De aktuelle nyheder

Nyheder, oplysning og information om neurologiske, fysiologiske emner, kost, børns sundhed, videnskab og forskning.

Flere børn og unge får udskrevet medicin mod adhd og depression

Det fremgår af en oversigt over forbruget af såkaldte psykoanaleptika, som Danmarks Statistik tirsdag har offentliggjort.

Samlet set har der fra 2016 til 2021 været en stigning i antallet af danskere, der får udskrevet denne type medicin, fra 8 til 9 procent af befolkningen.

Stigningen slår især igennem hos gruppen af børn og unge.

I 2016 var det 3 procent af de 10-19-årige, der fik udskrevet denne type medicin. Det er nu steget til 4 procent, hvilket er omkring 24.000 børn, der er gjort afhængige af nervemedicin for at få hverdagen til fungere.
(Berlingske, den 14.2.2023)

Stor stigning under corona: Flere unge har psykiske problemer

En undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at der var en stor stigning af unge under coronapandemien, som havde psykiske problemer.

Under coronapandemien led en stor del af ungdommen stor nød. Mange følte sig ensomme og isolerede.

Og det ser ud til, at det nu har haft store konsekvenser for de unges psykiske trivsel.

I hvert fald viser en undersøgelse lavet af Syddansk Universitet, som anvender data fra de national sundhedsregistre, at antallet af unge, som begyndte at bruge psykofarmika og som blev diagnosticeret med psykiatriske diagnoser er steget meget under coronapandemien.

Tallene viser, at antallet af unge mellem 5 og 24-årige, som er begyndt at bruge psykofarmika er steget med 18 procent. Det handler blandt andet om sovemedicin, ADHD-medicin og antidepressiva. I aldersgruppen 12-17-årige var stigningen dog på hele 37 procent.

Derudover viser tallene, at der blandt 5 og 11-årige har været en stigning på 19 procent, som har fået en psykisk diagnoser. ADHD-diagnoser udgør 13 procent af de 19 procent.

(Ekstra Bladet den 17.12.2022)

Medicinering af børn og unge hviler ofte på et sparsomt grundlag

Manglende testning af medikamenter, som anvendes i behandlingen af børn og unge kan føre til fejldosering, uønskede bivirkninger og utilsigtede hændelser

For en lang række medicinske præparater, der dagligt gives til børn, findes der ingen officiel godkendelse til aldersgruppen. Således er kun 30% af de markedsførte lægemidler godkendt til børn, og kun 50% af de mest anvendte har været testet i den relevante population. Statusartiklen af Viuff et al. beskriver potentielle utilsigtede hændelser, som kan opstå, når man anvender medikamenter i en patientgruppe, hvor de ikke er testet og konkluderer, at der bør etableres et nationalt videnscenter for bedre og mere sikker medicin til børn og unge.

(Ugeskriftet.dk, den  06.11.2020)

Hvert fjerde barn med autisme magter ikke skolen

Forældre til børn med autisme og adhd oplever i stigende grad, at deres børn ikke magter skolen. Det skriver Information. Direktør for ADHD-foreningen Camilla Louise Lydiksen fortæller, at problemet med skolevægring var sjældent for fem år siden.

De seneste år har det været et voksende problem, at de her sager om skolevægring løber helt af sporet. Hvis et barn har mere end tre ugers fravær, så skal skolen tilbyde barnet anden undervisning, men det sker sjældent idag.

Omfanget af skolevægring er ukendt, men Landsforeningen Autismes årlige undersøgelser viser, at to ud af tre forældre har oplevet, at barnet nægter at gå i skole. Og antallet af forældre, hvor barnet ikke kommer i skole i flere uger, måneder og år er stigende: 28 procent i 2017 mod 22 procent i 2016.

Formand for Landsforeningen Autisme Heidi Thamestrup peger på to grunde til, at børn med autisme i stigende grad ikke trives.

- Klasserne i folkeskolen er alt for store for børn med autisme. Der er simpelthen ikke lærere nok til at sikre den her tætte relation, som børn, der ikke selv har de her sociale evner, har brug for. Man er nødt til at erkende, at autisme er et gennemgribende meget alvorligt handicap. Man er simpelthen nødt til at se på, om det overhovedet giver mening at inkludere alle de her børn, siger hun.

Heidi Thamestrup fortæller, at det kan have meget alvorlige konsekvenser for barnet, når det ikke magter skolen.

- Det vi hører, som typisk er fra deres forældre, er, at de får nogle psykiske overbygninger til deres handicap, altså til autismen. Det kan være, at de får voldsomt angst. Det kan være, at de tisser i bukserne.

- At de sådan fysisk mærker, at de virkelig har det dårligt, siger hun.

(ritzau, den 17.12.2017)

Tilsætning i madvarer giver ADHD

Natriumbenzoat er natriumsaltet af Benzoesyre. Det er tilladt som tilsætningsstof i levnedsmidler, hvor det bliver oplyst på deklarationen med angivelse af E-nummer: E 211. Natriumbenzoat kan udløse allergier som astma og nældefeber, som belaster leverens stofskifte. En britisk undersøgelse nævnte natriumbenzoat, der bruges som konserveringsmiddel i coladrikke, som en mulig udløser af ADHD i sammenhæng med andre tilsætningsstoffer. Det hedder ordret i undersøgelsen, der blev offentliggjort i det britiske, medicinske tidsskrift The Lancet: "Disse resultater viser, at ugunstige virkninger ikke kun optræder hos børn med ekstrem hyperaktivitet (som ADHD), men også i den normale befolkning".

Børn bliver mere sociale af at være hjemme

Forskerne har undersøgt over 50 forskellige færdigheder hos treårige børn fra 1500 forskellige familier.

Det viser sig, at børn af udearbejdende mødre klarer sig 10 procent dårligere både sprogligt og indlæringsmæssigt end børn af hjemmegående mødre.

Nogenlunde samme konklusion er engelske forskere på Essex University nået frem til.

De har undersøgt, hvordan vuggestuebørn klarer sig, når de bliver teenagere, og konkluderer, at der er 12 procent færre, der får høje karakterer, end dem der er blevet passet derhjemme.

Undersøgelsen har vakt ramaskrig i England, hvor forskerne er blevet beskyldt for at ville sende kvinderne tilbage til kødgryderne.

»Vores undersøgelse viser, at den skæve udvikling stadig er til stede hos institutionsbørnene, når de bliver teenagere. Men det har ikke været vores hensigt at give mødrene dårlig samvittighed«, siger John Ermish, professor i sociologi og økonomi på Essex University.

»Vi konstaterer bare, at det har en betydning, at små børn bliver sendt i daginstitution Og så må det være op til andre at vurdere, om det bunder i dårlige daginstitutioner, eller om det er, fordi børn ganske enkelt har bedst af at være hos deres mødre«, siger han.

Hos Børns Vilkår er holdningen imidlertid klar.

»Ligegyldig hvor gode pædagogerne og institutionerne er, vil de aldrig kunne erstatte den nære kontakt, der er mellem barnet og dets forældre det første leveår«, siger psykolog og formand for Børns Vilkår John Aasted Halse.

Han understreger, at resultaterne fra USA og England ikke må undervurderes.

»Det nemmeste er selvfølgelig at sige, at det ikke kommer os ved. Men det gør det. Prøv blot at se, hvordan vi i folkeskolen er nødt til at lave sociale træningsprogrammer for børnene. De er urolige og mangler nogle helt grundlæggende sociale færdigheder, som er gået tabt i den tidlige barndom«, siger John Aasted Halse.

Institutions-Danmark slår til igen – ny verdensrekord i opbevaring af børn

Næsten hvert femte børnehavebarn tilbringer mere end 40 timer om ugen i institutionen. Det udmatter børnene og giver et dårligere hjemmeliv. Gennemsnitligt er de tre- til seksårige i børnehave i 7,15 timer hver dag. Og det behøver ikke være et problem, hvis børnehavens pædagoger forstår at værne om børnenes behov for fordybelse og afkobling.

»Har børnehaven mange aktiviteter og skemaer, kan børnene klare mange timer. Men er det bare ét stort rum med en masse hylende unger, kan de ikke klare ret meget. Børn er meget følsomme over for stimulanser, og det kræver en stor anstrengelse for dem at fokusere på det, de selv vil,« siger socialpsykolog Lasse Dencik.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er synd for børnene,« siger Niels Egelund, som er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Læs mere.

(Søndagsavisen, den 1. juni 2014)

Unges mediebrug giver ADHD-symptomer

Internettets mange informationer hæmmer unges koncentration i en grad, som kan give ADHD-lignende problemer og hjerneskader, mener forskere. "Der er kommet en rastløs måde at arbejde på, hvor mange kun kan holde opmærksomheden fanget i få minutter. Først arbejder de på matematikopgaven, og så zapper de ud til Facebook og så tilbage igen," siger Dorte Ågård, som netop har færdiggjort en ph.d.-afhandling om gymnasieelevers motivation og vedholdenhed. Læs mere.

