Det sagde forældrene

En konsultation indeholder en evaluering efter 2-3 måneder. Se hvad forældrene skrev og få et indtryk af forløbet. Her er et udpluk af, hvad et repræsentativt udsnit af forældrene har skrevet:

Vi er kommet godt i gang

Vi har lavet programmet hver dag. Vi fører dagbog og det hjælper os med at have overblik. Den første uge i skole, kunne vi godt se, at Johans skoletimer trak meget af hans energi. Derfor skal vi have et møde med skolelederen i dag, vedrørende at få afkortet nogle af hans skoletimer. Vi var desuden til møde med PPR og hans 2 skolelærere og fik meddelt, at vi vil takke nej til en udredning for autisme, da vi nu vil koncentrere os om hjemmetræningen. Deres umiddelbare reaktion var positiv, så det er jo rigtig godt. Jeg vil bare sige tusind tak for din rådgivning, især angående, hvordan vi skulle forholde os til skolen. Det var en kæmpe hjælp at få fokuseret på at opnå de kortere skoledage og undgå en diagnose. 

Ros fra skolen

Vi har haft et opfølgningsmøde med skolen og Nikolaj har aldrig fået så meget ros. Matematiklæreren fortalte, at han overrasker hende positivt. Hun ved ikke helt, hvor han ligger niveaumæssigt, men hun vil udfordre ham stille og roligt, så han ikke får et nederlag og mister gejsten.

Den anden lærer fortalte, at Nikolai selv har taget initiativ til at læse op for klassen i stedet for læreren og det gik rigtig godt. Tænk, en dreng som ikke kunne læse for et halvt år siden? Han læser hver aften for os og han nyder det. Han er også bedre til gruppearbejde. Han er også mere med i frikvartererne og der ses en klar positiv udvikling.

Vi kan se, at der er sket en positiv udvikling også i forhold til det sociale. Han er mere sikker i kontakten med jævnaldrene, som siger, at han er blevet hurtigere. Han starter i næste uge til fodbold  to gange om ugen. Det var utænkeligt for et halvt år siden.

Hjertet på rette sted

Larz, du er exceptionel. Et kæmpe forbillede og fandens dygtig. Du har forandret meget for rigtig mange. Dit syn og indgangsvinkel er guld værd og vis bare systemet endnu mere af DIG. At være der med hjertet og gå ind i det med sjæl og den rette attitude er en smuk styrke. Det besidder du. Og du er der ikke bare fra 8-16 og går hjem og hygger bagefter. Du mener det. Det du gør er ikke bare en forretning, men en helhed og altid med hjertet på rette sted med kloge og brugbare ord. Tak for dig. 

Ingen børn er mentalt retarderede

God skolestart

Tomas har fået en rigtig god start i 0. klasse. Han er med i timerne og tager selv initiativ til at lave lektier, når han kommer hjem. Det er dog lidt kedeligt med læsning og bogstaver, da han læser 2. klasses bøger, men klasselæreren udfordrer ham lidt, da hun fandt ud af hans niveau.

På vej ud i lyset

– Programmet går strygende og vi ser stor fremgang på øvelserne, sprog og leg. Det er til tider svært for mit moderhjerte at rumme al den glæde. Vi er på vej ud i lyste efter mange år i mørke.

Det går godt

Sigurd går nu i 2. klasse på almindelig friskole og han trives. Han har venner, er glad. Han er foran rent fagligt, både i læsning, skriv, matematik. Det er vidunderligt, og jeg sender dig al taknemmelighed. Tænk at du gjorde det her for os.

Udfordrende på den gode måde

– NTS er noget af det mest fantastiske jeg nogensinde har mødt. Det lærer os forældre ligeså meget som børnene lærer. Og samtidig understreger det, at de bedste til at hjælpe vores børn er os mor og far. Det er helt fantastisk, hvad der er sket med Noa på knap tre måneder. Jeg har virkelig fået kontakt med min dreng. Den dreng jeg vidste var derinde, men som jeg bare ikke kunne nå. Nu når jeg ham. Jeg kan se ham i øjnene og ind i ham og han ser tilbage og giver tilbage. Han får et helt normalt liv.

