Når maven skader hjernen

Tarmen er en af kroppens vigtigste organer og har primært til opgave at optage og fordøje næringsstoffer, men også at modvirke forgiftning af kroppen og beskytte mod infektion. Og nej, det med gluten og mælkefri kost er ikke et modefænomen. Faktisk har vi kun lige set toppen af isbjerget.

 

AF LARZ THIELEMANN

Børn, der skranter, har ADHD, autisme eller anden neurologisk lidelse, spiser ofte usundt med masser af tomme forarbejdede kulhydrater, sukker, mel- og mælkeprodukter, fordi de har svært ved at fordøje den sunde ernæringsrige mad, som uforarbejdet kød, grøntsager, bælgplanter og planteolier. Bemærk, at disse børn ikke nødvendigvis er kræsne, men deres tarmsystem er i en tilstand af sygdom. Derfor skal vi ikke skælde dem ud eller have dårlig samvittighed og tro vi er dårlige forældre. Vi skal ændre deres kost, ganske enkelt. Dertil kommer at mange børn har været udsat for medicin, hvilket nedsætter nyrer, lever, galdeblære med videre.

Optagelse og fordøjelse af næringsstoffer sker altså bare lige godt for alle. Det skyldes, at den moderne mad i alt for høj grad består af for meget forarbejdet mad med kemi, farvestoffer, transfedtsyrer og sukker samt og svært nedbrydelige proteiner, som gluten fra danske kornsorter i hvede, rug, byg og havre samt proteinet kasien fra mælkeprodukter.

Når et protein ikke bliver nedbrudt og omdannet til aminosyrer, lever det sit eget liv nede i tarmen, som en forældreløs dreng på evig jagt efter ballade.

Lad os kigge på gluten- og mælkeproteinet kasein. Fordøjes disse to proteiner ikke effektivt, det vil sige spaltes proteinerne ikke til aminosyrer af fordøjelsesenzymerne, så kan kæder af ufordøjet gluten/kasein påvirke tarmslimhinderne negativt og gøre dem utætte. Læs længere nede om Leaky Gut Syndrome. Derfor kan disse kæder af aminosyrer trænge igennem tarmslimhinden og ind i blodbanen, hvor de nu til forveksling ligner morfinstoffer og kan påvirke hjernen og udrette stor skade. Det kan afføde ændret adfærdsmønster, hyperaktivitet, koncentrationssvigt, træthed og andet. Man kalder sådanne kæder af ikke-nedbrudte glutenfragmenter for morfinpeptider. Har man mistanke om noget sådant, kan der udarbejdes en analyse for morfinpeptider hos et specialiseret laboratorium.

Børn og voksne som ikke tåler mælk og gluten er ikke nødvendigvis allergikere. Det er kun en meget lille del. Derimod er der en meget stor gruppe, som har intolerance. Det er mennesker, hvor fødevarerne på grund af ovenstående problematik langsomt og nærmest usynligt påvirker sundhedstilstanden og måned for måned forværres helbred og funktionsevne. Intolerance er altså ikke allergi og omvendt. Dette er vigtig pointe, fordi læger kun vil tale om allergi ja eller nej.

Forskning om kasien og gluten

At netop mælk og brød påvirker mennesker psykisk, er dokumenteret i ny forskning. Overlæge Karl-Ludvig Reichelt fra Rigshospitalet i Oslo har påvist, at fejl i fordøjelsessystemet kan bevirke, at mennesker udvikler skizofreni, autisme, hyperaktivitet, koncentration, anoreksi eller alvorlige depressioner. Han tilføjer også, at mennesker er den eneste dyrerace, der drikker andre racers mælk, hvilket forekommer unaturligt.

Mangel på bestemte enzymer gør, at proteiner fra især mælk og gluten ikke bliver spaltet og nedbrudt ordentligt, hvorfor der udvikles giftstoffer af morfinlignende typer (peptider), der kan påvirke hjernen og nervesystemet.

Ved Madlavoll skole i Stavanger har man gode erfaringer med at sætte urolige børn på en diæt, der udelukker mælk og gluten.

Flere studier har vist, at børn med autisme kan have forhøjede niveauer af peptider i urinen, noget som kan være et resultat af ufuldstændig nedbrydning af kasein. Dette fører til dannelse af peptider med opioide egenskaber, og der findes holdepunkter for, at denne type peptider forstærker symptomerne hos disse børn. Det tager syv døgn at blive kaseinfri og 8 måneder at blive helt glutenfri.

Endnu et studie, publiceret i det medicinske tidsskrift The Lancet, viser nu med al tydelighed, at ADHD symptomer kan afhjælpes via en gluten- og mælkefri diæt. Denne gang er det hollandske forskere, der har fulgt 40 børn med ADHD. Børnene fik, i de 5 uger forsøget strakte sig over, kun fisk, fjerkræ, ris, grøntsager, frugt og vand. Hos to tredjedele af børnene forsvandt deres symptomer helt. Da de begyndte at spise deres sædvanlige mad, kom symptomerne tilbage.

Resultaterne af dette studie svarer stort set til de tidligere fremlagte resultater af en stor nordisk undersøgelse, forestået af Jonna Deibjerg. Det er ikke forbundet med risiko at forsøge sig med ændringer i den daglige madlavning.

Leaky Gut Syndrome

Et relativ nyt fænomen, som amerikanske forskere har opdaget er LGS "Leaky Gut Syndrome", som ganske enkelt betyder at tarmen er utæt.

Hvis tarmens flora er i såkaldt bakterieovervækst eller har for meget svampevækst eller ubalance i enzymerne, kan det være svært at nedbryde proteiner, fedt og kulhydrater tilstrækkeligt. Når tarmen er utæt kan igær kasein- og glutenproteiner gå igennem tarmvægen og derefter direkte i blodbanerne. Og når proteiner huserer i blodet, er der grund til at være bekymret, for nu er der fri adgang til hjernen.

Den indsigtsfulde læser vil nu sige, at det passer ikke. Der er ikke adgang til hjernen, fordi hjernen er beskyttet af den såkaldt blod-hjernebarriere, som er en masse meget tæt forbundne celler, der udgør et bolværk og tillader ingen adgang for uønskede gæster.

Det er også rigtigt nok – for raske og sunde mennesker, men for mennesker og især børn, der i lange perioder er udsat for stress, stimuleres stresshormonet "cortisol", der medvirker til en delvis nedbrydning af blod-hjernebarrieren, hvorefter visse hormoner og proteiner kan trænge igennem. For børn med autisme, ADHD, epilepsi og andre symptomer er problemet det samme. Disse børns fysiologiske og neurologiske funktioner er nedsatte og børnene er under konstant stress.

Hvad kan du gøre?

De fleste læsere af dette websted giver allerede deres børn sund mad og sunde kosttilskud, men tænk, hvis ikke det bliver ordentlig fordøjet? Ligger for længe i tarmen? Eller bare bliver skyllet ud?

Et godt sted at starte er at give børn, der er i fysiologisk ubalance, gode tarmbakterier i form af probiotika også kaldet mælkesyrebakterier samt enzymer. De hjælper kroppen med at fungere optimalt og vedligeholder sundheden. En sund bakteriologisk balance i tarmen, har stor betydning for barnets neurologiske funktioner og trivsel, herunder også i forhold til stabiliteten for krampeanfald eller evnen til at fungere godt blandt andre mennesker. En sund tarmflora er meget betydningsfuld for stofskiftet i hjernen og stabiliteten af blodsukkeret.

Udelukkelsesmetoden er også en mulighed. Udeluk gluten og mælk i en periode og se hvad der sker. Her kan du erstatte de glutenholdige fødevarer med for eksempel ris, majs, boghvede, quinoa, hirse og amaranth. Du kan købe groft mel, brød, mysli etc. tilberedt af disse produkter. Du kan også selv bage med disse meltyper, men det kræver en lidt anden teknik at bage glutenfrit, da dejen skal røres mere (der skal luft ind i den) og være lidt som en tyk grød. Sættes på bagepladen med to skeer eller våde hænder forsigtigt, og bages ved meget høje temperaturer, f.eks. 250 grader, ligeledes for at gøre brødet lettere.

Mangler du inspiration og viden om hvordan man laver en sund og nærende tilpasset mad, så Googler du glutenfri opskrifter og det vil vælte frem med opskrifter. Diætist Anette Harbech Olesen har lavet en del bøger om især glutenfri mad.

 

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

full-tummy

 

dashed

Sådan er en sund fordøjelse

Vi fylder maven flere gange om dagen, derfor er det skal tarmen også tømmes flere gange daglig.

Maven må ikke være oppustet og afføringen må ikke være hård eller tynd.

Hele korn, frø og ærter skal gerne være nedbrudt og ikke komme hele ud igen.

Toiletbesøg skal foregå nemt og uproblematisk. Det må ikke lugte, og svine. Det skal komme ud som i lille fin fedt pakke, med en elegant lille lukning for enden.

Din afføring må ikke dykke væk i toiletkummen, det skal være en "flyder" ellers indeholder det ikke fiber nok.

For at opnå dette kan probiotika og enzymer være gavnligt.

 

dashed

Videnskab.dk

– En mulig forklaring på abnorm adfærd, hyperaktivitet eller autisme er en syreoverdosis (Propionsyre) i hjernen, der bliver skabt af visse fødevarer.

Propionsyre finder vi naturligt i kroppen, men også som et konserveringsmiddel i blandt andet brød. Det er fedtsyrer, som udvikles når kulhydrater gærer i maven.

For meget af denne syre, havner i hjernen og giver abnorm adfærd, fordi molekyler bevæger sig gennem cellevæggen og optages aktivt i hjernen, ganske som alkoholmolekyler.

Disse syremolekylerne kan også snige sig ind i blodet og på den måde få afgang til hjernen. Når man får et overskud af propionsyre, kaldes det propionsyreæmi, hvilket kan udvikle alvorlige bivirkninger.

 

dashed

 

Videnskab.dk

– En mulig forklaring på autisme er en syreoverdosis (Propionsyre) i hjernen, der bliver skabt af visse fødevarer.

Propionsyre finder vi naturligt i kroppen, men også som et konserveringsmiddel i blandt andet brød. Det er fedtsyrer, som udvikles når kulhydrater gærer i maven.

For meget af denne syre, havner i hjernen og giver abnorm adfærd, fordi molekyler bevæger sig gennem cellevæggen og optages aktivt i hjernen, ganske som alkoholmolekyler.

Disse syremolekylerne kan også snige sig ind i blodet og på den måde få afgang til hjernen. Når man får et overskud af propionsyre, kaldes det propionsyreæmi, hvilket kan udvikle en alvorlig stofskiftesygdom.

Symptomer på denne sygdom ligner autisme.

- See more at: http://hjernetips.dk/autisme#sthash.jmxhw3Bo.dpuf