Historien om Morten

Morten havde og har den dag i dag alle de symptomer, som de fleste børn her på siden havde, da de startede på programmet. Hans hjerne var umoden og sensitiv, fik modermælkserstatning og medicin seks måneder gammel og fik deraf ikke trænet og modnet sin hjerne som den skulle. Kom hurtigt op at gå og så startede problemerne i børnehaven, videre i skolen og nu sidder han på en døgninstitution og har mistet lysten til at leve.

AF MORTENS MOR

Jeg skriver dette med tårerne trillende ned af kinderne og kan næsten ikke læse, hvad jeg skriver. Jeg har lige læst nogle af de fantastiske historier her på siden med alle disse børn, som efter behandling og træning lever et helt normalt liv. Hvor er jeg glad på deres vegne.
Men hvor ville jeg dog ønske jeg havde kendt Larz Thielemann for 20 år siden, men har desværre først opdaget ham for nyligt. Min søn er nu 22 år.
Han var et meget nemt barn til han var ca. 6 måneder. Så fik han astmatisk bronkitis samt en slem lungebetændelse og halsbetændelse på en gang. Lige efter jeg var startet på job igen. Han ville fra starten ikke have min modermælk. Han havde simpelthen ikke tålmodigheden til at vente på, at det løb til. Så jeg måtte gå over til erstatningsmælk med komælk og så var det han blev syg. Gudskelov var han en rund lille dreng, for han tabte sig rigtig meget og så gav lægerne ham medicin – 6 måneder gammel.
Derfra blev det kun værre. Han begyndte at være konstant forkølet og hostede så voldsomt at han kastede op. Jeg var altid bange for at han blev kvalt i sit eget opkast, især når han var i dagpleje. Lægen sagde så, at han var nødt til at få et middel, som kun bruges mod astma og KOL. Det kunne han bestemt ikke lide. Han var rædselsslagen hver gang jeg tog inhalatoren frem og det var jo flere gange om dagen.

Medicin forandrede ham

Det virkede dog på hans opkastninger, så den del var godt. Jeg oplevede dog en voldsom forandring hos ham. Han var nu 15 måneder gammel og blev hyperaktiv og pludselig meget sensitiv. Skiftede humør på sekunder. Spisesituationer var et mareridt. Han græd og vred sig, uden at man anede hvad han var så ked af. Han gik også fuldstændig amok i skrig og gråd, hvis ikke maden kom ind i munden på ham hurtigt nok og det han ikke kunne lide spyttede han ud igen. Han kunne pludselig heller ikke tåle høj musik og han kravlede op for at skrue ned.
Det blev dog bedre og han kom hurtigt op at gå og talte meget tidligt et flot sprog. Han havde nemt ved at smide både ble, sut og han lærte at cykle på tre minutter. Efter at have læst på hjernetips.dk  kan jeg godt se, at det hele gik for hurtigt og han nok ikke fik modnet hjernen nede i krybe- og kravlestadiet, men hvad vidste man om det dengang.

Børnehave

Han startede i børnehave, men det gik ikke ret godt. Han var for voldsom, når han legede og  havde et temperament, som kun blev værre, hvis han ikke havde sovet godt, hvilket han ikke  gjorde ret tit. Det var helt normalt at være inde hos ham 4-6 gange i løbet af natten. Han havde mareridt. Han kunne ikke have øjenkontakt med nogen og var ret voldsom mod sin søster. For at gøre det lidt kort, så har han rent ud sagt haft udfordringer hele sit liv, men det er kun blevet værre og fortsatte op igennem skoletiden.

Skole

Rent fagligt klarede han sig fint i skolen, hans intelligens fejlede ikke noget. Så han gik i almindelig klasse, men der var masser af problemer især, når der var vikar på. Hans temperament var slemt og han kunne ikke forklare sig. Han følte sig konstant misforstået.
Han startede på HF men måtte hurtigt opgive og fik aldrig en ungdomsuddannelse, men en førtidspension af den gavmilde stat.

Voksen

Han har været indlagt på psyk en del gange for 2 år tilbage. De gav ham først diagnosen simpel skizofreni, men senere udifferentieret skizofreni. Grunden til det skift var, at han har tvangstanker, sagde de. Han fik den højeste dosis antipsykotisk medicin og der er blevet forsøgt flere forskellige præparater. Samtidig røg han en voldsom masse hash, udelukkende for at slukke for sit hoved og sine tanker.
Jeg ved ikke om det var tvangstanker, men fakta er i hvert fald, at han kom på et bosted, hvor han idag lever fuldstændig isoleret og kun ser mig og 2 fra personalet, da han ikke ønsker kontakt med flere af dem. Der var ellers afsat 5 til ham.
Han holdt imidlertid op med at ryge hash fra den ene dag til den anden og trappede ud af medicinen med min hjælp, da den medicin absolut intet godt gjorde for ham. Han begyndte hurtigt at tage på og gik fra en vægt på 70 kg til 120 kg på ca. 6 måneder. Det var meget voldsomt, men der var heller ingen kostvejleder inde over, så han spiste bare alt hvad han kunne få fat i og mest sukker og stivelse.
Han kæmper for at tabe dem igen. Han bryder sig slet ikke om mennesker og har det svært med sit udseende. Han har fået et dårligt selvværd og synes at han er klam. Dertil kommer at han har  store problemer med at leve med alle de onde ting der sker i verden. Det er som om han ikke kan tåle at verden er som den er. Han ville ønske den kunne laves om. Han ønsker at dø og siger rent ud til mig at han ville ønske jeg aldrig havde født ham.

Livslysten er væk

Han er i dag 100 procent negativ indstillet overfor alt og alle og tror kun på at folk vil behandle ham dårligt. Han er dybt deprimeret og ingen lyst til at leve. Jeg tror på at den rigtige hjælp kunne gøre en forskel og har bedt om det siden børnehaven, hvor problemerne jo allerede var der, men der kom aldrig nogen hjælp. Desværre, jeg troede i min naivitet, at systemet kunne hjælpe og ingen sagde at hjælpe skulle komme fra mig.
Håber at dette skriv kan gøre en forskel for nogen. Jeg opgiver ikke min søn og tror stadig på at den rigtige kost og træning kan hjælpe. Problemet er, at han mangler motivation på grund af de mange nederlag, fejlbehandling og manglende tro på hans potentiale. Han siger, at den følelse han har i kroppen, svarer til den man nok har lige inden man hopper ud i faldskærm. Det er hans beskrivelse.
Han ved en masse ting. Han ved selv, at han er klog, men alt andet ved ham selv kan han ikke lide. Hans tankegang er meget sort og hvid og han har meget svært ved at acceptere andre har en anden mening end han har. Han siger mange voldsomme ting, men når han er i selskab blandt andre er han fuldstændig stille og rolig. Han er blevet overfaldet flere gange, sidst lige udenfor sin lejlighed, mens jeg så det. Det utrolige er, at han i de situationer ikke forsvarer sig ved at slå, men udelukkende ved at holde dem fast. Han er 189 cm høj og bum-stærk.
Han var som dreng en spilopmager og jeg troede han ville blive stand-up eller skuespiller, som han sagde han ville. Men hans sensitive sind, tanker om eget udseende og verdens ondskab bremsede ham. Og hans helt store udfordring er, at han ikke ser nogen mening med livet. Hver eneste dag sidder han alene til jeg kommer. Jeg er knust indeni og bruger hvert ledige øjeblik på at tænke hvad kan jeg gøre for at min dejlige søn kan få et liv.
Nu vil jeg købe bogen "Sådan hjælper du dit barn med særlige behov" og se om den kan gøre en forskel.