Sproget

Der findes ca. 7.000 sprog i verden. Dansk er blandt de 100 største, målt i antal modersmålstalende sprogbrugere. Den græske historiker Herodot skrev på 400-tallet f.Kr, at der var uenighed om, hvilket sprog der var ældst. For at finde svaret, holdt man to spædbørn isoleret sammen med en stum tjenestepige. Det første ord, det ene barn ytrede, var bekos, der betød "brød" på frygisk. Deraf sluttede man, at frygisk var det ældste af alle sprog.

 

AF NEUROPRAKTIKER LARZ THIELEMANN

 

Sprog er imidlertid mere en blot de talende lyde, der kommer ud af munden, det kan også være kropssprog, tegnsprog eller billedsprog. Forældre, der har et barn uden talesprog ved, at man sagtens kan kommunikere og “tale” sammen alligevel.
Pædagoger har opfundet et særlige tegnsprog kaldet “tegn til tale”, som bruges i mange specialinstitutioner. Det kan selvfølgelig være meget praktisk, når man som fagperson ikke kender barnet. Jeg bliver dog aldrig den store tilhænger af dette fægteri. Dels fordi det er et signal til barnet, at man bruger fingerne til at tale med og ikke munden, dertil kommer at mange børn uden sprog også har store motoriske vanskeligheder og har derfor svært ved at udføre tegnsproget. I stedet skal vi være aktive med børne. Krybe, kravle og gå med dem. Manglende sproglige færdigheder er forbundet med neurologisk – og dermed også fysiologisk udvikling. Derfor skal løsningen findes ad denne vej.

Sprog er at puste luft ud af munden

Børn begynder at udvikle sprog efter 1-års alderen eller mere præcist, når de har lært at gå og den motoriske udvikling har bevæget sig op i lillehjernen. Ikke med fine lange sætninger, men med lyde, som bliver til meningsfyldte lyse og derefter til rigtige ord. Det er fordi, at sprogets udvikling afhænger af respiration. At vi kan trække vejret dybt, først i brystkassen og dernæst længere og længere ned i maven. Barnet, der ikke er begyndt at gå, men stadig er i krybe og kravlefasen og har derfor ikke udviklet sin respirationsteknik særlig meget.
Derfor kan ingen børn sige noget særligt før de kan puste et lys ud eller lave en lyd med en fløjte. Børn med dyspraksi eller sproglige udfordringer udsættes alt for ofte for meningsløse mundmotoriske øvelser tungetræning og sproglige gentagelser i en uendelighed. Ikke at man ikke han forbedre sproget med træning, men det forudsætter at respirationen er på et godt niveau. Derfor er den bedste sprogtræning at gå og løbe. På det tidspunkt, hvor barnet bliver forpustet mange gange om dagen, sker der noget godt med sproget.
Derfor er første øvelse at udvikle den gode respiration via fysiske aktiviter. Det være sig kryb, kravl, gang, løb, gymnastik eller med en speciallavet respirationsmaske. Dette vil hjælpe alle til at få et bedre og mere kraftfuldt sprog. Har man alligevel brug for mere styrke, volumen eller et pænere sprog er her en række øvelser og programmer man kan lave.

Træn dyb vejrtrækning

Dyb vejrtrækning er som tidligere nævnt afgørende for at tale. Mange børn trækker vejret for hurtigt og overfladisk oppe i brystkassen, hvilket hindre udtale og artikulation. Sprogets luft skal komme fra maven, ikke fra brystet. For at finde ud af om dit barn trækker vejret korrekt, skal du placere din hånd på maven lige under den sidste ribbe. Du skal føle barnets mave udvide sig og se skuldrene stige og falde, mens vejret trækkes.
Træn vejrtrækningen ved at indånde dybt, så luften kan fylde maven. Træk vejret ind i et antal på 5 sekunder, og ånd derefter ud. Vend barnet til denne vejrtrækningsmåde og prøv derefter at arbejde det ind den daglige tale.
Hjælp dit barn med at sidde eller stå lige op med skuldrene tilbage, vil hjælpe med at trække vejret dybere og bedre udtalen.

Sænk farten

At tale for hurtigt er en dårlig vane, og det kan være svært for andre at følge med og endda forstå hvad barnet siger. Derfor er det vigtigt at bremse talen ved at sige ordene langsomt og lave pauser
mellem sætninger. Det hjælper med at lægge vægt på, hvad der siges og giver også en mulighed for at trække vejret dybt.
På den anden side er det heller ikke godt at tale for langsomt og monotont, så blive folk utålmodige og trætte. Den ideelle talesats er et sted mellem 120 og 160 ord i minuttet. Så har man den bedste formuleringevne og en god talestemme.
Sørg for at dit barn artikulerer, altså åbner munden, løsner læberne og holde tungen og tænderne i den rigtige position. Det kan måske føles underligt og skabsagtigt i starten, men hvis det gøres konsekvent vil det snart komme naturligt. Faktisk er det en rigtig god øvelse at gøre i forbindelse med at læse højt. Vælg en passage fra en bog eller et blad og læs den højt. Lad barnet stå lige op, ånde dybt og åbne munden helt, når der læses og tales. Stå eventuelt foran et spejl, hvis det hjælper og lav øvelsen sammen med barnet, hvilket kan afstedkomme mange morsomme stunder.
Fortsæt med at øve, indtil du er tilfreds med det du hører. Prøv derefter at anvende de samme teknikker, som en del af barnets daglige tale.

Smil og syng

Folk vil dømme indholdet på det dit barn siger mere positivt, hvis der bruges en åben, venlig og opmuntrende tone i modsætning til en aggressiv, sarkastisk eller monoton.
En god måde at gøre stemmen mere venlig og varm er at smile mens man taler. Ikke et grimt fjollet grin, men bare et lille opsving i hjørnerne af munden kan gøre stemmen mere tiltalende – selv over telefonen. Bløde og subtile smil er det bedste valg, fordi det ser naturligt ud.
Sang er også en god sprogtræning. Prøv forskellige sangøvelser, da det er en god måde at lære korrekt vejrtrækning og vokal teknik. Find nogle populære sange, som barnet kender og syng dem højt sammen. Sørg igen for at udvikle god kropsholdning, da det er vigtigt for en god stemme.

Familien er svaret

Som forældre til disse børn, kan man godt føle sig magtesløse og fortvivlede. I har læst en masse velmenende bøger om den slags børn og har søgt rådgivning i øst og vest. Alligevel mærker I ikke at barnets sprog udvikler sig. I visse tilfælde får det også en social slagside og barnets opførsel bliver præget heraf.
Der findes ingen trylleformular til at hjælpe og behandle disse børn, men det kan lade sig gøre. Gennem det neurologiske program, der modner hjernen og styrker de fysiologiske forudsætninger kan sproget forbedres og normaliseres. Det er der masser af eksempler på.
Det kræver imidlertid en særlig indsats af jer, mor og far, der midt i kampen føler jer som verdens dårligste forældre. I har kun oplevet fiasko og har ikke overskud eller ressourcer. Djævlen visker jer konstant i øret, at denne opgave magter I ikke.
– Giv nu slip, lad de professionelle tage over, lyt til eksperterne, I har ingen ressourcer og I skal bare koncentrere jer og at være gode forældre, lyder det fra mange sider.
Hvordan i alverden kan jeg så bede jer hårdtprøvede forældre om at yde en særlig indsats og tage ansvar, nu hvor alt håb synes ude?
Det kan jeg, fordi I er barnets kød og blod. Ingen andre i hele verden elsker jeres barn så højt som I gør. Og jeg ved at vidste I præcis, hvad I skulle gøre, så ville I også gøre det, der skal til.
Mangel på ressourcer er ikke en permanent tilstand, der ikke kan forandres. Ressourcer og energi kan vokse i os mennesker og kan komme i uanede mængder på få minutter. Det handler i første omgang om at få de små første sejre. At se sit barn få det bedre, se sit barn udvikle sig i en mere positiv retning, bare små bitte ting, kan få os forældre til at gå på vandet. Forældre og især mødre har så mange kræfter og styrke, at det ligefrem kan virke skræmmende, derfor handler det om at mobilisere denne styrke.
Det sundhedsfaglige system kommer ikke med nogen virkefuld løsning. De vil som regel tilpasse omgivelserne til barnets særlige behov. Nogle børn vil man tilbyde en støttepædagog og andre en talepædagog. Jeg vil den modsatte vej. Eliminere barnets særlige behov, så det kan leve og fungere i den normale verden.
Behandling af børn med sproglige udfordringer er altså muligt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at målet for behandlingen skal være at eliminere de grundlæggende problemer i hjernen, og ikke blot afhjælpe de værste symptomer med terapi og pædagogik.
Er dit barn udfordret med sproget, så kontakt Hjernetips.dk og få hjælp. Du er også velkommen til at ringe direkte til mig på telefon 70 20 60 27 (9-12).

 

 

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

three-boys-whisper.jpg

Sproget er en af de vigtigste forudsætninger for at kunne lege med andre børn.

 

 dashed

– Jeg har ikke tal på, hvor mange timer vi har brugt på møder, psykologer og talepædagogik, men det var først da vi begyndte at træne hans hjerne og respiration at sproget blev bedre.
           --- Mor til Emil

dashed