Hjemmetræningsloven

I 2008 trådte et regelsæt i kraft, der gav forældre mulighed til at hjemmetræme deres børn. Mere specifikt børn med vedrørende børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne og særligt behov for hjælp og støtte efter Servicelovens § 32.

Loven giver forældre et fritvalg mellem specialinstitution eller at træne og stimulere deres "barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne", som det hedder. Ligesom forældrene har krav på at få godtgjort de økonomiske udgifter, der er forbundet med hjemmetræningen. Også udgifter til kurser og superversion i Danmark.

Nedenstående har jeg klippet nogle af de vigtigste afsnit ud og tilknyttet et par uddybende kommenterer.

Hvem er disse børn?

Børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er børn, der har en hjerneskade. Det er børn, hvis hjerne ikke er organiseret eller modnet som den burde være. Det er børn, som ikke kan begå sig i normale sociale sammenhæng med almindelige raske børn. Det er altså ikke kun børn, der har synlige handicaps, men også børn, der har ADHD, autisme, uden diagnose med videre. Disse er ikke klassisk hjerneskadet, men har store problemer og lider meget. Hvis disse børn ikke hjælpe og behandles med et intensivt neurologisk program vil de for evig tid og sted forblive i det handicappede system via specialbørnehave, specialskole og senere pasningskrævende bosteder og døgninstitutioner. Andre vil overgå til kriminalforsorgen, fordi de ikke kan tilpasse sig samfundets regler og normer. De vil ubevidst overtræde landets love og blive stemplet som lovovertrædere.

Ifølge Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus i Odense får 47 procent af unge med en ADHD diagnose en kriminel dom.

Udredning og inddragelse af forældre og barnet eller den unge

§1. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte et tværfagligt sammensat visitationsudvalg, som har til opgave at visitere barnet eller den unge til et tilbud på baggrund af udredningsteamets forslag.

Stk. 2. Hvis forældrene ikke ønsker at modtage det anviste tilbud, kan kommunalbestyrelsen på baggrund af en vurdering foretaget af visitationsudvalget godkende, at forældrene helt eller delvist træner barnet eller den unge i hjemmet.

Stk. 3. Træningsmetoden og målene skal hermed være dokumenterbare, så det er muligt at vurdere effekten af metoden, således at kommunal bestyrelsen kan følge op på virkningen af hjemmetræningen og den anvendte metode på barnets eller den unges udvikling.

Stk. 4. Træningen kan foregå efter konventionelle metoder, dvs. metoder der almindeligvis anvendes i de offentlige tilbud, eller efter alternative metoder, dvs. metoder der traditionelt ikke indgår i de offentlige tilbud. Der kan også være tale om hjemmetræning, der kombinerer konventionelle og alternative metoder.

Stk. 5. Visitationsudvalget skal vurdere, om hjemmetræning efter den foreslåede træningsmetode imødekommer barnets behov, og om træningsmetoden opfylder krav om dokumenterbarhed. Visitationsudvalget skal desuden vurdere familiens samlede situation og forældrenes personlige ressourcer i forhold til at kunne påtage sig at træne barnet.

Stk. 6. Betingelsen om at træningsmetoden skal være dokumenterbar betyder, at kommunen skal vurdere, om metoden indeholder nogle målbare indikatorer, som kan anvendes til måling af, om metoden resulterer i den forventede effekt.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen træffer på baggrund af visitations udvalgets vurdering afgørelse om støtte til hjemmetræning efter den foreslåede træningsmetode.

Dokumentation

Visitationsudvalget skal vurdere, om den foreslåede hjemmetræning er dokumenterbar og om effekten af hjemmetræningen kan vurderes i forhold til de mål, der er opstillet.

Dokumenterbarheden handler om, hvorvidt det er muligt konkret at beskrive, hvordan de forskellige elementer i den planlagte træning bidrager til at opfylde målene for barnets udvikling.

Samtidig skal der være en plan for, hvordan indsatsen dokumenteres undervejs, og hvordan resultaterne kan vurderes.

Kommentar: Her skal forældre være opmærksomme, for det er IKKE et krav om at træningsmetoderne skal være videnskabeligt dokumenteret.

Neurologisk træning og stimulering hører til i kategorien "dokumenterbare", da der skal laves en træningsdagbog, der ajourfører alle indsatser og udvikling.

