Pådraget hjerneskade

En hjerneskade opstået efter fødslen kaldes enten en traumatisk eller en pådraget hjerneskade. Målgruppen for disse skader forekommer hos både børn og voksne. Sådanne skader omfatter slag mod hovedet, iltmangel ved kvælning, indånding af røg, nærdrukning, blødninger, hjernetumorer, infektioner og dybtgående sår.

AF dr. MIHAI DIMANCESCU, neurokirurg

Konsekvenserne af en erhvervet hjerneskade afhænger af, hvilke områder i hjernen som har taget skade, og hvor stort et område af hjernen der er beskadiget. Mennesker med en erhvervet hjerneskade kan derfor være meget forskellige, med forskellige funktionsnedsættelser og ressourcer. Et rehabiliteringsforløb vil derfor altid være individuelt tilrettelagt, ud fra borgerens samlede livssituation. Mennesker med erhvervet hjerneskade kan i stort omfang blive hjulpet tilbage til en aktiv og meningsfuld tilværelse, dog ofte på nye præmisser. Den ansete amerikanske læge gennemgår her de forskellige former.

Hjernerystelse

En person, der får et slag mod hovedet, hvor slaget er så hårdt, at det forårsager et kortvarigt tab af bevidsthed (minutter, ikke timer) og/eller amnesi (hukommelsestab i hændelsesforløbet). Disse typer af skader viser sig ikke som en abnormitet ved nogen form for test. Sædvanligvis er helbredelsen fuldstændig og uden nogen særlig behandling, men en gang imellem kan koncentrationsevnen og korttidshukommelsen være påvirket i nogle måneder derefter.

Hjernekvæstelse

Når et slag mod hovedet er så voldsomt, at det forårsager et midlertidigt tab af bevidsthed (fra minutter til timer) og amnesi, og hvor efterfølgende undersøgelser viser stødpletter i hjernen, kaldes skaden for en hjernekvæstelse. Stødpletterne kaldes hæmorragiske kvæstelser og kan være store eller små, enkeltvise eller mangfoldige. Deres størrelse, antal og lokalisering bestemmer, hvorvidt der vil være eventuelle forbundne talevanskeligheder, læse- eller skriveproblemer, eller eventuelle svagheder i arme og ben. Helbredelsen kan være spontan og fuldstændig, eller den kan kræve mange måneders eller års behandling.

Hjerneødem

Fokal (lokaliseret) eller udbredt ødem (opsvulmen) i hjernen, der hyppigt ledsager traumatiske hjerneskader. Ødem i forbindelse med hjernekvæstelser, blødninger, eller hjernesvulster er ofte af fokal karakter (lokaliseret til et enkelt område i hjernen), eller det kan være udbredt. I forbindelse med infektioner eller iltmangel, er ødemet normalvis udbredt. Udbredt ødem tegner sædvanligvis på en langvarig helbredelse, der hyppigt kræver behandling over lang tid. Hjerneødem opstået som følge af en traumatisk hjerneskade varer sædvanligvis fra 3-10 dage.

Hjerneblødninger

Blødninger ved en traumatisk hjerneskade kan forekomme både udenpå og inden i hjernen. Indenfor hovedskallen er hjernen omgivet af en beskyttende kappe i 3 lag, kendt som meninges (hjerne- og rygmarvshinderne). Disse består af et tykt ydre lag kaldet dura mater, et meget tyndt lag i midten kaldet arachnoid, og et tredje tyndt lag inderst ved hjernen kaldet pia mater. Inde i hjernen findes fire smalle, væskefyldte hulrum kaldet ventrikler; de producerer cerebrospinalvæske, en klar farveløs væske, som hjernen konstant ligger badet i.

Hjerneblødninger benævnes i henhold til deres anatomiske lokalisering:

  • Epidural blødning: Imellem hovedskallen og det ydre lag (dura mater).
  • Subdural blødning: Imellem det ydre (dura mater) og det mellemste lag (arachnoid).
  • Subarachnoideal blødning: Imellem det mellemste (arachnoid) og det inderste lag (pia mater).
  • Intracerebral blødning: Inde i parenkym-vævet eller hjernevævet. (Der kan være forskellige anatomiske beliggenheder, så som panden, tindingen, osv.).
  • Intraventikulær blødning: Inde i de væskefyldte hulrum i hjernen.

Blødninger kan have en enkelt anatomisk lokalisering, eller de kan i svære tilfælde af traumatisk hjerneskade have flere anatomiske lokaliseringer. Blødninger skader hjernen ved et forhøjet tryk af hjernecellerne og hjernebanerne, eller ved mekanisk sammenbrud og ødelæggelse af cellerne og banerne.

