Hvad skal mit barn spise?

Børn med neurologiske udfordringer er en særlig udsat gruppe, når det handler om dårlig kost. God ernæring og rigtige kosttilskud spiller en vigtig rolle for alle børns udvikling, men en kost med vedvarende høj kvalitet, er en absolut nødvendighed for urolige, overvægtige eller skrantende børn.

 

AF LARZ THIELEMANN

 

Alt for mange børn udsættes for skødesløs ernæring, fordi man undervurderer kostens betydning og indvirkning på hjernen og organismens funktioner. Det er derfor vigtigt, at nervesystemet og kroppen får den rette ernæring. Moderne kostvejledere og diætister bygger på grundteorien om, at der findes to typer fedt, to typer kulhydrater, to typer sukker og to typer proteiner. Det gode kontra det dårlige.

Kulhydrater

Sunde gode kulhydrater har afgørende betydning for energien til hver enkelt celle i kroppen, men generelt spiser vi alt for mange usunde kulhydrater, blandt andet fra forarbejdet mad – de såkaldte hurtige eller tomme kulhydrater. De mindst næringsfyldte kulhydrater findes typisk i pasta, hvidt brød, hvide ris, bordsukker, syltetøj, slik, saftevand, sodavand og juice. Også vores nationalspise kartoflen er en »snyder« uden særlig krudt og energi.
I årtier er børn blevet proppet med kartofler, pasta og ris i den tro, at de skulle leve sundt og vokse sig store og stærke.
– Du må ikke få mere kød, før du har spist dine kartofler, sagde min far altid. Med den viden, vi har i dag, burde han have sagt:
– Du får ikke mere kød, før du har spist dine grøntsager. Kartoflerne smider du bare ud, min knægt.
Hvorfor nu det? Fordi kartoflernes stivelse og hurtige kulhydrater ikke bidrager til kroppens opbygning på samme effektive måde som gode kulhydrater gør.
I en tabel for relativ glykemisk belastning (RGB) kan man se, at indvirkningen på blodsukkeret for en kartoffel er 100 gange højere end salat.
Det samme forhold, omend i et større omfang, gør sig gældende for hvidt brød, pasta og hvide ris. De mest næringsfyldte kulhydrater er uforarbejdede og findes typisk i friske økologiske grøntsager, frugt, planter, linser, kerner, nødder og groft brød.

Fedt til hjerne og krop

Essentielle fedtsyrer er fedtsyrer, som mennesker og andre dyr skal indtage for at få et godt helbred, fordi kroppen kræver dem, men ikke kan få dem fra andre fødevarekomponenter. Udtrykket refererer til fedtsyrer, der er nødvendige for biologiske processer og ikke dem, der kun fungerer som brændstof.

Der findes to essentielle fedtsyrer:

• alfa-linolensyre – omega-3 fedtsyre inkl. EPA-DHA
• linolsyre en omega-6 fedtsyre.

Overordnet kan man sige, at fiskeolie er til hjernen og vegetabilske planteolier til kroppen og den generelle sundhed.
Det er forholdsvis enkelt med fiskeolie, for det handler om to fedtsyrer kaldet EPA og DHA. Jo højere des bedre. Det er især disse to fedtsyrer, som er interessante for hjernes udvikling. Videnskaben har i talrige studier dokumenteret, at disse »aktiverede fedtsyrer« ikke længere dannes automatisk i vores organisme, hvorfor vi må spise fiskeolie.
Vegetabilske planteolier skal være økologisk jomfrupresset og indeholde flerumættet olie med omega-3 fra for eksempel hørfrøolie.
Til sidst er der omega-9, som er enkeltumættet og findes, primært i den folkekære olivenolie.
Mættet fedt er i princippet ikke sundt, kun kokosolien, der sætter forbrændingen op, er i den sundere ende af skalaen. Den er tilmed en god stegeolie, der ikke mister sin sundhed ved opvarmning.