Krav til dokumenterbarhed

En række spørgsmål kan være en hjælp til at afgøre, hvorvidt den planlagte træningsindsats er dokumenterbar:

Er der opstillet klare mål?
Er der opstillet en tidsplan for, hvornår målene forventes at blive opnået?
Er det beskrevet tydeligt, hvad de konkrete indsatser i hjemmetræningen består af?
Er der en plan for dokumentation af, hvordan hjemmetræningen gennemføres i praksis?
Er der en plan for, hvordan det dokumenteres om målene med hjemmetræningen bliver nået og i hvilken grad?
Er der opstillet en tidsplan for den samlede dokumentation af hjemmetræningen?
Er der opstillet en plan for, hvem der er ansvarlig for at gennemføre dokumentationen?
I dialogen med forældrene kan for eksempel indgå spørgsmål om:
Hvilke tanker har familien gjort sig om organisering af hverdagen og familiens liv som helhed?
Hvilke overvejelser har familien gjort sig i forhold til at sikre, at eventuelle søskendes ønsker og behov tilgodeses?
Hvordan forholder eventuelle søskende og andre familiemedlemmer sig til hjemmetræningen?
Hvilke forudsætninger og ressourcer har forældrene til at påtage sig opgaven med at træne barnet?
Hvilke overvejelser har forældrene gjort sig i forhold til, at det er dem, der varetager træningen? (Relationer til barnet).
Kan familien hente støtte i netværket? (Eventuelt hos hvem og til hvad).

Kommentar: Dette er spørgsmål som forældrene bør forberede allerede i en tidlig fase, ikke for at tilfredsstille kommunen, men fordi dette at have en klar målsætning og beskrivelse af hjemmetræningen er nødvendigt for at få succes.

Ovenstående er faktisk en god guide til at lave en beskrivelse af det kommende hjemmetræningsprogram, som kan kombineres med papirer fra konsultation hos neuropraktiker Larz Thielemann, FHC, ABA eller Doman.

Økonomisk støtte

Hvis betingelserne for hjemmetræning er opfyldt, har forældrene ret til at modtage økonomisk støtte i form af tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse af udgifter, der er forbundet med træningen, på op til kr. 500.000.

Kommentar: Udgifter forbundet med træningen er naturligvis materialer og redskaber, men det er også konsultationer, undervisning og kurser i Danmark. Pjecen beskriver på side 43 netop, at der kan være brug for uddannelse, inden de nødvendige forudsætninger er skabt for den konkrete træning. Loven åbner desværre ikke op for dækning af udgifter til kurser i udlandet.

Ligeledes kan det være aflønning til hjælpere, hvis man måtte have brug for det.

Ankestyrelsen

Nye principafgørelser fra Ankestyrelsen om hjemmetræning pr. 28.11.2014:

"Kommunen kan ikke afslå hjemmetræning alene med henvisning til, at der anvendes en bestemt metode (f.eks. Doman, FHC, NTS eller ABA). Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp, når et barn på grund af særlig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige tilbud efter serviceloven eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvist af forældrene i hjemmet.

Det er ikke en betingelse for godkendelse af hjemmetræning, at der er videnskabelig dokumentation for effekten af træningsmetoden. Det er derimod en betingelse, at træningsmetoden er dokumenterbar.

Der er ikke krav om, at effekten af hjemmetræningen skal være af en vis størrelse."

Har du spørgsmål i forbindelse med opstart af et hjemmetræningsprogram er du velkommen til at skrive til Hjernetips.

 

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

karen-jespersen

Socialminister Karen Jespersen:

– Jeg ved at mange forældre i flere år har efterspurgt en mulighed for at tage mere ansvar og hjemmetræne deres børn med særlig behov. Dette ønske er nu efterkommet.

 

dashed

Ankestyrelsen

Nye principafgørelser fra Ankestyrelsen om hjemmetræning pr. 28.11.2014:

"Kommunen kan ikke afslå hjemmetræning alene med henvisning til, at der anvendes en bestemt metode (f.eks. Doman, FHC, NTS eller ABA). Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp, når et barn på grund af særlig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige tilbud efter serviceloven eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvist af forældrene i hjemmet.

Det er ikke en betingelse for godkendelse af hjemmetræning, at der er videnskabelig dokumentation for effekten af træningsmetoden. Det er derimod en betingelse, at træningsmetoden er dokumenterbar.

Der er ikke krav om, at effekten af hjemmetræningen skal være af en vis størrelse."

 

dashed

Kommuner der støtter

Der er stor forskel på, hvordan kommunerne støtter hjemmetræning. De fleste bruger dog Servicelovens §29 eller §32. Her er en liste over kommuner, der støtter eller har støttet hjemmetræning med NTS:

Åhus
Odense
Aalborg
Esbjerg
Slagelse
Frederikssund
Helsingør
Egedal
Rudersdal
Lolland
Kalundborg
Fredensborg
Holmegaard
Brønderslev
Fredericia
Aabenrå
Guldborgsund

Roskilde

Lolland

Med flere ...

 

dashed