Ørebørn

Mange børn får mellemørebetændelse eller har problemer med væske i øret. Den populære betegnelse for disse børn er ørebørn. Et ørebarn sover dårligt, har ondt og trives i det hele taget ikke. Ørebørn behandles ofte med et dræn i trommehinden, men der er også muligheder alternativ behandling og forebyggelse.


AF LARZ THIELEMANN


Øret er opdelt i tre områder. Det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Det ydre øre afgrænses til mellemøret af trommehinden og mellemøret afgrænses til indre øre af endnu en membran – det ovale vindue, der markerer overgangen til det indre øre. Mellemøret er et luftfyldt hulrum, og indre øre er væskefyldt.

Danmark er det land i verden, der har flest ørebørn. Omkring 40.000 danske børn får årligt lagt et dræn i trommehinden enten på grund af mellemørebetændelse eller fordi de har væske i mellemøret. 
Der har været en del debat, hvorvidt vi i Danmark er for hurtige til at behandle med dræn, men den holdning deler jeg ikke. Når det så er sagt, vil jeg tilføje at drænet er den symptombehandling, der kan stoppe ildebranden. På sigt skal barnets kost omlægges til en mere uforarbejdet kost uden sukker, kemi og mælkeprodukter.
Allergologen Talal M. Nsouli og J. A. Bellanti fra Georgetown University School of Medicine lavede i 1994 et studie om fødevareallergi på 104 børn i alderen 1-9 år som led af kronisk mellemørebetændelse. 78% af disse børn spiste en kost, som de var allergisk overfor. Efter efter ca. 16 uger på en korrekt kost blev hele 86% af de 104 børn faktisk helbredt fra sin ”kroniske” mellemørebetændelse.

Konsekvenserne ved ikke at behandle er langt større end de bivirkninger, der eventuelt kan komme fra drænet, men det er også vigtigt at kigge på kosten.

Akut mellemørebetændelse behandles ofte med antibiotika, men hvis barnet har tre eller flere mellemørebetændelser inden for tre måneder, vil man ofte vælge dræn-behandling. Det samme gælder, hvis barnet har haft væske i øret i tre til seks måneder.

Symptomerne er især tillukningsfornemmelse, nedsat hørelse og tinnitus, men mange børn reagerer ikke på symptomerne, sandsynligvis fordi sygdommen udvikler sig så langsomt. 
Ifølge cand.mag i audiologopædi Susanne Nemholt skal man derfor være opmærksom på andre signaler end blot smerte fra øret. For eksempel nedsat hørelse, der vil medføre, at barnet reagerer mindre på lyde og snak.

Forebyggelse af mellemørebetændelse


Hvis barnet har haft væske i mellemøret i mere end tre måneder eller har hyppigt tilbagevendende akut mellemørebetændelse, skal der indsættes dræn og du skal kontakte en ørelæge. Drænets hovedfunktion er at skabe ventilation af mellemøret, så mellemørets slimhinden gradvist normaliseres. Der vil typisk også blive behandle med antibiotika. Er man ikke tilhænger af den konventionelle behandling, kan det anbefales at kontakte en dygtig og erfaren zoneterapeut.
 Noget jeg også vil anbefale at gøre sideløbende med drænbehandlingen for at forebygge.
Man kan nemlig selv gøre en del for at undgå, at ens barn får mellemørebetændelse. Ifølge speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme Mikkel Holmelund er det vigtigt, at barnet for eksempel ikke udsættes for passiv rygning. Det øger i høj grad risikoen for luftvejsinfektioner og dermed mellemørebetændelse. Blandt andet fordi de små fimrehår i næseslimhinden, der skal transportere slim væk, bliver lammet af røg.


Speciallæge anbefaler, at børn ikke bruger sut, bortset fra når de skal sove og trøstes, fordi sutter kan være bakteriespredere.

Desuden er det vigtigt, at man har en god håndhygiejne, at legetøj, dørhåndtag og andet barnet kommer i berøring med ofte vaskes af. 
For et barn, der ofte har mellemørebetændelse, kan det desuden være en rigtig god ide at holde det væk fra vuggestue eller børnehave i en periode. Enten ved at passe det hjemme eller skifte til en dagpleje. Der er risikoen for infektioner som forkølelse mindre, dermed falder risikoen for at få mellemørebetændelse. Risikoen for luftvejsinfektioner er seks til syv gange større i en institution end i hjemmet.


Jeg anbefaler at amme frem for at give modermælkserstatning da naturlig modermælk indeholder præcis de nødvendige næringsstoffer som spædbarnet har brug for. Samtidig findes der i modermælk mange stoffer, der beskytter mod infektioner, forstoppelse og sygdomme, som allergi, diarre, lungebetændelse og netop mellemørebetændelse.

Det er derfor vigtigt at kilden til god modermælk (mor) lever sundt, får vitaminer og sunde fedtstoffer fra plante- og fiskeolie. Går der imidlertid kludder i amningen, må man starte med overgangskost. Skal der stadig gives modermælkserstatning, brug da Nutramigen, uden laktose og komælkeproteiner i stedet for de traditionelle modermælkserstatninger med komælk.

Komælk giver mellemørebetændelse


Den vigtigste forbyggelse er efter manges mening at undgå, at barnet får komælk. Ikke mors menneskemælk, men komælk til kalve. Det er jo tankevækkende at danske børn har rekord i mellemørebetændelse samtidig med at de også har verdensrekord i at drikke komælk. 
I en undersøgelse fra 1999, hvor 56 mælke-intollerante børn blev sammenlignet med en kontrolgruppe med 204 børn, fandt man, at en større del af de mælke-intollerante børn havde tilbagevendende mellemørebetændelse (27%) end i kontrolgruppen (12%).
Lad mig i den forbindelse bemærke, at vi også er det land med mest knogleskørhed, til trods for at mejeri-industrien påstår at mælk styrker knoglerne. Sandheden er snarere det modsatte, viser en svensk undersøgelse. Undersøgelsen er offentliggjort i det medicinske tidsskrift British Medical Journal og omfatter 106.000 personer.

Mellemørebetændelse kan skade hjernen


Symptomerne er især en fornemmelse af isolation, nedsat hørelse og tinnitus. Desværre reagerer  mange børn ikke på de symptomer, fordi sygdommen udvikler sig så langsomt. Man skal derfor være opmærksom på andre signaler fra barnet og ofte vil det være pædagogerne i daginstitutionen, der først registrerer ændringer hos barnet. Da væske i mellemøret som nævnt giver nedsat hørelse, vil barnet ofte ikke reagerer på lyde og snak, som det plejer. 
Grunden til at jeg anbefaler at være opmærksom på mellemørebetændelse og få det behandlet så hurtigt som muligt, er selvfølgelig fordi det er ubehageligt at være syg, men i højere grad fordi mellemørebetændelse kan have en neurologisk slagside.
 Ikke at mellemørebetændelse i sig selv skader hjernen, men på grund af de mange symptomer. 
Det er især den nedsatte hørelse, der har stor betydning og kan igangsætte en dominoeffekt i en negativ spiral: Nogle børn bliver passive og trækker sig i deres kommunikation, mens andre bliver mere vilde og aggressive. Altsammen noget der hæmmer  sprogtilegnelsen. Andre børn bliver pylrede, mister appetit og søvnkvalitet, som igen går ud over energi og humør. Barnet vil over en periode miste den optimale neurologiske stimuli og kan i værste tilfælde ende i en psykiatrisk eller neurologisk diagnose.
 Derfor er det vigtigt at holde øje med dit barns ører.
Har dit barn stadig symptomer fra tiden med dræn og nedsat hørelse, skal du ikke fortvivle. Sprog, indlæring og social adfærd kan forbedres gennem neurologisk træning og stimulering.

 

Kilder: Indeklimaportalen.dk og Netdoktor.dk

 

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

ear_infection.jpg

 

dashed

Symptomer

  • tillukningsfornemmelse
  • nedsat hørelse og tinnitus
  • mindre kommunikation
  • agressivitet
  • mindre appetit
  • dårlig søvn
  • pylret

dashed

 ear.jpg

dashed

Brev fra mor

Cycle.jpg

– Vores søn er fire år. I hans første levealder var han helt normal. Så begyndte et helvede med ørepine og besynderlig adfærd. Vi kæmpede i et år med dette, han var altid syg. Til sidst fandt de ud af, at det var mellemørebetændelse og fik lagt dræn i. Nu har han fået diagnosen autisme og går i en specialbørnehave. Han kan ikke tale og leger ikke med de andre børn. Det er meget ulykkeligt. Kan det virkelig passe at mellemørebetændelse kan føre til autisme?

 

dashed