Fakta om hjemmetræning

Hvad er hjemmetræning?

Hjemmetræning er Socialministeriets udtryk når forældre træner, stimulerer og underviser deres børn med særlige behov i hjemmet. Enten som et alternativ eller som supplement til et dagtilbud eller skoletilbud. Det er nærmere beskrevet i Servicelovens §32A.

Hvilke metoder er dækket ind under hjemmetræningsloven?

I princippet alle. Det eneste krav er, at de skal være dokumentérbare. Ikke dokumenterede i klassisk videnskabelig forstand, men det skal være muligt at se og beskrive en udvikling for barnet. Loven om hjemmetræning blander sig ikke i metoder, det er forældrenes eget valg. Nogle forældre oplever alligevel at kommunerne blander sig i deres valg, men det er ikke intentionen med loven. Typisk er det metoder som FHC-metoden, Doman-metoden, ABA-metoden og Neurologisk Træning og Stimulering (NTS).

Hvad er forskellen på FHC, NTS og ABA?

Begge behandlingsformer tager udgangpunkt i hjerneforsker Glenn Domans teorier om hjernens evne til at vokse gennem intensiv træning og stimulering, men der er dog væsentlige principielle varianter.

FHC har en åben og til tider eksperimenterende tilgang i forhold til nye metoder og teknikker. Kurser og konsultationer afholdes i USA og Danmark. Alt foregår på engelsk.

NTS er modsat det amerikanske institut, der opererer world wide, udviklet til danske forældre og tager udgangspunkt i dansk kultur og lovgivning. Det giver en fri dialog, hvor forældrene også får hjælp i forhold til de danske institutioner, skoler og kommuner med praktiske råd og vejledning. Grundet den danske tilgang har NTS også en terapeutisk del om motivation og familiemæssige aspekter. Det giver en mere praktisk og resultatorienteret vinkel på alle konsultationer.

ABA er adfærdsregulerende symptombehandling og kan derfor ikke sammenlignes med FHC og NTS, som udelukkende har en neurologisk og fysiologisk årsagsbehandlende tilgang. 

Hvem er med til at rådgive om NTS?

Larz Thielemann har et team af mennesker omkring sig. Først og fremmest børnelæge Coralee Thompson, som i mange år var cheflæge på henholdsvis Doman-instituttet og senere hos FHC. Larz Thielemann har også en tæt dialog med danske speciallæger og kosteksperter.

Hvor meget skal man træne?

Generelt kan man sige, at det er op til forældrene selv at finde den balance, der passer bedst til deres respektive familie. Når det så er sagt, kan der ikke tilpasses et program efter familiens ønsker. Larz Thielemann er at betragte som "barnets advokat" og det er hans pligt at anvise den bedste plan, så barnet kan komme så langt som muligt. Det er herefter forældrenes opgave at forfølge denne plan. Det forventes at forældrene inden opstart af programmet har taget beslutninger om arbejdstidsnedsættelse og mindre institions- eller skoletid til barnet. Tiden er en faktor og jo mere tid man har, jo bedre vil det gå for barnet. Ikke, at jo mere træning jo bedre, men det er vigtigt at have tid til de "bløde" emner, de gode snakke, leg, pauser og hvile.

Hvor lang tid skal man lave programmet?

Når børnene officielt er færdige på programmet, får de sejren "Graduation to life.", hvilket betyder at deres hjerne er normaliseret og aldersvarende. Forudsætningen for at leve et normal liv med skole, uddannelse og familie er nu til stede.

For at komme dertil afhænger det udelukkende af to ting: Hvor store er barnets udfordringer fra start og hvor ambitiøse er forældrene. Der er børn, der er blevet raske på bare et enkelt år, hvor andre børn har været nødt til at træne i flere år, fordi barnet var meget skadet. Nogle børn udvikler sig langsomt, men alligevel nok til at forældrene finder det meningsfyldt at fortsætte.

Det mest effektive og mest resultatgivende niveau er at lave programmet med stor intensivitet, varighed med mange gentagelser spredt ud over det meste af dagen. Det kræver at barnet tages helt eller delvist ud af institution eller skole og mor går helt eller delvist hjemme. De forældre, der satser "hele butikken" og "river et år ud af kalenderen" ved at lave et intensivt fuldt program kommer meget langt. Det er i denne gruppe, at mange børn bliver helt raske eller så raske, at de kan flyttes over på normalbørnsområdet.

Det næstbedste niveau er at lave programmet efter skole eller institution. Man sørger for at få barnet så hurtigt hjem som muligt – springer SFO'en over og tager hjem og træner i stedet. En del børn i denne gruppe kommer også meget langt. Også i denne gruppe bliver en del børn så raske, at de typisk kan flyttes over i normal skole.