(Kristeligt Dagblad, den 30. maj 2014)

Børn kan lære fra 8 måneders alderen

Et forkningsprojekt fra University of London udfør af Jeanne Shinskey offentliggjort i tidsskriftet Child Development viser at små babyer er i stand til at forstå sammenhængen mellem billeder af ting og virkelige objekter. Forskerne viste 30 babyer i alderen 8-9 måneder forskellige billedkort af legetøj, hvorefter de blev sat foran to stykker legetøj. Det ene var det samme som billedet og det andet var et stykke legetøj som babyen ikke havde set før. Alle babyerne valgte typisk det stykke legetøj, de havde set på billeder, hvilket dokumenterer at selv helt små billeder kan lære om virkeligheden via billeder.

Billedkort-metoden er opfundet af den amerikanske hjerneforsker Glenn Doman under navnet "Bits of intelligens" og bruges til at træne og stimulere (NTS-metoden) små børn eller børn med hjerneskade eller manglende modning i hjernen.

(Politiken, den 4. maj 2014)

Kemikalier skader børns hjerner

Flere og flere kemikalier identificeres som hjerneskadende for børn, hvilket er en medvirkende årsag til stigningen i antallet af børn, der fødes med autisme, ADHD og andre udviklingsforstyrrende lidelser. Alligevel benyttes kemikalierne stadig i produktion af tøj, møbler og madvarer. Nu kræver forskere internationale handlingsplaner. Forskere fra blandt andet Syddansk Universitet har lavet en gennemgribende undersøgelse af forskningsverdens kollektive viden om industrikemikaliers effekt på børns hjerner.

Undersøgelsen viser, at antallet af kemikalier med beviselig skadelig effekt på børns hjerner er fordoblet fra 6 til 12 siden 2006. Læs mere her.

(Videnskab.dk, 15.2.2014)

Sprøjtegift i grøntsager

Ikke økologiske grøntsager og frugt er fyldt med sprøjtegift og spænder ben for børns udvikling.

En række af verdens førende forskere i miljømedicin advarer nu mødre og gravide mod at købe og spise konventionel frugt og grønt, fordi det indeholder alt for store mængder pesticidrester, der kan skade børn og fostres hjerner.

Det er i særlig grad gruppen af giftstoffer kaldet "organofosfater", der anvendes i landbruget til bekæmpelse af insekter og andre skadedyr, og midlerne virker ved at påvirke insekternes hjerner. De kan altså også påvirke vores børns hjerner og forringe deres hukommelse, koncentrationsevne og intelligens.

Udover forringelser af børnenes kognitive evner, er der også målt nedsatte motoriske evner blandt de børn, hvis mødre havde et højt indhold af sprøjterester i urinen. Nogle af børnene havde fysiske ændringer i hjernen, der medfører nedsat funktionsevne, og der blev målt forringelser i intelligens på mellem 3-5%.

– Der er meget solid dokumentation for, at børnenes hjerner påvirkes, når mødrene har været udsat for stoffer fra den her gruppe af insektmidler, siger professor Philippe Grandjean., der netop har udgivet en helt ny bog præsenterer han den samlede viden på området.

Professor Philippe Grandjean forstår ikke, at de danske myndigheder tillader brugen af disse uprøvede pesticider og sprøjtegifte og kalder det grotesk, at disse skadelige giftstoffer får lov at være på markedet, så de ender i vores mad. Først efter mange års forskning, og når skaden ER sket, kan de forbydes, og så har firmaerne allerede lanceret et nyt middel.

For at det ikke skal være løgn, har den socialdemokratiske fødevareminister, Karen Hækkerup, netop indført at ordet "sprøjtegift" fra Fødevareministeriets ordbog og ordbrug ændres til "sprøjtemidler".

Der findes kun en måde hvorpå du kan undgå sprøjtegifte og pesticidrester; køb økologisk!

(Politiken, 4.5.2013)

Klor i badevand er farligt

Fakta om klor i badevand: Vand tilsat klor producerer giftige dampe (klorgas), som kommer ind i kroppen via huden og lungerne. Så når vi bader i svømmehallen inhalerer vi giftige gasarter.

Rent konkret virker klorgas lammende på åndedrætsorganerne og forringer iltoptagelse i hjernen. Dertil kommer at klor er allergifremmende, give astma og irritation af hud og øjne.

Hvad vi ikke ved er, hvor meget disse gener fra klorgasserne rent faktisk betyder i praksis. For sunde og raske børn betyder det formentlig ikke så meget. Børn med neurologiske problemer har dog en tendens til at være mere sårbare overfor alle kemiske og unaturlige påvirkninger og således også klor.

Indholdet af klor i danske svømmebadsanlæg må ifølge Miljøministeriet ikke overstige 1,5 mg pr. liter vand. Heldigvis er mange svømmehaller begyndt med "lavkloring", hvilket betyder, at klorindholdet ikke må overstige 0,8 mg pr. liter vand.

(SMiljøministeriet, den 10.7.2013)

Børn afslører mobilstråling

Forsøg med karse i 9. klasse vækker international opsigt og viser hvorledes mobilstråling nedbryder levende planter. Udenlandske forskere er ovenud begejstrede for et biologiprojekt fra fem 9. klasses-piger. Skolen havde ikke udstyret til at teste virkningen af mobilstråling på dem selv, men det var nok i virkeligheden meget godt. Derfor måtte pigerne finde et alternativ. Og svaret blev karsefrø.

Seks bakker frø blev sat ind i et rum uden stråling, og seks bakker blev sat ind i et andet rum ved siden af to routere. Sådan en udsender cirka samme type stråling som en helt almindelig mobil.

Læs hele artiklen via link i højre spalte.
(DR.dk, den 16.5.2013)

Gravide mangler B-vitaminer

Et stort studie har opdaget, at der mangler B-vitaminer i blodet hos et flertal af kvinder under graviditeten og efter fødslen. Vitaminet er vigtigt og mangel på især B12 kan i yderste konsekvens medføre hjerneskade.

– Lige efter fødslen er niveauet af B12 i modermælken højt, men fire måneder efter fødslen er indholdet faldet til et meget lavt niveau. Og ser vi på babyerne efter de fire måneder, har de så lavt et indhold af B12 i blodet, at vi konkluderer, at de får for lidt B12, fortæller forskerne.

– Det er jo lidt vildt, for amning og modermælk bliver anset som det ypperste og det bedste, man kan gøre for babyerne. Vi synes bestemt også, kvinderne skal blive ved at amme, men vi mener, at man bør overveje, om man skal indføre et supplement af almindelig mad eller modermælkserstatning, der indeholder meget B12, når børnene når til tre-firemåneders alderen, tilføjer forsker Eva Greibe.

Hun påpeger også at mødre endelig skal fortsætte med at give spædbørn den sunde modermælk, men bør måske overveje et kosttilskud med B-vitaminer.

(Videnskab.dk den 10.02.2013)

Der er penge i lægemidler.

Det er nærmest er umuligt at straffe medicinalfirmaers ulovligheder økonomisk. Medicinalindustrien køber læger og fusker med forskning, siger dansk overlæge.

Verdens største medicinalfirma, Pfizer, har netop betalt en rekordbøde på 2,3 millarder dollars, men synes ikke at have nogen afskrækkende effekt.

De brudte løfter hænger nok sammen med, at rekordbøden svarer til kun tre ugers salg for Pfizer.

– Mange læger bidrager til ulovlighederne ved at lægge navn til såkaldte videnskabelige artikler, som firmaerne bruger i markedsføringen, siger Peter C. Gøtzsche prof., overlæge, dr. med, Det Nordiske Cochrane Center, Rigshospitalet og fortsætter:

– Det er sjældent lægerne selv, der formulerer de kreative syn på lægemidler, men en såkaldt spøgelsesforfatter, der skriver manuskriptet for firmaet, hvorefter lægen modtager et honorar for at lægge navn til.

Den berømte irske psykiater David Healy har dokumenteret at halvdelen halvdelen af al videnskabelig litteratur om psykofarmaka er skrevet af spøgelser eller firmaansatte. Det betyder, at ingen ved om 50% af den medicin staten betaler for reelt virker.

Her på Hjernetips opfordrer vi forældre til at være kritisk overfor al medicin og afprøve ikke-medicinske løsninger først.

(Videnskab.dk den 24.11.2011)

Bakterier kan forgifte hjernen

Professor dr. MacFabe har forsket i kost og bakterier og ser en klar sammenhæng mellem autisme og det vi spiser og fodrer vores tarmbakterier med. Han har gennem dyreforsøg bevist at nogle af disse bakterier kan forgifte hjernen.

Det hænger fint sammen med tidligere forskning, som har vist, at bakteriefloraen hos børn med autisme ofte er anderledes end andre børns bakteriesammenhæng.

Dr. MacFabe mener at en del af forklaringen er et lille molekyle ved navn propionsyre, som minder om alkohol og optages lige så aktivt i hjernen.