Kraniebrud

Kraniebrud kan være lineare, ikke dislocerede (som en revne i en tallerken), stjerneformede med adskillige lineare brudlinier udgående fra et centralpunkt, indadgående med en brudsplint, som trykker eller skærer sig ind i hjernen, diastatiske med vidt adskilte brudlinier, der antyder en massiv underliggende blødning eller en alvorlig udbredt opsvulmen af hjernen, æggeskals-lignende med adskillige brud i forskellige dele af kraniet. Et sammensat brud i kraniet er, når der findes et åbent sår i skindet over bruddet. Et kraniebrud ledsages ikke altid af en hjerneskade, men desto alvorligere et brud, jo større er sandsynligheden for en hjerneskade. Omvendt kan et slag mod hovedet skade hjernen uden at forårsage brud på kraniet.

Dybtgående sår i hjernen

De dybtgående sår er de, der forårsages af en genstand, der gennemtrænger huden, benet, hjernens beskyttende lag, og hjernen. Disse omfatter, men begrænser sig ikke til skudsår, knivsår, sår fra økse, tuk, harpun, metalsplinter, hårdt træ, søm, murerarbejde og andet. Afhængig af stedet, hvor gennemtrængningen er sket, genstandens størrelse, og grad af hjerneskade, kan helbredelsen være fuldstændig eller delvis og langsom.

Hjerneskader forårsaget af manglende eller nedsat ilttilførsel

Når som helst hjernen modtager en utilstrækkelig mængde ilt, anvendes udtrykket iltmangel eller hypoksi. Iltmangel er en total mangel på ilt. Hjernen kan ikke overleve i mere end to minutter uden ilt. Hypoksi er en utilstrækkelig mængde ilt. Disse typer skader på hjernen forekommer oftest efter en nærdrukne-ulykke, kvælning, indånding af røg, eller en ulykke hvor brystet bliver knust. Hos ældre personer er iltmangel eller hypoksi en følge af et slagtilfælde, et hjertetilfælde, eller et lungestop (ophør af åndedræt). Hjerneskader fremkommet ved manglende eller nedsat ilttilførsel har hyppigt en indledende fase med udbredt opsvulmen af hjernen (ødem). Varighed og grad af iltberøvelsen er bestemmende for den efterfølgende grad af skade på hjernen, men den nøjagtige varighed og grad er ofte ukendt, hvorfor skadens omfang måske først vil blive erkendt dage, uger eller måneder efter hændelsen.

Hjernetumorer

Vækster eller tumorer i hjernen kan findes enkeltvise eller mangfoldige. De kan gå til angreb på, eller sammentrænge hjernecellerne. Alt afhængig af deres lokalisering i hjernen og deres adfærd (langsom-voksende eller hurtig-voksende), vil de forårsage mindre eller større skade på hjernen.

Infektioner

Hjerneinfektioner kan forårsages af bakterier eller af virus. En bakterieinfektion kan lokaliseres, tage form af en absces (byld), eller være spredt, og forårsage en cerebritis eller encephalitis (hjernebetændelse). Virusinfektioner har tendens til at være spredte, forårsagende en virushjernebetændelse. Hvis hjernens beskyttende lag er inficerede, anvendes betegnelsen meningitis. Når en infektion berører ventriklerne, lyder diagnosen på ventriculitis. Disse infektioner kan forekomme i tilknytning til hinanden, som f. eks. hos meningoencephalitis. Sværhedsgraden af skaden på hjernen afhænger af bakteriens eller virusets "ondartethed" samt betændelsesgrad og grad af den opsvulmen, som er fremkaldt i hjernen.

Niveauer for bevidsthed

Flere udtryk anvendes i det neurologiske eller neurokirurgiske miljø til beskrivelse af bevidsthedsniveauer:

  • Vågen: Øjnene er åbne, kan følge en retning, tegn på bevidsthed om omgivelser.
  • Døsig: Søvnig, men kan vækkes. Samarbejder, når vækket. Bevidst om omgivelser, når vækket.
  • Sløv: Vanskelig at vække. Viser enkelte tegn på bevidsthed, når vækket, men glider tilbage i søvn midt i en sætning eller midt i noget, kræver hyppig stimulering for at kunne vækkes igen.
  • Bevidstløs: Kan kun vækkes til det punkt at åbne øjnene, og kun meget kortvarigt.
  • Koma: Kan ikke vækkes eller har endnu ikke kunnet vækkes.
  • Hjernedød: Fuldstændig ophør af al hjerneaktivitet.

