Historien om Christoffer

Christoffer havde gennem længere tid udviklet angst og blev ked af ændringer. Han skulle sove hos os og bekymrede sig alt for meget over ting i hverdagen, som et barn slet ikke skal bekymre sig om. Hans blik var forandret, og snakketøjet der altid gik på ham var aftagende. Han gik mere og mere ind i sig selv. Han havde aldrig fået en autisme diagnose, men vi var i den boldgade, derfor var han endt på en specialskole.

 

AF ANNI HVIDBJERG, CHRISTOFFERS MOR

 

Årene inden så vi tendenser til, at det særligt var om efteråret, at de dumme tanker tog til, men efterhånden blev det døgnet rundt og året rundt. Christoffer blev udredt på Børnepsyk da han var 5 år. De kom frem til diagnosen Udviklingsforstyrret indenfor områderne sprog, indlæring og motorik og han blev henvist til specialskole, hvor han kom i X klasserne, som modtager børn med autisme.
Christoffer havde ikke en egentlig autisme diagnose, men måden hvorpå autister indlærer, lænede sig godt op af måden hvorpå Christoffer kunne profitere af undervisningen.
Selvom Christoffer har været meget motorisk udfordret, har han altid haft mod på livet med sport. Han har spillet badminton og fodbold uden den store succes. Hans udholdenhed har været lav, men da vi gennem fysioterapeuter ad flere omgange har fået at vide, at hans muskelspænding er 80 volt imod vi andres 220 volt gav det jo god mening og vi skulle ikke regne med at Christoffer nogensinde ville nå et almindeligt udviklingsniveau motorisk.

Vi har i alle årene i specialtilbud følt, at han har været velplaceret i sit skoletilbud, vi kunne ganske enkelt ikke se ham i et alment tilbud. Vi har guidet Christoffer i hele hans barneliv. Vi har støttet ham i hverdagsgøremål og sport, men ikke stillet de helt store krav, som vi gjorde til hans to ældre søskende.  Vi havde fået "diagnosen" og havde “lært” at leve med den.

Min hjerne tænker lidt anderledes

Christoffer har altid selv italesat overfor jævnaldrende, hvorfor han gik på specialskole. “Det er fordi jeg har underspændte muskler” sagde han i sine yngre år og da han blev ældre tilføjede han også at “min hjerne tænker lidt anderledes og lidt langsommere end de andres”.
Det var en god måde for ham at tale om det på, og det gav også god mening for os andre.
Christoffer har altid været en glad og humørfyldt dreng. Altid med på sjov, og er god til at lege med ord og sætninger, en dreng man blev glad af at være sammen med.

Derfor var det også bekymrende da han i efteråret 2020 fik det værre. Han bad selv om at komme til en psykolog på specialskolen, hvor han blev bevilget 5 samtaler. I samme periode havde jeg fulgt med på Larz Thielemanns facebookside og læs om børn, der via hans program havde opnået bemærkelsesværdige resultater.
Skulle vi også prøve? Jeg tumlede lidt med det selv, men i marts måned åbnede jeg op for det overfor min mand og de to ældre søskende. Vi vendte og drejede det hel. Kunne vi kostomlægge, yde omsorg og motivere Christoffer, gå ned i tid med mere.
Resultatet af vores snak blev, at jeg kontaktede Larz Thielemann, som i telefonen overbeviste mig om, at Christoffers hjerne ville have gavn af et hjemmetræningsprogram så hans krop og hjerne blev mere moden.
Da vi dagen efter præsenterede det for Christoffer, var han lidt afvisende. Han har har aldrig været vild med nye ting krav og udfordringer. Så han bad om, at få lov til at sove på det. Jeg sagde ikke, at vi faktisk havde taget beslutningen for ham, men han fik lige chancen for selv at komme med sin holdning. Selv samme dag var han blevet kaldt "svag" til fodboldtræningen af en ny dreng på holdet, som ikke havde forståelse for hans udfordringer motorisk. 

Næste morgen stod han op, bankede i bordet og sagde: “Mor, vi går all in på Espergærde”! Underforstået, at det ikke kunne gå hurtigt nok med at komme igang med den træning.

Vi fik hurtigt en tid til en opstartskonsultation hos Larz Thielemann, som bor i Espergærde, derfor ovenstående. Vi havde i forvejen modtaget et stort spørgeskema, hvor vi kunne beskrive nogle af Christoffers udfordringer, således at Larz havde de nødvendige informationer uden at vi behøvede at gøre alle hans udfordringer til samtaleemner. Som Larz sagde: “Han har hørt rigeligt om alt det han ikke kan, nu kigger vi fremad og sætte fokus på det han delvist kan og det nye han skal lære.”
Dagens vigtigste opgave var at lave den “Funktionelle Diagnose” og finde ud af hvad hans hjerne rent faktisk kunne og hvad den ikke var så god til. Det var en evaluering af de sensoriske kompetencer: Syn, hørelse, følesans, lugt og smag. Dernæst evaluerede vi den motoriske del: Mobilitet, sprog og finmotorik og til sidste det sociale. Christoffer kunne selv vise alt det motoriske og det var afslørende, hvorledes han slet ikke beherskede helt fundamentale krydsmotoriske øvelser. Christoffer oplevede det ikke som en test, men bare som noget leg og pudsige opgaver. Den funktionelle diagnose kom herefter til at se sådan her ud:

Syn                       Manglende samsyn og perifert syn.
Høre & forstå    Reagerer sensitivt på lyde og føler sig ikke tilpas i et støjende miljø.
Følesans             Reagerer sensitiv på berøring.
Lugt og smag    Normal.
Mobilitet             Kryber ikke, går ikke i krydsmønster, går ikke på trappe og slår ikke kolbøtter.
Sprog                   Taler ikke rent med dyb respiration.
Finmotorik         Normal.
Socialt                 Er ikke opsøgende, kan ikke forsvare sig og tåler ikke kritik og beskeder.