Propionssyre bruges også som konserveringsmiddel (E280) i forarbejdede fødevarer. Spiser man for mange tomme kulhydrater, som brød og pasta bliver der produceret mere syre end kroppen kan forarbejde og syremolekylerne kan sive ind i blodbanerne og angribe hjernen.

Dette angreb i hjernen, er lidt det samme der sker i forhold til mælk og brød. Så spiser barnet generelt mange kulhydrater, pasta, brød- og mælkeprodukter bombarderes hjernen ikke kun med peptider fra de uspaltede mælke- og glutenproteiner, men også med propionsyrens molekyler, der som alkoholmolekyler kan manipulere og ødelægge hjernecellernes evne til at kommunikere med hinanden. Det er dette forhold, der til dels forklarer autisters ofte besynderlige adfærd.

(Videnskab.dk, den 10.6.2012)

Kiddie Cocaine

Methylphenidat (Ritalin, Concerta m.m.) er en amfetaminlignende stimulans med næsten samme struktur som kokain. Faktisk kan hjernen ikke se forskel på de to.

Methylphenidat er bare endnu kraftigere. Det forklarer evnen til at fokusere når man får stoffet. Det er altså ikke på grund af en "kemisk ubalance" eller en mangel på stoffet at man reagere ved at kunne fokusere mere intenst.

Stoffet kaldes "Kiddie Cocaine" af pusherne. Kokain-misbrugere bruger også stoffet. FDA Food and Drug Administration har advaret om at risiko ved død stiger 600% ved brug af methylphenidat, bl.a. fordi hjernen skrumper og mange får halluciationer og begår selvmord.

Indtagelse af Ritalin eller andre Indtagelse af methylphenidatholdige lægemidler medfører udelukkelse fra deltagelse i sportsstævner, selv i foreninger eller stævner under Dansk Handicap Idrætsforbund.

(Kilde: wikipedia.org)

Zinkmangel giver depressive børn

Et nyt forsøg viser, at man kan forbedre humøret hos børn, ved at give dem et tilskud af zink. Forsøget er foretaget på 674 børn og viser en klar sammenhæng mellem humør og niveauet af zink i blodet.

Hvis børn har zink mangel, kan det have effekt på deres humør og give depressions- og angstsymptomer. Det viser et nyt forsøg med 674 børn i skolealderen, hvor børn har fået et 10 mg tilskud af zink som kosttilskud, fem dage om ugen. Det forhøjede niveau af zink i blodet, gav ikke et bedre mentalt helbred som sådan, men hos dem der var i underskud af zink, oplevede de færre mentale symptomer.

Zink findes også i nødder, frø og kerner, så det kan være en god ide, at have en blanding af disse med, når man henter ungerne i institutionen. Ved at give dem et tilskud af fedt og mineraler, kan man tage toppen af trætheden og give humøret et boost.

(Nytomsundhed.dk, 27.10.2011)

Julehygge i lungerne

Julelys udsender partikler, der skader både indeklima og helbred. Stearinlys og fyrfadslys afgiver partikler, der belaster indeklimaet og kan skade dit og dine børns helbred. De levende lys udsender flere partikler end der findes i luften på en stærkt trafikeret motorvej.

Det er en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut, der afslører at forbrænding af stearinlys er årsag til den højeste koncentration af sod og partikler i hjemmet. Et enkelt bloklys afgiver 230.000 partikler pr. kubikcentimeter, hvilket er mange antallet af partikler i luften på H.C. Andersens Boulevard i København.

De osende lys er især et problem for børn med astma og allergi eller nedsatte lungefunktioner.

Stagelys forurener mest, så kommer bloklys og de mindst sodende er fyrfadslys, fordi flammen er mindst.

Så et godt råd er at købe fyrfadslys med miljømærket Svanen. Man kan også få elektroniske fyrfadslys.

(BT, 1.12.2011)

Hveranden fange har ADHD

ADHD-ramte har statistisk højere risiko for at ende i fængsel. Både svenske og udenlandske undersøgelser viser løbende, at et sted mellem 30 og 50 procent af alle de indsatte i fængslerne har ADHD.

Voksne med ADHD har typisk mange brudte forhold bag sig. De har større risiko for at blive alkoholikere og narkomaner og for at få psykiske lidelser, især depression. Derudover begår mange kriminalitet, og de kommer nemt i konflikt og slåskamp.

– Mine tal viser, at 47 procent havde fået en dom, hvor det kun gjaldt for to procent som helhed, fortæller læge, ph.d. Søren Dalsgaard fra forskningsenheden på Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus i Odense.

En forklaring på den øgede risiko for kriminalitet kan være den impulsive måde, mange med ADHD handler på.

– Hvis de kommer op at toppes, smækker de hurtigt en på hovedet, hvor de fleste andre når at tænke sig om. De har svært ved at planlægge og det kan få dem til at begå indbrud eller forsøge sig med dokumentfalsk. De tænker, at det går nok, og det gør det så ikke alligevel, siger Søren Dalsgaard.

– Unge med ADHD tænker meget konkret og forstår ikke, at deres handlinger får konsekvenser. Alt det, de sidder inde for, har et element af ups og hovsa over sig. De sælger måske hash og bruger pengene uden at afregne med leverandøren. Igen fordi de ikke ser konsekvenserne af deres adfærd.

(Information, april 2011)

Læge aflønnes af Ritalin-firma

Førende danske læger har tætte forbindelser til medicinalindustrien og udarbejder retningslinier for behandlingen af børn med ADHD – det såkaldte referenceprogram. Programmet lovpriser medicin.

Den førende danske overlæge Per Hove Thomsen er professor i børne-og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet, overlæge ved Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov og formand for den gruppe læger, der udarbejder retningslinier for behandling af børn med ADHD i Danmark.

Men han er også foredragsholder, underviser og konsulent for medicinalvirksomheden Novartis, som fremstiller det amfetaminlignende stof Ritalin, der bliver brugt til at behandle børn med ADHD. Derudover er han konsulent for medicinalvirksomheden UCB, som også fremstiller medicin til børn med ADHD.

(Børn & Unge, den 1. september 2010)

Mistænkeliggørelse af naturmedicin

BT journalist Torben Bagge brugte hele tre sider på at mistænkeliggøre naturmedicin og kosttilskud med det postulat, at det gør os syge. Artiklen er uden dokumenterede tal og bygger udelukkende på myter og usandheder. Ifølge Lægemiddelstyrelsen (rapport fra 2004) er sandheden om naturmedicin og kosttilskud nemlig en helt anden. Overlæge Michael von Magnus oplyser, at der ikke er indberettet et eneste dødsfald på grund af alternativ behandling, naturmedicin eller kosttilskud. Vicedirektør Helle Pinholt Nielsen, Danmarks Apotekerforening, oplyser derimod, at der årligt indlægges mere end 68.000 mennesker udelukkende med medicin-relaterede sygdomme – heraf dør de 3.200.

Ifølge apotekernes formand Poul Bundgaard, koster disse oplysninger staten og borgerne 8.000.000.000 kroner, eller siger og skriver otte milliarder kroner om året.

(BT, den 24. januar 2011)

Børn på Ritalin ti-doblet

25.000 personer får piller mod ADHD tidligere kendt som Damp. Antallet af personer, der tager stoffet Ritalin mod ADHD er tidoblet på 10 år. Stigningen er størst blandt drenge i alderen 10-19 år.

Det viser en rapport fra Lægemiddelstyrelsen, og der er al mulig grund til at følge udviklingen meget nøje, mener Institut for Rational Farmakoterapi (IRF).

I 2009 var knap 25.000 personer i behandling. Stigningen ses både for børn og voksne, men er størst for gruppen af yngre mænd.

Behandlingen med ADHD-medicin topper for drenge i 8-10 års alderen og for piger i 16-20 års alderen.

Lægemiddelstyrelsen har de sidste 10 år modtaget 183 rapporter om bivirkninger, som depression og selvmordstanker, brystsmerter og hjertebanken.

- Når forbruget stiger så kraftigt, melder spørgsmålet sig, om det eventuelt også er for mange, der sættes i medicinsk behandling, siger overlæge i Lægemiddelstyrelsen Doris Stenver.

Ritalin sælges også på gadeplan som kokain eller amfetamin for ca. 10 kroner pr. kapsel. Den koster godt kr. 20 på apoteket, men lægemiddelstyrelsen dækker halvdelen.

(Ekstra Bladet, den 10. juni 2010)

Sprøjtegift giver ADHD

Den sprøjtegifte, der blandt andet bruges på frugt og grønt, medvirker formentlig til, at børn udvikler udviklingsforstyrrelsen ADHD. Det viser en undersøgelse, som en gruppe forskere fra USA og Canada står bag.

Forskerne undersøgte nedbrydningen af pesticidresterne i urin fra 1.139 børn fra otte til 15 år – heraf 119 med ADHD. Prøverne viste, at indholdet var væsentligt højere hos børnene med ADHD end hos raske børn, og det har ledt forskerne frem til den konklusion, at giftstofferne kan bidrage til at fremme ADHD hos de ellers raske børn.

