Sansebørn

Vi ser, hører, føler, smager og lugter. Verden fuld af dejlige oplevelser. For sansebørn er den et helvede. Vi kan sikkert alle blive enige om, at rosen er rød og skraldebilen larmer. Vi kan også blive enige om, at Rundetårnet er højere end et parcelhus, og at sommer er varmere end vinter.

AF LARZ THIELEMANN


Det kan vi, fordi samtidens normer og levevis gradvist fastsætter et niveau i forhold til hvor meget vore sanser skal tolerere. Man skulle tro, at der hvert tiende år nedsættes et udvalg til at definere, hvad der er acceptabelt for vore sanser, men sådan er det jo ikke. Det er en løbende proces, der ændrer sig gradvist med tiden. Hvis den franske dronning Marie-Antoinette, der levede sidst i 1700 tallet, steg ind i en tog kupé i dag, vil samtlige passagere løbe skrigende ud af toget, fordi hun i forhold til nutidens lugtestandarder ville stinke af tis, surhed og dårlig parfume. Efter at den vestlige verden har lagt smøgerne på hylden, er der ved at ske et nyt lugtemæssigt paradigmeskifte. Nu er det en ryger, der får os til at løbe bort.

For et menneske med manglende neurologiske udvikling og modning er den sansemæssige (sensoriske) forabejdning og forståelse ofte afvigende fra det normale.

Det betyder, at enkelte eller alle sanser enten er hypo (sænket) eller en hyper (øget).

Vi kan blive blinde, døve, miste føle-, smags eller lugtesans. Det er til at forstå, fordi vi ser den blinde person, som en person, der mangler en vigtig måde at kommunikere med.

Det er de hypersensitive, der er svære at forstå. I tegneserierne kender vi disse super-helte, som er i stand til at høre en samtale på flere hundred meters afstand eller se gennem en mur. De beskrives som heldige mennesker, der er ekstra velfungerende. Men i virkelighedens verden, ville de gå til grunde i løbet af et par dage.

Det er svært for et almindelig menneske at forstå, hvordan det er, at have hypersensitive sanser, men forstil dig, at en bordlampe kan være blændende, at en støvsuger øredøvende og et kys vil sætte ild til dine læber. Disse særligt sansende børn lever i et helvede.

Eksempler på sensitive sanser

Jeg har ofte haft lyst til at kravle ind i hjernen på disse sensitive børn og se ud af deres huller, høre, føle og lugte. Det kan jeg af gode grund ikke, men efter at have set og undersøgt hundredvis af børn med disse problemer, har jeg et godt bud på, hvordan de oplever verden:

Jeg går ud i det største og mest trafikerede lyskryds i København. Stiller mig lige i midten. Jeg har noget stramt og kradsende uldtøj på, solen skinner mig lige ind i øjnene og larmen er øredøvende. Derefter smører jeg sennep under næsen og putter et stykke skimmelost ind i munden. Det er nu, at nogen vil kræve, at jeg står helt stille og læser op fra en bog af Dostojevskij.

At se, høre og registrere alle hverdagens indtryk non stop, sender hjernen på konstant overarbejde. Det er yderst udmattende og kan resultere i kollaps eller irrationel adfærd.

Derfor prøver sansebarnet at kontrollere sit miljø, ved at lave sit eget lys eller lyde, som en slags intern stimulering. Dette resulterer i selv-stimulering eller "stimming", som for eksempel at bide sig selv, rokke, slå hovedet imod en væg, klappe, skrige eller kaste med ting i et desperat forsøg på at blokere den generende verden af lys, støj, følelser, smag og lugt. I den mildere ende finder vi symptomer som tics, tromme med fingrene, bide negle, hoppe med foden, visse typer af sang eller "sjove" lyde.

En anden måde at styre verden på, er at blive sensorisk defensiv og lukke ned. Jeg kalder det, at "gå ind i osteklokken". I denne situation forekommer barnet naturligvis døv eller ikke-kommunikerende, men det er jo et rart sted at være i stedet for at miste kontrol og hyper-respondere. Nogle gange er det særlige frekvenser af lyde, der udløser tab af kontrol. Andre gange er det berøring eller lysglimt.

Den gode hørelse gør børnene døve

Helt små babyer, der ammes af mor, har denne ultra følsomme hørelse, fordi hjernen ikke har påbegyndt sin modning og opbygning. De mindste lyde kan få baby til at spjætte i bare forskrækkelse. For eksempel en dørklokke, telefon eller nogen der taler højt. Men det gør ikke noget, for mor passer på. Først når mor ikke har mere mælk og lægger barnet ned på gulvet, starter den neurologiske udvikling af dette meget sofistikerede filter, der skal sikrer, at vi kommer til høre normalt og kan lukke af for irrelevante lyde.

