Psykiske lidelser

Psykiske sygdomme er kendetegnet ved særlige symptomer, som i meget betydelig grad påvirker vores helbredstilstand. Jeg vil i denne artikel vende det hele lidt på hovedet og se begrebet fra en anden vinkel.

Vi kender alle sammen udtrykket »ondt i sjælen«. Vi ved ikke rigtig, hvad det er og vi vil helst ikke have noget med det at gøre. Det er for vanskeligt at forholde sig til, det gør os utrygge, så derfor bruger vi ofte dette udtryk.
Psyke er det græske ord for sjæl og stammer fra en tid, hvor religion og overtro forklarede mange af menneskets lidelser. Psyken er den populistiske betegnelse for alt det, som har noget at gøre med vore følelser, tanker, idéer, visioner og åndelighed. Symptomer indenfor de disse psykiske lidelser kan være meget forskellige, men påvirker altid helbredstilstand, livskvalitet og social funktionsevne.

Med psykiatriens dominerende indtog i sygdomsdiagnosticeringen, er et stort antal af menneskets adfærd og urgamle udfordringer blevet til psykiske lidelser.

Noget der præcist beskrives i Diagnostisk og statistisk manual over psykiske sygdomme, en på mange måder mystisk og pseudovidenskabelig bog på 943 sider indeholdende 374 psykiske diagnoser. Det er diagnoser af alvorlige lidelser og forstyrrelser, men også helt almindelige tilstande, som ulykkelig kærlighed, hidsighed eller ensomhed.

Denne bog er skabt af medicinalindustrien i tæt samarbejde med psykiatrien og bruges til at diagnosticere og i mange tilfælde tvinge mennesker til en psykiatrisk medicinsk behandling med uoverskuelige konsekvenser til følge.

Med denne bog i hånden har psykiatere, psykoterapeuter og psykologer taget patent på behandling af stort set al menneskelig adfærd, hvor behandlingen stort set altid består af medicin.
Ved at definere psyken, som et abstrakt og ukonkret fænomen bliver behandling derfor besværliggjort og nærmest umulig. Hvis en kirurg skulle operere en brækket arm, men blot fik at vide "at noget var brækket", hvordan ville det så gå?
Det forklarer samtidig, hvorfor succesraten for behandling af psykiske lidelser er så lav. Jeg har ved flere lejligheder prøvet at finde ud af, hvor mange patienter indskrevet på et psykiatrisk hospital, bosted eller anden institution, der rent faktisk bliver raske efter den medicinske behandling. Svaret er det samme hver gang: Når patienterne udskrives, sker det med en formodning om, at de er raske, men man ved det rent faktisk ikke. I journalen står der bare "behandling afsluttet".
Ifølge Ugeskrift for Læger begår cirka 650 mennesker hvert år selvmord. Heraf vurderer professor i psykiatri Merete Nordentoft, at 9 ud af 10 har en psykiatrisk diagnose.

jokeEn anden vej

Det får mig til at redefinere eller konkretisere begrebet psyke. At psyken er selve hjernen eller et udtryk for hjernens samlede funktioner. Det er en helt afgørende konklusion at drage, hvis man ønsker at hjælpe mennesker med disse adfærdsbetingede lidelser.
I min verden hører psyken derfor til i det neurovidenskabelige område. Hvis man anderkender denne teori, betyder det, at vi nu kan rette behandlingen mod hjernen og finde de årsagsliggende neurologisk forklaringer på de psykiske lidelser. Og efter en neurologisk udredning kan vi finde årsagerne  og igangsætte en behandling, der vil virke. Ikke bare her og nu, men for altid. Efter 20 års erfaring i dette felt kan jeg tilføje, at det altid handler om to ting: Manglende modning i hjernen og intolerance overfor bestemte fødevarer. Det er imidlertidig ikke nok at konstatere, at der mangler modning i hjernen, vi skal helt ind til benet og finde ud af, hvor i hjernen, der mangler denne modning. Dette kan lade sig gøre via en nyskabende diagnosticeringsprofil, hvor forældre og behandler i fælleskab laver en "sundhedsrapport" over hjernens aktuelle tilstand og derved stiller den korrekte diagnose.

