Downs Syndrom

Ofte stirrer man sig blind på denne kromosomafvigelse og giver dem en staus som små accessories i stedet for at se på børnenes ofte meget store potentiale.

AF LARZ THIELEMANN

Børn med Downs Syndrom har et mønster af misdannelser, der er patogenetisk forbundet. Man har tidligere ment, at disse genetiske problemer var hele forklaringen på, hvorfor disse børn ikke kunne fungerer ligeså godt som andre børn. Som følge deraf har man antaget, at børnene ikke kunne behandles eller hjælpes. Dette er ikke tilfældet.

De kaldes også for mongoler og blev som gruppe første gang beskrevet af den engelske læge John Langdon Down. Hans observationer gik hovedsageligt på de fælles, ydre træk som kendetegner børn med Down Syndrom.

Senere fandt forskere ud af, at Down Syndrom opstår ved en celledelingsfejl, der medfører at de har et ekstra kromosom nr. 21 i hver celle. Normalt har man 46 kromosomer i alle celler (undtagen kønscellerne, der har 23 kromosomer). Down Syndrom opstår ved at enten ægget eller sædcellen hos forældrene er udstyret med et kromosom for meget og den første celle i det nye foster derfor indeholder 47 kromosomer. Det ekstra kromosom bliver kopieret til samtlige millioner af celler hos det nye barn.

Børn med Down Syndrom har flere fælles træk p.g.a. det ekstra kromosom. Kroppen er ofte lille og tæt bygget med korte arme og ben.

Hænderne er brede, ofte med firefingrefure og øjenlågene har en ekstra fold, som giver de karakteristiske skæve øjne. Andre fælles træk, der ikke umiddelbart kan ses, er lavere muskelspænding og svagere led. Det påvirker den motoriske udvikling og børn med Down Syndrom kravler og går ofte senere end andre børn.

Downs Syndrom er ikke en diagnose som fortæller den hele sandhed om disse børn. Og ofte stirrer man sig blind på denne kromosomafvigelse i stedet for at se på disse børns ofte meget store potentiale. For de er ligeså traditionelt hjerneskadet, som i tusindvis af andre hjerneskadede børn. Alle Downs-børn har problemer med enten syn, hørelse, følesans, motorik og sprog eller som oftest alle områder. Det er kompetencer, som alle kan optrænes og udvikles.

Da Downs-børn som regel har en god grovmotorik, kan gå og løbe, har de faktisk en bedre forudsætning end så mange andre hjerneskadede børn.

For at opnå noget virkningsfuldt for disse børn skal man behandle hjernen, hvor skaderne findes.

En mere ærlig diagnose beskriver, hvor skaden findes i hjernen, graden af hjerneskaden, og hvor omfattende hjerneskaden er. Det er det jeg kalder en funktionel diagnose.

Hvad kan du gøre?

Lad os angribe problemerne i den rigtige rækkefølge. Først det fysiologiske med kosten, derefter den rent neurologiske del og hvordan vi kan stimulere med fysisk, intellektuel og social træning.

Efter 10 års erfaringer med at hjælpe børn med vidt forskellige problemer lige fra hyperaktive til multihandikappede er der én ting der går igen og igen. Forkert ernæring!

En vigtig forklaring på børns problemer er kosten. Mange børn udsættes for en skødesløs ernæring og får ikke det optimale fysiologiske udgangspunkt for at blive sunde og raske. God ernæring og rigtige kosttilskud spiller en vigtig rolle for alle børn, men en kost med høj kvalitet, er en absolut nødvendighed for børn med neurologiske problemer.

De fysiologiske anbefalinger består typisk af en diæt, med masser af frugt og grønt, kød og fisk, hvor kemiske tilsætningsstoffer sammen med sukker, mælk og gluten er fjernet. Dertil kommer en individuel plan for nødvendige kosttilskud, vitaminer, mineraler og fedtsyrer. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at lave et program for ekstra berigelse af ilt til hjernen.

Moderne kostvejledere og diætister bygger på grundteorien om, at der findes to typer fedt, to typer kulhydrater, to typer sukker og to typer proteiner. Det gode og det dårlige.

  • De dårlige forarbejdede kulhydrater contra de gode og uforarbejdede.
  • Det dårlige mættede fedt contra det gode og umættede.
  • Det dårlige forarbejdede sukker contra det gode og uforarbejdede.
  • De dårlige proteiner contra de gode og sunde.

Sunde gode kulhydrater har afgørende betydning for energien til hver celle i kroppen, men generelt spiser vi alt for mange usunde kulhydrater. De mindst næringsfyldte kulhydrater findes i pasta, hvidt brød, hvide ris, kartofler, bordsukker, syltetøj, slik, saftevand, sodavand og juice.