"Vores undersøgelse viser, at disse stoffer synes at påvirke nervesystemet hos børn og føre til typiske ADHD-træk som uopmærksomhed og hyperaktivitet", siger Maryse F. Bouchard, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Pesticiderne er fosfater med navne som malathion, parathion, chlorpyrifos og diazinon og optræder i grøntsager, frugt og vores drikkevand.

"Det er en meget interessant undersøgelse. Vi ved, at når vi ser på ADHD er der flere årsagssammenhænge, når man skal forklare, hvorfor det rammer. Der kan være påvirkninger tilbage i fostertilstanden, for eksempel hvis moderen ryger eller drikker alkohol, det kan være tilsætningsstoffer, og nu har man altså fundet en sammenhæng mellem en øget mængde pesticidrester i blodet og øget forekomst af ADHD", siger Per Hove Thomsen fra børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Århus.

(Politiken, den 27. maj 2010)

Light sodavand er skadeligt

Fordærvet kød er et helt almindeligt syn i de danske kølediske, viser en test af hakket oksekød, som Steins Laboratorium har lavet for Ekstra Bladet. 9 ud af 10 pakker indeholder colibakterier = afføring.

Fem ud af ni supermarkeder sælger kød, der indeholder 44 gange så mange bakterier, som myndighederne tillader.

Seniorforsker Tina Beck Hansen DTU Fødevareinstitut mener ikke, at supermarkederne bør sælge kødet.

– De høje tal er tegn på begyndende fordærv, og det er ikke i orden, siger hun.

Som om det ikke er nok, at kødet er halvfordærvet, viser testen oven i købet, at 9 ud af 10 pakker indeholder E. colibakterier, som stammer fra afføring.

Bakterierne skyldes dårlig hygiejne under slagtning og pakning af kødet.

Endelig viser testen, at seks ud af ni producenter snyder med fedtprocenten, og forbrugerne kan derfor ikke stole på, hvad deklarationen lover.

(Ekstra Bladet, den 2.3.2010).

Light sodavand er skadeligt

Det er farligt at drikke light-produkter. Risikoen for at udvikle det metaboliske syndrom, der bl.a. kan medføre sukkersyge og hjertekarsygdomme stiger med 34%, hvis man drikker en light-sodavand om dagen. Det kan amerikanske forskere ved University af Minnesota konkludere, efter at de i ni år har overvåget helbredet hos 9.500 mænd og kvinder i alderen 45 til 65 år, skriver New York Times.

Man kan så let forestille sig den skadelige virkning, light-produkterne vil have, hvis man starter i den tidlige barndom.

Det er stoffet aspertam/Nutrasweet, der også har andre faremomenter og kan blandt andet også give kraft og leukæmi. Faktisk er der registreret 92 skadelige symptomer på aspertam.

Nu begynder kendte forskere heldigvis at advare mod light-sodavand.

– Jeg vil råde folk til at undgå at drikke eller spise produkter, der indeholder sødestoffet, siger professor Morando Soffritti, leder af den italienske Ra-mazzini-fonds kræftforskning.

(Politiken, den 26.6.2008).

Raske børn bliver syge af farvestoffer

Over 100.000 britiske børn mellem 3 og 12 år ville kunne undgå at ende som ADHD-patienter (tidligere kendt som DAMP), hvis de europæiske myndigheder forbød de kunstige farvestoffer i madvarer. En omfat­tende britisk undersøgelse slår fast, at de såkaldte azo-farvestoffer i slik og læskedrikke kan gøre ellers helt raske børn forstyrrede, skriver Nyhedsavisen.

– Vi har nu fuldstændigt klare beviser på, at en blanding af for­skellige farvestoffer kan påvirke barns adfærd negativt, siger professor Jim Stevenson, forsker på Southampton Universitet i Storbritannien.

Derfor er det banebrydende når EU nu har besluttet at mærke de farlige farver, der gør børn hyperaktive og ADHD. Efter tre år bliver de farlige farvestofferne efter al sansynlighed forbudt. Indtil da må forældrene holde øje med mærkningen og se på Forbrugerrådets hjemmeside, hvilke produkter der indeholder de farlige stoffer.

(Ekstra Bladet, den 20.06.2008).

Kemi i maden

Kemiske stoffer sniger sig ind i vores daglige kost, creme, rengøringsmidler med mere, samtidig med at mere og mere forskning viser, at det har katastrofale konsekven­ser for vores sundhed. Forskere verden over advarer nu mod, at vi står over for et problem, der er langt større, end vi tror. Flere piger kommer tidligere i puberteten, drengene får impotens og testikelkræft og har en sædkvalitet, der på bare 50 år er blevet væsentligt dårligere.
Alle danske madvarer er godkendt af Fødevarestyrelsen til fødevarer og drikke.

Nyhedsavisen 01-06-2007

20 kg slik om året

Så meget spiser et dansk barn i gennemsnit ifølge Fødevareinstituttet ved DTU. Og detailhandlen bærer en del af ansvaret for at friste både børn og voksne unødigt, mener flere eksperter.

– Princippet om at få slikket væk fra der, hvor man står og venter, er en fin ting. Vi bliver nødt til at kæmpe på rigtig mange fronter, så det bliver vanskeligere at blive fristet. Det er oplagt at begrænse slagtilbud på slik og fjerne slik fra kasseområdet, mener Kim Fleischer Michaelsen, der er ved Københavns Universitet.

Men informationsdirektør i COOP Danmark, Jens Juul Nielsen, udtaler, at det ikke ændrer danskenes sundhed at fjerne slikket ved kassen.

Desværre tror Fødevarestyrelsen mere på COOP end på professor i børneernæring, vel vidende at det kan være en af årsagerne til, at vi har fedmeepidemi i Danmark.

(24 timer, 18.06.08).

Omega-3 nedsætter voldelig adfærd

Flere forsøg har vist at der er stor sammenhæng mellem indtag af mad med manglende næringsstoffer også kaldet junkfood og urolig og voldelig adfærd. Fængslerne bugner med unge mennesker der ikke spiser ordentligt.

Forskere fra Oxford University foretog i 2002 et studie af 231 indsatte, der fik beriget kost med masser af nærringstoffer og omega-3 olier. Under forsøget faldt antallet af voldelige episoder blandt de indsatte, der fik tilskud med 33%. Generelt set var der et fald på 25%.

Teorien er at mange af de unge indsatte er underernæret på livsvigtige næringsstoffer – specielt omega 3 fedtsyrer, som er den centrale byggesten til hjernens nerveceller. Resultatet er "kort lunte" og lav selvkontrol.

Ja, man kan ikke lade være med at tænke på mordet på Amager, hvor en ung fyr på 15 år helt umotiveret slog en tilfældig dreng ihjel med et baseball træ.

Selv om der serveres sund mad i fængslerne (gad vide hvordan disse forskere definerer "sund"), vælger flere indsatte at holde ved de usunde vaner og det er her at kosttilskuddene skal hjælpe til at rette op på manglerne.

Den britiske kok Jamie Oliver iværksatte på de engelske folkeskoler et mafforsøg, der bekræftede den sunde mads betydning for hjernen. Læs nedenstående link, hvis du vil vide mere om det projekt.

(www.jamieoliver.com/schooldinners/manifesto og The Indepent, 01.30.08)

1) For meget computerspil kan forstyrre børns søvn og hukommelse

Teenagedrenge som "slapper af" efter de er færdige med deres lektier, ved at spille meget spændende computerspil, kan have problemer med at sove og huske, hvad de lige har lært.

11 sunde 12-14-årige drenge uden søvnproblemer deltog i et forsøg. På to forskellige dage spillede børnene et computerspil der hed Need for Speed i 60 minutter eller så en spændende video på tv, som fx en Harry Potter eller Star Trek film. De gjorde dette om aftenen 2-3 timer før sengetid.

Forskerne foretog søvnstudier om natten og testede for visuel og mundtlig hukommelse.

Resultatet af forsøget viste, at drengene var længere om at falde i søvn, og søvnen blev dårligere, efter spændende computer/tv.

Konklusionen var, at spændende computerspil og tv-programmer påvirker børns søvnvaner og svækker deres kognitive evner, hvilket understøtter teorien om, at TV og computere kan have negativ indflydelse på børns søvn, indlæring og hukommelse.

2) Tv-vold sat I forbindelse med aggression hos børn

Drenge før skolealderen som ser voldelige tv-programmer – endda i form af tegnefilm – har tendens til senere at blive mere aggressive, sammenlignet med de drenge der ikke ser voldelige tv-programmer.

I undersøgelsen blev 330 piger og drenge fulgt fra før de kom i skole til de var 9 år gamle. Det viste sig, at drenge der så voldelige fjernsynsprogrammer i perioden før skoletiden var mere tilbøjelige til at udvise aggressiv opførsel senere hen.

