Bertil kom i skole

Børn kan lære rigtig meget af at bruge en tablet, men det er vigtigt at sikre et sundt samspil med den fysiske leg. Men dårlige apps og spil kan også give psykiske problemer og i værste fald skade børn evner til at omgås andre mennesker.


AF STEFFEN NIELSEN, UGEAVISEN

 

Seks-årige Bertil Rod fra Sdr. Stenderup er født med en kromosomfejl, som han er den eneste i verden, der har. De seneste to år har han hver dag trænet timevis med sin mor, og denne sommer begyndte han så i en helt almindelig skole.

Da Bertil Rod kom til verden, var han usædvanlig bleg og lille, og hans forældre fandt hurtigt ud af, at et eller andet var galt.

- Han blev udmattet af at spise, og han var syg altid, husker Bertils mor Lotte Rod.

Snart viste det sig, at Bertil har en sjælden kromosomfejl - faktisk er han den eneste i verden, der fejler det, han gør.

- Der er genetikere, der forsker i ham internationalt, og med deres briller er det jo fantastisk spændende, siger Lotte Rod.

Kromosomfejlen blev konstateret, da Bertil var seks måneder gammel, og dommen fra lægerne var nedslående.

- De sagde, at han aldrig ville komme i normal skole, fortæller Lotte.

De første år af Bertils liv gik med konstante indlæggelser og undersøgelser, og Lotte måtte bruge det meste af sin tid og penge på sønnens sygdom. Der har nemlig ikke været nogen mulighed for for eksempel at blive kompenseret for tabt arbejdsfortjeneste, fordi Bertils kromosomfejl er så sjælden, at han ikke har nogen diagnose.

- Jeg lever jo på en sten, men hvad er alternativet, siger hun spørgende.

Intensiv træning

Da Bertil var fire år gammel besluttede hans mor sig så for at prøve noget andet end det almindelige sundhedsvæsen.

Bertil havde stort set ikke sovet igennem en hel nat i sit korte liv, og han var stærkt lydfølsom og bevægede sig dårligt. Derfor kontaktede hun neuropraktikeren Larz Thielemann, som har skrevet flere bøger om, hvordan man kan træne hjernen på børn med forskellige hjernelidelser, så deres funktionsevne bliver bedre.

Under besøget hos neuropraktikeren, som anses af sundhedsvæsnet som alternativ behandler, fik Lotte og Bertil at vide, at den lille drengs samsyn, det vil sige øjnenes evne til at arbejde sammen, var alt for dårligt, og at det var noget af det første, der skulle trænes. Mor og søn fik derefter et træningsprogram og nogle råd til at omlægge kosten ved blandt andet at spise glutenfri mad.

Træningen består blandt meget andet af gang på en balancebom, krybe- og kravleøvelser, armgang, lydterapi og træning af lugtesansen, og den første lange tid brugte mor og søn op til syv-otte timer om dagen på træningen.

Første sommer uden indlæggelse

De mange timers træning får ind imellem undrende ord med på vejen. Men det er fordi, folk ikke kan sætte sig ind i, hvordan Bertils liv har været.

- Nogen synes, det er synd og spørger, hvorfor han ikke bare leger med de andre, men de har et helt andet udgangspunkt end os. Det her var den første sommer, hvor han slet ikke har været indlagt, og det er sådan noget, vi fejrer her i familien, forklarer Lotte Rod.

I dag er Bertil næsten syv år gammel, og han har gjort store fremskridt i de to år med daglig træning.

- Vi har altid fået at vide, at springet til de "normale" børn vil blive større og større, men det bliver faktisk mindre og mindre, og nu er han begyndt i almindelig skole. Han kan også være med til børnefødselsdag ligesom de andre, og han klarer det så fint, fortæller en tydeligt stolt mor, som er glad for, at Bertil har fået plads i Sønder Stenderups lille lokale skole, Børneuniverset.

- De er bare så rummelige og gode til at tilrettelægge undervisningen til den enkelte. Det er simpelthen fantastisk, fortæller hun, som også fremhæver familie og venners store indsats.

- De har været fantastiske, og jeg er dybt taknemmelig for deres hjælp. Uden den ville Bertil aldrig have fået muligheden for nå så langt, som han er.

Vi når målet

Lotte Rod har én altoverskyggende drøm for sin søn. Nemlig at han skal kunne klare sig selv. Det mål er endnu ikke helt nået, og Lotte og Bertil fortsætter derfor deres træning, også selvom det kræver store mængder tid og energi for dem begge.

- Så længe det giver fremgang, så er det det værd, siger Lotte Rod, som ikke havde turdet tro på, at Bertil kunne nå så langt på de to år, siden han begyndte den intensive hjernegymnastik.

- Jeg er meget overrasket. Min sjæl er rørt. Og vi når målet, forsikrer hun, som håber at hendes og sønnens historie kan inspirere andre forældre til børn med særlige behov til at have modet til at gå andre veje end den traditionelle.

 

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed