Dyspraksi og dysfasi

Lad os derfor komme helt ind til benet og finde ud af, hvad diagnosen dyspraksi og dysfasi egentlig handler om.

AF LARZ THIELEMANN

Ifølge litteraturen kan dyspraksi komme til udtryk på mange forskellige måder, hvorfor symptomerne kan være mange og forskellige fra barn til barn, men med det til fælles, at de alle hænger sammen med vanskeligheder ved at modtage, planlægge, koordinere og udføre bevægelser og/eller modtage sanseindtryk. Det kommer for eksempel til udtryk i motoriske vanskeligheder eller klodsethed. Børn med dyspraksi har svært ved at automatisere programmering af motoriske handlinger. Men det er vigtigt for mig at slå fast, at motoriske vanskeligheder og klodsethed altsammen er noget vi kan forbedre, fordi årsagen er manglende modning i hjernen, som er noget vi kan udvikle og accellerer.
Børn med grov- eller finmotorisk dyspraksi blev tidligere kaldt "fumle-tumlere" fra det amerikanske "Clumsy Child syndrome". Det bruges desværre stadigvæk og er en kærlig misforståelse, der kan forhindre behandling, fordi det ligesom ligger i ordet, at sådan er nogen børn bare.

Dyspraksi er ikke en sygdom eller en permanent livslang tilstand, fordi modning og neurologisk udvikling er noget vi kan forcere – noget vi kan træne op.

Børn indenfor dyspraksi-aspektet er alle påvirket af nedsatte eller overfølsomme sanser. Helt præcist handler dyspraksi om samspillet mellem sanser, hjerne og muskler. Derfor skal vi kigge på alle barnets kompetencer og neurologiske funktioner, hvis vi skal finde frem til en behandling.
Når vi udfører en handling sker det i en række komplekse samspil mellem sanser, hjerne og muskler. Hjernen modtager, integrerer og fordeler informationer fra sanserne og planlægger udførelsen og rækkefølgen af den tænkte handling. Der sendes impulser til musklerne med besked om, hvad der skal gøres.
Dyspraksi er derfor i min terminologi skader i hjernes subkortikale og underliggende regioner, kaldet pons og midthjerne, da alle beskeder går ind og ud gennem denne del af det neurologiske system. Lad os tage eksemplet "lyden af et bilhorn". Hornet tuder, øret modtager lyden og sender den op til midthjernen, som sender den videre op til hjernebarken, der er specialiseret i fortolkning af lyde. Svaret til barnet er herefter: "Det var et bilhorn, stop op". Beskeden sendes ned til benenes muskler og barnet stopper op. Barnet har måske reddet livet.
Sender midthjernen ikke lyden det rigtige sted hen, kommer der ikke noget svar eller måske der et forkert svar og barnet bliver forvirret. Hvis svaret (lyden) på bilhornet var en klokke ville barnet være kørt over.
Betegnelsen dyspraksi er måske ikke misvisende, men snarere overflødig, fordi den kan hæftes på næsten alle børn med neurologiske udfordringer og særlige behov. Børn med autisme, ADHD, spasticitet, indlæringsvanskeligheder, epilepsi, ordblindhed og så videre.

Verbal dyspraksi eller dysfasi

Diagnose fundamentalisterne vælter over hinanden, når det handler om begreber inden "fasi-området". Her er lidt til opklaring:
Afasi er tab af sprog eller sprogfærdigheder på grund af neurologisk sygdom eller læsion af hjernen. Afasi adskilles fra dysfasi, der er betegnelsen for en hæmmet sproglig udvikling beroende på en medfødt eller tidligt erhvervet hjerneskade. Desuden adskilles afasi fra dysartri, der beror på en defekt i tale/stemmeapparatet eller den cerebrale kontrol af talemusklerne.

Sprog er en meget afgørende og kompleks egenskab. Hjernen bruger en stor del kun på sproget og mange neurologiske processer skal aktiveres for at tale.

Men inden man kaster sig over en diagnose og begynder at drage hurtige konklusioner på bagrund af de dominerende symptomer, er det vigtigt at barnet undersøges af en ørelæge og en næse-hals specialist, for at kortlægge om det "bare" er fysiologiske problemer, i form af for store mandler, polypper, mellemørebetændelse og andre fysiske problemer.

Hvad kan der gøres?

Hjernen indeholder milliarder af hjerneceller, nervebaner og forbindelser. Sammenholder man denne information med at hjernen er »plastisk«, danner der sig et mønster af muligheder og håb for det udfordrede barn med særlige behov.
At hjernen er plastisk betyder, at den er i stand til at reparere sig selv, kaldet neuroplasticitet. Det vil sige at hjernen, som reaktion på fejl og forstyrrelser, reparerer sig selv. Dette sker i alle hjerner uafbrudt. Neurologisk træning går derfor i al sin enkelthed ud på at stimulere og træne den neurologisk svækkede hjerne til at videreføre denne selvreparerende proces til det optimale niveau. Læs mere i kapitlet om neurologisk træning og stimulering.
For børn er motorisk og sensorisk træning naturligvis meget vigtigt, men for børn med særlige behov er det alt afgørende. Det skal ske via programmer og øvelser med krydsbevægelser, der skaber neurologisk vækst i hjernen. Det kan være ved at krybe, kravle, løbe eller ved at stimulere sanserne. Det neurologiske træningsprogram (NTS) indeholder mere end 50 forskellige øvelser og kunsten er at finde de helt rigtige øvelser til det enkelte barn. Dette sker via en funktionel diagnose i e tæt samarbejde mellem terapeut, forældre og barn.

Familien er svaret

Der findes ingen trylleformular til at hjælpe og behandle disse børn, men det kan lade sig gøre, hvilket mange historier her på siden fortæller om. Det kræver imidlertid hårdt arbejde og en særlig indsats af jer forældre.
Men hvordan i alverden kan jeg bede jer hårdtprøvede forældre om at yde en ekstra indsats og tage endnu mere ansvar, midt i alle hverdagens gøremål, møderne og fortvivlelsen?
Det kan jeg, fordi I er barnets kød og blod. Ingen andre i denne verden elsker jeres barn så højt som I gør. Og ingen vil gøre så meget for jeres barn som I vil, hvis I vel at bemærke fik den rette viden og de rigtige værktøjer. Jeg ved, at vidste I præcis, hvad I skulle gøre, så havde I allerede gjort det. Mangel på ressourcer vil være en barriere, tænker du måske? Men mangel på ressourcer er ikke en permanent tilstand, der ikke kan forandres. Ressourcer og energi kan vokse i os mennesker og kan komme i uanede mængder. Det handler i første omgang om at få de små første sejre. At se sit barn forbedre sig og en udvikling i en mere positiv retning. Derfor handler det om at mobilisere denne styrke og tage ansvaret for sit eget barn.
Behandling af børn med særlige behov er altså muligt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at målet for indsatsen skal være at modne de grundlæggende funktioner i hjernen, og ikke blot afhjælpe de værste symptomer.
Få mere at vide ved at skrive til info@hjernetips.dk eller ringe på telefon 70 20 60 27 (10-12) og 17-18).

Skrevet af neuropraktiker  Larz Thielemann, 2016. Redigeret 2022.