Generelt var disse drenge mere tilbøjelige til at være ulydige i skolen, have besvær med lærerne eller være "onde" overfor andre børn. Pigerne derimod viste ingen ændring i opførsel.

Ikke-voldelige programmer og uddannelses-programmer i fjernsynet var ikke forbundet med øget aggressivitet

3) Tv-vold giver opmærksomhedsproblemer hos små børn

Børn der så fjernsyn – bortset fra uddannelsesprogrammer ? var mere tilbøjelige til at være rastløse og have problemer med at koncentrere sig fem år senere.

Det var især tilfældet blandt børn der så voldelige tv-programmer.

For hver time af voldsprogrammer et ungt barn så pr. dag var risikoen for senere opmærksomhedsproblemer fordoblet.

Ikke voldelige uddannelsesprogrammer var ikke forbundet med opmærksomhedsproblemer, selv når børn under 3 år så disse programmer.

Forskerne konkluderede, at børn der så voldsomme eller ikke-uddannelses fjernsynsprogrammer, før de var 3 år gamle, var mere tilbøjelige til at have opmærksomhedsproblemer fem år senere.

Problemerne med opmærksomhed inkluderede mere besvær med at koncentrere sig, rastløshed, impulsiv opførsel og tendens til let at blive forvirret.
(PEDIATRICS Vol. 120 No. 5 November 2007)

Nu er det bevist – økologi ER bedst

Nu skærer forskere igennem i økologi-debatten – frugt og grøntsager indeholder op til 40 procent flere antioxidanter, hvis de er dyrket økologisk, konkluderer forskerne.

Et EU-finansieret forskningsprojekt med et budget på 128 millioner kroner konkluderer, at der er væsentligt flere antioxidanter i de fleste fødevarer, hvis de er frembragt med økologisk landbrug. Nu vil britiske økologer have fødevarestyrelsen til at anbefale økologi.

Også mineraler i blandt andet squash, spinat og kål kan bedre optages i kroppen, når de ikke bliver udsat for sprøjtemidler eller kunstgødning. Andre planter, der nyder godt af økologien, er hvede, tomater og kartofler.

(Ingeniøren, den 30. oktober 2007)

Vandhaner fulde af gift

Udsendelsen "Operation X" på TV2 afslørede mandag den 22. oktober at mange danske vandhaner er fulde af bly, nikkel og cadmium. Når vandet også indeholder bakterier og klor så er det en farlig cocktail.

Masser af vandhaner i de danske hjem er fyldt med sundhedsskadelige stoffer som bl.a. tungmetaller. Det erkender myndighederne nu.

Derfor strammes der op på kontrollen med vandhanerne for at sikre, at forbrugerne fremover har rent drikkevand uden afsmitning af giftige stoffer, siger Møljøstyrelsen, men hvad med de i tusinder af vandhaner, der allerede er monteret i danske hjem?

Problemet er blandt andet, at godkendelsen af vandhanerne ikke tager højde for alle skadelige stoffer. Kontrollen har heller ikke kunnet fange masser af ulovlige vandhaner.

Miljøstyrelsen træder vande og siger, at det måske kan være nødvendigt at stille nye krav til producenterne om, hvor meget nikkel en vandhane må afgive til vandet. Indsatsen for at sikre, at der kun er godkendte vandhaner på markedet, skal måske også skærpes, siger styrelsen.

Foreningen Hjerneaktiv og mange ernæringsfolk har i årevis påstået, at det vand vi drikker fra hanen indeholder mikrober, pesticider, bakterier og klor, at det nu også indeholder bly, som man ved skader hjernen, er blot endnu en grund til at købe et vandfilter, som foreningen anbefaler. Læs mere via link til højre.

Vidunder-vitaminen D

Hvis man har underskud af D-vitamin, kan et dagligt tilskud af dette oversete "vidunder-vitamin" forlænge levetiden væsentligt viser en ny videnskabelig undersøgelse, hvor ialt 57.000 mennesker deltog.

Hvis man har underskud af D-vitamin, kan et dagligt tilskud levetiden væsentligt viser en ny samlet opgørelse af hele 18 undersøgelser, hvor ialt 57.000 mennesker deltog.

Da tilskuddet med D-vitamin øjensynligt nedsætter risikoen for at dø af store folkesygdomme som kræft og hjerte-karsygdomme, anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at praktiserende læger skal være ekstra opmærksomme på patienter med underskud af D-vitamin og sørge for, at de får ekstra tilskud af vitaminet.

(Kræftens Bekæmpelse, den 24. september 2007)

8000 på Ritalin i Danmark

Ritalin-misbruget er næsten tredoblet på fire år og i dag får mere end 8000 børn og unge denne kokainlignende medicin. Eksperter råber nu vagt i gevær, da vi ikke kender konsekvenserne.

Ritalin har til formål at få børn og unge med hjernesygdommen ADHD (tidligere DAMP) til at slappe af og koncentrere sig. Mens 2902 børn og unge i alderen fra 5 til 19 år fik Ritalin i 2002, drejede det sig i 2006 om 8366. Og det er så markant en stigning, at der burde forskes i langtidseffekterne, advarer psykolog Peter la Cour, Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

– Omgivelserne kan opleve medicinen som et mirakel og være bange for at stoppe den, fordi barnet så igen bliver uroligt. Det kan betyde livsvarig medicinering, uden at vi kender konsekvenserne, siger Peter La Cour, der har beskæftiget sig med nye diagnoser som ADHD.

(Ritzau, den 30. august 2007)

Sukker mere vanedannende end kokain

Sukker er mere vanedannende end kokain fastslår svensk undersøgelse udført på rotter, Forsøget viste tilmed at rotter, der allerede var kokainafhængige, foretrak sukkeret som første prioritet.

Selv om der er tale om dyreforsøg, og det ikke altid er lige nemt at overføre resultater fra dyr til mennesker, bekymrer resultatet alligevel de svenske forskere.

– Belønningssystemet i hjernen fungerer på samme måde hos rotter og mennesker. Men når det gælder smag og lugt, adskiller mennesker sig fra dyr, at sukker og kokain påvirker hjernen på samme måde, er der ingen tvivl om, siger professor i biologisk afhængighedsforskning ved Uppsala Universitet, Fred Nyberg, til Svenska Dagbladet.

Tilfredsstillelsen efter indtagelse af søde sager går via endorfinerne i hjernens belønningssystem og signalsubstansen dopamin. Dette er hele startpunktet for eufori.

Præcis det samme sker, når vi tager kokain – bare med en meget kraftigere effekt, forklarer Nyberg.

Afhængighedsterapeut Bitten Johnsson, der har opbygget Sveriges eneste behandlingscenter for sukkerafhængige, mener, at op mod 25 procent af verdensbefolkningen er afhængige af sukker. Det svarer til 1.250.000 danskere.

(Politiken den 26. august 2007)

Til psykolog som 3-årig

Der er åbenbart ingen grænser for, hvad psykologer kan klare nu om dage. Landets børnepsykiatriske afdelinger oplever et stigende antal henvisninger på børn helt ned til 0-3 år, der trænger til psykolog hjælp.

– Dem, som vi hjælper, har ikke bare problemer i et par dage eller uger. Det er vedvarende og ses i flere sammenhænge. Hvis de har spiseforstyrrelser kommer de, fordi de gennem flere måneder har afvist mad og derfor har brug for hjælp for at opretholde vægten. Det er ikke det samme som børn, der bare er trodsige, siger overlæge Anne Mette Skovgaard, der leder spæd- og småbørnsafdelingen på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup.
Sundhedsplejerske Susanne Hede ser anderledes på det og kæder ikke umiddelbart spiseforstyrrelser og psykologisk hjælp sammen.

– Det er godt nok tidligt at have spiseforstyrrelser. Jeg har enkelte gange set forældre, der havde svært ved at tackle deres børn, men det tror jeg først og fremmest skyldes en ændret samfundsopfattelse. Kravene til forældre i dag er blevet større, og det gør dem usikre. Samtidig skal alt være perfekt, og hvis barnet ikke lige passer ind i det, giver det problemer, forklarer sundhedplejersken, der i sin dagligdag møder mange usikre mødre.

(Berlingske den 7. maj 2007)

Pris til børnenes advokat

Småbørnsfamilie-foreningen SAMFO uddeler pris til børnepsykiater og pensioneret overlæge fra Glostrup Amtssygehus Gideon Zlotnik. Overrækkelsen finder sted i Valby Medborgerhus mandag den 30. april kl. 20.00.

– Det undrer mig, at forældre ikke er mere ambitiøse med deres familieliv.

Citatet stammer fra Gideon Zlotnik, som opfordrede forældre til at underkaste deres familieliv den samme kvalitetskontrol, som de gør ved valg af f.eks. bil.

Zlotnik har igennem mange år været en meget markant stemme i debatten om børns trivsel og har lagt navn til flere bøger bl.a. De stakkels drenge, De stakkels forældre og De stakkels piger.

I hele sit arbejdsliv har han på sin stilfærdige, men overbevisende måde – mindet os forældre om, at vores børn betaler en stor pris for det hektiske og turbulente liv, moderne familier byder dem i dag: Dobbeltarbejdende forældre, mange miljøskift af selv meget små børn med krav om tilpasning og alt for høje ambitioner på børnenes vegne, der gør dem udsatte og følelsesmæssigt sårbare.

Som overlæge på Glostrup Amtssygehus og med erfaring fra sin private praksis har Zlotnik set resultaterne af den triste udvikling i form af flere og flere indlæggelser af børn med stress og stressrelaterede lidelser.

Han har hævdet, at "Barndommen stopper i vuggestuen" med beklagelse af små børns meget organiserede hverdag i institutionerne, hvor han opfordrer til mere "meningsløs leg". (Børn og Unge nr. 25/2003).

Zlotnik stiller sig derfor særdeles kritisk overfor indførelsen af de pædagogiske læreplaner i institutionerne og overfor al unødig strukturering af børns barndom.

– Hjemmet har fået karakter af en banegård uden overskud, har han udtalt, og videre, at reserverne er begrænsede i moderne børnefamilier, hvor forældrene ofte mangler mod til at opdrage og til at bibringe børnene værdier og holdninger til tilværelsen.

Sexovergreb i specialinstitutioner

Mange hjerneskadede børn udsættes for sexovergreb i deres institution eller specialskole viser en undersøgelse fra Socialministeriet. I alt rapporterer kommunale sagsbehandlere om 313 sager inden for en toårig periode.

I undersøgelsen deltog også lærere på folkeskoler, specialskoler, efterskoler og skoler i tilknytning til døgntilbud til børn med handicap. Lærerne rapporterer i alt om 155 tilfælde af viden eller mistanke om overgreb.

Af lærernes besvarelser fremgår det, at de fleste af de krænkere, der er kendskab til, er børn eller unge uden for skolen eller familien.

Overgreb på handicappede børn er særligt problematiske, fordi de ofte har vanskeligt ved at sige fra eller fortælle om det. Hvis der er tale om fysiske handicap, kan barnet have svært ved at komme væk fra en ubehagelig situation.

Ifølge undersøgelsen er det reelle tal formentlig større, da man må formode, at der sker mange tilfælde af overgreb, som aldrig kommer til myndighedernes kendskab. Desuden har kun 62 procent af kommunerne svaret.

Socialminister Eva Kjer Hansen (V) siger, at systemet skal blive bedre til at opdage tilfældene tidligt og behandle dem rigtigt.

– Derfor bliver der nu udarbejdet nye redskaber og metoder. Opmærksomhed og åbenhed er den bedste måde at sikre, at overgreb opdages tidligt, og at barnet får den rette hjælp. Derfor har vi sikret, at kommunerne kan få hjælp til at lave beredskabsplaner til en tværfaglig indsats. Alle børn skal beskyttes mod overgreb, og vi har et særligt ansvar over for børn, som i forvejen er udsatte, siger Eva Kjer Hansen.

Undersøgelsen er lavet af Socialt Udviklingscenter og SISO, det landsdækkende videncenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn.

(Ritzau den 23.03.2007)

Danskerne vil have økologi

Omsætningen af økologiske varer nåede 3,3 milliarder kroner i 2006, hvilket svarer til en stigning på omkring 15 pct. Økologisk Landsforening forventer, at væksten bliver endnu større i 2007.

Økologisk Landsforening, der repræsenterer økologiske producenter, forventer en vækst på hele 25 pct. i 2007 og en tredobling af eksporten.

– Efter nogle magre år er der virkelig kommet fart på økologien. Efterspørgslen er så stor, at producenterne har svært ved at følge med. Det gælder særligt for svine- og oksekød, frugt og korn. Men mælk har vi rigeligt af, forklarer Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening:

– På trods af, at vi har svært ved at følge med, forventer vi alligevel, at den gode udvikling fortsætter og en vækst på 25 pct. i 2007. Og da der er en øko-bølge i de fleste vesteuropæiske lande, vil eksporten også stige.

Selv en lille rabat kan give en kæmpe stigning i omsætningen. Det viser helt nye tal for SuperBrugsens salg af økologiske varer.

Meget tyder på, at forbrugerne gerne vil have økologi, når prisen er rigtig og varerne kommer frem i butikken. SuperBrugsens januarkampagne for økologi, der kombinerede en rabat på ti pct. med større eksponering af de økologiske varer, fik salget til at stige med hele 40 pct. i forhold til samme periode sidste år.

– Jeg er sikker på, at mange har givet de økologiske produkter en chance på grund af rabatten."

– Derudover har timingen været rigtig, både fordi kampagnen faldt sammen med den generelle vækst for de økologiske varer, og fordi den lå lige efter nytår, hvor folk skal i gang med at være sunde igen efter jul," forklarer Katrine Milman, miljøchef i Coop Danmark.

Men prisen gør det ikke alene. En del af SuperBrugsens kampagne handlede også om at gøre de økologiske varer mere synlige i butikkerne og i tilbudsavisen.

– Væksten kommer, når der er rabat. Men hånden på hjertet, så betyder synligheden også meget. F.eks. har flere butikker kombineret rabatten med nogle særlige frugt og grønt displays," siger Katrine Milman om baggrunden for stigningen.

SuperBrugsen står for 30 pct. af Coop Danmarks samlede økologiske omsætning og er koncernens flagskib for økologi til den almindelige forbruger.

Januarkampagnen var startskuddet på en række økologifremmende initiativer, der kører i SuperBrugsen resten af året.

(Business.dk, den 2. februar 2007)

Børn og unge er alt for passive

Ikke engang halvdelen af landets halvstore skolebørn lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om motion. Samtidig sker der en polarisering mellem toptrænede og fuldstændig inaktive.

Flere forskere efterlyser en børnesundhedspolitik. Fremgår det af artikel i Ugeskrift for Læger.

Set over en længere periode har de danske børn og unge langsomt mistet pusten, viser undersøgelsen. Eksempelvis er antallet af de helt inaktive er steget fra 7,5 pct. i 1988 til 10,3 pct. i 2002, og samtidig er andelen af 15-årige, der opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger, faldet fra 39 til 35 procent for pigernes vedkommende og fra 61 til 47 pct. blandt drengene.

– Der er flere i supergod kondition end nogensinde, og samtidig er der flere i skræmmende dårlig form. Skræmmende, fordi undersøgelser fra Syddansk Universitet viser, at man hos de børn med dårligst kondition allerede nu kan finde tegn i deres blod på, at de er i øget risiko for at få hjertesygdomme og type 2-diabetes senere i livet, siger formanden for Nationalrådet for Folkesundhed, professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen.

(Berlingske den 2.1.2007)

EU forbyder kemiske stoffer

Kemiske stoffer gør tøjet rent, håret blødt, kroppen sund, legetøjet blødt og kvinden smuk. Men nogle af dem skader også sundheden og miljøet. Nu skal den hidtil største EU-lovpakke udpege de farlige forbindelser.

EU har vedtaget en lov der gør at mere end 30.000 kemiske stoffer skal reguleres af hensyn til miljø og sundhed. Producenter for 1500 stoffer som vækker størst bekymring skal udarbejde planer for erstatning af disse stoffer.

Miljøminister Connie Hedegaard (K) anser reformen for at være en enestående sejr for EU's miljøpolitiske arbejde.

– Der er ikke blot tale om et kæmpe skridt i den rigtige retning, men en grundlæggende reform, der vil føre til en langt bedre beskyttelse af miljø og sundhed, end vi har i dag.

Med den nye lov vender bøtten. Fremover skal virksomhederne bevise at stofferne, de anvender, er ufarlige. Hidtil har myndighederne skulle føre bevis for at stofferne var farlige.

(Berlingske, den 2.12.2006)

Industrimad er skyld i danskernes saltmisbrug

Det er hovedsageligt forarbejdet industrimad som ost, brød og kødpålæg der er årsag til, at danskerne spiser alt for meget salt.

Det er industrien der tilsætter enorme mængder salt, når råvarerne forarbejdes. For eksempel er saltindholdet i brød ca. 24 gange højere end i mel. Kornprodukter og brød udgør ca. 25 pct. af danskernes saltindtag. Derefter kommer kød, fedtstoffer og ost.

Dertil udtaler naturlæge John Buhl til Ugeskrift for Lægfolk: "Man kan med andre ord reducere sit saltindtag væsentligt ved at bage sit eget brød uden for meget salt og ved at holde igen med ost, forarbejdet kød, færdigretter, pålæg og ligende. Det er mest en vanesag, hvor salt maden behøver at være for at smage godt. Følsomhed overfor salt stiger, efter at du i en periode væsentlig har reduceret dit saltindtag."

(Ingeniøren, den 12.10.2006)

Klog af fedt

Du bliver klog af sushi fordi de flerumættede fedtstoffer i den rå fisk er nødvendige for hjernen, siger fedtstofeksperten Ole G. Mouritsen som er professor i biokemi på Syddansk Universitet.