Programmet starter

Vi kørte opløftede hjem imens Larz lavede programmet, som vi så modtage dagen efter, hvor vi i telefonen gennemgik det hele. Vi ændrede også kosten med vægt på uforarbejdet mad uden sukker, gluten, mælk og kemi og vi var motiverede alle sammen.
Træningsintensiteten blev øget uge for uge, og inden vi så os om, var vi på fuldt program. Nogle dage var Christoffer udfordret, han synes det var hårdt og uretfærdigt at han skulle træne hver dag, men ret hurtigt fik vi ændringerne i hans hverdag at se.
Han sov inde på sit eget værelse efter 9 dages træning og stillede selv vækkeuret og gik i bad hver morgen og lavede selv sin morgenmad.
Christoffer bidrog positivt ved aftensmaden og gik ikke fra bordet før os andre. Tidligere gik han fra bordet med det samme han var færdig for at “få ro”, som han sagde. Før i tiden gik de fleste eftermiddage med computerspil, nu ser vi ham lave andre ting såsom at spille spil med os og spille bold i haven, og han tilbringer generelt mere tid iblandt os.
Han lærte det analoge ur at kende, og fik bedre tidsfornemmelse og blev mere mobil, lærte blandt andet at sidde i hug i forbindelse med kolbøtterne, hvilket han ikke kunne inden vi startede.
Han blev glad for svømning og kom hjem og fortalte at han nu tør springe i vandet. Han tør flere ting, og er generelt blevet mere modig.
Socialt er han selv blevet opmærksom på, at han har lyst til at være sammen med jævnaldrende.

Midtvejsevaluering

Tre måneder senere, hvor vi lavede Midtvejsevaluering, var vi godt på vej. Han havde lært alle de færdigheder han ikke kunne på konsultationen og der var stor fremgang over hele linjen.
Christoffer havde mere overskud, og virkede generelt mere glad. Der kom mere grin og sjov ind i hverdagen, og hans humor vendte tilbage. Ligesom hans skolekammerater gav udtryk for, at hans gang var ændret og han var blevet bedre til at løbe.
Efter sommerferien tog alting fart. Han sagde at han følte sig stærkere. Han har lært at sige pyt til ting, der før kunne gå ham på.
I oktober var det tid til at slut-evaluere på det første halve år. Efter en times telefonsnak med Larz kom vi frem til at Christoffers hjerne var fuld modnet, men for at være helt sikker besøgte vi Larz en sidste gang og så han ved selvsyn kunne konstatere, at Christoffer var der, hvor han skulle være og det var han.
I april var hans neurologiske udvikling på 72 procent. På det halve år havde han indhentet de sidste 28 procent, hvilket i sig selv er et ryk på 333% i hans neurologiske tilstand.
Larz har anbefalet os at fortsætte med at løbe, krybe og kravle i nogle måneder endnu, men Christoffer giver selv udtryk for, at han ikke vil være doven og “falde hen”, men vil gerne holde motivationen.
Vi skal til samtale på specialskolen i løbet af næste måned for at få en snak om Christoffers fremtidige skolegang. Vores tanker går i retning af en normal skole af den ene eller anden karakter.
Vores familie og venner kan se at Christoffer er forandret. Han er gået fra at være en guidet dreng, til en selvstændig dreng, der har mod på flere ting i livet.
Ja, det har været hårdt for særligt Christoffer og dels resten af familien, men det har også været sundt for ham at blive udfordret på et helt andet plan end han var vant til, men uanset hvad, ville vi gøre det igen.
Det kræver økonomi, vedholdenhed, deltidsarbejde for en tid og en masse omsorg og kærlighed når det hele bliver for presset, men når vi ser hvilken dreng, der gemte sig inde bag ved den umodne hjerne, har det været alle de hårde træningstimer værd.

 

Spørg Hjernetips.dk

Ring på 70 20 60 27 (10-12 og 17-18).

Eller send os en e-mail, hvis du har spørgsmål.

dashed

Christof_efter.jpg
Den glade familie med guld-drengen.

dashed

Christof_Larz.jpg
Larz Thielemann ønsker Christoffer tillykke med det flotte resultat. Et nyt liv venter.

dashed

Christof_fodbold.jpg
Der skal stadig spilles en masse fodbold. Christoffers fysisk, syn og teknik er idag på et højere niveau, så nu kan han bedre være med.

dashed

Royal_run.jpg
Et halvt år efter programmets ophør gennemførte Christoffer Royal Run på 5 km sammen med faster Heidi.

dashed