ADHD

De typiske symptomer på ADHD er opmærksomhedsforstyrrelse, koncentrationsproblemer og hyperaktivitet. Årsagen til disse og mange andre symtomer handler om manglende neurologisk udvikling og modning i hjernen samt intolerance overfor bestemte fødevarer.

Børn og unge med diagnosen ADHD er hyperaktive og har svært ved at koncentrere sig. De er urolige og har svært ved at indgå i sociale relationer og går ofte en usikker fremtid i møde.
De senere år er der kommet en uheldig trend, der prøver at bagatellisere disse børns problemer med udtryk som: »Han har bare lidt krudt i røven«. »Disse børn har altid eksisteret«. Eller ADHD betyder »Alle Drenge Har Det«.
Om for mange børn får denne diagnose må være usagt, men sikkert er det, at alle disse børn rent faktisk haft alvorlige biokemiske og neurologiske udfordringer og tydelig mangel på modning i bestemte dele af hjernen.

Rent funktionelt har langt de fleste børn med ADHD store problemer med syn, hørelse og følesans, fordi mange ikke har gennemgået en tilstrækkelig motorisk stimulering.

De børn jeg har set kunne ved den første undersøgelse ikke krybe med arme og ben i et krydsmønster, da jeg bad dem om det, uden at vise øvelsen først. Alle lå med stive ben og prøvede at hive sig frem med armene. Det afslørede en manglende neurologisk modning i pons, som pudsigt nok er den del af hjernen, der sørger for, at vi kan acceptere og filtere støj, stress og høje lyde.
Da de fleste børn med ADHD er mesterlige »copy cats«, skulle de bare se mig krybe et par minutter, hvorefter de med deres gode hjernebark kunne kopiere øvelsen og lære det relativt hurtigt. Hvis der krybes dagligt, intensivt i et program med andre øvelser, blandt andet lydterapi, vil krybeøvelsen blive automatiseret i hjernen og modningen vil ske gradvist, således at barnets sensitive hørelse normaliseres. Det har jeg set hundredvis af gange.
Skal vi behandle selve årsagen til fx sensitiv hørelse, er det ikke nok at være stille, bruge høreværn, afskærme eller give barnet en støttepædagog i børnehave eller skole. Det behandler heller ikke årsagen ved at dæmpe dem med medicin. Spørgsmålet om medicin for eller imod er et kontroversielt emne – det medgiver jeg, men bør vi ikke prøve at bruge mere naturlige virkemidler først?

Rigtig ernæring er vigtig

Megen erfaring og dokumentation sætter i udpræget grad ADHD-børns problemer i forbindelse med kosten eller ingredienser i kosten. Det er især sukker, kemiske tilsætningsstoffer (e-numre), gluten og kasein fra mælk. De to sidste er proteiner, som for alle mennesker er svært nedbrydelige, men for børn med dårlig fysiologi og tarmflora er det stort set umuligt. Ikke nedbrudt gluten og kasein er bioaktive peptider med en euroforiserende virkning, hvilket konkret ses ved hyperaktivitet og abnorm adfærd, når visse børn får mælkeprodukter og hvedemel.
Dertil kommer, at mange børn med ADHD netop spiser alt for meget sukker, tomme kulhydrater, gluten- og mælkeprodukter. Altså masser af hvidt brød, mælk, pizza, pasta, slik, chokolade og sodavand i lange baner. Blodsukkeret hos disse børn er konstant oppe i det røde felt til stor skade for hjernens funktioner. På sigt er resultatet mangel på helt vitale vitaminer og mineraler.

Hollandsk forskning viser, at en kost uden sukker, kemi, gluten og mælk kan fjerne symptomer på ADHD.

Undersøgelsen blev offentliggjort den 5. februar 2011 i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet. 100 børn med ADHD i alderen 4-8 år blev opdelt i to grupper, hvor den ene gruppe fik vand, lyst kød, grøntsager, ris og frugt. Den anden gruppe (kontrolgruppen) fik en almindelig kost, svarende til at leve efter den danske kostpyramide.
– Hvis man kan helbrede 60 procent af børnene alene ved at lave en særlig diæt, så synes jeg, at det er et videnskabeligt gennembrud, siger læge Arne Astrup, leder af Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet. Han mener, at Danmark er forpligtet til at efterprøve resultaterne fra den hollandske undersøgelse.
– Hvis vi kan eftervise og bekræfte de gode resultater, så er der jo tale om en revolution, siger Arne Astrup.

Hvad kan der ellers gøres?

Hjernen indeholder milliarder af hjerneceller, nervebaner og forbindelser. Sammenholder man denne information med at hjernen er »plastisk«, danner der sig et mønster af muligheder og håb for det udfordrede barn med særlige behov.
At hjernen er plastisk betyder, at den er i stand til at reparere sig selv, kaldet neuroplasticitet. Det vil sige at hjernen, som reaktion på fejl og forstyrrelser, reparerer sig selv. Dette sker i alle hjerner uafbrudt. Neurologisk træning går derfor i al sin enkelthed ud på at stimulere og træne den neurologisk svækkede hjerne til at videreføre denne selvreparerende proces til det optimale niveau. Læs mere i kapitlet om neurologisk træning og stimulering.
For børn er motorisk og sensorisk træning naturligvis meget vigtigt, men for børn med særlige behov er det alt afgørende. Det skal ske via programmer og øvelser med krydsbevægelser, der skaber neurologisk vækst i hjernen. Det kan være ved at krybe, kravle, løbe eller ved at stimulere sanserne. Det neurologiske træningsprogram (NTS) indeholder mere end 50 forskellige øvelser og kunsten er at finde de helt rigtige øvelser til det enkelte barn. Dette sker via en funktionel diagnose i e tæt samarbejde mellem terapeut, forældre og barn.

Familien er svaret

Der findes ingen trylleformular til at hjælpe og behandle disse børn, men det kan lade sig gøre, hvilket mange historier her på siden fortæller om. Det kræver imidlertid hårdt arbejde og en særlig indsats af jer forældre.
Men hvordan i alverden kan jeg bede jer hårdtprøvede forældre om at yde en ekstra indsats og tage endnu mere ansvar, midt i alle hverdagens gøremål, møderne og fortvivlelsen?
Det kan jeg, fordi I er barnets kød og blod. Ingen andre i denne verden elsker jeres barn så højt som I gør. Og ingen vil gøre så meget for jeres barn som I vil, hvis I vel at bemærke fik den rette viden og de rigtige værktøjer. Jeg ved, at vidste I præcis, hvad I skulle gøre, så havde I allerede gjort det. Mangel på ressourcer vil være en barriere, tænker du måske? Men mangel på ressourcer er ikke en permanent tilstand, der ikke kan forandres. Ressourcer og energi kan vokse i os mennesker og kan komme i uanede mængder. Det handler i første omgang om at få de små første sejre. At se sit barn forbedre sig og en udvikling i en mere positiv retning. Derfor handler det om at mobilisere denne styrke og tage ansvaret for sit eget barn.
Behandling af børn med særlige behov er altså muligt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at målet for indsatsen skal være at modne de grundlæggende funktioner i hjernen, og ikke blot afhjælpe de værste symptomer.
Få mere at vide ved at skrive til info@hjernetips.dk eller ringe på telefon 70 20 60 27 (10-12) og 17-18).

Skrevet af neuropraktiker  Larz Thielemann, 2010. Redigeret 2022.