Hvad er hjemmetræning?

Når forældre træner deres børn med neurologiske udfordringer hjemme kaldes det hjemmetræning. Hjemmetræning af børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er det populære udtryk for det ansvar forældre vælger at tage for deres børn, når de vælger at træne og stimulere dem i hjemme.

 

AF LARZ THIELEMANN

Hjemmetræning er affødt af, at de officielle tilbud til denne gruppe af børn var og er meget mangelfulde. Derfor var vi en gruppe af forældre, der sidst i 90'erne begyndte at tage vores børn ud af institutionerne og hjemmetræne dem efter den amerikanske Doman-metode. Mange af børnene opnåede på kort tid store fremskridt og fænomenet hjemmetræning blev udbredt til tusindvis af forældre med hjerneskadede og funktionsnedsatte børn og unge. I dag anvendes også andre metoder, som Doman, FHC, ABA og mit eget danske koncept om Neurologisk træning og stimulering (NTS). Loven slår fast med syvtommersøm, at kommunerne kan ikke afslå forældres ansøgning om hjemmetræning efter en bestemt metode.

Politisk betragtes hjemmetræning som et accepteret alternativ til pasning i en institution, specialskole eller andet handicaptilbud. Hjemmetræning kan også kombineres med institution eller specialskole.

Hjemmetræningsordningen

Den 1. oktober 2008 trådte et regelsæt i kraft vedrørende børn og unge under 18 år, der har betydelig og varigt nedsat funktionsevne og særlige behov for hjælp og støtte efter Servicelovens § 32.

Børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er børn, der har en hjerneskade. Det er børn, hvis hjerne ikke er modnet, som den burde være. Det er børn, som ikke kan begå sig i normale sociale sammenhæng med almindelige raske børn. Det er altså ikke kun børn, der har synlige handicaps, men også børn, der har ADHD, lettere former for autisme, uden diagnose med videre.

Der står i loven, at der kan være brug for uddannelse, inden de nødvendige forudsætninger er skabt for den konkrete træning. Dermed opfordres forældrene til at opsøge viden og kurser om hjemmetræning, som refunderes efterfølgende.

Børn med særlige behov er børn med mangeartede neurologiske udfordringer. Lige fra svært bevægelseshandicappede til børn med særlige udfordringer i skolen. Det er typisk børn med forskellige grader af autisme, ADHD, cerebral parese, spasticitet, epilepsi, retardering, sensitivitet, hjerneskade, syndromforviklinger, dyspraksi, ordblindhed, hyperaktivitet, koncentrationsbesvær, sen udvikling, sproglige
mangler eller noget andet, der relaterer til en eller flere forstyrrelser i hjernen.

Desværre er loven aldrig blevet den succes, vi forældre håbede på. Dels bliver den i praksis kun anvendt til den lille gruppe af svært hjerneskadede børn og kommer ikke den store gruppe af børn med ADHD, lettere autisme og indlæringsvanskeligheder til gode. Og dels undlader kommunerne at oplyse om muligheden for at hjemmetræne, så forældrene selv skal finde og søge oplysning om ordningen.
Loven bliver også udsat for en hysterisk bureaukratisk forvaltning, hvor gode velfungerende familier bliver udsat for endeløse sagsbehandlinger, mistænkeliggørelse og decideret fejlfortolkning af loven. Hvilket ofte bevirker, at to sammenlignelige familier i hver sin kommune får vidt forskellige muligheder for at hjælpe deres barn. Læs blandt andet Historien om Luna.
Heldigvis behøver man ikke længere at bruge formuer på at rejse til USA, for at få den nødvendige viden til at hjælpe sit barn. Hele mit virke handler blandt andet om at skabe en bredere og billigere tilgang til hjemmetræning. Derfor vælger mange forældre selv at punge ud og komme i gang med det neurologiske program. De orker simpelthen ikke at komme ind i et opslidende og ydmygende samarbejde med kommunen. Jeg har eksempler på, at barnet blev rask inden sagbehandlingen var færdig.
Det, der koster, er noget nedsat arbejdstid, kurser og så ikke mindst masser af knofedt, derfor kan en god snak med sin sagsbehandler ofte munde ud i noget tabt arbejdsfortjeneste. Servicelovens almindelige bestemmelser giver kommunerne rige muligheder for at udbetale tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter.

Revision af loven

Den 9. oktober 2015 kom der en revision af loven som igen slår fast, at det er forældrenes frie valg at vælge hvilken metode de ønsker at bruge. Den begrænser også af antallet af tilsyns- og opfølgningsbesøg fra de nuværende seks til to om året.

 

 

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

hjemmtraening_mikkel.jpg

Mikkel er i gang med at lære at slå kolbøtter, så hans balance forbedres.

 

dashed

Undersøgelse fra 2005

Socialministeriet lavede i 2005 en evaluering af 53 hjemmetrænende børn.

Forældrene vurderede, at der var sket en udvikling af funktioner for 97% af børnene.

De kommunale medarbejdere vurderede, at der var sket en udvikling for 74% af børnene.

89% af forældrene mente, at det skyldes træningen.

33% af de kommunale medarbejdere mente, at det skyldes træningen.

92% af forældrene ønskede at fortsætte træningen af deres barn i hjemmet.

 

dashed

Kommuner der støtter

Der er stor forskel på, hvordan kommunerne støtter hjemmetræning. De fleste bruger dog Servicelovens §29 eller §32. Her er en liste over kommuner, der støtter eller har støttet hjemmetræning med NTS:

Åhus
Odense
Aalborg
Esbjerg
Slagelse
Frederikssund
Helsingør
Egedal
Rudersdal
Lolland
Kalundborg
Fredensborg
Holmegaard
Brønderslev
Fredericia
Aabenrå
Guldborgsund

Roskilde

Lolland

Med flere ...

dashed