Børn behøver lederskab

Det grundlæggende råd er at huske, hvem der er voksen og hvem der er barn – og handle derefter. Som forælder er det vigtigt, at man er en naturlig autoritet, så barnet aldrig kommer i tvivl om, hvem der laver reglerne. Giver du efter for at undgå konflikter, mister du lederskabet og børnene bliver usikre.


AF LARZ THIELEMANN



Mit bedste råd er at huske, hvem der er voksen og hvem der er barn – og handle derefter. Som forælder er det vigtigt, at vi er en naturlig autoritet, så barnet aldrig bliver usikker på hvem der laver reglerne. Giver du efter for at undgå konflikter, mister du lederskabet og børnene bliver usikre. Sig aldrig til dit barn, at du er hans/hendes bedste ven. Du er mor eller far på godt og ondt.

Alt for mange børn lever et lystbetonet liv. De vælger selv fra og til og mødes ikke med krav, regler og forventninger.

Børn med særlige behov gør det i udpræget grad, fordi barnets omgivelser for alt i verden vil undgå konflikter. Det være sig i børnehaven, hvor der ikke er tid og vilje til at tage de fornødne initiativer til krav, regler og forventninger. Det betyder at Emil får lov at gøre, lige præcis  hvad han har lyst til, for så er det ro og personalet skal ikke bruge ekstra tid på ham.
Den moderne pædagogik siger, at vi skal give børn medbestemmelse og inddrage dem. Det skal vi også, men til en vis grad. For meget medbestemmelse placerer ofte alt for meget ansvar på børnenes skuldre og fritager den voksne for at tage styringen. Medbestemmelse bliver et problem, når forældrene og andre autoriteter ikke orker konflikten. Så kan det for eksempel komme til diskussion om, hvorvidt barnet skal have sikkerhedssele på i bilen, have jakke på i frostvejr, børste tænder eller hvilke fødevarer, der skal sættes på aftenbordet. Og så er medbestemmelsen blevet en bjørnestjeneste. 

Det samme siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen. Ifølge hende medfører det stress og usikkerhed hos børn, at forældre ikke kan finde ud af at vurdere, hvad børn evner selv at bestemme. Det giver mange konflikter, som ofte er et tegn på dyb frustration.


Børn har brug for voksne, der påtager sig lederskab. De bliver nervøse og forvirrede, når voksne famler med regler og holder konferencer med børnene om alt.

Hun siger også, at man skal inddrage børnene og lytte til dem. Men i mange situationer må forældre tage lederskabet på sig, og det har mange svært ved. Forældre vil så gerne have, at børnene er enige i deres beslutninger, fordi de ikke kan lide konflikter, siger Margrethe Brun Hansen og fortætter: Det er os forældre, der har viden og erfaring, som børn ikke har, og derfor bliver vi nogen gange nødt til at sige "det bestemmer jeg".

Institutionsbarnet


Det er så nemt at skyde skylden på forældrene, som naturligvis har det afgørende ansvar for børns udvikling og trivsel, men urolige børn uden eller med få grænser, er også båret frem af et langt liv i institutioner. En pædagog har ikke samme ret eller bemyndigelse til at irettesætte, skælde ud og sætte grænser som mor og far, ligesom bemandingen i institutionerne er stram. For pædagogen handler det om at få helheden til at fungere, derfor får mange børn lov til at free style og lever det lystbetonede liv, ud fra devisen: Barnet får ret og pædagogen får fred. Den kender vi vist også fra hjemmefronten.

Endnu værre står det til i specialinstitutionerne. Her er ofte tale om meget grænsesøgende og sensitive børn, der kan lave en kæmpe scene over selv den mindste ting, hvis ikke de får deres vilje. Det handler blandt andet om at skrige, slå eller kaste med ting. Det er børn med manglende neurologisk modning i hjernen, derfor opfører de sig ofte meget irrationelt og aparte. Men mange af disse børn, som ofte er klassificeret indenfor autisme spektret, er ikke onde eller dårlige børn. Deres hjerne er bare ikke udviklet og ingen voksne har nogensinde givet sig tid til at tage de nødvendige magtkampe. 
Man skal ikke tage fejl disse børn langt fra er retarderede eller uintelligente. De har da for længst fundet ud af, hvis man ikke får sin vilje, så skal man bare gå hæmningsløst amok. Jeg medgiver at personalet i specialinstitutionerne inklusiv skoler, er sat på en uriaspost, der aldrig lader sig løse på en måde uden massevis af kaos og konflikter. Derfor anbefaler jeg at begrænse barnets tid i institutionen, få dem hjem i rolige og velkendte rammer, hvor hjernen med et neurologisk program og en sund kost, kan få de optimale betingelser for at udvikle sig som den skal.