Sukker

Den nye madpyramide sætter naturligvis det forarbejdede sukker i skammekrogen.
Sukker giver mæthedsfølelse og binder væsken ligesom salt. Det center i hjernen, som aktiverer sultfornemmelse, måler sukker i blodet og går i gang med sende budskab om sult, når den måler underskud af sukker i blodet.
Mange vil sikkert sige, at lidt slik, en kage og lidt cola ikke skader nogen. Det medfører naturligvis ikke omgående død, men det modarbejder barnets sunde udvikling og kan fremkalde fedme, betændelsestilstande, allergi og søvnproblemer. Det kan også give sløvhed og manglende koncentration, men værst: Det skaber forventninger om flere godbidder og mere sukker.
Spis økologiske frugter, der er sødet fra naturens side.

Proteiner

Hvis man kunne dræne en slank og veltrænet krop for vand, ville over halvdelen af det tilbageværende materiale være protein. De dårlige proteiner er måske ikke så synlige og ligetil, som hos de tre andre kostgrupper, men det handler først og fremmest om at undgå de usunde proteiner i fast food, kød med soya-tilsætning, stivelse og smagsforstærkere. Dertil kommer, at den hurtige mad som regel også indeholder store mængder af transfedtsyre.
Spis økologisk kød, så uforarbejdet som muligt, (hvidt er bedre end rødt), frugter samt ikke mindst bælgplanter, som for eksempel bønner og kikærter.
Husk fisk to gange om ugen. Bemærk venligst, at på dårlig-siden findes også gluten- og kaseinproteiner, som kroppen har svært ved at nedbryde.

Økologi giver sundhed

Ved at spise økologisk producerede fødevarer undgår vi de kemiske tilsætningstoffer og ofte fødevarer med et højere sundhedsniveau. For eksempel usprøjtede grøntsager.
Økologiske fødevarer skal være så naturligt fremstillet som muligt, og der er skrappe EU-regler for, hvordan produktion og forarbejdning må foregå. Formålet er, at fødevarerne opnår optimal sundhed og bringer risikoen for allergi og andre sundhedsskadelige virkninger ned på et absolut minimum.
Og diskussionen om, hvorvidt man kan regne med, at økologi nu også er så sundt som man siger må være slut med et videnskabeligt studie, offentliggjort i British Journal of Nutrition, 2014 hvor forskere fra Newcastle University i England har sammenlignet videnskabelige artikler om de økologiske og ikke-økologiske grøntsager.
De konkluderer, at økologiske grøntsager altså har noget, som de andre ikke har: flere antioxidanter. Faktisk helt op til 69 pct. flere end de ikke-økologiske produkter.
Antioxidanter bliver i anden forskning koblet sammen med en lavere risiko for blandt andet kræft.
Forskerne fandt også et mindre indhold af tungmetaller og pesticidrester i de økologiske fødevarer. Tungmetallet cadmium er næsten 50 procent lavere i økologiske grøntsager.

Mad til hjernen

Du bliver, hvad du spiser, siger et ordsprog. Ny forskning har nu fundet en forbindelse mellem børns kost i treårsalderen og deres intelligens i otteårsalderen. Resultaterne er offentliggjort i Journal of Epidemiology and Community Health, 2011.
Ligesom resten af kroppen udvikler hjernen sig betydeligt i barndommen.
– Det er logisk, at den optimale kost bidrager til udviklingen og modningen af hjernen, siger forskningsstipendiat og chef Marianne Nordhov ved Nordnorges Universitetshospital, Tromsø, i Videnskab.dk den 25. februar 2011.
– Giver man ikke kroppen de ernæringsmæssige byggesten, som den har behov for, så har man også dårligere forudsætninger, siger hun.
Hun påpeger, at det samme vil ske ved social understimulering.
– Hvis du generelt har ladet dit barn ligge meget på ryggen, uden mulighed for at opleve et normalt familieliv med omsorg, leg og udfordringer, får hjernecellerne ikke mulighed for at organisere sig ordentligt, fortæller hun.

