Dyspraksi og dysfasi

Lad os derfor komme helt ind til benet og finde ud af, hvad betegnelsene dyspraksi og dysfasi egentlig handler om.

AF LARZ THIELEMANN

Ifølge litteraturen kan dyspraksi komme til udtryk på mange forskellige måder, hvorfor symptomerne kan være mange og forskellige fra barn til barn, men med det til fælles, at de alle hænger sammen med vanskeligheder ved at modtage, planlægge, koordinere og udføre bevægelser og/eller modtage sanseindtryk. Det kommer for eksempel til udtryk i motoriske vanskeligheder eller klodsethed. Børn med dyspraksi har svært ved at automatisere programmering af motoriske handlinger. Men det er vigtigt for mig at slå fast, at motoriske vanskeligheder og klodsethed altsammen er noget vi kan forbedre. 

Børn med grov- eller finmotorisk dyspraksi blev tidligere kaldt "fumle-tumlere" fra det amerikanske "Clumsy Child syndrome". Det bruges desværre stadigvæk og er en kærlig misforståelse, der kan forhindre behandling.

Dyspraksi er altså ikke en sygdom eller en permanent livslang tilstand, fordi modning og neurologisk udvikling er noget vi kan forcere – noget vi kan træne op.

Børn indenfor dyspraksi-aspektet er alle påvirket af nedsatte eller overfølsomme sanser. Helt præcist handler dyspraksi om samspillet mellem sanser, hjerne og muskler. Derfor skal vi kigge på alle barnets kompetencer og neurologiske funktioner, hvis vi skal finde frem til en behandling.

Når vi udfører en handling sker det i en række komplekse samspil mellem sanser, hjerne og muskler. Hjernen modtager, integrerer og fordeler informationer fra sanserne og planlægger udførelsen og rækkefølgen af den tænkte handling. Der sendes impulser til musklerne med besked om, hvad der skal gøres.

Dyspraksi er derfor i min terminologi skader i hjernes subkortikale og underliggende regioner, kaldet Midthjernen, da alle beskeder går ind og ud gennem denne del af hjernen. Lad os tage eksemplet "lyden af et bilhorn". Hornet tuder, øret modtager lyden og sender den op til Midthjernen, som så sender den videre ud til det center i hjernebarken, der er specialister i fortolkning af lyde. Svaret til barnet er herefter: "Det var et bilhorn, stop op". Barnet stopper op og er advaret. Barnet har måske reddet livet.

Sender midthjerne ikke lyden det rigtige sted hen, kommer der ikke noget svar eller måske et forkert svar og barnet bliver forvirret. Hvis svaret (lyden) på bilhornet var en klokke ville barnet være kørt over.

Betegnelsen dyspraksi er måske ikke misvisende, men snarere overflødig, fordi den kan hæftes på næsten alle børn med neurologiske udfordringer eller særlige behov. Børn med autisme, ADHD, spasticitet, indlæringsvanskeligheder, epilepsi, ordblindhed og så videre.

Verbal dyspraksi eller dysfasi

Diagnose fundamentalisterne vælter over hinanden, når det handler om begreber inden "fasi-området". Her er lidt til opklaring:
Afasi er tab af sprog eller sprogfærdigheder på grund af neurologisk sygdom eller læsion af hjernen. Afasi adskilles fra dysfasi, der er betegnelsen for en hæmmet sproglig udvikling beroende på en medfødt eller tidligt erhvervet hjerneskade. Desuden adskilles afasi fra dysartri, der beror på en defekt i tale/stemmeapparatet eller den cerebrale kontrol af talemusklerne.

Sprog er en meget afgørende og kompleks egenskab. Hjernen bruger en stor del kun på sproget og mange neurologiske processer skal aktiveres for at tale.

Men inden man kaster sig over en diagnose og begynder at drage hurtige konklusioner på bagrund af de dominerende symptomer, er det vigtigt at barnet undersøges af en ørelæge og en næse-hals specialist, for at kortlægge om det "bare" er fysiologiske problemer, i form af for store mandler, polypper, mellemørebetændelse og andre fysiske problemer.

Familie er svaret – ikke problemet

Som forældre til disse børn, kan man godt føle sig magtesløse og fortvivlede. I har læst en masse velmenende bøger om den slags børn og har søgt rådgivning i øst og vest. Alligevel synes barnet bare at blive værre og værre. I visse tilfælde bliver barnets opførsel så problematisk, at I begynder at tænke på specialskole, døgninstitution eller aflastning, fordi afmægtigheden føles så overvældende.

Der findes ingen trylleformular til at hjælpe og behandle disse børn, men det kan lade sig gøre, det er der masser af eksempler på. Det kræver imidlertid en særlig indsats af jer, mor og far, der midt i kampen føler jer som verdens dårligste forældre. I har kun oplevet fiasko og har ikke overskud eller ressourcer. Djævlen visker jer konstant i øret, at denne opgave magter I ikke.

– Giv nu slip, lad de professionelle tage over, lyt til eksperterne, I har ingen ressourcer og I skal bare koncentrere jer og at være gode forældre, lyder det fra mange sider.

Hvordan i alverden kan jeg så bede jer hårdtprøvede forældre om at yde en særlig indsats og tage ansvar, nu hvor alt håb synes ude?

Det kan jeg, fordi I er barnets kød og blod. Ingen andre i hele verden eller jeres barn så højt som I gør. Og jeg ved at vidste I præcis, hvad I skulle gøre, så er I også parate til at gøre det, der skal til.

Mangel på ressourcer er ikke en permanent tilstand, der ikke kan forandres. Ressourcer og energi kan vokse i os mennesker og kan komme i uanede mængder på få minutter. Det handler i første omgang om at få de små første sejre. At se sit barn få det bedre, se sit barn udvikle sig i en mere positiv retning, bare små bitte ting, kan få os forældre til at gå på vandet. Forældre og især mødre har så mange kræfter og styrke, at det kan virke helt skræmmende, derfor handler det om at mobilisere denne styrke. Det er her jeg kan hjælpe jer.

Det sundhedsfaglige system kommer ikke med nogen virkefuld løsning. Ingen i det etablerede system ved, hvad man kan stille op med disse børn. De vil altid tilpasse omgivelserne til barnets særlige behov. Nogle børn vil man tilbyde nervemedicin, der har til formål at neddæmpe hjernens aktiviteter og gøre dem til små zombier. Andre vil man give en støttepædagog, udstyre dem med en iPad eller isolere dem i specialt indrettede rum eller klasseværelser. Jeg vil den modsatte vej. Eliminere barnets særlige behov, så det kan leve og fungere i den normale verden.

Behandling er altså muligt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at målet for behandlingen skal være at eliminere de grundlæggende problemer i hjernen, og ikke blot afhjælpe de værste symptomer med terapi og medicin.

Er du og din familie udfordret med dyskraksi eller dysfasi, så kontakt Hjernetips.dk og få hjælp. Du er også velkommen til at ringe direkte til mig på telefon 70 20 60 27 (9-12).

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

sommerfugl

 

dashed

Dyspraksi er en funktionsnedsættelse, der indebærer at personen har svært ved at koordinere sine muskelbevægelser. Det kan ytre sig ved vanskeligheder med at tale, skrive og at holde balancen.

 

dashed