Fakta om D-vitamin

Mere end hver anden dansker får alt for lidt af solskinsvitaminet D-vitamin viser ny undersøgelse. Alt peger på at mangel på D-vitamin har en generel inflydelse på hjernens funktioner. Ny banebrydende forskning viser også sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og visse symptomer indenfor autismespektret.


AF LARZ THIELEMANN

Ud fra en moderne synsvinkel er D-vitaminet slet ikke et vitamin, men snarere et hormon. Du danner nemlig selv stoffet i huden, når den bestråles af solens ultraviolette lys. Hver celle i hjernen har D-vitamin receptorer som kontrollerer hvor genetisk materiale anvendes. Derfor har D-vitamin mange gavnlige virkninger for hjernen.

Der findes mange former for D-vitamin. D1, D2, D3, D4 og D5. To er dem hører til hovedgrupperne. Det er også primært D3 vitamin, der er i vores kost og det er D3 vitaminer vi indtager, som kosttilskud. Jeg vil dog anbefale en kombination med alle D-vitaminerne i én kapsel.

Om sommeren dækker hudens vitaminfabrik uden problemer behovet hos en dansker, men om vinteren er det en anden sag. En undersøgelse af 9.000 danskere viser, at halvdelen ligger meget lavt i D-vitamin om vinteren og ca. 40% har et "moderat" indhold. Det betyder at kun 10% har D-overskud nok til at forebygge og styrker immunforsvaret.

Symptomer på D-vitamin mangel

Koncentrationen af D-vitamin i blodet måles ved hjælp af en blodprøve, som tages hos egen læge eller ved hjælp af en nem priktest, som kan købes her på www.dvit.dk.

Ifølge anbefalinger i Danmark er det optimale niveau af D-vitamin i blodet mindst 50 nanomol pr. liter (nmol/l).

Førende amerikanske forskere hævder derimod, at det optimale niveau er ca. 125 nmol/l. Studier inden for kræft og hjertekar-sygdomme har vist, at personer med et over 75 nmol/l bliver mindre syge end personer med et niveau under de 75 nmol/l. Denne viden er vigtig, når der kommer svar fra en D-vitamin undersøgelse fordi lægen typisk vil evaluere efter de meget lave danske standarder.

Mangel på D-vitamin viser sig ofte som ofte forkølet, træthed, mørke render under øjene, flossede negle, "usund" hud, muskelsmerter, knoglesmerter, ledsmerter og neurologisk svækkelse.

Sundhedsstyrelsen vildleder

Den amerikanske forsker John Cannell har fundet ud af at mangel på D-vitamin er den altoverskyggende årsag til kræft. Derudover ved vi i forvejen at D-vitamin mangel har indvirkning på knogleskørhed, sklerose, diabetes, autisme, astma, luftvejsinfektioner og influenza. Ikke sådan forstået, at D-vitamin er selve kuren mod influenza og forkølelse, men den er et stærkt våben mod disse sygdomme. Han anbefaler i øvrigt et dagligt tilskud på 5.000 IE svarende til 125 mikrogram – en lidt anden dosis en de 10 mikrogram Sundhedsstyrelsen anbefaler!

Overlæge og klinisk lektor på Sygehus Lillebælt Henrik Hey er også uenig med Sundhedsstyrelsen og finder deres anbefalinger alt for lave.

Babyer og D-vitamin

Nyfødtes lager af D-vitamin rækker kun til 1-2 måneder. Modermælk og da slet ikke modermælkserstatning indeholder tilstrækkelige mængder D-vitamin til at dække barnets behov. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen at give 10 mikrogram (400 EI) D-vitamin dagligt fra barnet er 14 dage til det er fyldt 2 år. Men igen er det vigtigt ikke at sluge alle officielle anbefalinger råt, fordi de altid tager udgangspunkt i det gennemsnitlige raske barn. Børn med neurologiske problemer og potentielle handicap, har særlige og større behov, hvilket nedenstående dokumenterer. Dertil kommer at Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger handler om overlevelse og at undgå descideret sygdom. Men skal et barn ikke mere end overleve?

Mangel på sol giver risiko for autisme

Flere undersøgelser tyder på, at lave D-vitamin-niveauer hos mødre under graviditet og dermed også i fosteret, kan påvirke risikoen for autisme.

Dr. John Cannell har undersøgt sammenhængen mellem autisme og lavere niveauer af sollys. Der er øget forekomst af autisme i områder med større skydække og nedbør. Autisme er altså mere udbredt i regioner, der modtager mindre sollys.

Ifølge hans undersøgelser fødes de fleste børn med autisme i løbet af foråret. Marts er det tidspunkt på året, hvor der er laveste D-vitamin niveauer i de nordlige og mellemste breddegrader. Disse områder er længere væk fra solen og få mindre lys.

Undersøgelser viser også, at lav D-vitamin-niveau hos den gravide mor er en risikofaktor for tidlig fødsel. Risikoen for autisme stiger med hver uge en baby er født for tidligt.

Dertil kommer at børn med mørk hud har en risiko for at udvikle autisme fordi personer med mørk hud simpelthen producerer mindre D-vitamin fra sollys.

Dr. Cannell påpeger udover mangel på D-vitamin, at også infektion under graviditet kan øge risikoen for autisme. Influenza under graviditeten hæver kropstemperaturen, hvilket kan have skadelige virkninger på det udviklende foster. Høje niveauer af D-vitamin kan sænke risikoen for influenza.

Risikoen for autisme kan sænkes markant ved kvinder, der bruger D-vitamintilskud før undfangelsen, under graviditeten og efter fødslen. Forskning tyder på, at gravide og ammende kvinder har brug for 6000 IE (150 mcg) dagligt af vitamin D3 (cholecalciferol) under graviditet og amning for bedste graviditetsudfald og for at give barnet en tilstrækkelig vitamin D3 ved amning.

Der er ingen offentliggjorte artikler rapporterer brugen af D-vitamin til behandling af børn med autisme. Men nogle af Dr. Cannell nyhedsbreve rapporterer forbedring i autisme efter at have øget D-vitamin i blodet.

 

Kilder:
Kræftens Bekæmpelse (2010) D-vitamin 32.
www.cancer.dk
Ahrenkiel, S. (2009) D-vitamin behov og mangel i Danmark, BioZoom, nr.2, 28-33.
Ingeniøren.dk
www.vitamindcouncil.org

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

badedyr

 

dashed