Sådan skal du gøre


For at få opfyldt drømmen om det harmoniske barn, der hører efter og ikke råber og bander, skal vi først og fremmest kigge på den kost vi giver dem. Væk med sukker, snack, slik, juice, sodavand, søde mælkeprodukter, hvidt brød og den færdiglavede mad. Ind med kød og fisk, grøntsager, frugt, nødder og fiskeolie. Et stabilt blodsukker er helt afgørende for børn trivsel. Læs mere her.
Vi skal også indføre faste rammer og struktur i hjemmet i form af regler for spisetider, computerspil, TV, konsekvente sengetider, opgaver i hjemmet med mere. Det er en god idé at lave en ugeplan, som et slags skoleskema, over de aktiviteter og opgaver den enkelte familie har, fordi det skaber struktur og overblik for både børn og voksne. Sæt jer sammen og få det hele skrevet ned i et skema enten på et white bord eller på et stort stykke karton, som kan hænges op. Det kan være spisetider, træning, fritidsaktiviteter, huslige pligter og måske som supplement en madplan, så der også kommer styr på hvad familien skal spise, så det ikke ender i diskussioner og dårlige beslutninger.
Alle ved, hvad vi har at forholde os til, når det står sort på hvidt. Så bliver børnene ikke stressede og utrygge, for de mærker, at deres forældre har styr på tingene.
Og så skal vi tage forældreansvaret alvorligt, så vi rent faktisk tør uddelligere en opgave og fastholde reglerne, selvom det kan være upopulært og medføre konflikter.
I virkeligheden handler det om at det lystbetonede barn lærer at gøre ikke lystbetonede ting. Mor og far laver hver dag masser af ting, som ikke er lystbetonet. Det er livets barske realiteter og det skal barnet også lære.

 

 Kilde: Søndagsavisen, juni 2012.

 

 

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

born_uden_granser.jpg

 

dashed

Det skal du gøre

  • Fasthold din autoritet som en voksen forælder – du er ikke dit barns bedste ven. Hvis børn fornemmer, at du ikke har overblik, bliver de stressede og utrygge.
  • Du skal turde at tage upopulære beslutninger, der kan få dit barn til at synes, at du er dum og irriterende.
  • Det er jer forældre, der bestemmer hvad der skal på spisebordet, men inddrag dem gerne.
  • Lav regler for sengetid, spisetider og tv- eller computerforbrug. Det handler om barnets og familiens trivsel.
  • Prioritér kvantitetstid sammen med dit barn/børn. Fasthold jævnlige familieaktiviteter.
  • Lær’ dit barn at være ydmyg, velopdragen, høflig og at kunne beskerske sig selv.
  • Spørg ikke dit barn om ting du allerede har besluttet dig for at gøre.
  • Giv dit barn daglige pligter i hjemmet.

Find de brede skuldre

Forbered dig på, at du nogle gange er "dumme mor" eller "dumme far". Du skal turde at tage beslutninger, der kan få dit barn til at synes, at du er dum og irriterende.

Lav regler

Det er dig, der bestemmer sengetid, spisetid og tv- eller computerforbrug. Det handler om barnets trivsel, og det er de ting, hvor du som forælder er sikker på, at du ved bedre end dit barn.

Vis overblik

Dine børn spørger ikke, om du har styr på tingene. Men hvis de kan fornemme, at du ikke har det kølige overblik, bliver de stressede og utrygge, og deres reaktion er 'umulig' opførsel.

Tag kærligt ansvar

Som forælder skal du slå fast, at det er dig, der bestemmer – ikke dit barn. Men gør det på en kærlig og respektfuld måde. Og tal ordentligt til dit barn.

- See more at: http://hjernetips.dk/nu-bestemmer-mor#sthash.IucjHgvz.dpuf

 dashed

Trodsealderen

Det kan være lidt af en udfordring at være forældre, når trodsealderen sætter ind, men se det som noget positivt, at barnet udvikler sig. Det handler i virkeligheden om to ting: Hjernen er igang med at modne sig og barnet vil prøve grænser og tage magtkampe. Psykolog Magrethe Brun Hansen giver i denne artikel gode råd.

 

dashed

 


 

 

Det skal du gøre

Find de brede skuldre

Forbered dig på, at du nogle gange er "dumme mor" eller "dumme far". Du skal turde at tage beslutninger, der kan få dit barn til at synes, at du er dum og irriterende.

Lav regler

Det er dig, der bestemmer sengetid, spisetid og tv- eller computerforbrug. Det handler om barnets trivsel, og det er de ting, hvor du som forælder er sikker på, at du ved bedre end dit barn.

Vis overblik

Dine børn spørger ikke, om du har styr på tingene. Men hvis de kan fornemme, at du ikke har det kølige overblik, bliver de stressede og utrygge, og deres reaktion er 'umulig' opførsel.

Tag kærligt ansvar

Som forælder skal du slå fast, at det er dig, der bestemmer – ikke dit barn. Men gør det på en kærlig og respektfuld måde. Og tal ordentligt til dit barn.

- See more at: http://hjernetips.dk/nu-bestemmer-mor#sthash.IucjHgvz.dpuf