Indlæringsvanskeligheder


De fleste børn trives og har det godt i skolen, men der er desværre en relativ stor gruppe, der ikke trives eller nyder skolegangen. Det er børn, der har vanskeligheder med at modtage helt grundlæggende læring. Ifølge Pisa-undersøgelser forlader hver femte elev folkeskolen uden helt basale læse- og regnekompetencer.

Børn med generelle indlæringsvanskeligheder udviser naturligvis ringe motivation, fordi de har betydelige vanskeligheder med læring og koncentration i stort set alle skolefag. De er havnet i en negativ spiral, hvor test og nederlag forstærker et i forvejen lavt selvværd.

Selvom vi har et af verdens dyreste skolesystemer lærer 20 procent af eleverne altså ikke at regne og skrive godt nok til at få en faglig eller videregående uddannelse.

Det skriger til himlen, men hvad handler det om? Er det på grund af dårlige lærere? Er undervisningssystemerne forkerte? Eller er danske børn bare dummere og dårligere  begavede end andre børn i verden?
I bund og grund tror jeg ikke, at det er læreren, pædagogikken eller metodikken, der er afgørende for at barns læring. Det er barnets hjerne derimod. En velfungerende hjerne er i stand til at lære alt muligt.

Selvfølgelig vil en god metode og en dygtig engageret skolelærer være en medvirkende årsag til god læring, men en god hjerne vil ikke være afhængig af en særlig pædagogik eller et andet menneskes evne til at lære fra sig. Den vil opfange og forstå ordenes betydning og matematikkens logik ved simpel præsentation.
Den raske velfungerende barnehjerne lærer for eksempel sprog udelukkende ved at høre og gentage. Vi underviser jo ikke små børn i sprog.

Indlæring sidder i øjet og øret

Synet er uden sammenligning menneskets vigtigste kompetence og synsproblemer afføder altid en lang serie af problemer, for eksempel i forhold til skolegang, undervisning, læsning og sociale kompetencer. Det handler først og fremmest om samsyn.
Samsynet er den måde, hvorpå øjnene arbejder sammen, de konvergerer. Når vi mennesker bruger vores øjne modtager hjernen samtidigt et billede fra hvert øje. Og er synet normalt smelter hjernen de to billeder sammen. Derfor er samsynet vores vigtigste kompetence når vi læser. Ordblinde eller børn med vanskeligheder i skolen er ofte børn med samsynsproblemer.

Populært sagt, kan man sige, at børn med manglende samsyn »ser i firkanter«, hvor børn med et normalt samsyn »ser i trekanter«.

Lad os som eksempel forestille os et veldækket middagsbord. Det firkantede syn vil se det meste på bordet lige godt eller lige skidt, afhængig af problemets størrelse. Det raske trekantede syn vil differentiere og fokusere mest på den genstand, som hjernen har tænkt sig at studere. Vælger barnet at se på kniven, vil den fremstå knivskarp – så at sige. De omkringliggende genstande vil blive sløret, som når man stiller skarpt med et linsekamera. Prøv selv.

Kig på en bog i reolen – stil skarpt på en bestemt bog – og de andre ved siden af vil forsvinde og blive slørede. På den måde vælger hjernen at bruge al sin styrke på det, som er vigtigt.

Måske har du mødt børn, som er svære at opnå øjenkontakt med. Det kan naturligvis skyldes generthed, men det er oftest børn med samsynsproblemer. De har svært ved at stille skarpt og undlader derfor øjenkontakt med andre mennesker. Disse børn tegner heller ikke og skriver med en uhjælpelig håndskrift. Ligesom de heller ikke kan gribe en tennisbold.

Det er præcis det samme, som gør sig gældende for børn med lydsensitivitet og manglende filter til at lukke ned for uvæsentlig lyde og larm. Sådanne børn vil tage alle lyde ind på én gang uden evnen til at stille skarpt på dét de lige præcis ønsker at høre. Sådanne børn fungerer bestemt ikke godt i en skoleklasse eller i grupper med mange andre børn.

Når det sensitive barns lydbillede er overstimuleret, vil det føle sig utilpas, forvirret og urolig. De har svært ved at modtage kollektive beskeder eller koncentere sig.

Dette vil påvirke barnets selvværd og de har meget brug for hjælp og opbakning, for at blive ved med at tro på sig selv, når de oplever nederlag eller vanskelige udfordringer og får en følelse af at være forkert.

Det er vigtigt at bemærke, at et særligt lydsensitivt barn ikke bare kan tage sig sammen og være mindre sensitiv.

På baggrund af erfaring og evidensbaseret praksis er det altså min klare overbevisning, at mange børn, der har vanskeligheder i skolen døjer med samsynsproblemer og lydsensitivitet og desværre har en stor del af disse børn ovenikøbet begge problemer at slås med.
Så når et barn ikke kan koncentrere sig, er det måske fordi det larmer og rumsterer i hjernen. Og når det samme barn ikke kan se ord og tal ordentligt, skriver grimt og har svært ved at gribe og sparke til en bold – er der så noget at sige til, at det barn hader at gå i skole?

Er specialskole en god løsning?

Når det opdages at dit barn ikke trives eller fagligt ikke kan følge med, så begynder lærerne forståeligt nok at hviske ord som, lav IQ, retarderet, og nævner diagnoser og måske inddrages en psykolog. Lærerne er fortvivlede og afmægtige, for de er skolelærer og ikke terapeuter og behandler. Jeg forstår godt deres frustration. Derfor kommer andre fagfolk på banen og det kan ende med et tilbud specialundervisningen, hvilket kan være nødvendigt i visse tilfælde, men her må vi som forældre være kritiske og spørge om det nu er den helt rigtige løsning. Man får at vide at her får børnene den rette hjælp, professionel specialundervisning og det helt rette læringsmiljø. Her lærer børnene det de skal og kan flyttes over i normalskolerne igen.

Faktum er bare, at stort set ingen børn flyttes over i det normale skolesystem, så de kan få en uddannelse og fortsætte med at få en ungdomsuddannelse.

I 2019 var det 3,7 procent. Både skolelederen og den pædagogiske lektor indrømmer også, at flertallet af børn fra specialtilbudene, på grund af deres forskellige udfordringer, ikke har mange muligheder for at kunne begå sig på hverken ungdomsuddannelserne eller på arbejdsmarkedet. Kun 8 procent fra specialklasser og skoler får en ungdomsuddannelse.
Der findes mig bekendt ingen statistik, der kan kortlægge disse børns videre skæbne, men når et ungt menneske i det moderne Danmark ikke har en uddannelse og måske også døjer med læsning, regning og it-færdigheder. Men der skal ikke den store fantasi til at forestille, at det bliver overordentligt svært at få et arbejde og forsørge sig selv.

Hvad kan der ellers gøres?

Hjernen indeholder milliarder af hjerneceller, nervebaner og forbindelser. Sammenholder man denne information med at hjernen er »plastisk«, danner der sig et mønster af muligheder og håb for det udfordrede barn med særlige behov.
At hjernen er plastisk betyder, at den er i stand til at reparere sig selv, kaldet neuroplasticitet. Det vil sige at hjernen, som reaktion på fejl og forstyrrelser, reparerer sig selv. Dette sker i alle hjerner uafbrudt. Neurologisk træning går derfor i al sin enkelthed ud på at stimulere og træne den neurologisk svækkede hjerne til at videreføre denne selvreparerende proces til det optimale niveau. Læs mere i kapitlet om neurologisk træning og stimulering.
For børn er motorisk og sensorisk træning naturligvis meget vigtigt, men for børn med særlige behov er det alt afgørende. Det skal ske via programmer og øvelser med krydsbevægelser, der skaber neurologisk vækst i hjernen. Det kan være ved at krybe, kravle, løbe eller ved at stimulere sanserne. Det neurologiske træningsprogram (NTS) indeholder mere end 50 forskellige øvelser og kunsten er at finde de helt rigtige øvelser til det enkelte barn. Dette sker via en funktionel diagnose i e tæt samarbejde mellem terapeut, forældre og barn.

