Det er sundt for fødderne at være barfodet for at lære at bevæge os korrekt. I flere millioner år har mennesket gået barfodet; det er først i de seneste århundreder, at vi er begyndt at gå med sko. Mange undersøgelser viser, at brugen af fodtøj ikke er ubetinget godt for os og slet ikke for vore børn.

AF LARZ THIELEMANN

Vi mennesker er ikke skabt til at løbe på asfalt, cement og fliser. Derfor bruger langt de fleste af os støddæmpende løbesko, når vi tager en rask løbetur, men forskning har efterhåneden givet løbesko et halvdårligt ry fordi de bløde løbesko  får vores fodmuskler til at slappe af og med tiden blive mindre virksomme. Nu har en forskergruppe undersøgt, hvad der sker med vores fødder, når vi bruger støddæmpende løbesko.Forskerne fra University of Queensland i Australien testede en række forsøgspersoner, som løb både med og uden løbesko. Det viste sig, at brugen af løbesko nedsætter fodens evne til at fjedre – det vil sige at omsætte energi fra stødabsorbering til et kraftfuldt afsæt i næste skridt. Hvor fodens svang blev helt flad i den proces hos testpersoner uden løbesko, nåede fodsvangen kun 75 procent af vejen, når der blev løbet med løbesko på.Men modsat hvad mange måske ville tro, slappede fodens muskler ikke af under løb med løbesko. Faktisk brugte fodens muskler en masse energi på at opretholde fodsvangens bue. Dermed ændrer de støddæmpende løbesko altså måden, vi bruger vores fødder, men intet tyder på, at de gør vores fødder slappe.

Fodens struktur

For mere end 100 år siden blev forskellen mellem personer, der aldrig har gået i sko og personer, der går med sko, beskrevet i et skelsættende studie fra 1905, hvor læge Phil. Hoffman formanede, at prioriteringen af menneskers mode-ønsker fremfor føddernes sundhed havde ført til udformningen af sko, der mere eller mindre maser foden og på sigt vil deformitere vore fødder. Dette er også hvad der er sket for millioner af mennesker.
Ifølge Hoffman er det mest afgørende resultat af en opvækst med sko en smalere fod og en lavere svang, hvilket resulterer i et mere koncentreret pres på hælen og fodballen i forbindelse med bevægelse. Personer, der vokser op barfodede, har bredere fødder samt en mere jævn fordeling af stød mod fodranden og på tværs af tæerne.
Tager man en hvilken som helst tur til et sydlandsk land med mange blandede turister i sandaler og observerer ældre menneskers fødder, vil man opdage at jo nordligere de kommer fra, jo mere er deres fødder ødelagte. Platfod, knyster og overlappende tæer i et væk. Ganske enkelt fordi, jo koldere det er, jo mere fodtøj bruger vi.
Dr. Mercer Rang, en legendarisk ortopæd og forsker sagde engang: "Sko gør ikke mere for fødderne end en hat gør for hjernen."