Familien trives

– Dette program er en gave til vores familie. Vi spiser sundt, taber os, løber og er rykket tættere sammen. Vi har fået lavet alle de forandringer vi har snakket om i årevis. Emil som jo er midtpunktet blomstrer. Han er ikke længere sur og trist, men griner lave fis med søster og har fået venner. Solen skinner.

Niklas tegner

– Han har aldrig kunnet lide at tegne og skrive. Nu tegner han hver dag og det begynder at ligne noget, så du får lige et billede med af en ubådstegning som Niklas har lavet.

Lucas sagde ikke noget

– Det bedste der er sket for Lucas siden programmet, må være at hans sprog er eksploderet. Han stiller spørgsmål og er nysgerrig. Der kommer lange næste rigtige sætninger. Han bøjer endda ord og ja - vi kan ikke få armene ned. Det er en ny verden for os alle. Jeg kunne skrive side op og side ned om de gode ting, der er sket. Vi er meget glade.

Tobias udvikler sig bedre hjemme

– Du rådede mig til tage ham mere ud af børnehaven for at skåne hans sensitive hjerne – det lyttede jeg til og træningen går bare så godt.  Der sker så mange fremskridt hele tiden og vi nyder vore dage sammen. Han er næsten renlig nu, hans holdning er blevet meget bedre efter at han har lært at krybe. Før var han krumrygget når han gik, men nu er hans skuldre blevet friere og hans ryg ser stærkere ud.

Andreas var sky og indadvendt

– Andreas er i flere tilfælde nemmere at kommunikere med, og forstår bedre en besked og hvad vi prøver at forklare ham.

Aldrig mere Movicol

– Nu har vi fulgt programmet i lidt over en måned. Niklas er blevet rigtig god til øvelserne, bl. a. griber han nu en tennisbold uden problemer, kryber i kryds som han skal, er meget mere sikker i at gå på trapper uden at se ned eller holde i og han klarer også den taktile stimuli bedre. Han har jo altid døjet med forstoppelse og har fået movicol for det, men det får han ikke mere og hans fordøjelse er blevet mere normal efter at vi gik i gang med den nye kost.

Anton havde spatter-mave

– Bedre helbred og mave. Generelt er sproget blevet bedre. Ordene er meget tydligere og der kommer mange flere ord på dagligt. Efter han har smidt sutten, savler han ikke længere og tungens bevægelser har han bedre styr på. Han tygger maden bedre. Anton udfordrer sig selv konstant fysisk og især balance vil han gerne træne.

Det går godt i skolen

– Den helt almindelige folkeskole, der for et år siden var en illusion er du hverdagen og han klarer sig fremragende.

Felicia var multihandikappet uden sprog og initiativ

– Hun har startet å krype. Hun er også begynt å fungere mye bedre i sosiale settinger der det er mange mennesker og mye som skjer. Hun er også begynt å si mamma, pappa og noe som likner på søsterens navn Blanca.

Emil var funktionel blind

– Emils mentale udvikling og forståelse af/given udtryk for følelser/behov er blevet markant bedre. Synet er i en positiv udvikling. Kunne før start på programmet se ca. 40 cm frem. På nuværende tidspunkt kan han se ca. 2 meter. Der er generelt kommet en helt anden ro på hans øjne – næsten ingen skelen og sitren og dermed meget bedre samsyn.

Emilie havde det svært i skolen

– Tænk at jeg engang havde en autistisk søn, hvor hverdagen var råb og skrig. Den tid er forbi, det går så godt og han er bare den klogeste lille fyr. Vi er så taknemmelige.

Freja havde mange epileptiske anfald

– Freja har fået bedre balance og er hurtigere i stillingsskift. Hendes gang er mindre bredsporet. Desuden synes vi også hun har rykket lidt kognitivt. Kravl er bedre og hurtigere. For nylig satte Freja sig i sofaen og så tegnefilm med Liw i halv time og det er aldrig sket før. Færre anfald.

Hans går ikke længere i specialskole og kan læse

– Det var med stor nervøsitet at vi flyttede ham over i normalklassen, men det går godt han lærer det dag for dag. Du havde ret ... igen :)

Johan havde det svært i skolen

– Det bedste der er sket for Johan er at "sociale konflikter" i skolen er reduceret markant, hans sprog er blevet bedre, mere vedholden og koncentrationsevnen er bedre i skolen. Han er begyndt at få venner.

Malte kunne ikke finde ro og var aldrig til stede

– Jeg må sige, at det går forrygende godt. Malthe er fuldt ud motiveret og er så let og dejlig at "lege/træne" med. Selvfølgelig er der dage, hvor han skal motiveres lidt ekstra, men vi finder som regel ud af det. Vi har en dreng med mere overskud. En dreng, der i den grad udvider sin leg mere og mere og bliver mere opfindssom. Whau :-)

Marcus levede i en osteklokke

– Der er sket rigtig mange gode ting, men det bedste vil jeg sige er Marcus' kostvaner, hvor førhen spiste han overhovedet ikke frugt og grønt, hvor nu spiser han alle grøntsager og frugter. Men derudover er han blevet mere rolig og forstår bedre hvad jeg siger til ham. Og han er interesseret i at lære noget. Derudover er han rigtig glad for træningen. Han nyder at være aktiv og nyder at få den ros hver gang han gør noget godt.

Tanja var uden mobilitet og med nedsat syn

– Hun er blevet mere "bevidst" om omverdenen! Hun smiler og griner MEGET mere. Hun elsker at læse bøger og bladrer selv. Hun kan bevæge sig selv fra sted til sted ved at krybe!

Karla var glemt og gemt væk i en specialskole

– Hun bevæger sig mere spontant, som et barn i hendes alder. Har lært at løbe og har lyst til at løbe og bevæge sig. Har tabt sig og er ikke så træt. Har fået mere selvværd.

Philip var multihandicappet

– Han er blevet meget mere mobil. Han sover fx på maven og bevæger sig meget rundt på sin madras om natten. Han kryber hurtigt både forlæns og baglæns ned ad slisken og kan klare helt op til 4 ture i træk. Og han smiler mere, end han brokker sig. På gulvet bevæger han sig også meget rundt.

Olivia skulle ikke blive til så meget

– At hun bliver ved at udvikle sig positivt er jo dejligt (i forhold til de udsigter Olivia fik stillet til at begynde med). Vi har jo ikke set hvor handikappet hun ville være, hvis vi ikke havde trænet, men vi tror på det har gjort en stor forskel, da hospitalet/neurologen er meget positiv over hendes flotte udvikling.

Simon havde ingen fremtid

– Han er blevet meget mere selvstændig. Han nyder at krybe og kravle rundt i hele huset. Han tumler med tumle-dyrene i dyner og puder. Han leger med legesagerne og er glad. Han er begyndt at rejse sig ved sofaen, åbner dørene og træner på trappen. Han bruger mere og mere hans højre hånd.

Han har fået nogle forældre som slapper mere af og som er mindre bekymret, idet vi ikke bruger mere tid på kommunale tilbud, som ikke flyttede ham en meter.

Sander kunne ikke være nogen steder

– Han kan selv krybe hen efter ting. Og der er fuld fart på. Han er ikke nær så sensiv på hørelsen. Jeg kan nu lave høje lyde uden han bliver bange og jeg kan have ham med blandt mennesker, det nyder han. Førhen græd han ved lyden af en føntørre, borremaskine eller lign. Det gør han ikke mere.

Mathias er ikke længere autist

– Han ville ikke i skole, var overvægtigt og havde ingen venner. Han styrtede lige imod en fremtid i det psykiatriske system, men vi fik med møge og besvær gang i programmet og så ændrede han sig gradvist. Nu er han kommet i lære som fotograf og har det fantastisk.

Alle de andre

Siden 2005 har i hundredvis af børn startet på NTS-programmet og mønstret er det samme. 10 procent kommer af forskellige grunde aldrig rigtig igang, men for de 90 procent andre er svarene meget entydige, hvilket ovenstående kun bekræfter.