To procent af menneskets vægt udgøres af hjernen, mens den hos store "dumme" dyr som okser og næsehorn udgør mindre end en promille, altså under en tyvendedel. Og 60 pct. af hjernens tørstof udgøres af fedt.

– Det ville ganske enkelt ikke have været muligt at udvikle en så stor og komplekst fungerende hjerne uden adgang til fisk og alger. Havmaden har nemlig et langt højere indhold af omega-3 fedtsyrer, som er nødvendige for at få hjernen til fungere optimalt, end landjordsmaden, sagde Ole Mouritsen. Han citerede en undersøgelse fra Seychellerne af barslende kvinder, som havde indtaget op til 12 fiskemåltider ugentligt. Det viste sig at de mest fiskespisende mødre fik de kvikkeste børn.

Mouritsen mener således, at det er forkert, når nogle fraråder at spise sushi af frygt for ophobningen af bl.a. tungmetaller.

– Jeg mener klart, at fordelene ved at spise fisk er langt større end de eventuelle skavanker. Hvis man er bange for tungmetaller, kan man bare gå uden om tun, siger Ole Mouritsen.

(Berlingske, den 13.11.2006)

Kemikalier i blodet

En journalist fra National Geographic har fået undersøgt hvilke kemikalier, der har ophobet sig i hans krop. Han fik taget 14 blodprøver, og analysen viste, at hans blod indeholdt 320 kemikalier.

Journalisten, David Ewing Duncan skriver, at forekomsten af adskillige sygdomme de senere år på mystisk vis er steget ? for eksempel autisme, ADHD, leukæmi, fødselsdefekter hos drengebørn og hjernekræft hos børn ? og han bemærker at nogle eksperter mistænker, at denne stigning har forbindelse med de mange menneske-fremstillede kemikalier i vores kost, vand og luft. Vil du læse mere så læs artikel om "Hverdagens giftstoffer" i afsnittet Sundhed her på sitet.

(Nationalgeographic.com, 26.10.2006)

Højde er ikke kun genetisk

Det er specielt børnenes første år, der bestemmer både højde og intellektuelle evner. Ny undersøgelsen bekræfter, at sund ernæring fra en tidlig alder er en væsentlig faktor for et menneskes højde og intellekt.

Nu viser en ny undersøgelse, at høje mennesker simpelthen er klogere end deres lavere medmennesker og svaret er meget simpelt, skriver morgenavisen dato.

– Allerede når barnet er tre, før skolegangen har spillet ind, og op gennem barndommen viser det sig, at høje børn klarer sig væsentligt bedre i kognitive test, skriver Anne Case og Christina Paxon fra Princeton Universitetet i USA i en rapport udsendt af The National Bureau of Economic Research.

De to forskere mener ikke, at grunden til høje menneskers fordel på arbejdsmarkedet har noget med image eller selvtillid at gøre:

– Som voksne er højere individer mere tilbøjelige til at vælge højtlønnede stillinger, der kræver mere avancerede verbale og numeriske egenskaber, siger forskerne.

Det er specielt børnenes første år, der bestemmer både højde og intellektuelle evner.

Undersøgelsen bekræfter, at sund ernæring fra en tidlig alder er en væsentlig faktor både for et menneskes højde og intellekt, og det er her forklaringen på, at høje mennesker er klogere, ligger.

(Dato, 14. september 2006)

Skat på velgørenhed

Køber Foreningen Hjerneaktiv en kuglepen skal der betales 25% i moms oveni pennens pris. Havde foreningen været en virksomhed, var momsen blevet trukket fra. Den fordel har frivillige foreninger ikke.

– Jeg kalder det skat på velgørenhed. Vi skal have fjernet momsen for de frivillige organisationer nu. Det er min plan at gå benhårdt efter det i de kommende finanslovsforhandlinger, siger Christian Wedell-Neergaard, som er skatteordfører for Det Konservative Folkeparti.

Det har øjensynligt fået finansministeren til at overveje at lette på låget til pengekassen. I denne uge har han udtalt til Kristeligt Dagblad, at mulighederne for momsrefusionen er i færd med at blive undersøgt.

(Handicapportanen.dk, 11.s eptember 2006)

Ny advarsel om såkaldt medicin mod ADHD og DAMP

Over hele verden medicineres børn med det kokain-lignende stof Ritalin. I USA er det nu besluttet at mærke præparatet med de faktiske konsekvenser, der er ved at bruge Ritalin, heriblandt død og psykotisk opførsel.

Det kokain-lignende stof Ritalin (kaldes medicin), der bruges til behandling af ADHD, DAMP og børn med hyperaktivitet, skal fremover i USA mærkes med en ny advarsel om mulige bivirkninger. De nye advarsler inkluderer:

• Mulig risiko for pludselig død
• Alvorlige hjerteproblemer
• Aggression
• Mani
• Psykotisk opførsel
• Hæmmet vækst
• Slagtilfælde
• Synsproblemer

Det er også på tale at mærke præparaterne Concerta and Strattera med lignende advarsler.

(www.allheadlinenews.com, 1. september 2006)

Stadig for meget røg i hjemmet

En ny dansk undersøgelse viser, at danske forældre stadig ikke har lært, at beskytte deres børn mod passiv rygning. Undersøgelsen viser, at 66% af 1.664 forældre, hvoraf mindst en ryger, dagligt pulser løs i hjemmet.

Danske forældre udsætter i overraskende stor grad deres børn for røg i hjemmet. En helt ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Interresearch for Astma-Allergi Forbundet.

– Vi har virkelig manglet at undersøge folks rygevaner i hjemmet, hvor vi trods alt opholder os det meste af tiden. Jeg er chokeret over, at vores undersøgelse viser, at så mange forældre ryger i hjemmet, siger Dorthe Christiansen, der er projektleder i Astma-Allergi Forbundet.

Overlæge Arne Høst fra Odense Universitetshospitals børneafdeling er også rystet over undersøgelsen. Han oplyser, at op imod 20.000 danske børn årligt kommer til læge eller på hospitalet med sygdomme, der ofte skyldes passiv rygning.

– Passiv rygning er meget sundhedsskadelig for børn. Det kan give sygdomme som astma og astmatisk bronkitis, der kan følge en hele livet, siger han.

(24timer, 23. august 2006)

Hvor intelligent er en baby

Forskere ved Ben-Gurion Universitetet i Israel og Oregon Universitetet i USA har lavet undersøgelser om babyers intelligens. I forsøget deltog 24 børn i aldren mellem seks og ni måneder.

Babyer lader sig ikke sådan snyde hedder overskrift i BT og hælder for os Doman-forældre lidt gammel vin på nye flasker. Børnenen blev nøje studeret og observeret med elektroder og tests, mens de kikkede på korte film med praktiske regnestykker. Man kunne konstantere, at der var samme hjerneaktivitet som hos voksne udsat for lignede opgaver. Testen konkluderer at logisk forståelse allerede er udviklet i de allerførste måneder.

(BT, den 12. august 2006)

Børn og fysisk aktivitet

Nyt norsk studie viser, at børn der ikke rører sig nok, har større risiko for at få hjerteproblemer. Men hvornår er nok, nok?

Konklusionen på undersøgelsen er, at børn er nødt til at være fysisk aktive mindst 90 minutter om dagen for at undgå forhøjet risiko for hjertekar sygdomme. Det er 30 minutter mere end hvad normalt anbefales af myndighederne, men med dette studie i hånden, vil man nu prøve at få myndighederne til at forhøje det rekommanderede minuttal.

Det er professor Lars Bo Andersen ved Norges Idrætshøjskole der står bag undersøgelsen. I undersøgelsen deltog 1732 skolebørn fra Danmark, Estland og Portugal. Det viste sig, at de 20% af børnene, der rørte sig mindst, havde tre gange så stor risiko for, at lide af hjerte- karsygdommen, i forhold til de 20% mest aktive børn. Undersøgelsen tog hensyn til forskellige faktorer som blodtryk, kolesteroltal, vægt og insulinresistens.

(VGnett, juli 2006)

Fjernsyn som belønning får børn i gang med motion

I en undersøgelse viste det sig, at når forældre gjorde tv og videospil til en belønning for motion, blev deres overvægtige børn hele 65 % mere fysisk aktive.
Metoden mindskede også både den tid, børnene brugte ved fjernsynet med næsten to timer om dagen, og deres forbrug af snacks.

(Pediatrics, juli 2006)

Rygning under graviditet kan give ADHD-børn

Rygning under graviditet kan øge risikoen for at få et barn med ADHD. Det viser i hvert fald en hovedopgave i psykologi der er baseret på den såkaldte "mor og barn-undersøgelse" ved Folkehelseinstituttet i Norge.

Ifølge undersøgelsen øger rygning under graviditeten risikoen for ADHD-lignende uro med 30%.

Højeste risiko er der, hvis kvinden ryger dagligt og hvis hun ryger tidligt under graviditet. Det understreges samtidig at det naturligvis ikke er alle børn, der får ADHD-lignende uro, fordi deres mor ryger.