Lyt nu til videnskaben

Vi ved godt, at det er farligt at sniffe lightergas, for det brænder tusindvis af hjerneceller af på én gang. Vi ved også helt nødvendig at motionere, drikke vand, sove og vaske hænder for overhovedet at kunne overleve. Derfor er det også på tide, at vi er åbne og lytter til de mange nye studier, der stætter fokus på fødevarer som er skadelige for vores helbred. Også fødevarer, som vi i årevis i uvidenhed har betragtet som gode og ligefrem sunde.

Konstant popper nye forskningsresultater op i alverdens videnskabelige tidsskrifter. Artikler, der dokumenterer, hvorledes den menneskelige hjerne er påvirkelig og sårbar over for de fødevarer, som vi selv spiser og giver vore børn. Såvel den unge, som den ældre hjerne nedbrydes af især sukker og transfedtsyrer.
Slik, kager, is og sodavand er hjernens værste fjender, men også brød, pasta og færdigmad er med til at give lavere IQ, dårlig hukommelse, langsom neurologisk udvikling.
Flere undersøgelser peger på, at fastfood, cola og pizza skader børns udvikling, at det har betydning for vor intelligens, hvad vi bliver fodret med de første tre år af vores liv. Især kombinationen transfedtsyre og sukker.
Kager, chips, pomfritter og meget hurtig mad indeholder transfedtsyrer og kan give hjerte-kar-sygdomme, fordi de øger aktiviteten af et protein, der omdanner blodets »gode« kolesterol, HDL til »dårligt« kolesterol, LDL. Derfor stiller myndighederne i mange lande skrappe krav til madens indhold af transfedtsyrer.
Så næste gang dit barn bider i en Daim eller tyller en cola, så tænk lige på, at han/hun kan være godt i gang med at spolere sin korttidshukommmelse. Stoffet BDNF (Brain-Derived Neurotropic Factor) bliver hæmmet ved indtagelse af større mængder sukker. BDNF er et protein, som er nødvendigt for vækst og dannelse af hjerneceller i hjernens hukommelsescenter. Laver du ikke BDNF, kan du derfor ikke huske og skabe nye minder. Det betyder, at du simpelthen mister korttidshukommelsen og forringer muligheden for indlæring. Ved at undgå for meget sukker, og i øvrigt fyre op for motion, som øger udskillelsen af BDNF, gør du din hukommelse en stor tjeneste. Husk, at sukker også er af den skjulte slags, så ingen vej udenom at læse varedeklarationer. 1

Ny forskning peger også på at brød (gluten) og mælk (kasein) har en negativ indvirkning på vores fysiologiske og neurologiske egenskaber. Læs mere.

Godt for hjernen

FISK: Spis omega-3-holdige fisk som laks, sardiner og sild. Omega-3-fedtsyrer virker anti-inflammatoriske og smører hjernen, så den får lettere ved at overføre signaler.
BLÅBÆR: En kop friske eller optøede blåbær om dagen skulle være en fremragende hjælp til at holde hjernen ung og frisk takket være indholdet af antioxidanter, der neutraliserer frie radikaler.
NØDDER OG FRØ: Indeholder masser af E-vitamin, der holder vores kognitive ressourcer vedlige. Nødder og frø er også rige på essentielle fedtsyrer.
FIBRE: Det er fibre, som stimulerer fordøjelsen og giver god mæthed og er en vigtig energikilde for hjernen. Broccoli, kål, asparges, romaniesalat, brune bønner, hindbær og champignon. Der er naturligvis også fibre i groft brød, men det er en myte at man kun kan få fibbre fra brød, som er stoppet med tomme kulhydrater og gluten.
AVOCADO: Er næsten lige så perfekt for din hjerne som blåbær. Avocado indeholder sund enkeltmættet fedt, som giver et godt blodomløb – også i hjernen. Avocado sænker desuden blodtrykket.

