SKREVET AF EMILS MOR
Emil har haft en udfordrende start på livet.
Da han begyndte i 0. klasse blev det tydeligt for os, at han havde meget svært ved at koncentrere sig og at holde sit fokus i undervisningen. Vi havde brug for hjælp til at finde en vej til at støtte ham på og søgte derfor på nettet.
Neuropraktiker Larz Thielemanns hjemmeside www.hjernetips.dk tiltalte os så meget at vi anskaffede hans bog ”Sådan hjælper du dit barn med særlige behov”. Vi så meget genkendelse i de beretninger og eksempler, der var beskrevet i bogen og vi blev inspirerede, lettede og begejstrede over, at vi kunne gøre noget selv. Det gav meget mening for os, at der skulle træning til, da hjernen ikke var nok modnet i starten af Emils liv.
Emil var ellers en kvik, charmerende og aktiv dreng. Han sagde, at han gerne ville holde fokus og samarbejde, men i praksis kunne han det ikke. Vi havde et inderligt ønske om, at han skulle trives i skolen, få kammerater og opbygge flere sociale færdigheder.
Så vi besluttede at få en konsultation hos Larz Thielemann og komme igang med programmet.
Han var generelt blokeret i forhold til indlæring, samarbejde og koncentration og havde svært ved at holde fokus, da han meget nemt blev afledt.
• Han kunne ikke høre en besked og omsætte den til handling.
• Han var meget længe om at spise, klæde sig på, lave opgaver i skolen og komme fra det ene sted til det næste.
• Han kunne ikke huske, hvad han lavede i går eller tidligere samme dag.
• Han var meget sensitiv på sin hud, hænder og fødder.
•Han var meget sensitiv på sin hørelse.
Efter mødet med Larz kørte vi hjem med en masse input og et 2-3 timers dagligt træningsprogram, som skulle holdes. Også i weekenderne og i ferierne. Det krævede nogle dybe vejrtrækninger, både hos os voksne og hos Emil. Vi var spændte og berørte over, at der var en vej at gå.
Vi var motiverede og indstillede på at opretholde en positiv disciplin.
Jeg og Emil bor i et stort bofællesskab med 45 andre mennesker i alle aldre. Et team på 8 mennesker har støttet op og hjulpet med de forskellige træningsopgaver.
Emils daglige træningsprogram så således ud:
• Krybe.
• Kravle.
• Løbe.
• Gå på trappe uden at kigge ned.
• Kaste og gribe bolde.
• Slå kolbøtter.
• Taktil stimulering.
• Lydstimulering.
• Undervisning med intelligenskort.
Efter planen skulle vi starte blødt op med programmet og så øge varigheden og intensiteten af øvelserne hver uge, indtil vi var oppe på målsætningen efter 6-8 uger.
Efter 1 måned kunne vi skrive til Larz Thielemann, at Emil var med på alle de nye tiltag med den fysiske træning, kostændringer og stimuleringsprogrammet. Han ville gerne modne sin hjerne og blive bedre til at holde fokus. Vi trænede 2½ - 3 timer hver dag efter skole.
For at dette rent praktisk kunne lade sig gøre, havde vi aftalt med skolen, at Emil stoppede i SFO, så vi kunne hente ham klokken 12 hver dag.
Emil gjorde hurtigt store fremskridt med læsefærdigheder og følesansen.
Indtil da var det et stort problem, at bukserne strammede, blusens tøjmærke kradsede. Det var nærmest et mareridt at få sokker på hver dag og næsten umuligt at få solcreme på. Der har naturligvis været dage med konflikter og kampe, hvor Emil var i trods, sur og frustreret, men det har været en del af modningsprocessen at tage det hele med og Emil gik altid glad og opløftet fra dagens træning.
Efter syv måneders træning er Emil blevet meget bevidst om sin krop og de uanede ressourcer, som han har til rådighed. Han har som regel været motiveret, positiv, engageret og glad for programmet.
Han trives nu i 1. klasse og glæder sig til at komme i skole hver dag.
Dagen starter kl 6.30 med en 2,5 km løbetur. Det er han blevet superglad for og han er vågen og tilstede inden skolestart.
Efter skoletid træner han fortsat og vi har ændret programmet, så Emil stadig bliver udfordret uden at det er det oprindelige neurologiske program. Blandt andet træner han bordtennis og er begyndt at lave gymnastik og intervaltræning, som han nyder meget.
Han er i forløbet vokset både fysisk og psykisk og hans hjerne er modnet, som vi håbede, da vi startede, og han har fået styrket sit selvværd. Han er i dag stolt og bevidst om sin indsats.
Emil har også fået en langt bedre kropsbevidsthed, bedre motorik, er mere fleksibel og har lettere ved at lære nyt. Desuden er hans udholdenhed gået fra 0 til 100. Noget han vil profitere af resten af livet.
Det har været meget opbyggeligt at have træningsprogrammet, som noget konstruktivt at være sammen om. Vi er meget taknemmelige for de input Larz Thielemann har givet både Emil og os voksne.