Så på spørgsmålet om hvor lang tid man skal træne, må det korte svar være: Indtil barnet er rask og får sejren "Graduation to life". Eller man ikke synes at indsatsen står mål med udbyttet. Det bedste råd er imidlertid at tage en dag af gangen og nyde den positive udvikling og de små sejre, der altid kommer.

Er principperne bag hjemmetræning dokumenteret?

Næsten alle programmer er velkendte og alment videnskabeligt anderkendte øvelser, så som at krybe, kravle, løbe, lave gymnastik, læse, spise sundt. Som samlet behandlingskoncept er NTS ikke videnskabeligt dokumenteret og det sker sandsynligvis aldrig, da alle børn er forskellige og børnene har forskellige programmer og udfordringer, der ikke kan sammenlignes. I bogen Sådan hjælper du dit barn med særlige behov beskriver neuropraktiker Larz Thielemann, hvorledes næsten alle elementer i NTS er velkendte og dokumenterede.

Når det så er sagt, findes der heller ingen klinisk dokumentation for fysioterapi, ergoterapi, kiropraktik, akupunktur, zoneterapi, talepædagogik og meget andet af det, der indgår i de officielle behandlingsformer. Derfor er det urimeligt, når visse fagfolk bruger dette argument for at acceptere NTS. Hvis kravet om klinisk dokumentation skulle fastholdes i forhold til alle behandlingsformer, ville det danske sundhedsvæsen ganske enkelt bryde sammen.

Alene indenfor lægebehandling er under halvdelen af alle behandlinger ikke dokumenteret videnskabeligt. Analyse fra Syddansk Universitet siger meget præcist. Dokumentation ikke er påkrævet for at foretage en virkefuld behandling. Behandlinger med dokumentation:

Psykiatri: 65%
Sygehuse: 62%
Almindelige operationer: 45%
Praktiserende læger: 38%
Børne operationer: 11%

Hvorfor finder mange "fagfolk" hjemmetræning kontroversiel?

Selvom kritikken er meget mindre end for blot få år siden, er det rigtigt at børnelægernes forening (Dansk Pædiatrisk Selskab) og visse handicaporganisationer, med jævne mellemrum kalder hjemmetræningsmetoderne for kontroversielle. Det forstår man som forældre slet ikke og synes naturligvis, at det er urimeligt. Deres kritik er ofte baseret på manglende kendskab, myter og fagchauvinisme. Overordnet bunder kritikken i disse fire nedenstående forklaringer:

  • forældrenes overtagelse af barnets behandling og undervisning
  • anvendelse af naturlig ikke industriel forarbejdet kost
  • fravalg af traditionelle hjælpemidler og medicin
  • fravalg af opbevaring i specialinstitutioner

Hvorfor informerer kommunerne ikke om hjemmetræning?

Ja, det er et godt spørgsmål, for hjemmetræning er jo en legal del af de danske sundhedssystem og støttes af lovgivningen. Pædagogerne i børnehaven, fysioterpeuter og sagbehandlerne kender udmærket til hjemmetræning, FHC, NTS og Larz Thielemann. Derfor kan det kun tolkes som fagchauvinisme og en manglende evne til at tænke på børnenes tarv fremfor egne faglige hensyn. Heldigvis modvirkes dette hemmelighedskræmmeri af Google og Facebook.

Hvad koster det at hjemmetræne?

Generelt kan man sige, at jo mere skadet barnet er, jo dyrere er programmet. Et klassisk opstartsprogram med NTS vil normalt koste omkring 20.000 kr. for de første seks måneder. Dernæst bliver det billigere, men en del børn bliver raske efter de første seks måneder, eller så gode at forældre selv kan gøre behandlingen færdig.

Doman og FHC-programmerne er langt dyrere. Afhængig af om man rejser til USA eller ej. Især FHC kan sætte krav til meget dyre redskaber. Mit eget kendskab til begge metoder, er at et års træning ikke kan gøres for under 100.000 kr.

Hvad med det sociale?

På grund af programmets kompleksitet og den neurologiske virkning, forståelse for egne problemer, den aktive medvirken i programmet og et intelligent med- og modspil fra familien, gør at børn, der har været hjemme i selv mange år, IKKE mister, men udvikler sociale færdigheder. Social kompetence udvikles uundgåeligt, som resultat af hjernens generelle udvikling og den gode voksenkontakt. Social intelligens er ikke et afgrænset område i hjernen, der udvikles via samvær med andre børn, men tværtimod et resultat af hjernens normalisering og neurologiske udvikling. Børn, der har hjemmetrænet bliver alle meget sociale, fordi de har forudsætningen for at være det. Kan tale, bevæge sig, gribe en bold, se og høre normalt medvidere.

