Historien om Hans

Hans er en dejlig dreng, men havde problemer med koncentration, blev let afledt og kunne være meget urolig. Men det er blevet meget bedre det sidste års tid takket være neurologisk træning, stimulering og kostændringer.

 

AF MOR LISE RYGE

 

Jeg har længe kendt til neurologisk træning og stimulering (NTS). Min første undskyldning for ikke at lave programmet var, at jeg "troede" det kun var for børn med mere alvorlige udfordringer end Hans. Den anden var, at jeg "troede", at han var for gammel til. Inderst inden  kunne jeg også forestille mig, at når man kunne hjælpe dybt hjerneskadede børn, så måtte det da alt andet lige være nemmere at hjælp min Hans.
Vi har de sidste tre år gjort flere tiltag for at hjælpe Hans med at få mere livskvalitet og en mindre hektisk hverdag. Han har siden november 2006 fået Ritalin – ellers kan han ikke være i skolen. Jeg har dog hele tiden søgt alternativer, der kan reducere/afskaffe medicinen, der får ham til at tabe appetitten. Hans' lærere på skolen bakker op med "ADHD-pædagogik", og hjemme har vi meget faste regler og rutiner. Vi har nu altid søgt at leve rimeligt sund (fx kun lørdagsslik). Vi har af flere omgange prøvet homøopatisk medicin, uden vi dog har kunnet konstatere en tydelig og markant virkning. For et 1½ år siden læste jeg om EyeQ fiskeolie, som vi prøvede i tre måneder uden den store effekt. Jeg underviser selv i matematik efter Glenn Domans principper på aftenskole. Nogle af de principper bruger jeg når jeg hjælper Hans med lektier.

Neurologisk træning

I oktober fandt jeg Hjernetips.dk og sidste år ringede til neuropraktiker Larz Thielemann. Han kom med så mange input og gode råd i telefonen, at jeg fik lyst til at bestille en konsultation for at få mere hjælp og forslag til noget neurologisk træning og øvelser, der kunne forbedre min søns hjernefunktioner. Det var en god oplevelse, og vi fik en masse ny viden med hjem, også gode råd til kosten og en liste med kosttilskud. Blandt andet skulle vi skifte EyeQ fiskeolien ud med Sofies fiskeolie, der er ni gange stærkere. Han får også Sofies planteolie og multivitamin og Calsium/magnesium, B og D-vitaminer.

Der begyndte for alvor at ske forandringer, efter vi var startet med fiskeolien. Meldingen fra SFO'en var, at han var blevet roligere. Samme melding kom fra mormor, der sagde, det var blevet en helt anden oplevelse at passe Hans. Efter en julefrokost bemærkede familien, hvor meget roligere Hans sad. I påsken havde vi besøg af en god bekendt (hun er psykolog og har arbejdet med adhd-børn). Hun bemærkede ligeledes, at det var utroligt så rolig Hans var blevet, siden hun havde set ham året før. Små forskelle jeg ikke selv havde være opmærksom på, fordi de sker langsomt og glidende.

Bedre koncentration

En ting havde jeg dog bemærket: Det var blevet nemmere med lektielæsningen. Før SKULLE jeg sidde ved siden af ham hele tiden for at få ham til at koncentrere sig om lektierne. Nu kan jeg godt gå 5-10 min. Ad gangen, når han er i gang. Har han fx 20 sider (indenad) læsning for, kan han sagtens selv. Før skulle han have 40 mg Ritalin (35 var ikke godt nok!). Efter sommerferien kunne 30 mg gøre det (det er stik imod hovedreglen, nemlig at dosis stiger med vægten). Planen er dog at han skal yderligere ned, når der kommer mere træning og kostændringer på.

Det er lidt skiftende, hvad vi laver af den fysiske træning. Hans var knap ni år, da vi startede, og han har en egen mening om, hvad han synes er sjovt. Vi løber næsten dagligt og laver armgang.

Dansklæreren har også kommenteret, at hans løb er blevet mere "almindeligt", hvor hun før syntes, det så akavet ud. Nu løber han i krydsmønster. Vi laver også styrketræning, gymnastik og aerobic – alt sammen med flest muligt krydsbevægelser indblandet. Han har lært at lave vejrmøller og stå på hænder op ad en dør. Det startede med ynkelige krumspring og er endt med flotte, strakte, kontrollerede bevægelser. Om ikke andet har det stivet hans selvtillid af. Her i efteråret er vi gået i gang med at krybe. Han fik en stor trampolin (diameter på 4,25 cm), og den kravler han rundt i (jeg sidder i midten og læser Harry Potter).

Reptilhjernen er skadet

Ifølge Larz Thielemann er en af forklaringerne på mange af Hans' problemer, er at han er skadet i de underliggende områder af hjernen – det man populært kalder "reptilhjernen". Områder der udvikles hos raske børn i det første leveår. Hans er da også sensitiv over for lyde og larm. Derfor er det vigtigt at vi kryber og kravler.
I sommer fravalgte Hans selv mælk, fordi han ikke brød sig om klumperne i den (økologisk). Vi søger i vid udstrækning af undgå de "hurtige" kulhydrater, og han fravælger faktisk selv ting, han finder for søde! Gluten er røget ud og så fik vi bygget en armgangsstige, så vi kan få forbedret hans finmotorik.
Vi er glade for at have nogle værktøjer og ikke mindst kosten er vigtig. Fiskeolien kan vi ikke undvære :-)
Vi træner det vi kan nå, men da Hans går i skole er det naturligvis ikke optimalt, men dejligt at have nogle knapper at skrue på, at have et program og noget der holder os på rette spor. Og træningen har hjulpet ham meget. jeg håber med tiden at kunne flytte ham over i en normal klasse.

Fremtiden

Vi er igennem hele perioden blevet udfordret med Ritalin og ADHD medicin, hvilket han også har fået, men jeg kunne jo se hvordan det sløvede ham og hvordan han på sigt blev dårligere til alt. Derfor skrottede jeg det, efter mange kampe med specialsystemet og lærerne, som har en nærmest reliøs tro på dets virkning. Måske fordi at sløve børn er nemmere at have med at gøre.

Nu har vi smidt det ud skidt ud og erstattet det med Sofies fiskeolie og træning. Resultatet er meget positivt.

Hans går i dag i almindelig skole, klarer sig godt og vil gerne læse videre efter folkeskolen og arbejde med IT.

 

Note: Hans vil gerne fortælle sin historie, men ønsker ikke at få foto på.

 

 

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed