Historien om Emil Sørensen
Emil var en dreng, der havde svært ved at være i verden, i skolen og derhjemme. Han havde en angst, der var så svær, at han ikke ville med nogen steder, han brød sammen dagligt af overstimulering og stress, hans nervesystem var højaktivt og han reagerede voldsomt på de mindste krav eller ændringer i dagligdagen. Systemets svar var at give ham diagnosen ADHD med dertilhørende medicin.
SKREVET AF MOR BIRGIT SØRENSEN
Vi er ret sikre på, at det at blive født for tidligt, blive forladt, være indlagt de første tre måneder af livet og herefter en manglende stimuli på børnehjem samt adoptionen, har påvirket ham med tidligt omsorgssvigt og givet ham de udfordringer han havde. Det var en hård start på livet.
I skolen blev det for alvor svært. Han flakkede meget med øjnene og havde dårlig øjenkontakt. Når han blev træt blev det ene øje dovent og gled ud. Senere fandt vi ud af at det skyldtes manglede samsyn og den manglende neurologiske modning generelt, men han havde heller aldrig kravlet.
Taktilt mærkede han sig selv dårligt. Da han var lille mærkede han ikke hvis han faldt og slog sig. Det er bedre nu, men han kan stadig blive forskrækket og fare op, hvis noget eller nogen pludselig rørte ham. Om natten søgte han meget nær kontakt. Man kan sige at min mand sov med ”rygsæk” i mange år og han vil stadig gerne helt tæt på os i søvne. Han kunne heller ikke mærke sult, eller varme/kulde. Han skruede meget op for varmen på vandet når han gik i bad, kunne glemme en jakke når det var koldt, svedede ikke, hvis det er meget varmt osv.
Han var ikke specielt kræsen, men det var måske egentlig fordi han ikke kunne smage maden? Han ville gerne have salt på maden, og gerne lidt for meget. Som lille havde han sutte reflekser (brugte ikke sut, men suttede på tungen) havde svært ved ”fast” mad, som fx at bide i æbler, brød el.lign. og vil stadig helst have det skåret ud i mundrette bidder. Først de seneste år er han blevet bedre til at spise kødstykker der ikke er farsagtige, førhen tyggede han indtil det var helt tørt, og kunne ikke synke det.
Han har aldrig ”gidet” perler, Lego, tegne, male eller lignende. Hvis han tegnede noget var det stadig i tændstikkemands-kategorien. Han ville helller ikke bruge kniv og gaffel og var meget akavet med det. Han havde også svært ved at gribe en bold, men det skyldtes hovedsageligt hans dårlige samsyn fandt vi ud af. Kunne heller ikke rive tape af, knappe knapper og så videre. Så her var faktisk en del udfordringer da vi begyndte at tænke over det.
Når vi gør dét, der føles rigtigt i hjertet
I dag er en STOR dag. For det er præcis seks måneder siden vi tog den bedste beslutning vi noget sinde har gjort, nemlig at starte på NTS programmet.
Inden da havde Emil som beskrevet før haft det svært med at være i verden. Han blev udredt på børnepsyk og fik diagnosen ADHD, han havde en angst, der var så svær, at han ikke ville med nogen steder. Han brød sammen dagligt af overstimulering og stress, hans nervesystem var højaktivt og han reagerede voldsomt på de mindste krav eller ændringer i dagligdagen.
Mange ting gik i stykker, både fysisk og indeni. Hele familien havde ondt i hjertet af at se, hvordan han kæmpede. Vi fik hjælp af en psykolog, og det gjorde en forskel på angsten, men da vi startede på NTS-programmet fik vi endnu flere og bedre resultater – det er så VILDT!
Det har været hårdt, men det var hårdere før. Og vi ville gøre det igen, hvis det skulle blive nødvendigt. For programmet har modnet Emils hjerne så meget, at han i dag blev afsluttet på børnepsyk og ikke mere får medicin mod ADHD.
Han er glad, har overskud og ikke mindst mod på alt i livet. Det er altså bare fantastisk. Intet under, at mor her har en lille tåre i øjenkrogen af stolthed og glæde over vi er kommet så langt. Vi kan nu have en god hverdag uden medicin. Det føles som et ton, der er taget af mine skuldre, fordi han har det godt. ️
Læren af disse seks måneder må være, at vi selv kan skabe de positive forandringer i livet, når vi gør dét, der føles rigtigt i hjertet, men det kræver, at vi ofrer lidt af os selv, er aktører og handler på det vi tror på. Så er miraklet måske lige rundt om det næste hjørne. ❤️
Spørg Hjernetips.dk
Ring på 70 20 60 27 (10-12 og 17-18).
Eller send os en e-mail, hvis du har spørgsmål.
Emil får sin velfortjente guldmedalje efter seks måneder på programmet. Hans hjernen fungerer nu som alle andres og han kan passe sin skole, sport og venner.