Skader vaccine

Sygdomsepidemier er ikke set i mange årtier og det kan vi takke vaccinerne for påstår lægerne. Andre mener at det skyldes hygiejniske foranstaltninger, kloakering og rent drikkevand.

AF LARZ THIELEMANN

Op mod 100.000 danskere er ikke længere vaccineret mod mæslinger og tallet er stødt stigende. Det er et stort problem mener Sundhedsstyrelsen, der ønsker alle mennesker MFR vaccineret. Men lad os lige se på proportionerne.

I 1999 døde fire børn i Holland og Irland af mæslinger og i England har man registeret to døde på grund af mæslinger siden 1998. Udbruddene var blandt uvaccinerede personer. I disse tre lande er ca. 15% ikke vaccineret, hvilket giver en målgruppe på flere millioner.

MFR-vaccinen er mistænkt for at udvikle hjerneskade, derfor skal ovenstående tal holdes op imod, hvor mange der reelt tager skade af vaccinerne.

I 1998 udgav det prestigefulde engelske lægetidsskrift The Lancet en artikel, som satte fokus på vaccine og hjerneskade. Forskerne, anført af lægen Andrew Wakefield, anviste gennem et studie en sammenhæng mellem MFR og autisme. Kontrolgruppen var kun på 12 børn, men stor nok til videnskabelig accept.

Wakefields tese var, at der er en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme på grund af forekomsten af kemikalier i vaccinen.

Wakefield blev af hans medicinsk uddannede kolleger sidenhen ekskluderet fra alle lægelige foreninger, fordi han tillod sig at være kritisk overfor MFR-vaccinen.

Hvad siger svensk speciallæge

I bogen om spædbarnsvaccinationer skriver læge Jackie Swartz, at alt tyder på at den generelle påvirkning af hjernen kan give symptomer som træthed, appetitløshed, opkastninger, initiativløshed og irritabilitet. Jackie Swartz ser dette som oplagt sammenhæng med stigningen af børnepsykiatriske problemer; urolig opførsel, koncentrationsbesvær, hæmmede sociale evner og tiltagende meningsløs vold. Noget som kendetegnes ved børn og unge med ADHD og autisme.

– Vi ser et fænomen i tiden, som er øget på kortere tid end én generation. Det betyder at årsagerne til forandringerne mere skal findes i vore omgivelser end i arven, skriver Swartz.

I samme forbindelse indeholder bogen et grundigt og skræmmende kapitel om sammenhængen mellem spædbarnsvaccination og udvikling af ADHD på grund af vaccinens skader på Centralnervesystemet for eksempel hæmmet myelinisering (manglende beskyttelse af nervetrådende).

Gunner Ødum

Speciallæge i almen medicin, Gunner Ødum, siger i en artikel fra Ritzaus Bureau, marts 2000, at der ikke er officiel vaccinationstvang i Danmark, men myndighederne kører en hetz mod de forældre, der fravælger at lade deres børn vaccinere.

Gunner Ødum arbejder ud fra en hypotese om, at vaccine er en alvorlig medspiller i mange småbørnssygdomme lige fra astma, bronkitis, lungebetændelse, høfeber, eksem, leddegigt, sukkersyge til alvorlige tilfælde af psykisk handicappede børn, ADHD, epilepsi med mere.

– De fleste læger accepterer ikke sådanne udokumenterede påstande, som dem jeg fremkommer med, men hvor mange sygehistorier skal der til? For mig at se, er blot en uacceptabel forklaring en for mange. Vi taler her om fuldstændig raske spædbørn, der får påført en sygdom eller en varig svækkelse. Til glæde for hvem? Lægen? Samfundet? Medicinalindustrien? I hvert fald ikke til glæde for det enkelte barn, siger Gunner Ødum og mener samtidig, at myndighederne vasker hænder, når forældre forsøger at få deres børns sager anerkendt som vaccinationsskader.

– Det er dybt uetisk, siger Gunner Ødum til Ritzau, der i 1997 blev meldt til politiet af embedslægen i Nordjylland på opfordring af Aalborg Sygehus og Sundhedsstyrelsen, fordi han var imod børnevaccinationer. Gunner Ødum blev efterfølgende fyret som læge på Flyvestation Aalborg, fordi han havde udtalt sig offentligt om vaccinationsspørgsmålet.

Fyringen – og mundkurven – blev siden annulleret af forsvarsminister Hans Hækkerup (S) og den vaccinationskritiske speciallæge passer fortsat sit job som helikopterlæge i forsvaret, samtidig med at han ofte med held behandler formodet vaccinationsskadede børn med naturlige og ikke-medicinske metoder.

Gunner Ødum ligger i en artikel i bladet "Mit Helbred nr. 1, 2000" ikke skjul på, at han mener, at det er bedre at undlade at vaccinere småbørn.

– Vacciner er ikke harmløse og bivirkningsfrie, selv om Sundhedsstyrelsen og Seruminstituttet påstår det. Forældres mistanke om vaccineskade bliver i langt de fleste tilfælde afvist af deres praktiserende læge. Det er forståeligt nok, når man ser på statistikken over børn, der har fået anerkendt deres vaccinationsskade. Inden for de sidste 100 år er der ikke engang anerkendt 50. Derfor afviser lægerne enhver skade forårsaget af vaccine, fordi det ifølge statistikken sker så sjældent, at det anses for usandsynligt.

Oftest viser svækkelsen efter vaccine sig først længe efter den er givet, og derfor vil de fleste forældre ikke mistænke vaccinationen som værende årsag, skriver Gunner Ødum.

– Hvad der kom bag på mig, er også, at vacciners beskyttende virkning over for sygdomme ikke er videnskabeligt dokumenteret. For de "rigtige" læger har det ingen betydning, når det er noget, alle tror på og derfor ikke sætter spørgsmålstegn ved.

At vacciners uskadelighed heller ikke er dokumenteret, klares ved at afvise enhver tænkelig form for sammenhæng med vaccination. Sygdommen/svækkelsen er så et tilfældigt sammentræf eller ville være indtruffet alligevel, skriver Gunner Ødum.

Vacciner er efter Gunner Ødums mening unødvendige. Det vigtigste for folkesundheden er personlig hygiejne, gode sanitære forhold og sund levevis i forhold til kost og rent drikkevand, fastslår han.

Vaccinationer og ændringer i tarmene

Som det kan læses i afsnittet nedenunder mener mange forældre, at den hjerneskade, de har observeret hos deres barn, først er blevet synlig efter et vaccinationsprogram.

Forskeren Dr. Andrew Wakefield har påpeget, at mæslingedelen i den kombinerede MFR vaccination (mæslinge, fåresyge og røde hunde) vil fremkalde ret store abnormiteter i tarmvæggen (vaccinen er fremstillet af levende, men svækket mæslingevirus).

Dette sker, da mæslinger er en virusinfektion, som i sit første stadie foregår i slimhinder og lymfesystem før feber og udslæt i andet stadie bryder ud. Somme tider er skaden så alvorlig, at han påstår, at Crohs sygdom (en alvorlig tarmbetændelse) kan blive et resultat heraf. En kraftig forøget udsivning fra tarmvæggen vil være en logisk konsekvens af dette. Der er bl.a. lavet to engelske undersøgelser, hvor man har undersøgt lymfeknuder fra børns tarmvæg.

  • De viste:
  • At 38 ud af 41 børn med autisme havde levende mæslingevirus i tarmens lymfesystem længe efter de var blevet vaccineret,
  • At 24 af 25 børn med autisme havde levende mæslingevirus i tarmens lymfesystem, men
  • At kun 1 ud af 15 ikke-autiske børn havde levende mæslingevirus i tarmens lymfesystem.

Disse undersøgelser peger i retning af, at mæslingevaccination kan påvirke tarmslimhinden således, at en større gennemtrængelighed af tarmvæggen bliver en følge heraf.

Hvad siger forældrene

Foreningen Hjerneaktiv (nu Hjernebarnet) lavede i 2004 en undersøgelse blandt 42 familier der havde hjerneskadede børn med symptomer indenfor spasticitet, autisme, epilepsi, retardering med videre. I undersøgelsen svarende 6 familier at deres børn med sikkerhed havde udviklet hjerneskade på grund af vaccinationsprogrammer, hvilket var 14% af den samlede gruppe.

På foreningens debatforeum var der en disskussion om dette emne, hvor jeg har gemt nogle af de væsentligste indlæg:

– Vores dreng (nu 10 år) fulgte vaccinationsprogrammet til han i en alder af 8 måneder fik meningitis og som en følge deraf blev pådraget en alvorlig hjerneskade.

Efter sin hjerneskade er Loke kun blevet vaccineret mod stivkrampe (jeg turde ikke andet, da han er et meget mobilt barn, der roder i alt – også jord). Grunden til, at Loke ikke er blevet yderligere vaccineret efter pådragelsen af sin hjerneskade, er, at jeg begyndte at søge alternativ hjælp – bl.a. naturmedicin, som blev styret af vores kinesiolog, og blev derved informeret om diverse bivirkninger vedr. vaccinationer. Jeg søgte også selv information om emnet og fandt bl.a. ud af at mange af vaccinerne indeholder kviksølv! Kviksølv er den allerfarligste hjernegift, der findes! Det er ikke særlig tillidsvækkende, at de vacciner der bliver sprøjtet ind i vore børn indeholder ekstremt giftige stoffer!
Hilsen mor 1

