige voksne kan være et forløsende fristed, i forhold til samvær med børn i en institution med kaos og larm.

Små enheder er altid det bedste sociale rum for børn med psykiske og neurologiske udfordringer. Det mindste rum i samfundet er hjemmet og familien.
Her kan vi forældre tage de nødvendige foranstaltninger i forhold til en meningsfuld opdragelse, god kost samt udfordre deres ofte høje begavelse. Intellektuel stimulering er et helt afgørende element i behandling af børn og unge med denne slags problemer.

Fysiske øvelser og krydsbevægelser med mange gentagelser er også medvirkende til at eliminere ADHD og organisere hjernen.

Kryb og kravl er med til at organisere de underliggende dele af hjernen, som netop styrer spontan aggression, søvn, appetit og reaktion på lyde, støj og stress.

Sociale programmer kan også hjælpe med at strukturere og organisere hverdagen og give barnet en naturlig plads i familien, hvor alle skal hjælpe og respektere hinanden.

Det er derfor vigtigt at være bevidst om at hjernen styre alt hvad vi foretager os, men der den ikke organiseret eller modnet som den skal, kommer der abnorme og mærkelige symptomer heraf. Det derfor vigtigt at målet for behandlingen skal være at eliminere de grundlæggende problemer i hjernen, og ikke blot afhjælpe de værste symptomer med pædagogik, terapi eller medicin.

Er du og din familie udfordret i forhold til ADHD eller ADD, så kontakt Hjernetips.dk og få hjælp.

 

Skrevet af Larz Thielemann.

 

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

ansigter

 

dashed

Læge Carsen Vagn Hansen

– Jeg mener, at ADHD bliver overdiagnosticeret i den helt store stil og at man burde koncentrere sig om børnenes kost og fysiske aktivitet. En ordentlig kost uden mælk og sukker samt masser af sport og motion vil kunne hjælpe masser af disse børn.

 

dashed

Hvad forårsager ADHD

ADHD profile

 

dashed

Børn der havde ADHD

 

dashed