Familien er svaret

Der findes ingen trylleformular til at hjælpe og behandle disse børn, men det kan lade sig gøre, hvilket mange historier her på siden fortæller om. Det kræver imidlertid hårdt arbejde og en særlig indsats af jer forældre.
Men hvordan i alverden kan jeg bede jer hårdtprøvede forældre om at yde en ekstra indsats og tage endnu mere ansvar, midt i alle hverdagens gøremål, møderne og fortvivlelsen?
Det kan jeg, fordi I er barnets kød og blod. Ingen andre i denne verden elsker jeres barn så højt som I gør. Og ingen vil gøre så meget for jeres barn som I vil, hvis I vel at bemærke fik den rette viden og de rigtige værktøjer. Jeg ved, at vidste I præcis, hvad I skulle gøre, så havde I allerede gjort det. Mangel på ressourcer vil være en barriere, tænker du måske? Men mangel på ressourcer er ikke en permanent tilstand, der ikke kan forandres. Ressourcer og energi kan vokse i os mennesker og kan komme i uanede mængder. Det handler i første omgang om at få de små første sejre. At se sit barn forbedre sig og en udvikling i en mere positiv retning. Derfor handler det om at mobilisere denne styrke og tage ansvaret for sit eget barn.
Behandling af børn med særlige behov er altså muligt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at målet for indsatsen skal være at modne de grundlæggende funktioner i hjernen, og ikke blot afhjælpe de værste symptomer.
Få mere at vide ved at skrive til info@hjernetips.dk eller ringe på telefon 70 20 60 27 (10-12) og 17-18).

 

Skrevet af neuropraktiker  Larz Thielemann, 2010. Redigeret 2022.

 

 

Familien er svaret

Det kræver imidlertid ikke nødvendigvis en doktorgrad eller et langt psykologi-studium for at behandle disse børn. I langt de fleste forhold er mor og far de bedste til dette. Kontakten med velfunderede kærlige voksne kan være et forløsende fristed, i forhold til samvær med børn i en institution med kaos og larm.

Små enheder er altid det bedste sociale rum for børn med psykiske og neurologiske udfordringer. Det mindste rum i samfundet er hjemmet og familien.
Her kan vi forældre tage de nødvendige foranstaltninger i forhold til en meningsfuld opdragelse, god kost samt udfordre deres ofte høje begavelse. Intellektuel stimulering er et helt afgørende element i behandling af børn og unge med denne slags problemer.

Fysiske øvelser og krydsbevægelser med mange gentagelser er også medvirkende til at eliminere ADHD og organisere hjernen. Kryb og kravl er med til at organisere de underliggende dele af hjernen, som netop styrer spontan aggression, søvn, appetit og reaktion på lyde, støj og stress.

Sociale programmer kan også hjælpe med at strukturere og organisere hverdagen og give barnet en naturlig plads i familien, hvor alle skal hjælpe og respektere hinanden.

Det er derfor vigtigt at være bevidst om at hjernen styre alt hvad vi foretager os, men der den ikke organiseret eller modnet som den skal, kommer der abnorme og mærkelige symptomer heraf. Det derfor vigtigt at målet for behandlingen skal være at eliminere de grundlæggende problemer i hjernen, og ikke blot afhjælpe de værste symptomer med pædagogik, terapi eller medicin.

Er du og din familie udfordret i forhold til ADHD eller ADD, så kontakt Hjernetips.dk og få hjælp.

- See more at: https://hjernetips.dk/adhd-og-add#sthash.f2RAG8fj.dpuf

Spørg Hjernetips.dk

Ring på 70 20 60 27 (10-12 og 17-18).

Eller send os en e-mail, hvis du har spørgsmål.

dashed

skole.jpg

Indlæring, hukommelse og koncentration er tæt forbundet med syn og hørelse.

dashed

Sensitiv_cyklus1.jpg

Den gode skolegang handler om at give barnet forudsætninger for læring, at hjernen har automatiseret handlinger i hjernen.

dashed

Uddannelsesstatestik for elever efter 9 år i specialklasse

Uddannelse.jpg

dashed

Elever, der går fra specialtilbud til normalskole

Folkeskole.jpg

dashed

Bogerne.jpg

Det hele starter med disse to bøger. Klik på billede.

dashed