Historien om Bertram

Dette er historien om, hvordan et hyperaktivt og uregerligt barn bliver roligt. Hvordan man behandler symptomerne ved at behandle årsagen og hvordan man får et aktivt, sundt og glad barn, der i dag går i normal skole.

 

AF MOR NINKA MAURITSEN

 

Han bed, slog, skreg, græd og havde vanvids-anfald mindst 10 gange om dagen. Han gik i en specialbørnehave sammen med børn uden sprog. Han kunne ikke gennemføre et middagsmåltid sammen med os. Han kunne heller ikke køre i bil med os, fordi han sparkede, slog og kastede med ting, så vi var i fare for at køre galt. Og han kunne ikke være alene med sin lillebror. Det var for farligt. Fra han var 3 til 6 år gammel, var det som at have et kolikbarn i tre år. Han sov stort set ikke, og vi var så bundet af ham, for vi kunne ikke slippe ham af syne. Han græd, skreg og fik uforklarlige raseri-anfald. - See more at: http://hjernetips.dk/vejen-ud-af-autisme#sthash.z0bpVu7A.dpuf

Han bed, slog, skreg, græd og havde vanvids-anfald mindst 10 gange om dagen. Han gik i en specialbørnehave sammen med børn uden sprog. Han kunne ikke gennemføre et middagsmåltid sammen med os. Han kunne heller ikke køre i bil med os, fordi han sparkede, slog og kastede med ting, så vi var i fare for at køre galt.

Og han kunne ikke være alene med sin lillebror. Det var for farligt.
Fra han var 3 til 6 år gammel, var det som at have et kolikbarn i tre år.

Han sov stort set ikke, og vi var så bundet af ham, for vi kunne ikke slippe ham af syne. Han græd, skreg og fik uforklarlige raseri-anfald.
– Kan du huske, hvor meget, han slog jer, sagde min vidunderlige veninde til mig forleden. Og tænk engang, det havde jeg næsten svedt ud. Ligesom jeg havde svedt ud, hvordan en anden hjerteveninde en dag så mig dybt i øjnene og sagde:
– Måske skal du overveje, om det ødelægger hele jeres familie at have Bertram boende hjemme. Jeg kan næsten ikke forstå, at jeg er den samme mor, som havde lange mail-udvekslinger med forstanderen på en institution for psykisk handicappede børn. Jeg kan endnu mindre forstå, at min nu 7-årige søn er den samme, som selv samme institution ikke mente at kunne magte heller.

Det var først, da jeg kom til ernæringseksperten Oscar Umahro, at Bertram for alvor fik det bedre. Endelig var der en person, der havde uddannelse, indsigt og redskaber til at se bag om alle hans symptomer. Og sammenstykke dem til en kostplan, som vi nu følger. Inden vi fandt Umahro havde Bertram levet uden mælk, gluten og sukker. Det var bare ikke nok for ham. Hans tilstand var blevet bedre af det, men ikke god nok.

Jeg havde brugt formuer på homøopatisk medicin og naturlæge-konsultationer, aminosyrer, udrensninger og vitaminpiller på ham. Det virkede bare ikke. Han var stadig rasende, råbende, bleg, fyldt med blå mærker, søvnløs, forstoppet og i generelt dårlig trivsel. Hvorfor ved jeg nu. Han kunne ikke optage nogen af delene.

Parasitter og nyreproblemer

Umahro startede med at lave prøver. Blodprøver, afføringsprøver og urinprøver. Logisk, biokemisk og videnskabeligt. Det viste sig, at Bertram havde utroligt svært ved at optage essentielle fedtsyrer, vitaminer, aminosyrer. Han havde parasitten Giardia lamblia, som er ganske hyppig i børneinstitutioner. Og som giver diarre, forstoppelse, slim i afføringen. Det var også dem, der havde gjort det svært for Bertram at omsætte føde og vitaminer. Barnet var i kolossalt underskud.

Jeg kunne have fodret ham med alle de dyreste kosttilskud i verden herfra og til evigheden. Først da parasitterne havde forladt tarmsystemet virkede de. Det blev første skridt på vej mod et sundere barn.

