Mad til hjernen

Børn der spiser sukker, brød og transfedtsyre har 5% lavere IQ end dem, der spiser kød og grøntsager.

Vi ved godt, at det er farligt at sniffe lightergas, for det brænder tusindvis af hjerneceller af på én gang. Vi ved også, at det er godt at motionere og fylde lærdom på hjernen, for det giver os flere muligheder i livet. Men nu er det på tide, at vi lytter til de mange forskningsresultater, der konstant popper op i alverdens videnskabelige tidsskrifter. Artikler der samstemmende dokumenterer, hvorledes, den menneskelige hjerne er påvirkelig og sårbar over for mange af de fødevarer, som vi selv spiser og giver vore børn. Så vel den unge, som den ældre hjerne nedbrydes at især sukker og transfedtsyrer.
kids eating

Slik, kager, is og sodavand er hjernens værste fjender, men også brød, pasta og færdigmad er med til at give lavere IQ, dårlig hukommelse, langsom neurologisk udvikling. Derfor, se hjernen som en svamp, der gøres tung, sløv og skades med usund kost, men som med sunde fødevarer og god søvn hele tiden vrides og er let og klar til at suge nye indtryk til sig.

Cola og pizza skader børns IQ

Flere undersøgelser peger på, at det har betydning for vores intelligens, hvad vi bliver fodret med de første tre år af vores liv. I de første leveår vokser hjernen mest, og er mest modtagelig over for ikke bare psykisk stimulans, men i høj grad også overfor at blive proppet med de mest optimale, ernæringsmæssige byggesten, der så netop gør barnet i stand til at suge til sig af viden. Børn, der ofte får forarbejdet, sukker- og fedtholdig mad som f.eks. pasta, burgere, pizza og kage, i deres første tre leveår, kan få op til en fem procent lavere IQ end deres jævnaldrende kammerater, som bliver præsenteret for fisk, frugt og grøntsager.

Mættet fedt skyld i Alzheimers

Der er mange faktorer, som ligger bag udvikling af Alzheimers. Nogle af dem har at gøre med arv, genetik og dit søvnmønster. Andre har forskere i de senere år fundet ud af er forbundet med vores kost. Får du mere end 4 gram mættet fedt i timen, som f.eks. kan komme fra firbenede dyr, skind fra tobende dyr og forarbejdede planteolier, så hæves mængden af kolesterol i blodet. Det sætter sig fast på dine blodårer og skaber inflammation – en slags betændelsestilstand – i blandt andet dine hjerneceller. Tilstanden betyder, at cellerne ikke får tilført nok blod og ilt, og det betyder så igen dårlig hukommelse.

Kort fortalt: Minimér indtaget af mættet fedt og transfedtsyrer, og så vil du ifølge videnskaben mindske risikoen for udvikling af Alzheimers med op til 40-50 procent.

Fastfood øger risikoen for depression

Uhhmmm, sådan en gulerodsmuffin på caféen med veninden eller en omgang pizza med ungerne er hyggelig, men kan blive rigtigt trist, hvis det er noget, du praktiserer ofte. Undersøgelser viser nemlig, at usund kost kan ende med en depression. I en af de største undersøgelser på området blev 43.000 kvinder fulgt i 12 år. Her tegnede der sig et klart billede af, hvilke kvinder, der blev diagnosticeret med depression, og hvilke der ikke gjorde. Gruppen af kvinder, der hver dag spiste enten rødt kød, fedt, raffinerede kornprodukter som pasta, hvidt brød, kiks og chips eller drak sodavand hver dag, havde op til 41 procent højere risiko for at udvikle en depression, end de kvinder, som spiste sundt. Det skyldes, at den usunde kost skaber inflammation i kroppen, og altså også i hjernen. For meget inflammation kan betyde hjertesygdomme, diabetes, kræft depression og manglende udvikling i hjernen.

