Autisme

Efterhånden som forskning og erfaringer vinder frem, kan vi bedre forklare årsagen til de mange former for autisme. Dermed er det også muligt at finde frem til virkefulde behandlinger og gøre disse børn helt raske og normale.

Autisme er en sammensat funktionsnedsættelse, som forekommer i forskellige grader og former. I Danmark er diagnosen autisme baseret på de kliniske diagnosekriterier, som er beskrevet i WHO's internationale klassifikationssystem, ICD og kan inddeles i fire diagnose grupper: Infantil autisme, atypisk autisme, aspergers syndrom og gennemgribende autisme.

I maj 2015 vil ICD diagnosen blive revideret så man fremover anvender begrebet »autismespektrumforstyrrelser«. For nemhedens skyld, kaldes alle autismeforstyrrelser i denne artikel blot for "autisme".

Autisme er kendetegnet ved en anderledes og forsinket neurologisk udvikling, som ses på områderne socialt samspil, kommunikation, social forestillingsevne, adfærd og interesser.

Selvom autismens oprindelse for de fleste forskere er et mysterium, mener nogle dog at årsagerne til autisme skal findes i neurologiske og miljømæssige sårbarheder. De har min fulde sympati.

Et interessant studie blev lavet i 2005 af journalist Dan Olmsted, United Press International. Han ville undersøge, hvor mange autister der fandes indenfor den religiøse sekt Amish i Lanchester, Pennsylvania, som er en by på en halv million indbyggere. Amish-folket lever i et simpelt samfund uden elektricitet, biler og moderne teknologi. Deres ernæring består udelukkende af økologiske, friske, lokalt dyrkede fødevarer. Der er dog forskel på hvor meget teknologi de forskellige Amish-borgere bruger af teknologi, nogle har også biler. Dog har de alle én ting til fælles: De bliver ikke vaccineret!

Efter lang tids research blandt Amish-folket måtte han give op. Han fandt ingen autisme, kun meget få med særlige behov. Andre studier bekræfter det samme. Der findes simpelthen ikke autisme blandt de 250.000 Amish medlemmer.

Diagnosen autisme er baseret på en række psykiatriske kriterier og standardiserede kliniske tests, som vurderer adfærd og psykologi, hvilket kan være nyttigt, men når jeg laver en funktionel diagnose på børn med autisme, så viser det sig altid, at de har andre og i virkeligheden mere grundlæggende neurologiske udfordringer.

Det er min erfaring, at vi med intens stimulering, træning og undervisning kan forbedre børn med autisme til et punkt, hvor de kan deltage i undervisning og sociale begivenheder.
Ja, mange bliver enddog helt raske, går i normal skole og kan begå sig i den normale verden, træffe egne personlige valg og leve et selvstændigt liv uafhængigt af andres hjælp. Det dokumenterer historier på denne webside.

Hvor var autisterne for 30 år siden?

For os, der kan huske så langt tilbage, er det tankevækkende, at der ikke fandtes den slags børn for 30 år siden. Der har naturligvis altid været mennesker med hjerneskade, men disse meget typiske symptomer, som klassisk autisme afslører, var der altså ikke. Og hvis der var nogle, så da slet ikke i dette omfang vi ser i dag. Armish undersøgelsen viser samme tendens.

Hvad kan det skyldes? Er det bare en genetisk udvikling, som vi ikke kan forklare eller er det fordi verden er blevet mere forgiftet og kemisk? Kunne det skyldes, at vi forældre propper os med usund forarbejdet mad, alkohol, røg, kemikalier, farvestoffer, vasker os selv og vores tøj i kemikalier samt forurener vores jord og grundvand med pesticider og tungmetaller?

Det er der faktisk rigtig mange undersøgelser og erfaringer der peger på at pesticider og tungmetaller er en del af forklaringen.