Dette sker når barnet er mellem 6 til 16 måneder. Altså i tiden, hvor der krybes og kravles. Børn, der ikke har lavet denne grovmotoriske reptilhjerne-træning, er med stor sandsynlighed et sansebarn i dag.

De børn, der har levet med denne umodne og utrænede hjerne i længere tid, virker døve. Det er de imidlertid langt fra, de har på grund af deres sensitive hørelse udviklet defensive mekanismer til at beskytte hjernen mod høje lyde og støj. Det sker simpelthen et generelt "shut down", som isolerer dem og forhindrer udvikling af sprog og dermed evnen til at indgå i sociale relationer.

Hvad kan der gøres?

Problemet med de særligt sensitive børn er ikke i øjnene, ørene, huden eller næsen. Problemer er i hjernen. Mere præcist i de subkortikale områder, populært kaldet reptilhjernen.

Det er den samme hjernedel, som styrer evnen til at krybe. Det er derfor interessant at mine journaler afslører at næsten ingen af de sensitive børn, der har været her i klinikken kunne krybe.

For at eliminere dette problem skal der neurologisk træning og stimulering til. Ligesom det også er vigtigt, at stimulere hjernen gennem sanserne, for at vænne barnet til lys, lyd, berøring, lugt og smag.

Det handler også om de ting man IKKE skal gøre. Dårlige fødevarer med kemi, mælk og gluten er en medvirkende faktor til at forstyrre hjernen, ligesom miljø med alt for megen sansepåvirkning er et dårligt sted at opholde sig. Det er typisk i byen og i supermarkeder, men det kan også være i en institution, skole eller efterskoleordning.

De børn, der laver mit program, starter alle med at lytte til Mozart. Ikke bare Mozart, men nøje udvalgte klaver- og violinkoncerter, som stimulerer det lyd-følsomme barn på en behagelig og effektiv måde. Efter et halvt år erstattes det med et endnu mere effektivt program kaldet EASE (elektronisk auditorisk stimulerende effekt), som er en række af lydfiler, som barnet skal lytte til i et bestemt tidsmæssigt interval via hovedtelefoner af høj kvalitet efter nøje fastlagte principper.

Familien er svaret

Det kræver imidlertid ikke nødvendigvis en doktorgrad eller et langt psykologi-studium for at behandle disse børn. I langt de fleste forhold er mor og far de bedste til dette. Kontakten med velfunderede kærlige voksne kan være et forløsende fristed, i forhold til samvær med børn i en institution med kaos og larm.

Små enheder er altid det bedste sociale rum for børn med psykiske og neurologiske udfordringer. Det mindste rum i samfundet er hjemmet og familien.

Her kan vi forældre tage de nødvendige foranstaltninger i forhold til en meningsfuld opdragelse, god kost samt udfordre deres ofte høje begavelse. Intellektuel stimulering er et helt afgørende element i behandling af børn og unge med denne slags problemer.
Fysiske øvelser og krydsbevægelser med mange gentagelser er også medvirkende til at modne og organisere de underliggende dele af hjernen, som styrer spontan søvn, appetit og reaktion på lyde, støj og stress.

Det er derfor vigtigt at være bevidst om at hjernen styre alt hvad vi foretager os, men er den ikke organiseret eller modnet som den skal, kommer der abnorme og mærkelige symptomer heraf. Det er derfor vigtigt at målet for behandlingen skal være at eliminere de grundlæggende problemer i hjernen, og ikke blot afhjælpe de værste symptomer med pædagogik, terapi eller medicin.

Er du og din familie udfordret i forhold til sensitivitet, så kontakt Hjernetips.dk og få hjælp.

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

smelling1

 

dashed

Tjekliste for sansebørn

sanse

Klik på billedet og bliv klogere

 

dashed

Hvis den franske dronning Marie-Antoinette, der levede sidst i 1700 tallet, steg ind i en tog kupé i dag, vil samtlige passagere løbe skrigende ud af toget, fordi hun i forhold til nutidens lugtestandarder ville stinke af tis, surhed og dårlig parfume. Efter at den vestlige verden har lagt smøgerne på hylden, er der ved at ske et nyt lugtemæssigt paradigmeskifte. Nu er det en ryger, der får os til at løbe bort.

 

dashed

 

Hvis den franske dronning Marie-Antoinette, der levede sidst i 1700 tallet, steg ind i en tog kupé i dag, vil samtlige passagere løbe skrigende ud af toget, fordi hun i forhold til nutidens lugtestandarder ville stinke af tis, surhed og dårlig parfume. Efter at den vestlige verden har lagt smøgerne på hylden, er der ved at ske et nyt lugtemæssigt paradigmeskifte. Nu er det en ryger, der får os til at løbe bort. - See more at: http://hjernetips.dk/sanseborn#sthash.SFyzi2Jl.dpuf