Gør det nemt at spise sundt

Børn skal vænnes til, at grønt er godt og naturligt. Ikke ved at tvinge dem til at spise det. Men ved at gøre det nemt tilgængeligt og ved at servere meget af det hver dag. På den måde ændrer du dit barns indstilling til de grønne sager.

 

Spis selv meget og mange forskellige slags grøntsager hver dag. Lad det stå på bordet hver dag, også selv om dine børn ikke spiser det. Efterhånden som børn ser, at de voksne spiser det, vil de til sidst også prøve lidt ... og pludselig er der flere slags grønt, de godt kan lide. Det kan tage lang tid, så vær tålmodig.

Det gælder også om at variere meget, indtil de finder ud af at nogle grøntsager vist slet ikke smager helt så slemt endda!

Det er som regel let at få børn til at spise frugt. De fleste børn kommer hurtigt til at holde meget af frugt. De fleste børn har heller ikke de store problemer med en gulerod, agurk e.l. Du kan lave retter, hvor sovsen, kødet med videre er iblandet forskellige grøntsager, uden dine børn opdager det.

Hvis du for eksempel har en stor frugtskål (eller to) til at stå fremme i huset med forskellige slags frugter, og du selv tit spiser frugt, vil barnet også før eller senere begynde at spise frugt.

Børn skal lokkes og fristes til at spise de sunde fødevarer – ikke tvinges.

Børn kan være med på indkøb og være med til at bestemme, hvilke grøntsager og frugter, der købes. Evt. selv være med til at lave en eller anden hjemmelavet ret med grøntsager for sjov.

Lad dit barn deltage i madlavningen

Hvis du for eksempel spørger din søn, om han vil have en gulerod, mens du står og skræller én til dig selv, og han siger
badrr... nej tak! ... siger du bare, det er helt okay ikke at spise det, men det er ikke okay at tale grimt om mad. Du skræller alligevel nogle stykker som ligges i vand i køleskabet og han kan bare tage én senere, hvis han får lyst.

Mange børn holder også af nødder. Køb forskellige slags nødder, som du har til at ligge i en lille skål eller lignende (nødder indeholder blandt andet nogle af de samme gavnlige omega-3 fedtstoffer, som vi finder i fisk).

Børn vil helt automatisk sørge for at få deres kaloriebehov opfyldt, hvis der er mad tilstede. Hvis dit barn plager efter usund mad, og der bare ikke ER noget usund mad i huset, VIL han efterhånden begynde at spise noget af det sunde, da der jo ikke er andre muligheder – og efterhånden vænne sig til, at det faktisk smager ret godt.

Det værste, vi kan gøre, er at give efter for børns plageri om at få junkfood, sodavand, chips, slik og så videre.

Servér fornuftig, alsidig mad. Vil de ikke spise det, er det i orden. Så længe der er mad i huset, vil børnene ikke sulte ret længe, selv om de hårdnakket nægter at spise den grønne mad.

Børn tager ikke skade af at sulte lidt. Det giver sig selv. Hvis valget er at spise nogen af den mad, der er i huset, eller sulte, spiser de noget af det, du serverer, eller nogle af de andre sunde alternativer, du har i huset. Hvis valget er at spise dine gulerodsfrikadeller med kartofler ... eller SELV skulle smøre nogle skiver (groft) brød, vil han nok (i hvert fald efterhånden) vælge at bide i det sure æble, og spise noget af den mad, du serverer! Du vil naturligvis gøre, hvad du kan, for at vælge nogle af de fornuftige fødevarer, du ved han kan lide, og servere det.

Pointen er, at vi hverken behøver at presse eller tvinge vores børn til at spise sundt – eller at give efter for plageri om at servere usunde fødevarer. Det er dig, der bestemmer hvilke fødevarer, du vil have i huset, og hvad du vil servere. Han kan være med til at bestemme ... blot de vælger mellem de sunde/fornuftige fødevarer.

Sådan lærte denne mor sin søn at spise grøntsager

Som så mange andre drenge ville min søn ikke spise grøntsager, men det fik jeg lavet om på. Derfor vil jeg gerne videregive nogle af de ting jeg gjorde for at få min søn til at spise frugt og grønt.

Jeg lavede en madplan for alle ugens dage og hang den på køleskabet, så vi alle kunne se, hvad vi skulle spise.

I frikadeller blev der puttet godt med løg og gulerødder, men i starten blev de blendet, og så blev frikadellerne i øvrigt krydret godt, så de blev meget velsmagende.

Broccoli blev dampet i kokosolie, så de blev søde. Det virkede.

Til varm mad blev der altid serveret agurk- og gulerodsstave pænt arrangeret i små skåle.

Peberfrugt i strimler blev interessante fordi vi legede en leg: Jeg sagde, at peberfrugter kun var for voksne, og sad og kiggede bort med en strimmel sød rød peberfrugt strittende imellem fingrene. Denne stjal han så med stor fryd en bid af, mens jeg bagefter skulle spille meget overrasket, og det samme gjorde vi med bønnespirer.

Tomat og rå løg i ganske tynde skiver, purløg, revne gulerødder og lignende blev introduceret i mindre doser i sandwiches med yndlingspølsen eller favorit kødpålægget og en lækker hjemmelavet dressing, som gerne var lavet med friskhakkede krydderurter og hvidløg, men igen – alt sammen i moderate mængder, men det skulle smage af noget, og han fik også selv lov til at være med til at komponere.

Æbler og klementiner blev serveret i både lagt i fine mønstre på specielle tallerkener.

Bananer og bær blev blendet med appelsinjuice til lækre drikke. Frisk gulerods-appelsinjuice blev et kæmpehit, men det kræver jo lidt mere arbejde + en god saftcentrifuge, men det er umagen værd.

 

Af kostvejleder John Buhl

 

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

eat_boy.jpg

Spis grøntsager til alle måltider – også til morgenmaden.

 

dashed

Tænk brunch i stedet for traditionel morgenmad. Undlad de populære morgenmadsprodukter, som havregryn, havregrød, cornflakes, guldkorn, hvidt brød, sukkersnacks og syltetøj – det er speed-food, der giver hurtig energi, men efter kort tid efterlader barnet træt og ukoncentret midt på formiddagen.

dashed

alternativer til de usunde kulhydrater ris, pasta og kartofler. - See more at: http://hjernetips.dk/opskrifter#sthash.Ee1tMw2X.dpuf
alternativer til de usunde kulhydrater ris, pasta og kartofler. - See more at: http://hjernetips.dk/opskrifter#sthash.Ee1tMw2X.dpuf

Alternativer til kartofler, ris og pasta. Link.

dashed

 

Tænk brunch i stedet for traditionel morgenmad. Undlad de populære morgenmadsprodukter, som havregryn, havregrød, cornflakes, guldkorn, hvidt brød, sukkersnacks og syltetøj – det er speed-food, der giver hurtig energi, men efter kort tid efterlader barnet træt og ukoncentret midt på formiddagen. - See more at: http://hjernetips.dk/opskrifter#sthash.6rL03iZj.dpuf

Kontakt.jpg

Neuropraktiker Larz Thielemann yder gratis rådgivning alle hverdage mellem kl. 9 og 12.

Telefon 70 20 60 27