Hjernen skal stimuleres

I dag har hvert tiende danske barn behov for ekstra hjælp i hverdagen. I USA er det hver sjette.Det kan være specialinstitution, hjælpemiddel, støtte eller medicin, og flere tusinde danske børn får i dag nervemedicin (psykofarmaka) efter de har fået ADHD eller lignende diagnose.

 

AF HANS HENRIK RASMUSSEN, Mediaplanet

 

– Det er et kæmpe problem, siger Coralee Thompson, der er amerikansk læge med speciale i hjernelidelser hos børn. I USA viser en nylig statistik, at 1 ud af 6 børn har en hjernelidelse, og det er børn, som med stor sandsynlighed vil blive handicappede voksne. Det er også en stor belastning for sundhedssystemet, uanset om man har et skattefinansieret sundhedssystem som i Danmark eller det system, vi har i USA.

Coralee Thompson, amerikansk børnelæge, som udover at have sin egen klinik har også et samarbejde med den danske neuropraktiker Larz Thielemann.

Coralee Thompson fortæller også, at det er et problem, som er steget kraftigt i de senere år.
– For eksempel med hensyn til autisme. I dag optræder det hos 1 ud af 80 børn, for ti år siden var det 1 ud af 500 og for tyve år siden var det 1 ud af 1000. Selvfølgelig har det betydning, at vi er blevet bedre til at diagnosticere, men det er stadigvæk ikke til at benægte, at der med visse hjernelidelser, som for eksempel autisme, simpelthen er tale om en epidemi.

Bevæg dig eller dø

Som Coralee Thompson blandt andet skriver i sin bog, "Healthy Brains, Healthy Children", er der flere faktorer, der spiller ind, men en meget vigtig del, er den næring og stimulering, som børnene og dermed deres hjerner får.
– Der er ingen tvivl om, at den væsentligste faktor er den næring, hjernen får, både med hensyn til kost og med hensyn til hvordan den bliver udfordret. Det spiller en meget stor rolle, om kroppen får lov til at bevæge sig. Hvis for eksempel et nyfødt barn ligger på ryggen det meste af dagen, vil det blandt andet sænke udviklingen af dets syn og mobilitet, hvorimod et barn der ligger på maven vil få udviklingen af sit syn stimuleret og dermed også forbedre sin evne til for eksempel at læse, forklarer Coralee Thompson, der selv var rmor til en autistisk dreng, som hun og familien har trænet og stimuleret med et neurologisk program, så han i dag er en helt rask og normal ung mand.
– Senere i livet er det vigtigt, at barnet ikke bare sidder foran en computer eller et TV dagen lang, for det gælder stadig om at bevæge sig. Som en af mine tidligere kollegaer sagde: Bevæg dig eller dø – og det er virkeligt vigtigt for både børn og voksne, fordi vi skal stimulere vores hjerner.

Fakta om hjernen

Overdiagnosticering af er ifølge Coralee Thompson også et stort problem. Hun råder forældre til at ikke bare at acceptere, hvad lærer og psykologer siger om deres børn og kommer med følgende råd og viden:

  • Forældre er med den rette viden de de bedste til at hjælpe barnet.
  • Ved ADHD-børn er det vigtigt at dyrke meget motion, spille bold og bevæge hele kroppen.
  • Hjernen udgør kun 5% af kroppens vægt, men bruger 20-25% af kroppens samlede ilt.
  • Det vigtigt at tænke på den næring barnet får, både med hensyn til kost og bevægelse.
  • Studier viser, at sukker påvirker hjernen på samme måde som heroin og kokain.
  • Musik er en anden meget effektiv måde at stimulere hjernen på.
  • Det er vigtigt for kreativiteten, ligesom det også reducerer stresshormoner hos barnet.
  • Ikke bare at lytte til musik, men også at skabe den selv.

 

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

Kontakt.jpg

Neuropraktiker Larz Thielemann yder gratis rådgivning alle hverdage mellem kl. 9 og 12.

Telefon 70 20 60 27