Netop faktorer uden for mors eller fars arvemateriale var tema for flere studier publiceret i tidsskriftet Environmental Health Perspectives (EPH) i april 2012, hvor der blev skrevet artikler om mulige forbindelser mellem autisme og kemikalier. Flere pegede på de giftstoffer vi lever med til daglig – fra cigaretrygning og flammehæmmende stoffer i sofaer, legetøj og sprøjtemidler i landbruget. Og så er der kviksølv i rovfisk, som tun og makrel. Læs mere.

Forskerne har derfor udarbejdet en liste over de stoffer, de mener mest sandsynligt er knyttet til autisme og andre neurologiske adfærdsproblemer. Og det uhyggelig er, at de alle findes i almindelige dagligdagsprodukter, vi omgiver os med til daglig. Se liste til højre.

Autime – en forvirrende diagnose

For at sige det rent ud, så anerkender jeg ikke diagnosen autisme, som den endelige forklaring på barnets problemer, endsige betragte det som en reel diagnose, fordi autisme diagnoserne kun baseres på en observation af sociale færdigheder. Ofte kort og flygtig. Jeg mener derimod, at vi er nødt til at gå mere i dybden og skære helt ind til benet, for at finde ud af hvad årsagen til denne såkaldte autisme i virkeligheden er.

Den fremsynede psykiater Karl A. Menninger, sagde det meget præcist for mange år siden:

– Når vi mennesker står over for en mystisk sygdom, er vi tilbøjelige til at hæfte en betegnelse på den, fordi vi så på den måde føler, at vi har opnået en vis grad af kontrol over den. Dette bidrager sjældent til en afklaring, men i stedet til forvirring.

Sagt på godt dansk, så hjælper det ikke ét eneste barn, at han eller hun har fået klistret et autisme-mærkatet på ryggen. Det tilfredsstiller muligvis den store industri, der bestæftiger sig med autisme, men vi forældre er jo ligevidt.
Faktisk vil jeg anbefale at undgå diagnosen, fordi mange børn med autisme bliver stigmatiseret og langsomt nedbrudt af medicin og misforstået omsorg. Grunden til at ICD har ændret diagnosen til »autismespektrumforstyrrelser« er jo netop et udtryk for, at det er et svært og meget diffust område.
Jeg kunne så desværre frygte, at betegnelsen autismespektrumforstyrrelser kunne fange endnu flere fisk i nettet. At endnu flere især drengebørn, der er ikke lige passer ind i den social psykiatriske skabelon, vil få dette stempel i panden. Omvendt må jeg også konstantere, at mange af de henvendelser, der kommer i min daglige telefontid er tilvejebragt af en diagnose. I min bog: Sådan hjælper du dit barn med særlige behov, beskriver jeg netop det paradoks, at når barnet får en diagnose i det offentlige sundhedssystem, begynder mor at søge efter en alternativ behandling, fordi hun hurtigt erfarer, at systemet ikke tilbyder en reel løsning. Så man kan sige, at det bedste ved diagnosen er, at den får mor til at Google.

Autisme kræver behandling

Autisme er for de fleste noget underligt noget. Indtil for få år siden, noget som var omgærdet af mystik og fortvivelse. Ja, selv den dag i dag betragtes autisme stadig, som en uhelbredelig genetisk sygdom. Her på webstedet fortæller forældre, hvordan deres børn med en autismediagnose lever et helt normalt liv i dag. Fordi vi efterhånden kan forklare årsagen til disse børns problemer, er det også blevet muligt at finde frem til virkefulde behandlinger.

Alle børn og unge indenfor autismespektret har store problemer med deres sanser og helt elementære motoriske færdigheder, såsom at krybe og kravle.

Mange børn med autisme kan simpelthen ikke kravle i et krydsmønster og endnu flere kan ikke krybe liggende på maven, hvis man beder dem om det. Nogle kan ikke hoppe på et ben og andre kan ikke gribe en bold.

Det afslører manglende neurologisk modning og udvikling i bestemte dele af hjernen, hvilket igen afføder sansemæssige problemer i forhold til at have et ordenligt syn, filtrere støj, stress og visse former for lyde. Derfor handler et vigtigt element i behandling af autisme om at eliminere disse symptomer ved at modne og træne hjernen via et neurologisk program.

Det er langt mere humant at behandle årsagen til autisme fremfor at symptombehandle og sende barnet hele vejen rundt i velfærdsmaskinen med nedværdigende undersøgelser, test, isolation og alverdens pædagogisk og psykologisk snik snak.
Dertil kommer, at kost og ernæring spiller en ekstrem vigtig rolle for børn med autisme. Lad os kigge lidt på det.

Rigtig ernæring er vigtig

Mange erfaringer sætter i udpræget grad autisme i forbindelse med kosten eller ingredienser i kosten. Det er især sukker, kemiske tilsætningsstoffer (e-numre), gluten og kasein fra mælk.

De to sidste er proteiner, som for alle mennesker er svært nedbrydelige, men for autister med dårlig fysiologi og nedsat tarmflora er det stort set umuligt.
Ikke nedbrudt gluten og kasein er bioaktive peptider med en euroforiserende virkning, hvilket konkret ses ved hyperaktivitet og abnorm adfærd, når de får mælkeprodukter og hvedemel.

Dertil kommer, at mange børn med autisme lever usundt, hvoraf en stor del af kosten handler om sukker, tomme kulhydrater, gluten- og mælkeprodukter. Altså masser af hvidt brød, mælk, pizza, pasta, slik, chokolade og sodavand. Blodsukkeret hos disse børn er konstant oppe i det røde felt til stor skade for hjernens funktioner. På sigt er resultatet mangel på helt vitale vitaminer og mineraler. Ny forskning (Dr. John Cannell) peger også på at mangel på D-vitamin påvirker autisme.

En mulig forklaring på autisme, er ifølge Dr. Derrick MacFabe, leder på The Kilee Patchell-Evans Autism Research Group, en syreoverdosis (Propionsyre) i hjernen, der bliver skabt af visse fødevarer.

Propionsyre finder vi naturligt i kroppen, men det bruges også som konserveringsmiddel i blandt andet brød. Det er fedtsyrer, som udvikles når kulhydrater gærer i maven. For meget af denne syre, havner i hjernen og giver abnorm adfærd, fordi molekyler bevæger sig gennem cellevæggen og optages aktivt i hjernen, ganske som alkoholmolekyler.
Disse syremolekylerne kan også snige sig ind i blodet og på den måde få afgang til hjernen. Når man får et overskud af propionsyre, kaldes det propionsyreæmi, som kan udvikle en alvorlig stofskiftesygdom. Symptomer på denne sygdom ligner autisme.
Kosten er derfor ikke bare vigtig – den er altafgørende fordi en afbalanceret kost fungerer som et godt fundament for yderligere behandling, træning og stimulering. Faktisk er der tale om afgiftning når børnenes kost lægges om til sund og uforarbejdet mad med høj kvalitet, indtagelse af essentielle fedtsyrer, vitaminer og mineraler, garneret med et fysisk program, der tilfører hjernen mere ilt og optimerer søvnkvaliteten.

Familien er svaret – ikke problemet

Det kræver imidlertid ikke nødvendigvis en doktorgrad eller et langt psykologi-studium for at behandle disse børn med autisme. I langt de fleste forhold er mor, med en vedholdende og kærlig støtte fra far, den aller bedste til det. Mere kontakten med velfunderede kærlige forældre er selve nøglen til at behandle autisme. I modsætning til samvær med andre børn, der hver især også har deres ting at slås med.
Små enheder er altid det bedste sociale rum for børn med autisme. Den mindste enhed samfundet har, er hjemmet og familien. Derfor er det et godt sted at være, hvis man har en umoden hjerne – og især når man har autisme. Her kan vi forældre tage de nødvendige foranstaltninger i forhold til en kost, opdragelse, fysisk og intellektuelt stimulering.
Mange tror at neurologisk udvikling kun handler om fysisk træning, hvilket det også er, men den sansemæssige og kognitive stimulering er mindst ligeså vigtig.