Sukker frarøver os kortidshukommelsen

Næste gang, du bider i en Daim eller tyller en cola, så tænk lige på, at du kan være godt i gang med at spolere din kortidshukommmelse. Stoffet BDNF (Brain-Derived Neurotropic Factor) bliver hæmmet ved indtagelse af større mængder sukker. BDNF er et protein, som er nødvendigt for vækst og dannelse af hjerneceller i hjernens hukommelsescenter. Laver du ikke BDNF kan du derfor ikke huske og skabe nye minder. Det betyder, at du simpelthen mister kortidshukommelsen og forringer muligheden for indlæring. Ved at undgå for meget sukker, og i øvrigt fyre op for motion, som øger udskillelsen af BDNF, gør du din hukommelse en stor tjeneste. Husk, at sukker også er af den skjulte slags, så ingen vej udenom at læse varedeklarationer.

Giver gluten skizofreni?

Selvom dine tarme ikke brokker sig over glutenholdige produkter som brød, kage, kiks og pasta, kan der være god grund til at holde sig fra gluten alligevel. Gluten danner i forbindelse med nogle af de fordøjelsesenzymer, vi har i mavesækken, stoffet peptid. Et stof, der kan fungere som en slags morfin, og som påvirker vores mentale tilstand. I vores vestlige del af verden, spiser vi meget gluten. Det gør man ikke på tre stillehavsøer, hvor forskere fandt ud af, at kun to voksne ud af 65.000 voksne havde skizofreni. Da 1 ud af 100 udvikler sygdommen i vesten, kunne det tyde på, at svaret skal findes i gluten. Teorien om sammenhængen mellem gluten og skizofreni understøttes kun af, at sygdomssymptommerne mindskes for mange skizofrene, når de sættes på en glutenfri diæt.

Godt for hjernen

FISK: Spis omega-3-holdige fisk som laks, sardiner og sild. Omega-3-fedtsyrer virker anti-inflammatoriske og smører hjernen, så den får lettere ved at overføre signaler.

BLÅBÆR: En kop friske eller optøede blåbær om dagen skulle være en fremragende hjælp til at holde hjernen ung og frisk takket være indholdet af antioxidanter, der neutraliserer frie radikaler.

NØDDER OG FRØ: De indeholder masser af E-vitamin, der holder vores kognitive ressourcer vedlige. Nødder og frø er også rige på essentielle fedtsyrer.

FULDKORN: Brune ris, rugbrød eller groft brød er stoppet med komplekse kulhydrater, der er en vigtig energikilde for hjernen.

AVOCADO: Er næsten lige så perfekte for din hjerne som blåbær. Avocado indeholder sund mættet fedt, som giver et godt blodomløb – også i hjernen. Avocado sænker desuden blodtrykket.

GRØN TE: Nedsat risikoen for Alzheimers og Parkinsons og forbedrer hukommelsn og indlæringsevne takket være stoffet EGCG, der forhindre kræftceller i at formere sig og til at hjælpe oxiderende mitokondrier på rette vej (hvad der kaldes anti-aging i dag).

Kilder:
Simpelsundhed.dk, Sciencedaily.com, Medicalnewstoday.com, Dr.dk, Daily Mail, Prevention.com, Huffington Post, Sundhedsstyrelsen, Newsmax.com, Bt.dk, The Mind Health Report, Skab-din-egen-sundhed.com, The New England Journal of Medicine.

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

Dårlig mad til hjernen

  • Transfedt i margarine, hærdede vegetabilske olier, brød, kager, kiks, slik, chips, wienerbrød og al frituremad. Men også "skjult sukker" i madvarer. Ketchup indeholder f.eks. lige så meget sukker som lys chokolade.
  • Forarbejdet korn, gluten, hvidt brød, hvide ris og pasta.
  • Grøntsager og kød, hvor marker og dyr er "fodret" med pesticider, antibiotika, hormoner og genmodificering.
  • Mælkeprodukter med laktose, kasien og mælkefedt.

 

Transfedtsyre

Transfedtsyrer findes især i fritureolie brugt i fastfood-kæder, industrielt fremstillede små- og skærekager samt konfekture. Økologiske fødevarer indeholder ikke transfedtsyrer.

Mange videnskabelige undersøgelser tyder på, at transfedt gennem skadelige kolesterolpåvirkninger i blodet forårsager åreforkalkning og dermed øger risikoen for blodprop i hjertet.

Transfedt er desuden under mistanke for at fremkalde kræft, allergi, diabetes mellitus og barnløshed.

 

Godt at vide

Hold igen med fødevarer, der indeholder sucrose, lactose, fructose, glucose, dextrose, galactose, maltose, sorbose og xylose.

heart