Hverdagens giftstoffer

Aldrig har så mange børn fået så mange ukendte sygdomme og aldrig har det menneskelige miljø været så fyldt med kemiske giftstoffer – i luften, vandet og maden. Måske er der en sammenhæng? Læs hvis du tør.

 

AF LARZ THIELEMANN

 

De kemiske stoffer vi dagligt udsættes for, findes overalt lige fra fødevareemballage, møbler, legetøj, computere til rengøringsmidler, dåser, pesticider i grundvand, fødevarer, deodoranter, tandpasta, legetøj og bilens udstødningsos. Ja, kemikalierne er overalt.

Alt det og meget andet i vores dagligdag udskiller farlige kemiske stoffer, der ender i kroppens og hjernens celler, som herefter udvikler en modreaktion i form af symptomer og sygdom.
Kemikalier udgør en helbredsrisiko for alle mennesker, men for børn og unge med neurologiske og dermed også fysiologiske udfordringer kan kemikalier og gift forværre skaden, og modarbejde forældrenes anstrengelser for at hjælpe barnet til mere sundhed og livskvalitet.

Luft

Ren luft er ved at blive en mangelvare. Luftforureningen fra industrien er blevet global. Vi indånder kemiske stoffer fra fabrikker i Polen, Tyskland, England og vores egne fabrikker, alt efter vindretningen. Lægger forureningen sig som et låg over os ved vindstille, stiger dødeligheden af lunge- og hjertekredsløbssygdomme samt sygeligheden straks, især hos børn og især svage børn.
Ren luft er en nem kilde til sundhed, men desværre er den luft vi indånder ikke ren. Overhovedet ikke, mange ville få et chok, hvis de kunne se, hvad der gemmer sig i vor atmosfære. Derfor skal vi rense luften.
En god luftrenser sikrer ren ilt i lungerne og gør livet lettere for mange børn og voksne med luftvejsproblemer og allergi.

Vand

Rent vand er en nem kilde til sundhed, men desværre er vort vand ikke rent. Overhovedet ikke, mange ville få et chok, hvis de vidste hvad der gemmer sig i ganske almindelig danske postevand fra et offentligt resningsanlæg. Derfor skal vi rense vandet.
Danmark pumper vandværkerne årligt i alt millioner af liter grundvand op.

Vandforsyningen herhjemme er principielt baseret på uforurenet grundvand. Derfor lukker vi hellere boringer, der viser sig at være for forurenede, end vi begynder at rense vandet. Og der gøres landet over store tiltag for at beskytte vore drikkevandsreservoirer. De primære trusler mod grundvandet er: Nitrat, pesticider, klorerede opløsningsmidler, MTBE (fra blyfri benzin) og fortidens synder (nedgravet affald, tjære og så videre).

Et godt vandfiltreringssystem eliminerer alle mikrober, pesticider, bakterier, klor og sørger for at familien får rent, frisk vand som ovenikøbet smager godt.

Forarbejdede fødevarer

Udtryk som tomme kulhydrater og tomme kalorier er nye ord som dukker op i ernæringsdebatten. Det er udtryk, der beskriver fødevarer som har været udsat for en industriel forarbejdning og indeholder kemiske og på anden måde unaturlige stoffer. Det være sig smagstilsætning, farvestoffer, konservering, stivelse, sødemiddel, surhedsmiddel og i hundredvis af andre mere eller mindre giftige stoffer som er fremmede for kroppen og beskadiger cellerne og forandre det biokemiske system. Vi man gerne skåne sig selv og sine børn for disse ting, er en god tommelfinger regel ikke at købe mad, der pakket alt for meget ind. Hold dig til de naturlige ikke forarbejde sager, som friske økologiske grøntsager, frugt, bælgplanter, kød og i den dur.

Fødevareintolerance

Mange børn har forskellige udviklingsmæssige problemer, skranter og har indlæringsproblemer. Fødevareintolerance opstår når kroppen mister evnen til at fordøje en fødevare ordentligt. Dette bevirker at føden opholder sig længere tid i kroppen end nødvendigt, hvorved giftstoffer kan genoptages i kroppen. Dette giver anledning til en lang række symptomer, bl.a. hovedpine, hudproblemer, vægtøgning, vand i kroppen og op mod 65% af alle tilfælde af tyktarmskatar. Der udvikles intolerance når man spiser for meget af en bestemt fødevare, hvilket kan være grunden til at de to mest almindelige intolerancer er overfor hvede og mælkeprodukter ? det vil sige fødevarer som alt for mange børn indtager dagligt. En af misforståelserne omkring fødevareintolerance er, at hvis man finder ud af at man har intolerance over for en fødevare, kan man aldrig mere spise det. Det passer ikke, men det skal udelukkes eller kun spises sjældent i en periode. En god måde at behandle problemet er ved at undlade hvidt brød, pasta og mælk i barnets kost. En rotationsdiæt er også en oplagt løsning.

Skadelige fedtstoffer

Transfedtsyrer dannes, når man gør flydende olie fast, for eksempel under fremstilling af margarine, og når olier og margarine opvarmes til stegetemperatur.
Transfedtsyre findes også i industrielt fremstillede produkter som kager, kiks og brød, i friturestegte varer som pommes frites, popcorn, franske kartofler. Transfedtsyre danner frie radikaler (ustabile molekyler, der angriber sunde celler i kroppen og fremkalder skader).
Vi bør reducerer margarineforbruget og erstatte det med økologisk koldpresset kokosolie, macadamia nøddeolie, olivenolie og smør. Margarine og de populære planteolier i gennemsigtige plastflasker med blant andet majs, solsikke og vindruekerner ofte varmebehandlede og tilsat lys og ilt. Stor overvægt af omega-6-fedtsyre i kosten kan fremme betændelsestilstande i kroppen og dermed bidrage til astma og reumatisme.
En god olie kan ødelægges af ilt, lys og varme, ryger olien eller smørret er det ødelagt og omdannet til transfedtsyre, så enkelt er det.

Sukker

Det er i dag uomtvisteligt at sukker er meget skadeligt. Ikke kun på grund af fedme og muligheden for at få dårlige tænderne ? og er faktisk kun en lille del af sandheden om sukkerets skadelighed. Da forskere ved University of Buffalo i USA for nylig undersøgte hvilke fødevarer, der fremkaldte den største mængde frie radikaler i kroppen ? lå sukker i top. Mindre end to timer efter indtagelsen af 300 kalorier sukker (svarende til én sodavand og lidt chokolade) var mængden af frie radikaler steget med 140%. Frie radikaler er ustabile molekyler, der angriber sunde celler i kroppen og fremkalder skader. Sukker øger desuden mængden af den skadelige svamp candida i tarmfloraen, som generer og ødelægger tarmslimhinden. Det betyder at ikke færdigt fordøjet mad og fremmede stoffer passerer ind i blodet, herunder svampenes egne stofskifteprodukter og døde svampeceller.
Børn bør man højest indtage 45-55 g sukker om dagen. En halv liter Cola indeholder 50 gram sukker. Bemærk også at søde morgenmadsprodukter som guldkorn, chokopos, søde yoghurter, kiks, mælkesnitter og mûslibarer indeholder enorme mægder af sukker og må snarere betragtes som slik end som mad.
I dag ved vi så også at indtagelse af sukker i for eksempel slik og søde drikke banker blodsukkeret i vejret, for derefter hurtigt at falde igen. Det giver uligevægtige og aggressive børn, der har svært ved at koncentrere sig og dermed modtage undervisning.

Kviksølv og bly

Kviksølvsforgiftning er som bekendt dødens farligt og i dag er forskere ikke spor i tvivl om, at kviksølv også er skyld i autisme. Hvis dette er tilfældet, er det højst sandsynlig også skyld i en lang række andre neurologiske sygdomme.
I nogen tid formodede man, at den største årsag til kviksølvsforgiftning og medfølgende autisme var vacciner, men vi oplever jo børn, der aldrig har modtaget en eneste kviksølvholdig kanyle. Derfor har forskere nu teorier om at børn måske overføres store mængder kviksølv mængder fra moderens tandfyldninger under svangerskab og amning allerede i babystadiet. Der er nemlig masser af kviksølv i de plumper de ubetænksomme tandlæger fylder i vore tænder. De mener åbenbart at et 37 grader varmt kviksølvbad i munden skulle være særlig sundt.
Kviksølv er et giftstof, uanset hvordan vi får det i kroppen, selvom nogle tilførsler er farligere end andre. Forældre skal stadig stille spørgsmål om, hvorvidt vaccinering er en god idé. Alle kilder må undersøges kritisk, hvis vi skal beskytte vore børn fra skaderne.
Bly er et giftigt tungmetal, som ved meget kontakt oplagres i kroppen og kan beskadige hjernen og skade børns intelligens. Danmark fik i 2000 et bredt dækkende forbud mod salg af blyholdige produkter alligevel er der maser af bly I vores dagligdag.
Industrien burger stadig bly i akkumulatorer og batterier, i billedrør i fjernsyn, i computerskærme og i forskellige former for plast, derfor er der desværre meget plastiklegetøj, der er meget giftigt. Forbrugerbladet Tænk havde for nylig testet 22 stykker tilfældigt legetøj og fandt bly i 19 af dem.

Tobaksrøg

I hovedtræk kan man sige, at der er de samme stoffer i den røg den passive ryger inhalerer, som den rygeren får. Alt for mange børn udsættes for passiv rygning og røg i miljøet.
Der findes en række irritanter i tobaksrøgens gasfase som f.eks. formaldehyd, acrolein, ammoniak, eddikesyre og visse aminer.
Hovedparten af de 4000 giftstoffer, der dannes ved cigarettens forbrændingen, findes i tobaksrøgens partikelfase. Det vil sige, at de kræftfremkaldende stoffer, bl.a. benzaantrazen og benzopyren vil være i partiklerne, der svæver rundt i lokalet og optages ved passiv rygning. Børn der udsættes for passiv rygning har tre gange større risiko for at få luftvejssygdomme. Mange af disse stoffer og partikler er farlige, eksempelvis vil man optage gifte som bly, arsen, cadmium og cyanid og selv i meget små mængder er de skadelige for kroppen. Når et barn udsættes for passiv rygning inhaleres tillige kulilte, som stjæler kroppens ilt.

Pesticider

Det anslås at hver person i Europa hvert år i gennemsnit indtager 4,5 liter pesticider med den kost vi spiser. Desuden udsættes vi yderligere for pesticider i vores hjem ved at bruge insektmidler, haveprodukter, insektspray og drikke vand fra vandhanen.
Man er endnu ikke helt kar over, præcis hvilken virkning pesticider har på kroppen, men træthed, allergier, hud irritation og visse kræftformer sammenkædes med overdreven omgang med disse stoffer. Det diskuteres indgående, om så høje niveauer overhovedet kan nås i løbet af et normalt liv, men et er sikkert – kroppen har vanskeligt ved naturligt at uskadeliggøre pesticider. Det er fremmede stoffer i kroppen som vil danne frie radikaler, der igen vil tappe kroppen for antioxidanter og dermed belaste hele kroppens immunforsvar. Derfor er det vigtigere at undgå brugen af pesticider end at prøve at udskille dem af kroppen gennem strenge diæter.

Stress

De færreste betragter vel stress som et giftstof da det ikke er noget man indtager, men stress er ikke desto mindre giftigt for kroppen. Når vi bliver stressede danner kroppen en række forskellige kemiske forbindelse, som sætter organismen i alarmberedskab. Blodtrykket stiger og blodcirkulationen øges, det betyder at de farlige giftstoffer kan cirkulere mere frit i kroppen. Stress øger desuden indtagelsen af andre giftstoffer som for eksempel alkohol, nikotin eller trøstespisning af sukker og junkfood. Og stress er ikke kun for voksne, alt for mange børn er påvirket af stress i hverdagen.

Hvad kan du gøre?

Du kan med relative enkle midler selv gøre noget for at nedbringe risikoen for at dit barn får kemikalierne ind i organismen.
Kig families liv efter I sømmene. Der kan således være god grund til at være mere opmærksom på kemien i vores liv. Lav en liste over ting, du mistænker for at være skadelige. Hvor er der kemiske stoffer, som kan være skadelige? Er de ordentligt mærkede? Væk med al kemi, der ikke er mærket med anvisninger på, hvordan man skal omgås dem. Prøv at finde alternativer. Gør op med vanerne. Er de gode nok, når det drejer sig om at beskytte dig mod kemiske stoffer? Aflever alt det, du ikke længere har brug for eller tør bruge, på apoteket eller i kommunens kemikaliecontainer. Anbring alle kemiske stoffer uden for børns rækkevidde. Her er fem tips til at undgå kemikalier i hjemmet

  • Rens luften med en luftrenser.
  • Rens drikkevandet med et vandrensningsanlæg.
  • Spis økologiske uforarbejdede fødevarer.
  • Køb produkter med EU's miljømærke Blomsten eller det nordiske miljømærke Svanen.
  • Undgå sæbe, shampoo og kosmetik, der indeholder syntetiske duftstoffer.

 

Kilder:
www.carsten-vagn-hansen.dk - Læge Carsten Vagn Hansen
www.tænk.dk - Forbrugerrådet.
www.mst.dk - Møljøministeriet
www.iom.dk - Institut for Orthomolekylær Medicin

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

eat_boy.jpg

Spis grøntsager til alle måltider – også til morgenmaden.

 

dashed

Tænk brunch i stedet for traditionel morgenmad. Undlad de populære morgenmadsprodukter, som havregryn, havregrød, cornflakes, guldkorn, hvidt brød, sukkersnacks og syltetøj – det er speed-food, der giver hurtig energi, men efter kort tid efterlader barnet træt og ukoncentret midt på formiddagen.

dashed

alternativer til de usunde kulhydrater ris, pasta og kartofler. - See more at: http://hjernetips.dk/opskrifter#sthash.Ee1tMw2X.dpuf
alternativer til de usunde kulhydrater ris, pasta og kartofler. - See more at: http://hjernetips.dk/opskrifter#sthash.Ee1tMw2X.dpuf

Alternativer til kartofler, ris og pasta. Link.

dashed

 

Tænk brunch i stedet for traditionel morgenmad. Undlad de populære morgenmadsprodukter, som havregryn, havregrød, cornflakes, guldkorn, hvidt brød, sukkersnacks og syltetøj – det er speed-food, der giver hurtig energi, men efter kort tid efterlader barnet træt og ukoncentret midt på formiddagen. - See more at: http://hjernetips.dk/opskrifter#sthash.6rL03iZj.dpuf

Kontakt.jpg

Neuropraktiker Larz Thielemann yder gratis rådgivning alle hverdage mellem kl. 9 og 12.

Telefon 70 20 60 27