Teorien bag neurologisk udvikling, er at hjernen gror ved brug. Jo mere, vi putter ind i den, jo mere vokser den. Det kan betyde, at når en 4-årig lærer at læse, kan dette styrke evnen til at koncentrere sig og agere bedre socialt.

Fordelene ved tidlig stimulering af børn er veldokumenterede. Læsning stimulerer i første omgang synet, koncentrations- og indlæringsevnen, men også hørelse og forståelse. Læses der højt stimuleres hørelsen og læser barnet selv højt, så stimuleres sproget. Dertil kommer en række mere generelle udviklende processer for hjernen, som udvikler de kognitive og intellektuelle funktioner.

Sociale programmer kan hjælpe med at strukturere og organisere hverdagen og give barnet en naturlig plads i familien, hvor alle hjælper og respekterer hinanden.

Det er derfor vigtigt at være bevidst om at hjernen styrer alt hvad vi foretager os. Og er der skader i hjernen kommer der abnorme og mærkelige udtryk, som symptomer heraf.
Behandling af autistiske børn er altså muligt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at målet for behandlingen skal være at eliminere de grundlæggende problemer i hjernen, og ikke blot afhjælpe de værste symptomer med terapi og medicin.

Er du og din familie udfordret i forhold til ADHD eller ADD, så kontakt Hjernetips.dk og få hjælp. - See more at: http://hjernetips.dk/adhd-og-add#sthash.cDNq83V5.dpuf

Er du og din familie udfordret med autismespektrumforstyrrelser, så kontakt Hjernetips.dk og få hjælp. Du er også velkommen til at ringe direkte til mig på telefon 70 20 60 27 (9-12).

 

Skrevet af Larz Thielemann, juni 2010.

 

Skrevet af Larz Thielemann, april 2006.

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

malthe_guldmedalje.jpg

Malthe havde diagnosen Atypisk autisme, men efter to års Neurologisk Træning og Stimulering er han rask og går i normal folkeskole. Se video.

 

dashed

Autisme-diagnoser

  • Infantil autisme
  • Atypisk autisme
  • Aspergers syndrom
  • Gennemgribende autisme
  • Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, Andre (GUA)
  • Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, Uspecificeret (GUU)
  • Autisme-Spektrum-Forstyrrelser (ASF)

 

Typiske symptomer

  • Manglende samsyn
  • Sensitiv hørelse
  • Nedsat forestillingsevne
  • Nedsat kommunikation
  • Nedsatte sociale kompetencer

 

dashed

Gift i hverdagen

  • Bly fra batterier og ammunition.
  • Kviksølv i rovfisk, som fx tun og makrel.
  • PCB i vandbaseret maling og plastic.
  • Sprøjtemidler og pesticider fra landbruget.
  • Flammehæmmere fra fjernsyn og printkort.
  • Polyaromatiske kulbrinter fra brændeovne.
  • Cigaretrygning og passiv rygning.
  • Os fra motorkøretøjer.
  • Forarbejdede fødevarer.

 

dashed

Børn der havde autisme

 

dashed

Videnskab.dk

– En mulig forklaring på autisme er en syreoverdosis (Propionsyre) i hjernen, der bliver skabt af visse fødevarer.

Propionsyre finder vi naturligt i kroppen, men også som et konserveringsmiddel i blandt andet brød. Det er fedtsyrer, som udvikles når kulhydrater gærer i maven.

For meget af denne syre, havner i hjernen og giver abnorm adfærd, fordi molekyler bevæger sig gennem cellevæggen og optages aktivt i hjernen, ganske som alkoholmolekyler.

Disse syremolekylerne kan også snige sig ind i blodet og på den måde få afgang til hjernen. Når man får et overskud af propionsyre, kaldes det propionsyreæmi, hvilket kan udvikle en alvorlig stofskiftesygdom.

Symptomer på denne sygdom ligner autisme.

--- Dr. Derrick MacFabes

 

dashed