Overgreb på bosteder

Fra tid til anden dukker der sager op, om overgreb på udviklingshæmmede i de såkaldte "bosteder".
Det handler om overgreb, isolationt og ydmygelse mod forsvarsløse og hjerneskadede unge og voksne.

 

AF LARZ THIELEMANN

Det er mennesker, der er frarøvet helt grundlæggende færdigheder, som for eksempel at kunne tale og udtrykke sig præcist. De kaldes udviklingshæmmede, hvilket de ganske rigtigt også er, men de er først og fremmest hjerneskadede, fordi de har skader eller manglende udviklng i hjernen. En sag fra et bosted i Nyborg kaldet "Tokanten" havde i et stort omfang gjort brug af magt mod beboerne. Mange af indgrebene var ulovlige, og Ombudsmanden undersøger nu sagen. Sagen kom frem fordi en tidligere ansat står frem og fortæller sandheden til TV2.

Hun havde omhyggeligt skrevet alle overgreb ned: "Holdt indespærret på værelse." "Holdt indespærret på toilet." "Låst inde på grund af uro". "Slæbt hen af gulvet." Og så videre.

En dokumentarudsendelse om Strandvænget i TV2 afslørede lignende tilstande, som også handlede om omsorgssvigt og manglende viden om hjerneskadede menneskers potentiale og følelser.

Faktum er desværre, at disse udsendelser kunne være lavet mange andre steder – ja, sågar i visse specialbørnehaver og på specialskoler.

Situationen i Danmark for udviklingshæmmede og hjerneskadede er katastrofal og har reelt ikke ændret sig i hundred år, udover at bygningerne, hvor de opbevares er blevet pænere. Det er ingen kritik af de fagpersoner, som arbejder med hjerneskadede mennesker, for de har reelt ikke hverken ressourcer, tid eller viden til at gøre en afgørende forskel. Lad os bore lidt ned i problemstillingen.

De hjerneskadedes historie

De hjerneskadede har igennem historien haft mange navne. Først hed de "idioter", så "åndssvage", så "evnesvage" og nu "udviklingshæmmede". Uanset hvad, så ER de hjerneskadet og mangler udvikling og modning i hjernen.

Man kan godt omdøbe en skraldemand til en renovationstekniker, men han er stadig en mand, der fjerner skrald.

På grund af de udvandede betegnelser, som for eksempel "udviklingshæmning", er den en fare for, at de ikke betragtes som rigtige patienter og ikke tilbydes en reel behandling. Fik de diagnosen hjerneskadet, vil der være håb for, at vi ad åre kan få systemet til at behandle hjerneskaden, vi behandler dog alle andre skader på kroppen.

Det institutionelle forløb

Et hjerneskadet menneske eller et menneske med en alvorlig eller moderat neurologisk lidelse har typisk tre institutionelle stadier i livet:

  1. I specialbørnehavnen, hvor ydmygelsen starter og hvor der ingen behandling af hjerneskaden foregår, kun kærlig pleje og omsorg.
  2. I specialskolen, hvor der sammenlignet med folkeskolen ingen behandling og skoleundervisning foregår. Kun ganske få lærer at læse efter 10 års skolegang.
  3. På bofællesskab eller anden vokseninstitution, hvor der ingen behandling af hjerneskaden foregår og hvor den fysiske og sociale stimulation er opgivet, fordi hjerneskaden har fået lov at galopere derud af i alt for mange år og beboerne er i en frygtelig neurologisk tilstand.

Hvad burde man gøre?

Min erfaring fortæller, at vi skal sætte ind med behandling, så tidligt som muligt. Og her skal forældrene inddrages, både i diagnosticering og optræning. Ingen forældre med indsigt i den skadede hjerne vil byde sit barn de frygtelige forhold vi det seneste år har oplevet på bostederne.

Giv børnene den rette diagnose: At der er noget galt i hjernen, fokuser på den funktionelle tilstand, hvad kan barnet ikke i forhold til det tilsvarende raske barn og lav så en ambitiøs plan for, hvad man kan gøre ved problemerne. Giv forældrene fuld opbakning til at finde den behandlingsløsning, som de mener er den rette for deres barn. Det giver forældrene indsigt og ansvar. Sådanne forældre vil følge deres børn tæt resten af livet og vil aldrig tillade forholdene på de mange frygtelige opholdsteder, der findes i dette land.

Det er helt afgørende, at vi sætter ind i barndommen inden det kommer så vidt, som sagerne ovenfor.

Større faglighed og valgfrihed til at hjemmetræne hjerneskadede børn og unge er et godt sted at starte en ny epoke, hvor vi bytter opbevaring ud med behandling.

Der findes ingen uddannelse i Danmark, der giver indsigt og viden til at håndtere et så krævende job, som at passe og stimulere hjerneskadede mennesker. Kravet må være en ny uddannelse, så de studerende lærer at håndtere mennesker med hjerneskade, ikke kun passe dem, men at stimulere og behandle dem fysiologisk, fysisk, intellektuelt og socialt. En tværfaglig uddannelse, der blander neurologi, terapi og ernæring og bruger den store erfaring, som findes i udlandet.

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

demonstration

 

dashed