Gør det nemt at spise sundt

Børn skal vænnes til, at grønt er godt og naturligt. Ikke ved at tvinge dem til at spise det. Men ved at gøre det nemt tilgængeligt og ved at servere meget af det hver dag. På den måde ændrer du dit barns indstilling til de grønne sager.
Spis selv meget og mange forskellige slags grøntsager hver dag. Lad det stå på bordet hver dag, også selv om dine børn ikke spiser det. Efterhånden som børn ser, at de voksne spiser det, vil de til sidst også prøve lidt ... og pludselig er der flere slags grønt, de godt kan lide. Det kan tage lang tid, så vær tålmodig.
Det gælder også om at variere meget, indtil de finder ud af, at nogle grøntsager vist slet ikke smager helt så slemt endda!
Det er som regel let at få børn til at spise frugt. De fleste børn kommer hurtigt til at holde meget af frugt. De fleste børn har heller ikke de store problemer med en gulerod, agurk e.l. Du kan lave retter, hvor sovsen, kødet med videre er iblandet forskellige grøntsager, uden at dine børn opdager det.
Hvis du for eksempel har en stor frugtskål (eller to) til at stå fremme i huset med forskellige slags frugter, og du selv tit spiser frugt, vil barnet også før eller senere begynde at spise frugt.
Børn skal lokkes og fristes til at spise de sunde fødevarer – ikke tvinges.
Børn kan være med på indkøb og være med til at bestemme, hvilke grøntsager og frugter, der købes. Evt. selv være med til at lave en eller anden hjemmelavet ret med grøntsager for sjov.

Børn kan spise alt

Hvis du for eksempel spørger din søn, om han vil have en gulerod, mens du står og skræller én til dig selv, og han siger badrr... nej tak! ... siger du bare, det er helt okay ikke at spise det, men det er ikke okay at tale grimt om mad. Du skræller alligevel nogle stykker, som ligges i vand i køleskabet og han kan bare tage én senere, hvis han får lyst.
Mange børn holder også af nødder. Køb forskellige slags nødder, som du har liggende i en lille skål eller lignende (nødder indeholder blandt andet nogle af de samme gavnlige omega-3 fedtstoffer, som vi finder i fisk).
Børn vil helt automatisk sørge for at få deres kaloriebehov opfyldt, hvis der er mad tilstede. Hvis dit barn plager efter usund mad, og der bare ikke ER noget usund mad i huset, VIL han efterhånden begynde at spise noget af det sunde, da der jo ikke er andre muligheder – og efterhånden vænne sig til, at det faktisk smager ret godt.
Det værste, vi kan gøre, er at give efter for børns plageri om at få junkfood, sodavand, chips, slik og så videre.
Servér fornuftig, alsidig mad. Vil de ikke spise det, er det i orden. Så længe der er mad i huset, vil børnene ikke sulte ret længe, selv om de hårdnakket nægter at spise den grønne mad.
Børn tager ikke skade af at sulte lidt. Hvis valget er at spise noget af den mad, der er i huset, eller sulte, spiser de noget af det, du serverer, eller nogle af de andre sunde alternativer, du har i huset.
Pointen er, at vi hverken behøver at presse eller tvinge vores børn til at spise sundt – eller at give efter for plageri om at servere usunde fødevarer. Det er dig, der bestemmer, hvilke fødevarer, du vil have i huset, og hvad du vil servere. Børnene kan være med til at bestemme – blot de vælger mellem de sunde/fornuftige fødevarer.
Det mest effektive er ganske simpelt at lade barnet møde fødevaren mange gange. De fleste forældre præsenterer børnene for noget to-tre gange, og så stopper de med at servere det. Men man skal blive ved længere, end man tror. Førskolebørn skal typisk prøve 8-15 gange, før de kan lide noget, mens ældre børn kan have brug for at møde fødevaren 15-20 gange. Efterhånden vil de smage på den, når de genkender den, og med tiden vil de fleste også lære at kunne lide den. Læs mere.

