Historien om Morten

Han var kendt fodboldspiller. Blev hjerneskadet, kunne ikke gå eller tale, men kæmpede sig tilbage.
Midtbanegeneralen, fighteren, dirigenten, fodboldspilleren og træneren Morten Wieghorst har som topidrætsmand haft mange sejre, men sejren over hans egen hjerneskade vil altid blive den største.

AF LARZ THIELEMANN

Jeg kendte da godt hans navn og han var god. En fighter og havde en solid karriere bag sig, men det var først da jeg så en TV udsendelse, hvor han gik stivbenet rundt som min engang meget hjerneskadede datter Sofie, at han fik min store interesse.

Det var voldsomt. Han kunne hverken gå eller tale, men kæmpede med genoptræning hver dag. Han var blevet ramt af en frygtelig sygdom i hjernen, der først lammede ham, men dernæst via en heorisk kamp førte ham tilbage til livet via et intensiv behandlings- og genoptræningsprogram. Den samme kamp som vi forældre kæmper hver eneste dag med vores børn.

Der var flere læger, der tilrådede, at jeg ikke skulle anstrenge mig for meget, men jeg overhørte dem. Jeg ville noget andet. Jeg ville blive rask og normal som før.

Morten Wieghorst startede sin sportslige løbebane i Lyngby Boldklub og fortsatte i 1996 karrieren i den skotske klub Dundee FC. Han blev imidlertid hurtig solgt videre til storklubben Celtic Glasgow, hvor han var på kontrakt i seks år. I 2002 skiftende han til Brøndby IF, hvor han stadig spiller og har opnået store triumfer. På Brøndbys hjemmeside kan man blandt andet læse følgende om Morten Wieghorst: Midtbanegeneral, indpisker og styrmand på den centrale midtbane.

Stærkest i billedet står stadig hans kamp mod Farum Boldklub efteråret 2002 i Mogens Kroghs afskedskamp scorede han, med den efterhånden legendariske forbinding om hovedet, ikke færre end 4 mål, heriblandt et sjældent langskudsmål.

Morten Wieghorst nåede at spille 30 kampe for det danske landshold og var en kort periode også anfører. Han modtog i den periode Den Internationale Olympiske Komites fair play-pris, da han med vilje brændte et straffespark i ligalandsholdets kamp mod Iran i februar 2003. Han modtog prisen før Danmarks venskabskamp mod Finland den 20. august 2003.

Det samme år blev Morten Wieghorst udnævnt til årets fodboldspiller i Danmark.

Senere har han beskridt flere trænerjobs på højt internationalt niveau.

Sygdommen

Morten Wieghorst er kendt som fodboldspilleren, der sejrede over den ondartede hjernesygdom Guillain-Barré Syndrom, og han tjener i dag til inspiration for mange andre patienter over hele verden.

En dag kontakter jeg Morten Wieghorst og fortæller om vort interesse-fællesskab og han betror mig en fantastisk historie om sit sygdomsforløb.

– Det begyndte mens jeg spillede i Celtic efteråret 2002. Jeg begyndte at få problemer med helt almindelige ting. Jeg husker blandt andet, at jeg en dag måtte stoppe op på trappen fordi jeg havde problemer med at komme op. Alle mine funktioner blev gradvist dårligere og dårligere. Jeg kunne ikke styre mine hænder, mit sprog blev dårligere og til sidst kunne jeg ikke komme ud af sengen. Jeg kunne ingenting, jeg kunne se, høre og forstå alt, men alle mine motoriske funktioner gik i stå. Det var frygteligt, jeg var fanget i min egen krop.

Herefter blev Morten Wieghorst indlagt på Glasgows Southern General Hospital. Blev undersøgt og man kom frem til at det var hjernesygdommen Guillain-Barré Syndrom, som er en ondartet hjernesygdom, der beskadiger nervebaner og nerveceller, som i mindre eller større grad lammer kroppens funktioner. I Morten Wieghorst tilfælde var det altså meget alvorligt.

Officielle tal viser at hovedparten bliver helbredte, men går man tallene lidt efter i sømmene, viser det sig at 30% får alvorlige handicap. Dertil kommer at hele 80% oplever udmattelse i en grad, som påvirker dem resten af livet.

Ikke just opløftende tal for en idrætsmand på toppen af sin karriere. Dertil siger Morten Wieghorst:

– Der var tidspunkter, hvor jeg troede at jeg skulle dø. I lang tid kunne jeg slet ikke tale og jeg lå med slanger ud af kroppen. Det er ingen hemmelighed, at når jeg tænkte på mine to børn havde jeg svært ved at holde tårene tilbage.
– Det var imidlertid mit livs held, at der på hospitalet i Glasgow var en fysioterapeut, som havde erfaring med andre Guillain-Barré patienter, ganske usædvanligt for en så sjælden sygdom. Sammen begyndte vi at bygge et intensivt genoptræningsprogram og det begyndte langsomt at gå den rigtige vej.
– I den periode fik jeg en fantastisk støtte fra min kone Anna og min to børn Sebastian og Sofie. Jeg fik også i hundredvis af kort fra fans og venner. Blandt andet et kort med en underskrift fra alle spillerne fra vores rivaliserende skotske klub Glasgow Rangers, en flot gestus.
Præcis en uge før jul kunne Morten Wieghorst med krykkernes hjælp humpe sig ud af Glasgow's Southern General Hospital og siger i den forbindelse:
– Jeg kunne ikke vente med at komme hjem. Lægerne ville gerne holde på mig et par uger endnu, men jeg ville hjem. Jeg havde fået troen på, hvad der skulle til for at blive mit gamle jeg. Morten Wieghorst fortsætter:
– Normalt er vi sammen med danske og skotske venner i julen, men denne jul skulle jeg for alt i verden bare være sammen med min kone og mine to børn, der havde været så fantastiske igennem hele hospitalopholdet.
Morten Wieghorst tilskriver uselvisk en stor del af æren for hans helbredelse, en idealistisk og dygtig fysioterapeut. Sandheden er nok nærmere, at det var det perfekte teamwork mellem en person, der så muligheder i stedet for begrænsninger og fighteren Morten Wieghorst, der præcis som på fodboldbanen, nægtede at give op, og siger:
– Der var flere læger, der tilrådede at jeg ikke skulle anstrenge mig for meget, men jeg overhørte dem. Jeg ville noget andet. Jeg ville blive rask og normal som før. Det var som om, at jeg hele tiden var et skridt foran mig selv.

Herefter lavede Morten Wieghorst sit eget program med afsæt i de input han havde fået på hospitalet og fortsatte mere genoptræning i hjemmet. Den intensive træning var blevet en decideret behandling af hans hjerneskade.

– Jeg gik langs væggene, og alt hvad jeg foretog mig blev hele tiden foretaget med det sigte at skabe udvikling og fremskridt. Og efter julen blev jeg hver dag kørt ned i Celtic træningslokaler, hvor vi fortsatte programmet. Det var meget selvtræning, men klubbens fysioterapeuter observerede mig og hjalp til.

På spørgsmålet om der aldrig var kriser eller tvivl, om det overhovedet kunne lade sig gøre at blive helt rask, svarede Morten Wieghorst:

– Jo, naturligvis, men kun i få momenter. Der var da perioder, hvor jeg følte, at det ikke nyttede, at der skete for lidt, men så kom der nye fremskridt og optimismen vendte tilbage. Lidt gamle videoklip fra den rigtig dårlige tid, havde sikkert kunne hjælpe på motivationen, men jeg turde ikke filme det. Tænk hvis mit projekt ikke lykkes?

Den endelige sejr

I en kamp den 10. oktober 2001 spillede Morten Wieghorst sin første hele kamp nøjagtig et år efter den fatale sygdom.

Han gennemførte kampen med bravour og ikke nok med det ... han scorede det afgørende mål.

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

morten-01

Morten Wieghorst har ved flere lejligheder støttet kravet om hjemmetræning. Her en underskriftindsamling på Brøndby stadion.

 

dashed

 

morten-02

På fodboldbanen var Morten Wieghorst den der gik forrest.

 

dashed

 

morten-03

Morten sammen med Sofie. FCN og AaB i kærlig omfavnelse. Sommerlejr for børn med særlige behov.

 

dashed