Dyspraksi og dysfasi

Lad os derfor komme helt ind til benet og finde ud af, hvad betegnelsene dyspraksi og dysfasi egentlig handler om.

AF LARZ THIELEMANN

Ifølge litteraturen kan dyspraksi komme til udtryk på mange forskellige måder, hvorfor symptomerne kan være mange og forskellige fra barn til barn, men med det til fælles, at de alle hænger sammen med vanskeligheder ved at modtage, planlægge, koordinere og udføre bevægelser og/eller modtage sanseindtryk. Det kommer for eksempel til udtryk i motoriske vanskeligheder eller klodsethed. Børn med dyspraksi har svært ved at automatisere programmering af motoriske handlinger. Men det er vigtigt for mig at slå fast, at motoriske vanskeligheder og klodsethed altsammen er noget vi kan forbedre. Derfor er det ikke sygdom eller en permanent livslang tilstand, fordi modning og neurologisk udvikling er noget vi kan forcere – noget vi kan træne op.

Børn med grov- eller finmotorisk dyspraksi blev tidligere kaldt "fumle-tumlere" fra det amerikanske "Clumsy Child syndrome". Det bruges desværre stadigvæk og er en kærlig misforståelse, der kan forhindre behandling.

Dyspraksi er altså ikke en sygdom eller en permanent livslang tilstand, fordi modning og neurologisk udvikling er noget vi kan forcere – noget vi kan træne op.

Børn indenfor dyspraksi-aspektet er alle påvirket af nedsatte eller overfølsomme sanser. Helt præcist handler dyspraksi om samspillet mellem sanser, hjerne og muskler. Derfor skal vi kigge på alle barnets kompetencer og neurologiske funktioner, hvis vi skal finde frem til en behandling.

Når vi udfører en handling sker det i en række komplekse samspil mellem sanser, hjerne og muskler. Hjernen modtager, integrerer og fordeler informationer fra sanserne og planlægger udførelsen og rækkefølgen af den tænkte handling. Der sendes impulser til musklerne med besked om, hvad der skal gøres.

Dyspraksi er derfor i min terminologi skader i hjernes subkortikale og underliggende regioner, kaldet Midthjernen, da alle beskeder går ind og ud gennem denne del af hjernen. Lad os tage eksemplet "lyden af et bilhorn". Hornet tuder, øret modtager lyden og sender den op til Midthjernen, som så sender den videre ud til det center i hjernebarken, der er specialister i fortolkning af lyde. Svaret til barnet er herefter: "Det var et bilhorn, stop op". Barnet stopper op og er advaret. Barnet har måske reddet livet.

Sender midthjerne ikke lyden det rigtige sted hen, kommer der ikke noget svar eller måske et forkert svar og barnet bliver forvirret. Hvis svaret (lyden) på bilhornet var en klokke ville barnet være kørt over.

Betegnelsen dyspraksi er måske ikke misvisende, men snarere overflødig, fordi den kan hæftes på næsten alle børn med neurologiske udfordringer eller særlige behov. Børn med autisme, ADHD, spasticitet, indlæringsvanskeligheder, epilepsi, ordblindhed og så videre.

Verbal dyspraksi eller dysfasi

Diagnose fundamentalisterne vælter over hinanden, når det handler om begreber inden "fasi-området". Her er lidt til opklaring:
Afasi er tab af sprog eller sprogfærdigheder på grund af neurologisk sygdom eller læsion af hjernen. Afasi adskilles fra dysfasi, der er betegnelsen for en hæmmet sproglig udvikling beroende på en medfødt eller tidligt erhvervet hjerneskade. Desuden adskilles afasi fra dysartri, der beror på en defekt i tale/stemmeapparatet eller den cerebrale kontrol af talemusklerne.

Sprog er en meget afgørende og kompleks egenskab. Hjernen bruger en stor del kun på sproget og mange neurologiske processer skal aktiveres for at tale.

Men inden man kaster sig over en diagnose og begynder at drage hurtige konklusioner på bagrund af de dominerende symptomer, er det vigtigt at barnet undersøges af en ørelæge og en næse-hals specialist, for at kortlægge om det "bare" er fysiologiske problemer, i form af for store mandler, polypper, mellemørebetændelse og andre fysiske problemer.

Behandling

Ifølge Dyspraksi Foreningen kan Dyspraksi ikke helbredes, og de skriver: "Dyspraksi er ikke en sygdom, som kan helbredes eller går over med tiden, men et handicap, som man ved den rette træning og behandling kan afhjælpe og derved lære at leve med."

Det er rigtigt at træning og behandling er vigtigt – det er altafgørende, men at man ikke kan helbrede børn med neurologiske problemer indenfor dyspraksi-spektret er ganske enkelt ikke rigtigt. Det kræver imidlertid mere end terapeutisk og pædagogisk hjælp. Ikke at terapi og pædagogik ikke kan hjælpe, det er bare vigtigt at få den neurologiske struktur (organisering) på plads inden man "finpudser" med den slags tiltag. Derfor skal behandlingen rettes mod hjernen, der hvor dysfunktionerne udspringer og ikke de symptomer, der udfører de dysfunktionelle handlinger.

Det kræver en holistisk målrettet behandling med neurologisk træning og stimulering, der arbejder med hele barnet: Fysiologisk, motorisk, kognitivt og socialt.
Jeg har set børn blive helt raske, som havde problemer med motorik, sprog og koordinering. Og endnu flere er efter træning og stimulering blevet rigtig godt fungerende.

Er du og din familie udfordret i forhold til dyspraksi, så kontakt Hjernetips.dk og få hjælp.

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

sommerfugl

 

dashed

Dyspraksi er en funktionsnedsættelse, der indebærer at personen har svært ved at koordinere sine muskelbevægelser. Det kan ytre sig ved vanskeligheder med at tale, skrive og at holde balancen.

 

dashed