Hjernen lever af ilt

Hjernen lever udelukkende af den ilt den kan få via blodgennemstrømning i hjernen. Jo mere ilt cellerne får, jo mere vokser de. Dårlig vejrtrækning og dermed for lidt ilt til hjernen er derfor et stort problem for næsten alle børn med særlige behov. Noget der medfører nedsat koncentration, ro, mobilitet, sprog og finmotorik.

 

AF LARZ THIELEMANN

 

Åndedrættet er kroppens vigtigste funktion. Der er ikke anden træning eller handling, vi gør lige så mange gange dagligt, som at trække vejret. Det bliver til ca. 20.000 gange på en dag. 90 procent af vores energi kommer fra ilt. Og ilter man ikke optimalt bliver nogle steder af kroppen nedprioriteret, og man bliver træt, stresset og uoplagt.

Der er en klar sammenhæng mellem åndedræt, hjerteslag, lunger, puls og iltstrømningen til cellerne. Næsten alle børn med manglende udvikling i hjernen har udfordringer med deres vejrtrækning. Kort sagt producerer de ikke ilt nok til hjernen, fordi de trækker vejret "overfladisk", oppe i brystkassen og kommer ikke ned i maveregionen, hvor de dybe og meget iltgivende vejrtrækninger skabes. På sigt giver det hjernen for lidt ilt og resultatet er manglende udvikling i hjernen.

Hjernecellerne lever af den ilt den kan få via blodgennemstrømning. Dette sker non-stop så længe hjertet slår, men når vi bliver forpustede og vores vejrtrækning øges, bliver der pumpet ekstra livsgivende blod rundt i krop og hjerne.

Hjernen fylder i gennemsnit 6,6 procent af barnets totale kropsvægt og især hos børn er hjernen storforbruger af ilt. I alt bruger et raskt barns hjerne i gennemsnit 50 procent af kroppens samlede iltforsyning mod cirka 20 procent hos voksne. Det har den simple forklaring at barnehjernen vokser mere end den voksne hjerne og har derfor brug for mere ilt

Næste alle børn med manglende udvikling i hjernen har også nedsat fysiologisk formåen. De har små brystkasser og mindre lungekapacitet, hvilket igen resulterer i nedsat respiration og vejrtrækning. Og for at gøre ondt værre kræver den umodne hjerne endnu mere ilt end raske hjerner, fordi den populært sagt er bagud på point.

Prøv for eksperimentets skyld at løbe en hurtig tur på bare 400 meter med en god spurt til slut. Når du kommer i mål skal du holde en tale eller skrive et brev.

De fleste må opgive, fordi kroppen efter løbeturen er i iltmangel og indtil den normale tilstand er genoprettet, kan man ikke tale eller skrive.
Mange børn med manglende udvikling i hjernen befinder sig ofte i denne situation og de fleste har netop problemer med at tale og skrive.

Børn med meget dårlig vejrtrækning

Svært hjerneskadede barn – ofte med epilepsi – befinder sig konstant i en tilstand af katastrofal iltmangel, og derfor er denne situation ofte forbundet med søvnproblemer, spise- og synkeforstyrrelser samt talebesvær.

Bare få sekunders iltmangel kan være nok til, at hjerneceller begynder at dø. Når mangel på ilt bliver tilstrækkelig udpræget og hjernens celler er i fare for at gå til grunde, kreerer hjernen derfor et anfald – også kaldet epilepsi. Anfaldet fortæller, at hjernen skal have ilt hurtigst muligt, og det sker så ved at ilte krop og hjerne godt igennem med et anfald. Dette er hjernens helt naturlige overlevelsesmekanisme.

Moder Natur har taget alle mulige forholdsregler når det handler om organismens funktioner. Når vi spiser alt for meget mad kaster vi op, når vi drikker for lidt vand får vi hovedpine, når tarmen er fuld går vi på toilettet og så videre. Så hun har med kramperne vel haft den hensigt at redde mennesket snarere end at tilintetgøre os? ER kramper i virkeligheden cellernes råb om hjælp og mere ilt?
Den berømte hjernekirug Tempel Fay fandt ud af at et højt indhold af kuldioxid i blodstrømmen vil få blodårerne til at udvide sig og åbne sig mere op, hvilket tillader en strøm med en større blodstyrke til hjernen, og dermed en forøgelse i den mængde ilt, der er til rådighed for hjernen. Han opfandt derfor en lille maske, som idag bruges på alverdens hospitaler til behandling af astma. Han gav sine patienter masken på og efter få sekunder ville såkaldte kemoreceptorer, som kontrollerer og undersøger hver eneste indånding.

I tilfælde af at den indåndede luft ikke indeholder ilt nok (eller niveauet af kuldioxid er for højt), sætter kemoreceptorerne en proces igang i hjernen, som – fordi der ikke er ilt nok i den luft, der omgiver personen – får personen til at foretage dybere og hurtigere indåndinger. Denne vejrtrækning sker på et refleksmæssigt plan. Som følge af denne refleksvejrtrækning indtager personen en større mængde luft end ellers, og personen er dermed i stand til at levere mere ilt til opfyldelse af kroppens behov.

Hvad gør vi?

Kort sagt skal vi gøre to ting. Tilføre hjernen mere ilt og sørge for en god iltkvalitet.
Befinder vi os i vejr med tåge, benzinos, cigaretrøg, en flyver eller megen varme vil dette være ensbetydende med manglende ilt i luften. Frisk uforurenet luft og en moderat temperatur er en forudsætning for god iltning.

Undersøgelser på astronauter har påvist, at intelligensprøver gav op til 30 procent bedre resultater, når luften gradvist blev kølet ned. For hver grad temperaturen falder, stiger iltindholdet i luften med syv procent. Altså en fordel for en hjerne i iltmangel.
Ved temperaturstigninger af kroppen på 1 grad, stiger iltbehovet til hjernen med 70 procent. Derfor får mange børn anfald ved feber.
Mere iltilførsel kan ske via aktiv vejrtrækningstræning, for eksempel ved løb, gymnastik og yoga, men det kan også ske via passiv vejrtrækningstræning. For børn uden eller med nedsat mobilitet er den sidste metode den eneste løsning. Det kan også være passive og inaktive børn.

Passiv vejrtrækningstræning er en teknik, der øger koncentrationen af kuldioxid i blodet ved at indånde en bestemt iltblanding, der får oxyhæmoglobin niveauet og hjernegennemblødningen til at stige.

Vejrtrækningscentrets reflektoriske reaktion på det øgede CO2 i blodet, er en forceret vejrtrækning og barnet vil i passiv tilstand blive forpustet. Gøres dette mange gange om dagen forsynes cellerne med ilt og hjernen vil vokse. På længere sigt vil den øgede respirationstræning øge lungekapaciteten, således at barnet med tiden vil få normal vejrtrækning og en normal iltning af hjernen.

Fordelene ved både aktiv og passiv vejrtrækningstræning er indlysende idet hjernen tilføres mere ilt og de neurologiske funktioner dermed forbedres:

  • Bedre mobilitet, sprog og finmotorik
  • Lungerne bliver ventileret og fri for slim
  • Lungeinfektioner reduceres
  • Anfald reduceres eller ses helt at forsvinde
  • Spasticitet formindskets
  • Bedre søvn
  • Mindre salivation
  • Bedre tygge- og synkefunktion
  • Større brystomfang
  • Bedre lungekapacitet

 

Kilder:
The Institutes for the Achievement of Human Potential, Philadelphia, USA
Health Restoration Medical Center, California, USA
Fysioterapeut Lotte Paarup

 

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

Kontakt.jpg

Neuropraktiker Larz Thielemann yder gratis rådgivning alle hverdage mellem kl. 9 og 12.

Telefon 70 20 60 27