Hvem kan drage fordel af hjemmetræning?

Det kan alle børn. Fordi det handler om at træne og stimulere hjernen ud fra devisen om, at hjernen gror ved brug. De børn, der oftest benytter sig af hjemmetræning har typsik betegnelser/diagnoser som: autisme, hyperaktivitet, ADHD, indlæringssproblemer, skoleproblemer, spastisk lammelse (CP), dårlig motorik, retardering, epilepsi, ordblindhed, synsnedsættelse, sanse- og adfærdsforstyrrelse med mere.

Hvad gør jeg – min mand er imod hjemmetræning?

Mødre har en urgammel kraft, der gør dem istand til at se problematikker og svagheder hos deres børn, som ingen andre kan se.  Derfor er det mødrene, der handler og søger den nødvendige hjælp uanset hvad autoriteterne i hvide kitler siger. Derfor skal mænd lytte til barnets mor. Når mors lampe lyser rødt, skal mænd lytte efter. Måske forstår manden ikke, hvad hun siger, men han må som det mindste ikke modarbejde hende. Mænd vil med tiden sande, at deres kloge kone havde ret. Læs denne artikel.

Virker det?

Spørgsmålet svarer til, at man gik ned i et fitnesscenter og spurgte instruktøren om træningen virker. For ja NTS virker på alle børn, det ved vi med sikkerhed efter 15 år erfaring. Hvad vi ikke ved med sikkerhed er, at det ikke virker ens på alle børn. Men ligesom i fitnesscenteret handler det om, hvor meget tid man prioriterer og hvor flittig man er. Faktorer som sygdom, familiesammenhold, samarbejde med institutioner og skole spiller naturligvis også ind.

Hvordan kommer vi i gang med hjemmetræning?

Betragt det som en Tour de France, hvor I skal bestige tre etaper for at nå i mål.

Den første etape handler om at konstatere, at der ikke kommer nogen afgørende hjælp fra det offentlige system. Derfor må I selv tage ansvar.

Den anden etape handler om at finde hjælp, viden og værktøjer, så I bliver klædt på til selv at hjælpe jeres barn og forvalte det ansvar I er villige til at påtage.

Den tredje og sidste etape handler om, at komme i gang med et program og få det implanteret i en hverdag og få tilrettet arbejdsliv og sociale relationer, så hjælpen til barnet bliver så optimal, intensiv og kortvarig som mulig.

Kan man få støtte til hjemmetræning?

Den 1. oktober 2008 trådte et nyt regelsæt i kraft vedrørende børn og unge under 18 år, der har betydelig og varigt nedsat funktionsevne og særligt behov for hjælp og støtte efter Servicelovens §32. Den lov kan støtte forældrene med økonomisk støtte, tabt arbejdsfortjeneste, støtte til materialer og hjælpere. Der er også rigtig mange kommuner, der beytter sig af §29 og muligheden for at få fuld eller delvis tabt arbejdsfortjeneste.

Kan man få støtte til hjemmetræning?

Den 1. oktober 2008 trådte et nyt regelsæt i kraft vedrørende børn og unge under 18 år, der har betydelig og varigt nedsat funktionsevne og særligt behov for hjælp og støtte efter Servicelovens §32. Den lov kan støtte forældrene med økonomisk støtte, tabt arbejdsfortjeneste, støtte til materialer og hjælpere. Loven er mest rettet til børn med vidtgående handicap, men der gives også hjælp til familier med mindre udfordringer efter servicelovens almindelige bestemmelser. 80% får støtte til NTS programmet i større eller mindre grad. Læs mere her.

 

 

Kilder:

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet.
Socialministeriet

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

Hjælp og rådgivning

neuro-larz

Ring på tlf. 70 20 60 27

Telefontid mellem kl. 9-12

 

dashed

Kommuner der støtter

Der er stor forskel på, hvordan kommunerne støtter hjemmetræning. De fleste bruger dog Servicelovens §29 eller §32. Her er en liste over kommuner, der støtter eller har støttet hjemmetræning med NTS:

Åhus
Odense
Aalborg
Esbjerg
Slagelse
Frederikssund
Helsingør
Egedal
Rudersdal
Lolland

Billund
Kalundborg
Fredensborg
Holmegaard
Brønderslev
Fredericia
Aabenrå
Guldborgsund

Roskilde

Lolland

Med flere ...

 

dashed