– Jeg var mest bekymret da min ældste hjerneskadede datters lillesøster skulle vaccineres. For jeg havde det utrolig dårligt med at gå ned til lægen med et sundt og rask barn, og så få en vaccination som måske kunne give en hjerneskade ... Så jeg talte meget længe og mange, mange gange med vores læge om det. Og til sidst endte det faktisk med at hun kun fik stivkrampe (ren) og MFR fik hun så først da hun var 4-5 år og mere modstandsdygtig. Med hensyn til min hjerneskadede datter anbefalede vores læge, at hun ikke gik videre i vaccinationsprogram da hun fik epilepsi. Hun nåede dog at få MFR først. Jeg er i dag overhovedet ikke i tvivl om at Di-Te-Ki-Pol vaccinen var den vaccine, der satte gang i hendes anfald. Jeg tror ikke det var vaccinen skyld at hun fik dem, det var nok sket før eller siden, men for vores vedkommende kom de nøjagtigt en uge efter kighosten. Vores læge sagde da også på det tidspunkt at hvis vi fik flere børn skulle de ikke have kighoste vaccine det var for risikabelt. SÅ netop derfor var vi meget på vagt med den mindste.
Hilsen mor 2

– Vi har valgt vaccinationerne fra på vores 3 børn på 2, 7 &11 år. Vi har mødt megen modstand for vores beslutning, men vi tror, det er det rigtige valg. Vi har haft den holdning, at vi ikke vil påføre et "sundt" barn en unødig risiko og omvendt, ved vi jo også, at vores børn af naturlig vej kan blive ramt af smitte senere i livet. Det er et stort ansvar, men vi har forsøgt, at sætte os grundigt ind i emnet.

For ca. 10 år siden købte jeg hos vores kinesiolog en amerikansk rapport om vaccinationsskader på raske unge mænd, som blev vaccineret i forbindelse med militærtjeneste – den har jeg dog ikke længere, men der findes også en masse på nettet. Jeg kan i stedet anbefale kontakte Gunnar Ødum, Speciallæge i almen medicin og Klassisk Homøopat, hvis man vil have hjælp og vejledning i forbindelse med vaccination.
Hilsen mor 3

– Min datter fik den såkaldte babyvaccine da hun var 6 måneder gammel, vi havde ingen viden om vacciners potentielle fare og stillede derfor ingen spørgsmål – også fordi vi mente at vi havde et normalt rask barn. Vaccineres skal man jo. Tre dage efter fik hun sine første kramper, blev indlagt og udsat for et ekstremt medicinsk overgreb og tre uger senere havde vi et dybt hjerneskadet og multihandicappet barn.
Hilsen mor 4

– At min datter blev kighostevaccineret kort tid inden sit første anfald, kan have været endnu en medvirkende faktor – måske den lille dråbe, der fik bægeret til at flyde over. Inden vaccinationen var hun frisk og endog meget hurtigt udviklet. Men fire og en halv måned gammel udviklede hun epilepsi – få uger efter vaccination.
Hilsen mor 5

Sad og snakkede med min sundhedsplejerske, en tidligere hospital oversygeplejerske. Vi snakkede om homøopati, økologi, kosttilskud og andre naturlige alternativer og pludselig siger hun:
– Jeg går ud fra, at du så heller ikke vaccinerer dine børn?
– Næh, det havde jeg ikke tænkt mig, siger jeg.
– Godt for det skal du heller ikke. Jeg har set skader nok og har heller ikke vaccineret mine egne!
– Desværre må vi må ikke henvise til alternativ behandling her i Danmark, for så kan medicinalindustrien ikke tjene penge.
– Jeg har set hvorledes babyer simpelthen holder op med at smile og bagefter kan de ikke støtte på benene efter indsprøjtningerne.
– Jeg har også set børn, der besvimer efter HPV vaccinen.
Hilsen mor 6

Hvad kan vi gøre?

Sundhedsmyndighederne i det meste af verden fortier med andre ord de voldsomme bivirkninger vacciner har og de danske myndigheder gør sig heller ikke de store anstrengelser for at få belyst omfanget af vaccinationernes bivirkninger, selvom man hævder at have et af verdens bedste meldesystemer. Alligevel vurderer Bivirkningsnævnet, at kun 5-10 procent af alle bivirkninger indberettes. Tilsyneladende har læger og sundhedsmyndigheder berøringsangst over for medicinens og vaccinationers bivirkninger.

Formentlig er der mange forklaringer på, hvorfor læger og myndigheder bevidst nedtoner antallet af bivirkninger af vaccinationer.

En del af problemet kan være, at den læge, der har givet en vaccination (eller en medicin), som et barn bliver sygt af, også skal indberette og altså erkende den skade han har påført barnet.

Jeg har i tidens løb været i forbindelse med mange forældre, som kort tid efter en vaccination har kunnet se deres børn vise en anderledes adfærd. Mærkelige små absencer, drops, rul med øjnene, etc. Ingen af disse forældre fik opbakning hos lægerne i, at der kunne være tale om vaccinationsskade.

Så hvordan man skal fremskaffe beviserne på en vaccinationsskade, er svært at sige. Det bliver ofte påstand mod påstand.

Jeg har valgt ensidigt at fokusere på kritikernes argumenter af vaccine, da disse sjældent kommer til orde. Argumenterne for vaccine findes alle steder og kan til en vis grad være rigtige nok. Jeg mener blot, at når man skal træffe en vigtig afgørelse, må det ske på en oplyst baggrund.

Kilder:
Læge Jackie Swartz
Videnskab.dk
Journalist Kim Holm (Bogen: 6 år og narkoman)

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

vaccination

 

dashed