Naturlig løb og problemet med fodtøj

Hælen er meget følsom over for smerte, hvilket betyder, at vi har en tendens til at undgå at lande på hælen, når vi løber barfodede, for i stedet at overføre stød til midt- og forfoden, så et større overfladeareal kan absorbere stødet. For at undgå at lande på hælen skal man sikre, at foden ikke er placeret for langt foran kroppen. Defor løber vi med kortere skridt, når vi løber barfodede. En kortere skridtlængde betyder, at benet er mindre udstrakt, og derfor løber barfodede løbere med mere bøjede knæ og fødder, der peger mere mod underlaget. Positionen af leddene betyder, at musklerne omkring knæet er i stand til at styre landingen og anklen kan bevæge sig mere springende.
Når vi dækker hælen, reducerer vi følelsen af kontakt med underlaget. Løbesko med stødabsorberende såler, gør løberen i stand til at lande på hælen med et strakt knæ. Det er muligvis derfor, at cirka 75 procent af løberne i dag lander på hælen. Løb med strakte knæled og lange skridt, hvor foden sættes i jorden langt foran kroppen resulterer i, at stød bliver absorberet gennem hælen, knoglestrukturer og led med mindre assistance fra musklerne. Det er muligvis også derfor, at de fleste løbeskader sker på strukturer, som ikke er skabt til at absorbere stød (skinneben, fødder og knæ). Og når løbere løber uden sko, falder de fleste interessant nok tilbage til at lande på midt- og forfod. Børn og teenagere, der vokser op barfodede det meste af tiden, lader til at være i stand til at løbe stærkt og over lange distancer uden sko.
Derfor er det rimeligt at foreslå, at børn bør tilbringe så meget tid som muligt uden sko. Social acceptabilitet er en barriere i mange vestlige lande, og som resultat har mange voksne, der ikke voksede op barfodede, ikke den nødvendige fodstruktur eller styrke i benene, så de hurtigt kan omstille sig til barfodsaktiviteter. Det er afgørende, at man gradvist tilvænner sig at gå og løbe barfodet. Den stigende tilgængelighed af sko, der efterligner fodstrukturen (minimalistiske sko), og som kun dækker foden og har meget lidt stødabsorbering, kan hjælpe med omstillingen. Det gælder også de såkaldte Fivefinger-sko. Det forbedrede design af disse sko kan desuden også hjælpe til at tackle social acceptabilitet.

Gå i det mindste barfodet derhjemme

Jegved da godt at her i det danske klima kan vi ikke altid gå barfodet, men vi kan da gøre det derhjemme. Jeg har lavet en pudsig observation af danske børn gå-teknik på mine mange konsultationer. Den har ændret sig i takt med at der i de fleste danske hjem er glatte trægulve, modsat for 50 år siden, hvor vi havde gulvtæpper. Derfor har mange børn fået en glidende gang, fordi de nærmest skøjter afsted i deres strømper og sokker. Det er ikke godt og god grund til at hive strømperne af. Og nej de fryser ikke. Hvis børn er aktive cirkulerer blodet rundt i kroppen og varmer dermed fødderne. Dertil kommer at børn i strømper har svært ved at krybe, hoppe, slå kolbøtter, gribe en bold og andre helt elementære motoriske handlinger.
At gå barfodet derhjemme, kan også hjælpe børn med at forbedre deres balance og kropsbygning. Det er en af de mange fordele for børn ved at gå barfodet. Selv lige efter barnet er født, får de sko eller andre fodtyper på. Det er en midforståelse. Selvom der er mulige grunde til at give dine børn fodtøj på, så er faktum, at sko forhindrer børnene i at bruge deres fødder korrekt. Forældre får ofte deres børn til at gå med sko, da de ikke kender til de mange fordele ved at gå barfodet. At gå barfodet har nemlig vist sig, at give god taktil stimulering og fremme ballance og motorisk udvikling.

Fordele for børn ved at gå barfodet

Børn skal have lov til at gå barfodet. At gå barfodet hjælper ikke kun med at fremme deres kropsbygning og balance, men det hjælper også med at skabe en direkte forbindelse til jorden, det man på godt dansk kalder at "grounde", fordi det hjælper med at skabe en følelsesmæssig stabilitet og bevidstheden om egen krop. At gå barfodet stimulerer også udviklingen af knogler og ledbånd samt forbygger platfod og sender flere nerveimpulser og trykpunkts informationer til hjernen. Det gør det muligt for børn at vide, hvordan de skal bevæge sige bedre. At gå barfodet er ikke “beskidt”, men som altid skal man ikke gå til ekstremer. Andre fordele ved bare fødder:

• Det hjælper med at undgå at fodsved og fodsvamp.
• Det hjælper dit barn med at opnå den korrekte fodposition, så de bliver gode til at gå.
• Det er mindre stressende for knæet og giver mulighed for bedre styrkelse af benene.
• Det kan være gavnligt for fod- og ankelmusklerne.
• Det øger blodgennemstrømningen og producerer bedre iltning af blodet.
• Et bedre greb på gulvet producerer afslapning og giver samtidig en sund fodstimulering.
• Babyfodens tykke lag fedt forhindrer dit barn i at blive syg, mens de har bare fødder.

Kilder: Sciencemag.org. Børnenes Verden