Et vigtig element til at hjælpe Downs-børn er at stabilisere blodsukkeret, så der kommer mere ro på barnet. I en tabel for relativ glykemisk belastning (RGB) kan man se at indvirkningen på blodsukkeret for en kartoffel er 100 gange højere end salat. Endnu værre er det med sukker, hvidt brød, pasta og hvide ris. De mest næringsfyldte kulhydrater er uforarbejdede og findes typisk i friske økologiske grøntsager, frugt, planter, linser, kerner, nødder og groft brød.

Fedt til hjerne og krop

Det vigtigste kosttilskud er omega-3 fedtsyrer fra planteolie og EPA-DHA fra fiskeolie. Lidt firkantet sagt er det fiskeolie til hjernen og vegetabilske planteolier til kroppen og den generelle sundhed.

Mættet fedt er i princippet ikke sundt, dog ikke kokosolien, der sætter forbrændingen op. Den er tilmed en god stegeolie, der ikke mister sin sundhed ved opvarmning, det samme gælder for macadamia nøddeolie og til dels olivenolie. Alt anden olie og fedt omdannes til transfedtsyrer ved stegning.

Neurologisk træning

En dansk læge på Bispebjerg Hospital har fundet ud af, at den normale gennemsnitlige barnehjerne har cirka 9 milliarder hjerneceller, men bruger måske kun et par procent til det daglige hjernearbejde. Sammenholder man den information med at hjernen er "plastisk" danner der sig et mønster af muligheder og håb for den skadede hjerne.

At hjernen er plastisk betyder at den er i stand til at reparere sig selv, kaldet "neuroplasticitet". Det vil sige at hjernen, som reaktion på fejl og forstyrrelser, reparerer sig selv. Dette sker i alle hjerner uafbrudt. Neurologisk træning går derfor i al sin enkelthed ud på at stimulere og træne den neurologisk svækkede hjerne til at videreføre denne selvreparerende proces til det optimale niveau indenfor det fysiologiske, fysiske, intellektuelle og sociale område. Disse fire områder skal i fællesskab bringes til et niveau, således at barnet kan få et mere selvstændigt og meningsfyldt liv.

Den sidste konsultation jeg havde med et barn med Downs Syndrom var Viktor fra Padborg.

Efter en grundig neurologisk undersøgelse kunne jeg stille en funktionel diagnose, der påviste, at store dele dele af hjerne ikke var udviklet som de skulle, derfor skulle der neurologisk træning til. Først og fremmest i form af et program med en masse stimulering. Hun kunne i en alder af tre år ikke gå, men det har hun sidenhen lært og klarer sig i dag meget bedre.

De mest berømte Downs-børn herhjemme er uden sidestykke de elskede "Morten og Peter", som sidst i 90'erne klovnede rundt i en række TV-programmer. Jeg kan imidlertid ikke lade være med at tænke på, hvor de havde været, hvis de havde gennemgået et forløb med neurologisk træning. Det er svært at sige, men der havde nok ikke været så meget at grine af.

Intellektuelt og socialt

Mange tror at neurologisk udvikling kun handler om fysisk træning, men det er på ingen måde tilfældet. Den intellektuelle og kognitive stimulering er for mange børns tilfælde mindst ligeså vigtig.

Teorien bag neurologisk vækst, er at hjernen gror ved brug. Jo mere vi putter ind i den, jo mere vokser den. Det kan betyde, at når en 4-årig lærer at læse, kan dette styrke for eksempel de mobile funktioner.

Fordelene ved tidlig stimulering af småbørn er veldokumenterede. Læsning stimulerer i første omgang synet, koncentrations- og indlæringsevnen, men også hørelse og forståelse. Læses der højt stimuleres hørelsen og læser barnet selv højt, så stimuleres sproget. Dertil kommer en række mere generelle udviklende processer for hjernen, som udvikler de kognitive og intellektuelle funktioner.

Ved indlæring er synet en meget vigtig faktor. Mange Downs-børn har svage områder i deres synssystem, som giver dem problemer med indlæring og læsning og den traditionelle kontrol af synet og behovet for briller, fortæller kun en lille del om synet og intet om evt. funktionelle synsproblemer. Vi "ser" ikke med øjnene, men ved en proces der sker i hjernen og utilstrækkelige eller dårlige "signaler" skaber problemer. Men igen kan vi ved at stimulere hjernen normalisere synet.

Sociale programmer kan hjælpe med at strukturere og organisere hverdagen og give barnet en naturlig plads i familien, hvor alle hjælper og respekterer hinanden.

Det er derfor vigtigt at være bevidst om at hjernen styrer alt hvad vi foretager os. Og er der skader i hjernen kommer der abnorme og mærkelige udtryk, som symptomer heraf.

Behandling af Downs-børn er altså muligt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at målet for behandlingen skal være at eliminere de grundlæggende problemer i hjernen, og ikke blot afhjælpe de værste symptomer med terapi og medicin.

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

Viktor4

Viktor har hjemmetrænet i flere år og er nået langt. Læs mere her.

 

dashed