Konklusionen harmonerer med en dansk undersøgelse, gennemført af specialister ved Århus Universitet, som viste at et barn kan få ADHD når moderen ikke holdt op med at ryge under graviditeten. Den danske undersøgelse er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Pediatrics.

(Folkehelseinstituttet i Norge 23.06.2006)

Hvert tredje barn i Danmark behøver skolehjælp

Afsløringer af de katastrofale tilstande børn og unge i Danmark befinder sig i. Stanley Rosenberg Institut i Danmark har lavet en undersøgelse, der viser at hver tredje skolebarn i Danmark har brug for støtte, specialundervisning, specialskole, medicin eller andet hjælp.

(Narturli, juni 2006)

Medicinalindustrien opdigter sygdomme

Medicinalfirmaer skaber systematisk sygdomme med det formål at sælge flere af deres produkter, og gør på denne måde raske mennesker til patienter med risiko for at skade dem med medicinen.

Det afslører en speciel udgave af Public Library of Science Medicine, hvor David Henry fra Newcastle Universitet i Australien og journalist Ray Moynihan beskriver, hvorledes blandt den DAMP-lignede "Attention Deficit Hyperactivity Disorder" (ADHD) er overdiagnostiseret og er blevet promoveret som alvorlige sygdomme, der skal behandles med medicin. Kort fortalt anvendes diagnosen ADHD på børn over en bred kam, der har sociale, ernæringsmæssige og lettere neurologiske problemer. Det vil sige; børn der flipper ud, børn som har har svært ved at tilpasse sig eller har svært ved at indgå i sociale relationer, bedømt ud fra en pædagogisk/psykologisk standard.

Hjerneaktiv.dk har i længere tid advaret imod det farlige amfetaminlignende stof Ritalin, som er et præparat, der kastes i nakken på børn, som måske "bare" har ernæringsmæssige og sociale problemer. Alene i USA er over 3 millioner børn og unge på Ritalin. I Danmark har vi også et meget stort antal Ritalin-børn, og kan så også lige præsenterer en verdensrekord i brugen af lykkepiller, der i øjeblikket har over 200.000 mennesker på gæstelisten.

(Den 11. april 2006)

Manglende dokumentation

Som patient kan man ikke regne med, at de behandlinger, man tilbydes i sundhedssektoren, virker.Halvdelen af behandlinger i dansk sundhedsvæsen er ikke videnskabeligt dokumenterede, siger analyse fra Syddansk Universitet. Hele 89% af alle operationer foretaget på børn sker uden forudgående dokumentation.

Behandlinger med dokumentation:

Psykiatri: 65%
Sygehuse: 62%
Almindelige operationer: 45%
Praktiserende læger: 38%
Børne operationer: 11%

Det er professor Peter Matzen fra Syddansk Universitet, der har foretaget analysen.

(Fyns Stiftstidende, 1. november 2004)
https://fyens.dk/artikel/l%C3%A6gebehandling-ofte-usikker

Speciallærere bruger fysisk magt

Hjerneskadede børn behandles voldsomt i specialskolerne. Det Centrale Handicapråd har sammen med Børnerådet gennemført en undersøgelse om brugen af magtanvendelser i danske specialklasser på skoler med fokus på skoler, der giver vidtgående specialundervisning, at tre ud af fire lærere bruger fysisk magt over for eleverne.

(Nordjydske, 4. maj 2005)

Kløgtige babyer

Forskere fra University of Sheffield har gennemført forsøg med babyer, der dagligt blev præsenteret for billeder af dyr. Konklusionen er ifølge Dr. Olivier Pascalis:

– Med selv begrænset træning kunne babyerne skelne selv ganske avanceret materiale. Babyer, der ikke fik denne stimuli kunne ikke. Hjernen tidligt i livet er åbenbart mere udviklet og smidig end forskere har gået og troet.

(Politiken 4. marts 2005)

Sukker kan føre til afhængighed

Forskere ved Rockefeller University i New York mener at kunne påvise, at man kan blive afhængig af sukker og fed mad.

De mener, at søde sager og fed mad udløser en kemisk reaktion i hjernen, der minder om effekten af narkotika, og som kan føre til, at man spiser for meget.

Denne reaktion fører til, at man i lighed med narkotika, i stigende grad spiser mere usund mad for at opnå en tilsvarende tilfredsstillelse.

Sukkerrusen kan skyldes hormonel ubalance i kroppen.

Når man indtager meget sukker, kan det være vanskeligt for kroppen at regulere blodsukkeret ordentligt.

Resultatet bliver højt blodsukker, som falder hurtigt efter et stykke tid, hvorefter kroppen føles slap og man får et behov for at fylde mere sukker på tanken.

(JP den 11. februar 2005)

Fusk med forskning

Industrifinansieret forskning giver positive resultater op til fem gange oftere end offentlig forskning, skriver Industriens Dagblad.

Det viser en ny undersøgelse fra The Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet , som har analyseret en lang række offentligt og privat finansierede projekter inden for lægemiddelindustrien. Analysen viser samtidig, at der ikke er belæg for de positive resultater. Dermed bekræfter konklusionen den stigende bekymring for utroværdige resultater, som især er et problem inden for lægemiddelforskningen.

The Copenhagen Trial Unit har analyseret både behandlingseffekt og bivirkninger ved en række lægemidler og sammenlignet sine resultater med producenternes.

Konklusionen er, at der i langt fra alle tilfælde er videnskabeligt belæg for de private forskeres positive konklusioner.

– Vi ser, at lægemiddelindustrien tester sine egne produkter. Det ville vi ikke acceptere på ret mange andre områder, og det giver naturligvis industrien et problem," siger læge og direktør Peter Gøtzsche fra Nordic Cochrane Centre i København.

(TV2 den 31. marts 2005)

Rygemor

En undersøgelse af over 3.000 danske mænd konkluderer at rygning under svangerskab skader fostret. Manglebde ilt i blodet på grund af rygning giver barnet bad odds. Undersøgelsen viser, at børn af rygende mødre bliver mindre kloge end børn af mødre, der ikke røg. Det viser sig krystalklart, når man sammenligner drenges intelligens i 18-års alderen med deres mødres rygevaner, da de var gravide.

Undersøgelsen sammenligner to ting. Den intelligens, drenge måles til, når de skal til session. Og de rygevaner, deres mødre havde, mens de var gravide.

Resultatet viser klart, at drenge, hvis mor røg under graviditeten, fik målt en lavere intelligenskvotient, IQ, end deres jævnaldrende.

(BT den 24. marts 2005)

Rygning

Voksnes rygning er en væsentlig årsag til, at børn indlægges på hospitalet. Det viser en ny undersøgelse. Eksperter siger, at den i virkeligheden blot afslører toppen af isbjerget. Det er meget værre, end det ser ud til, siger de. Der relateres til blandt andet astma og neurologiske problemer.

(Radioavisen den 18. marts 2005)

Dårlig motorik

Hvert andet spædbarn har dårlig motorik. De har problemer med at rulle og senere kravle, ligesom de har problemer med at bruge hænderne. Sådan siger en undersøgelse i Københavns kommune. Sundhedsplejerske Lisbeth Wilms siger:

At det er overraskende mange og kan skyldes at børn ligger for lidt på maven og for meget passivt på ryggen.

(Ritzau, den 1. marts 2005)

Fedme

Hver anden pige (13-17 år) i specialskole er overvægtig siger ny undersøgelse i Vestsjællands Amt til sammenligning er hver syvende pige i den kommunale folkeskole overvægtig. For drenges vedkommende er det hver fjerde i specialskole contra hver syvende i folkeskole.

(LEV Bladet 26. oktober 2004).

Epilepsi

Hvert tredje barn, som læger henviser til det landsdækkende epilepsihospital i Dianalund, har slet ikke epilepsi, viser en ny undersøgelse offentliggjort i Ugeskrift for Læger.

(Ugeskrift for Læger 25. oktober 2004)

Autisme

Ca. 50.000 danskere har diagnosen autisme. Forældre og behandlere har gennem de seneste år erfaret, at mange mennesker med autisme får det bedre, hvis de undgår gluten og mælkeproteinet casein i deres mad. Nogen får det så godt at de kan leve helt normalt. Til foråret påbegyndes et for første gang i Danmark et forsøg på at føre videnskabeligt bevis for teorien.

(Jyllands Posten 17. oktober 2004)

Medicin

60% af børns medicin er ikke testet som medicin til børn, fastslår ny EU undersøgelse, som nu vil stille større krav til medicinalindustrien.

(DR Nyhederne 14. oktober 2004)

Selvmord

Børn og unge, som får depressionspiller, har dobbelt så stor risiko for at få selvmordsadfærd som dem, der ikke får pillerne, fastslår amerikansk undersøgelse blandt 4.000 testpersoner. Sidste år fik 5.170 danske børn og unge ordineret depressionspiller. Det er en fordobling på fem år.

(Politiken den 16. september 2004)