En undersøgelse fra 2015, som omfattede næsten 20.000 danske skolebørn viste, at børns madpræferencer i langt højere grad er bestemt af det miljø og den madkultur, de vokser op i, end af genetiske forskelle, der ellers gør, at maden kan smage forskelligt for forskellige personer.2

Sådan lærte mor sin søn at spise grøntsager

– Som så mange andre drenge ville min søn ikke spise grøntsager, men det fik jeg lavet om på. Derfor vil jeg gerne videregive nogle af de ting jeg gjorde for at få min søn til at spise frugt og grønt.
Jeg lavede en madplan for alle ugens dage og hængte den på køleskabet, så vi alle kunne se, hvad vi skulle spise.
I frikadellerne blev der puttet godt med løg, persille og gulerødder, men i starten blev de blendet, og så blev frikadellerne i øvrigt krydret godt, så de blev meget velsmagende.
Broccoli blev dampet i kokosolie, så de blev søde. Det virkede.
Til varm mad blev der altid serveret agurk- og gulerodsstave, pænt arrangeret i små skåle.
Peberfrugt i strimler blev interessante, fordi vi legede en leg: Jeg sagde, at peberfrugter kun var for voksne, og sad og kiggede bort med en strimmel sød rød peberfrugt strittende imellem fingrene. Denne stjal han så med stor fryd en bid af, mens jeg bagefter spillede meget overrasket. Det samme gjorde vi med bønnespirer.
Tomat, agurk og rå løg i ganske tynde skiver, purløg, revne gulerødder blev introduceret i mindre doser i den glutenfri sandwich med yndlingspølsen fra Hanegal eller udskårne kyllingeskiver samt en lækker hjemmelavet dressing med en god mayonnaise med friskhakkede krydderurter og hvidløg. Alt sammen i moderate mængder, men det skulle smage af noget, og han fik også selv lov til at være med til at komponere. I det hele taget har jeg lært, at giverjeg min søn ejerskab over de ting han skal lave, giver det ham mere lyst og motivation og dermed en meget højere succesrate.
Æbler og klementiner blev serveret i både, lagt i fine mønstre på specielle tallerkener. Bananer og bær blev blendet med appelsinjuice til lækre drikke. Frisk gulerods-appelsinjuice blev et kæmpehit, men det kræver jo lidt mere arbejde samt en god saftcentrifuge, men det er umagen værd.

Summa summarum

Generelt er det en god idé at omlægge kosten for hele familien efter disse her principper og ikke kun for det barn, der måtte have et særligt behov.
Ikke-forarbejdet økologisk mad uden gluten, mælk, kemi og sukker fjerner mange symptomer som koncentrations- og indlæringsproblemer, hyperaktivitet, hovedpine, halsbrand, mavepine, træthed, uoplagthed, lækkersult, søvnproblemer og hudproblemer.
Når alle disse gode råd bliver en del af livsstilen, og du samtidig stimulerer dit barn motorisk og kognitivt, har du en ganske god og sikker metode til at udvikle og give dit barn et sundt og lykkeligt liv.

 

1) Sciencedaily.com

2) Rapporten 'MasseEksperimentet 2015 Smag Dig Frem', Københavns Universitet og Dansk Naturvidenskabsfestival

 

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

eat_boy.jpg

50 procent af dit barns mad skal være grøntsager.

Spis derfor grøntsager til alle måltider under motto'et: Make all your plates colourful. På den måde kan du ikke komme uden om grøntsagerne, for det er her farverne ligger.

 

dashed

Æg er sundt

Den 5. maj 2014 blev der i det danske Ugeskrift for Læger bragt en artikel, hvor det blev slået fast:

– Tidligere tiders kostråd om, at de kolesterolrige æg øger blodets kolesterolindhold og giver risiko for hjertekarsygdom, er der ikke længere videnskabeligt belæg for. Trods højt indhold af mættet fedt anses et øget indtag af æg ikke for at have en negativ virkning på risikoen for hjertekarsygdomme.

 

dashed