Brug tablets rigtigt

Børn kan lære rigtig meget af at bruge en tablet, men det er vigtigt at sikre et sundt samspil med den fysiske leg. Men dårlige apps og spil kan også give psykiske problemer og i værste fald skade børn evner til at omgås andre mennesker.


AF LARZ THIELEMANN

 

Computerspil kan hjælpe med at styrke børnenes læse-, skrive- og koordinationsevner. Men undersøgelser viser også, at kurven over det pædagogiske udbytte flader ud, når man spiller for meget. Det er med andre ord udbytterigt for børn at spille lidt computerspil, men over en vis mængde bliver det diskutabelt.

tablets

Red Barnet anbefaler børn unde 6 år ikke at bruge en tablet mere end 1 time dagligt.

 

Gryderne er ved at koge over, dit barn har lige raget tallerknerne på gulvet med et brag og har nu kurs mod potteplanten i vindueskarmen. Kaos opstår! Panisk griber du til tabletten og placerer barnet i sofaen, så du har ro til at få kontrol over hjemmet igen. Efterfølgende plages du af den dårlige samvittighed over endnu en gang at have efterladt barnet alene i stuen med tabletten. Lyder situationen velkendt?

Selvom det kan være lærerigt at sidde med tabletten eller foran den bærbare, er det dog vigtigt, at det ikke tager overhånd. Der skal være et sundt samspil mellem den digitale verden og den virkelige verden. Ifølge psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard, der har arbejdet med børn i en lang årrække, gælder det især de helt små børn.

– Legen med fysiske genstande og mennesker er i langt højere grad end en skærm med til at sætte skub i hjernens udvikling. Børn lærer og udvikler sig ved at røre ved, smage og flytte rundt på ting. Derfor er det uhyre vigtigt, at der skabes en balance, så de også får bevæget sig og leget rigtigt, siger hun.

Dialog er altafgørende

Som forældre skal man altid huske at spørge interesseret og nysgerrigt ind til, hvad de bruger tabletten til, og hvad spillet går ud på. Det er enormt vigtigt, at man har en løbende dialog med sit barn om brugen af tablet, og det får man ved at være lige så positivt og nysgerrigt indstillet over for sit barns tablet-forbrug, som når de har været ude at spille fodbold.

Hvis man er uinteresseret og negativt indstillet over for det, risikerer man, at børnene bruger tablet i smug uden at inddrage forældrene. Og så har man ingen chance for at holde øje med, hvad de bruger den til.

Det er også vigtigt, at man taler med sine børn om deres tablet-forbrug, fordi der så er større chance for, at børnene kommer til de voksne, hvis de støder på noget på nettet, der er uegnet for børn.

– De kan meget nemt komme til at klikke sig ind på nogle sider, der på den ene eller anden måde har noget indhold, der kan virke skræmmende på børn. Og i en sådan en situation er det vigtigt, at de tør fortælle forældrene det, så de kan få en forklaring, siger Camilla Carlsen Bechsgaard.

I undersøgelsen svarer knap hver fjerde af forældrene, at de synes, at deres barn bruger for meget tid på tablet. Ifølge Jonas Ravn er der et simpelt råd, man bør starte med, hvis man ønsker at minimere tidsforbruget.

– Det er altid en god ting at starte med sig selv og sine egne mønstre. Sidder man selv med hovedet i skærmen eller telefonen hele tiden, er det svært at forsvare, at børnene så ikke må. Børn spejler sig i voksne, siger han.

 

Kilde:

Red Barnet
Center for digital pædagogik
Søndagsavisen

 

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

Gode apps og spil skal

  • udfordre sprog
  • udfordre læseevne
  • udvikler samarbejdsevne
  • udfordre den logiske sans
  • udfordre kreativiteten

 

dashed

 

tablet-01

Der findes masser af gode apps og spil, men er findes også meget bras, som er decideret skadelige.

 

dashed