Det er vigtigt for mig at fremhæve nødvendigheden i, at forældrene deltager i barnets undersøgelse og diagnosticering. I min optik vil det være en fatal fejl ikke at inddrage de sande eksperter i hele processen – nemlig mor og far. Jeg ved godt at man gør det anderledes i det pykitriatiske system, men det er måske derfor deres succesrate er så lave.

Omvendt er det mig magtpålæggende at fortælle et menneske,  at alt er måske ikke, som man kunne ønske sig, men det er okay at være anderledes, hvis jeg ikke kan påvise biologisk eller neurologisk svækkelse (manglende modning i hjernen). jeg vil derfor i stedet opfordre personen til at tage mere vare på sin egen sundhed i forhold til kost og motion, som altid vil give et bedre fundament for trivsel og social funktionsevne.

Vi må aldrig falde i psykiaternes fælde og føle os forpligtet til at diagnosticere alle mulige og umulige problemstillinger, der mest af alt må betegnes som særheder eller dårlige vaner.

Vi må acceptere, at det perfekte menneske ikke findes. Indenfor en rimelig grad, er det okay at være ulykkelig, hidsig, temperamentsfuld, sørgende, rastløs, deprimeret, ulykkelig, stresset, fraværende, livstræt, sårbar, sentimental, melankolsk eller bare hamrende glad i låget.

Dermed ikke sagt at samtaler med en menneskekender eller en livsklog person ikke kan hjælpe. Det kan faktisk være en rigtig god idé i forbindelse med sorg, ulykke, stress eller andre lignende situationer.
Da jeg selv var plaget af stor sorg efter min datters død, gik jeg derfor hen til min præst. Hun var god at tale med, klog og jordnær.

Jeg talte også med en dygtig kostvejleder, som spurgte om jeg havde passet nok på mig selv? Om min krop og hjerne havde de byggeklodser, den havde brug for?

Det formodede jeg da, jeg levede sundt og spiste vitaminer. Mit arbejde er blandt andet at rådgive om sundhed. Alligevel fik jeg lavet et tjek hos en klinik, der målte om der er mangel på visse vitaminer og mineraler og om jeg havde intolerance overfor særlige fødevarer. Og den var hel gal. Jeg manglede blandt B-vitaminer, magnesium, zink og chrom. Derudover fik jeg også at vide, at jeg ikke kunne tåle mælk. Det sidste vidste jeg faktisk godt, for spiste jeg en flødeis fik jeg omgående kvalme og ondt i maven.

Jeg gik derfor i gang med en vitamin- og mineralkur. Brugte anledningen til at dyrke motion, noget jeg havde forsømt i årevis, fordi mit fokus var på min datter og hendes udfordringer. Det hjalp. Det fjernede ikke alle symptomer, men jeg kom ind i en positiv spiral og fik gradvist livsmodet tilbage.

Grunden til at jeg gik til en diætist, var fordi jeg kort tid forinden i et øjebliks sindsforvirring havde forvildet mig op til lægen for at betro mine kvaler. Tyve minutter senere stod jeg med en dåse lykkepiller i hånden. Jeg havde dem længe i lommen, og følte mig fristet. Men næste dag åbnede jeg skabet uder håndvasken og kyllede pillerne ned i skraldespanden. Hvad der ville være sket, hvis jeg ikke havde gjort det, tør jeg slet ikke tænke på.

Hvad er årsagen til psykiske lidelser?

Mange børn og unge med ADHD eller autisme har disse såkaldte psykiske lidelser. De har uro, hyperaktivtet, frustrationer, angst, er ekstremt impulsive og har svært ved at indgå i sociale relationer. Mange går en usikker fremtid i møde og mange bliver klienter i det psykiske system med livslang medicinering til følge. Andre kommer bevidst eller ubevidst til at bryde samfundets love og ender i fængsel. Det kan ske for børn og unge, der ikke har gennemgået et neurologisk behandlingsprogram rettet med centrale dele af hjernen. For det interessante og opløftende ved disse børn er, at skærer vi helt ind til benet og laver en funktionel diagnose og finder ud af, hvad hjernen ikke kan, som den burde kunne i forhold til alder. Så viser det sig, at de har store problemer med helt basale funktioner som syn, hørelse, følesans og motorik. Altså helt reelle og for mig velkendte neurologiske udfordringer.

De mangler udvikling og modning i hjernen. Mange kan slet ikke krybe, kravle, hoppe på et ben, gribe en tennisbold eller gå ned af trapper.

Det afslører manglende neurologisk modning i de underliggende og helt basale lag i hjernen. For eksempel i forhold til at acceptere og sortere støj, stress og visse lyde. Derfor nytter det ikke at isolere disse børn, bruge høreværn eller lave specialpædagogik, samtaleterapi eller psykologisk snik-snak. Det nytter heller ikke dæmpe hjernen med narkotikarelaterede stoffer, fordi børnenes udfordringer er neurologisk betinget og kræver derfor en neurologisk behandling. Ganske som en brækket ankel kræver en kirurgisk behandling.

Rigtig ernæring er vigtig

Megen erfaring og dokumentation sætter i udpræget grad også psykiske sygdomme i forbindelse med kosten eller ingredienser i kosten. Det er især sukker, kemiske tilsætningsstoffer (e-numre), gluten fra hvedemel og kasein fra mælk, der forvolder problemer og kan lave fysiologisk og neurologisk skade.
De to sidste er proteiner, som er svært nedbrydelige for alle mennesker, men for mennesker med dårlig fysiologi og tarmflora er det stort set umuligt.

Ikke nedbrudt gluten og kasein er bioaktive peptider med en euroforiserende virkning, hvilket konkret ses ved hyperaktivitet og abnorm adfærd, når de får mælkeprodukter og hvedemel.

Dertil kommer, at mange mennesker udsættes eller udsætter sig selv for en skødesløs ernæring og lever af sukker, tomme kulhydrater, gluten- og mælkeprodukter. Altså en masse hvidt brød, mælk, pizza, pasta, slik, chokolade og sodavand. Blodsukkeret hos disse børn er konstant oppe i det røde felt til stor skade for hjernens funktioner. På sigt er resultatet mangel på helt vitale vitaminer og mineraler.
Kosten er derfor ikke bare vigtig – den er altafgørende og virker som et godt fundament til yderligere behandling med indtagelse af essentielle fedtsyrer, vitaminer og mineraler. Et fysisk program med hetero laterale bevægelser og krydstræning kan samtidig været med til at modne og organisere hjernen endnu mere.

Familien er svaret

Det kræver imidlertid ikke en doktorgrad eller et langt psykologistudium for at behandle disse lidelser. Den bedste til dette er mor med hjælp og opbakning fra den øvrige familie, hvor hjemmet er udgangspunktet for behandlingen.
Små enheder er ofte det bedste sociale rum for mennesker med lidelser i hjernen (psykiske problemer). Den mindste enhed samfundet har, er hjemmet og familien.
Her kan man tage de nødvendige foranstaltninger i forhold til en meningsfuld behandling uden medicin, vel at bemærke.

Fysiske øvelser og krydsbevægelser med mange gentagelser, kan være medvirkende til at eliminere de psykiske forstyrrelser. Kryb og kravl er med til at organisere de underliggende dele af hjernen, som styrer søvn, aggression, angst og abnorme reaktioner på lyde, støj og stress.
Sociale programmer og øvelser kan medvirke til at strukturere og organisere hverdagen.
Det er derfor vigtigt at være bevidst om at hjernen styrer alt, hvad vi foretager os. Og er hjernen ikke organiseret og modnet som den skal, kommer der unormale og mærkelige udtryk, som symptomer heraf.
Behandling af psykiske lidelser og forstyrrelser er altså muligt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at målet skal være at eliminere de grundlæggende problemer i hjernen, og ikke blot afhjælpe de værste symptomer med snak, terapi og medicin.
Er du eller din familie udfordret med en psykisk lidelse, så kontakt Hjernetips.dk.

 

Skrevet af Larz Thielemann, februar 2010.

 

 

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

depression

Symptomer på en psykisk lidelse er ofte de samme for børn som voksne.

 

dashed

 

piller

Danmark har verdensrekorden i at give børn antidepressiv medicin og stoffer der sløver hjernen.

 

dashed

 

perter

Børn burde slet ikke behandles med antidepressiv medicin, siger professor og læge Peter Gøetzche.

 

dashed

Psykiske diagnoser

  • Stress
  • Autisme
  • Depression
  • Tvangstanker
  • Angst og fobier
  • Hallucinationer
  • Maniodepressiv
  • Personlighedsforstyrrelser
  • Udviklingsforstyrrelser
  • Spiseforstyrrelser
  • Skizofreni
  • Borderline
  • ADHD
  • OCD

 

dashed