Undersøgelser og tests

Kliniske undersøgelser forsøger at vurdere en persons funktionsevne. Tests består af forskellige undersøgelser, der er konstrueret til at kunne give et sort og hvidt objektivt billede, graf, eller numerisk værdi af et resultat.

Glasgow Coma Score (GCS)

Den mest simple kliniske undersøgelse ved sengelejet af traumatisk hjerneskade er GCS, der vurderer evnen til at åbne øjne, stemme- eller taleevne, og bedst mulig bevægelsesevne. Vurderingen går fra 3 som laveste score (ingen påviselig funktion) til 15 som højeste score (fuld vågen). En score på 8 eller derunder indikerer koma. En enkelt score har ingen forudsigelig eller prognostisk værdi, men en række scores over flere timer, dage, og uger indikerer en tendens.

Neurologisk Undersøgelse

Den normale neurologiske undersøgelse påkræver en vurdering af den mentale status (bevidsthedsniveau; orienteringsevne m.h.t. tid; evne til at læse og forstå det læste), funktionsevne af de tolv kranienerver (som sender impulser til øjne, ansigt, hørelse, mund, og hals), bevægelighed (af arme og ben og af kroppen), muskelstyrke, abnorme bevægelser, reflekser, sensoriske funktioner, balance, og koordination. Denne undersøgelse kan tage ganske lang tid, når den foretages komplet på en vågen person, eller den kan være meget kort hos en person med ringe reaktioner.

Afgørende Tegn

Blodtryk, hjerteaktion, åndedrætsmønster og temperatur i de første dage efterfølgende en traumatisk hjerneskade giver en indikering af det intrakranielle tryk samt status på infektion. Et forøgende blodtryk sammen med en faldende hjerteaktion og forandringer i åndedrætsmønstret tyder på et tiltagende intrakranielt tryk fra en læsion, der optager plads, som f.eks. en blødning eller en tumor, eller fra ødem (opsvulmen) fra hjernen.

Intrakraniel trykmåler

Hvis der er mistanke om et tiltagende intrakranielt tryk, indføres en intrakraniel trykmåler gennem en meget lille åbning i kraniet til fremskaffelse af informationer om det intrakranielle tryk, før forandringer i de afgørende tegn eller den klinisk undersøgelse har vist sig, hvilket hjælper til en hurtigere og mere effektiv behandling.

Spinalprøve

Denne prøve, også kendt som rygmarvsprøven, medfører indførelsen af en fin nål i en væskesæk ved rygradens basispunkt. Væsken i sækken er den samme væske, som omgiver hjernen og rygmarven. Prøven foretages, hvis der er mistanke om infektion, eller hvis der er mistanke om en blødning, som ikke har vist sig ved anden prøve.

CAT Scanning

CAT eller CT scanning er et computeriseret radiologisk billede af tværsnit gennem hjernen. Dette er den bedste test til påvisning af blødninger, dybt gennemtrængende skader, opsvulmen, og hjerneventriklernes størrelse. Undersøgelsen kan også vise kvæstelser af hjernen og hjernetumorer.

MRI Scanning

Magnetisk Resonans Scanning er en type scanning, der frembringes ved hjælp af en kraftfuld magnet, og som giver billeder af hjernen i skiver gennem tre forskellige niveauer (axial, sagittal, koronal). En MRI scanning er mere fintfølende end en CT scanning ved hårfine undersøgelser eller ved hjernetumorer.

EEG

Elektroencefalogrammet er en registrering af hjernens elektriske aktivitet, ligesom et elektrokardiogram registrerer hjertets elektriske aktivitet. En ret betydningsfuld forskel mellem de to er at EEG-undersøgelsen skal registrere målinger af mikrovolt gennem kraniets tæthed og tykkelse, der nogle steder kan være op til en og en kvart cm . Testen er nyttig, når et krampeanfalds eller et infektionsforløbs udvikling skal følges, og til fastslåning af hjernedød.

Kommentar fra Hjernetips.dk

Den Neurologiske Udviklingsprofil (NUP) vurderer otte niveauer indenfor hver enkelt af fire sensoriske funktioner og firemotoriske funktioner. Profilen byder på 64 kasseinddelinger i en skemakonstruktion, der på en simpel og reproducerbar måde leverer et yderst detaljeret og omfattende overblik af hjernefunktion, uden hensyn til personens grad af funktionsdygtighed og stedfæster hurtigt funktionsniveau for hjernestamme, pons, midthjerne og hjernebark. NUP er det centrale værktøj i den konsultation, som neuropraktiker Larz Thielemann tilbyder. Læs mere her.

 

 Artiklen er skrevet af dr. Mihai Dimancescu i 2001.

 

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed