Autisme

Efterhånden som forskning og erfaringer vinder frem, kan vi bedre forklare årsagen til de mange former for autisme. Dermed er det også muligt at finde frem til virkefulde behandlinger og mere livskvalitet for mange børn med denne diagnose.

Autisme er en sammensat funktionsnedsættelse, som forekommer i forskellige grader og former. I Danmark er diagnosen autisme baseret på de kliniske diagnosekriterier, som er beskrevet i WHO's internationale klassifikationssystem, ICD og kan inddeles i fire diagnosegrupper: Infantil autisme, atypisk autisme, aspergers syndrom og gennemgribende autisme under paraplyen »autismespektrumforstyrrelser«. For nemhedens skyld, kaldes alle autismeforstyrrelser i denne artikel blot for "autisme".

Autisme er kendetegnet ved en anderledes og forsinket neurologisk udvikling, som ses på områderne motorik, socialt samspil, kommunikation, social forestillingsevne, adfærd og interesser.

I det officielle og statsbetalte sundhedssystem betragtes autismen som en slags sygdom, noget genetisk og noget man skal lære at leve med. Derfor er behandlingen at indrette omgivelserne efter barnets særlige behov og på den måde opnå en tålelig tilværelse.

En anden gren af forskning og behandling typisk indenfor den private sektor, mener derimod at årsagerne til autisme skal findes i neurologiske, fysiologiske og miljømæssige årsager. De har min fulde sympati.
Et interessant studie blev lavet i 2005 af journalist Dan Olmsted, United Press International. Han ville undersøge, hvor mange autister der fandes indenfor den religiøse sekt Amish i Lanchester, Pennsylvania, som er en by på en halv million indbyggere. Amish-folket lever i et simpelt samfund uden elektricitet, biler og moderne teknologi. Deres ernæring består udelukkende af økologiske, friske, lokalt dyrkede fødevarer. Der er dog forskel på, hvor meget teknologi de forskellige Amish-borgere bruger af teknologi, nogle har også biler. Dog har de alle én ting til fælles: De bliver ikke vaccineret!

Efter lang tids research blandt Amish-folket måtte han give op. Han fandt ingen autisme, kun meget få med særlige behov. Andre studier bekræfter det samme. Der findes simpelthen ikke autisme blandt de 250.000 Amish medlemmer.

Diagnosen autisme er baseret på en række psykiatriske kriterier og standardiserede kliniske tests, som vurderer adfærd og psykologi, hvilket kan være nyttigt, men erfaring siger, at de har andre og i virkeligheden mere grundlæggende neurologiske udfordringer, som manglende krydsbevægelse, sansemæssige forstyrrelser og intolerance for bestemte fødevarer.
I hundredvis af forældres erfaringer fortæller, at vi med intens træning og stimulering kan forbedre børn med autisme til et punkt, hvor de kan deltage i almindelig skolegang, undervisning og sociale begivenheder, men det kræver ofte mange års behandling, træning og stimulering. Men, det KAN lade sig gøre. Her på webstedet fortæller forældre, hvordan deres børn med en autismediagnose lever et helt normalt liv i dag. Fordi vi efterhånden kan forklare årsagen til disse børns problemer, er det også blevet muligt at finde frem til virkefulde behandlinger.

Autime – en forvirrende diagnose

For at sige det rent ud, så anerkender jeg ikke diagnosen autisme, som den endelige forklaring på barnets problemer. Fordi autisme diagnoserne kun baseres på en observation af sociale færdigheder. Ofte kort og flygtigt. Jeg mener derimod, at vi er nødt til at gå mere i dybden og skære helt ind til benet, for at finde ud af hvad årsagen i virkeligheden er.
Den fremsynede psykiater Karl A. Menninger, sagde det meget præcist for mange år siden:

– Når vi mennesker står over for en ukendt sygdom, er vi tilbøjelige til at hæfte en betegnelse på den, fordi vi så på den måde føler, at vi har opnået en vis grad af kontrol over den. Dette bidrager sjældent til en afklaring, men i stedet til forvirring.

Det gode ved denne diagnose er, at når barnet får den, begynder mor at søge efter viden og måske en alternativ behandling, fordi hun hurtigt erfarer, at der er manglende hjælp at hente. Så man kan sige, at det bedste ved diagnosen er, at den får mor til at google. Fordi hun kan se barnet store potentiale og ikke accepterer, at det er en uhelbredelig genetisk sygdom.

Mange års erfaring viser også, at børn og unge indenfor autismespektret har store problemer med deres sanser og helt elementære motoriske færdigheder, såsom at krybe og kravle. De kan simpelthen ikke kravle i et krydsmønster og endnu flere kan ikke krybe liggende på maven, hvis man beder dem om det. Nogle kan ikke hoppe på et ben og andre kan ikke gribe en bold eller slå en kolbøtte. Hvis du som mor læser dette vil du tænke, at motorisk er han rigtig god – det siger de også i børnehaven eller skolen, men efter en funktionel diagnose finder vi næste altid frem til, at grundlæggen motorik med laterale krydsbevægelser er barnets dårligste kompetence.
Det afslører manglende neurologisk modning og udvikling i bestemte dele af hjernen, hvilket igen afføder sansemæssige problemer i forhold til at have et ordenligt syn, filtrere støj, stress og visse former for lyde. Derfor handler et vigtigt element i behandling af autisme om at eliminere disse symptomer ved at modne og træne hjernen via et neurologisk program. Dertil kommer, at kost og ernæring kan spille en vigtig rolle for disse børn. Lad os kigge lidt på det.

Rigtig ernæring er vigtig

Mange erfaringer sætter i udpræget grad autisme i forbindelse med kosten eller ingredienser i kosten. Det er især sukker, kemiske tilsætningsstoffer (e-numre), gluten og kasein fra mælk.
De to sidste er proteiner, som for alle mennesker er svært nedbrydelige, men for autister med dårlig fysiologi og nedsat tarmflora er det stort set umuligt.
Ikke nedbrudt gluten og kasein er bioaktive peptider med en euroforiserende virkning, hvilket konkret ses ved hyperaktivitet og abnorm adfærd, når de får mælkeprodukter og hvedemel.
Dertil kommer, at mange børn med autisme lever usundt, hvoraf en stor del af kosten handler om sukker, tomme kulhydrater, gluten- og mælkeprodukter. Altså masser af hvidt brød, mælk, pizza, pasta, slik, chokolade og sodavand. Blodsukkeret hos disse børn er konstant oppe i det røde felt til stor skade for hjernens funktioner. På sigt er resultatet mangel på helt vitale vitaminer og mineraler.
Kosten er derfor ikke bare vigtig – den er afgørende, fordi en afbalanceret kost fungerer som et godt fundament for yderligere behandling, træning og stimulering. Faktisk er der tale om afgiftning når børnenes kost lægges om til sund og uforarbejdet mad med høj kvalitet, indtagelse af essentielle fedtsyrer, vitaminer og mineraler, garneret med et fysisk program, der tilfører hjernen mere ilt og optimerer søvnkvaliteten.

Hvad kan der ellers gøres?

Hjernen indeholder milliarder af hjerneceller, nervebaner og forbindelser. Sammenholder man denne information med at hjernen er »plastisk«, danner der sig et mønster af muligheder og håb for det udfordrede barn med særlige behov.
At hjernen er plastisk betyder, at den er i stand til at reparere sig selv, kaldet neuroplasticitet. Det vil sige at hjernen, som reaktion på fejl og forstyrrelser, reparerer sig selv. Dette sker i alle hjerner uafbrudt. Neurologisk træning går derfor i al sin enkelthed ud på at stimulere og træne den neurologisk svækkede hjerne til at videreføre denne selvreparerende proces til det optimale niveau. Læs mere i kapitlet om neurologisk træning og stimulering.
For børn er motorisk og sensorisk træning naturligvis meget vigtigt, men for børn med særlige behov er det alt afgørende. Det skal ske via programmer og øvelser med krydsbevægelser, der skaber neurologisk vækst i hjernen. Det kan være ved at krybe, kravle, løbe eller ved at stimulere sanserne. Det neurologiske træningsprogram (NTS) indeholder mere end 50 forskellige øvelser og kunsten er at finde de helt rigtige øvelser til det enkelte barn. Dette sker via en funktionel diagnose i e tæt samarbejde mellem terapeut, forældre og barn.

Familien er svaret

Der findes ingen trylleformular til at hjælpe og behandle disse børn, men det kan lade sig gøre, hvilket mange historier her på siden fortæller om. Det kræver imidlertid hårdt arbejde og en særlig indsats af jer forældre.
Men hvordan i alverden kan jeg bede jer hårdtprøvede forældre om at yde en ekstra indsats og tage endnu mere ansvar, midt i alle hverdagens gøremål, møderne og fortvivlelsen?
Det kan jeg, fordi I er barnets kød og blod. Ingen andre i denne verden elsker jeres barn så højt som I gør. Og ingen vil gøre så meget for jeres barn som I vil, hvis I vel at bemærke fik den rette viden og de rigtige værktøjer. Jeg ved, at vidste I præcis, hvad I skulle gøre, så havde I allerede gjort det. Mangel på ressourcer vil være en barriere, tænker du måske? Men mangel på ressourcer er ikke en permanent tilstand, der ikke kan forandres. Ressourcer og energi kan vokse i os mennesker og kan komme i uanede mængder. Det handler i første omgang om at få de små første sejre. At se sit barn forbedre sig og en udvikling i en mere positiv retning. Derfor handler det om at mobilisere denne styrke og tage ansvaret for sit eget barn.
Behandling af børn med autisme og særlige behov er altså muligt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at målet for indsatsen skal være at modne de grundlæggende funktioner i hjernen, og ikke blot afhjælpe de værste symptomer.
Få mere at vide ved at skrive til info@hjernetips.dk eller ringe på telefon 70 20 60 27 (10-12) og (17-18).

Skrevet af neuropraktiker  Larz Thielemann, 2010. Redigeret 2022.