Bertram skulle spise kokosolie, fordi lige præcis denne parasit spiser kokosolien, som den ikke kan tåle. Derfor nedbryder kokosolien parasitten indefra. Derudover skal han spise fordøjelsesenzymer på tom mave flere gange daglig. Enzymerne gnasker det vedhæftningsmateriale på tarmvæggen, som parasitten hager sig fast på. Så skulle han spise koncentreret oregano i kapselform. Parasitterne hader oregano. Så skulle han indtage probiotika.

Bertram kunne ikke falde til ro om aftenen, sov dårlig og sent, var meget råbende, skrigende og ulykkelig. Han kunne ikke sidde stille ved bordet. Ikke tåle larm. Han kvitterede med raserianfald, og ukvemsord, hvis lillebror græd. Han kunne faktisk ikke holde sin egen familie ud. Og havde det bedst alene med en voksen. Når vi alle fire var samlet, var det for meget.

Vi kunne ikke køre i bil med begge børn på en gang. Bertram skreg hele vejen. Eller trak håndbremsen, åbnede vinduet, sparkede på bilsæder eller rev lillebror i håret. Vi måtte anskaffe en ekstra bil og dele familien op i to det meste af tiden.

Vi var kommet langt med at ændre kosten, men manglede stadig noget – hans autisme var der stadig, derfor foreslog Umahro os at kontakte neuropraktiker Larz Thielemann, der vidste en masse om den neurologiske dimension. Der var jo stadig noget i hjernen, som ikke var skruet rigtigt sammen.

Målet er almindelig skole næste år

Efter en lang og berigende konsultation lavede Larz Thielemann et neurologisk træningsprogram, som ville stimulere Bertram hele vejen rundt: Ud over det fysiologiske med kosten også det motoriske, sansemæssige, kognitive og sociale.

Jeg blev inspireret til at have ham hjemme og træne med ham i et år. Og vores håb, var at han ville blive så "normal", at kunne starte i en almindelig skole næste år. Eventuel med støtte. Det var utopi for bare få måneder siden, hvor han var indskrevet til specialskoleplads i en autisme-klasse.

Larz Thielemann var benhård og løftede vores ambitioner for Bertram.
Ud af specialskolen og hjem. Målet var en normal skole for normale raske børn.

Bertrams træningsprogram kunne måske godt lyde voldsomt. Nogen gange var det også hårdt, men det hele opvejes af det lille solskinsglade ansigt, Bertram har på nu. Det opvejes af, at han er rolig, hjælpsom og kærlig. At han sover godt, længe og igennem. Før var han inde hos os 5 gange hver nat som en anden urolig baby.

At han trives i sin familie. Og for første gang i sit liv har et rigtigt børneliv med de glæder, disse år SKAL have. For hans liv har alt for længe været en kamp.

Bertram løber hver morgen sammen med sin far 1 times løb næsten hver dag. Han kryber og kravler for at samle op på de år, hvor han lå apatisk og autistisk hen uden at kravle i sine tidlige år. Han mangler de udviklingstrin, som babymånederne skulle have ført ham op ad. Derudover laver han armgang og koordineringsøvelser.

Sidste nyt om Bertram

Bertram går nu almindelig skole og klarer sig godt. Han er vellidt og dygtig. Han spiller klaver og er super-dygtig. Han styrer sit el-piano med trommemaskine, bas og et helt orkester. Han har optrådt offentligt ved flere lejligheder. Han spiller de smukkeste Bach klaverkoncerter – uden fejl. Og han går til dans/capoeira to gange om ugen. Og vi vil gerne hjælpe ham til at styrke de sider, hvor han er talentfuld. Vi har så længe fokuseret på – og dyrket – hans svage sider. Men han er også blevet en rolig og social afbalanceret dreng med en lovende fremtid.

Melvin har fået en rigtig storebror og ven, som han leger med i timevis alene hver dag, elsker, krammer med. Deres forhold er som ethvert andet søskendeforhold.

Vi har fået en helt anderledes dreng ud af denne træning som Larz Thielemann har hjulpet os med. Jeg er ham dybt taknemmelig.

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

Bertram1

En kernesund familie. Da Bertram blev rask valgte familien at lave en række bøger om deres sunde livsstil.

 

dashed

 

Bertram og far

Bertram er i dag en flittig kok og elsker at lave sund mad sammen med far og lillebror.

 

dashed

 

mor_og_bertram.jpg

To der holder sammen i tykt og tyndt. Betram er netop startet på en musik efterskole.

 

dashed