Konfrontatorisk terapi

For nogle år siden stødte jeg på fænomenet “therapeutic confrontation”, da jeg ledte efter noget inspiration til at hjælpe en dreng med særlige udfordringer indenfor autisme spektret. Da jeg læste artiklen, var min første tanke: Jammen hov, det er jo dét vi gør med den neurologiske træning og stimulering. Det er slet ikke noget jeg har opfundet. Det har jo været kendt lige siden arternes oprindelse.

 

Det var Homo Erectus, der opfandt ilden ved blive ved og ved med at konfrontere ønsket om at skabe varme for op mod 2 millioner år siden, hvilket ligefrem fik datidens menneskehjerne til at vokse. Og det er ved konfrontation, at vi alle har lært at gå. Vi har slået os og faldet i hundredvis af gange, men vi blev ved og til sidst er det lykkedes.
Det er min erfaring, at man kan behandle de fleste fysiologiske og neurologiske udfordringer ved trinvis at udsætte barnet for det, det frygter eller ikke magter. Derfor udtrykket konfrontatorisk terapi. I starten skal det være så let, at barnet relativt nemt kan nå målet og derved opleve at få succes og lyst til at prøve igen.

Normalitet er målet

Når man tænker på ordet »konfrontation« handler det ofte om krig, magt og uenigheder, men det er meget mere end det og faktisk et begreb vi bruger hver eneste dag i vores familie, vennekreds eller på arbejdspladsen. I bund og grund handler det om at konfrontere et problem. Se virkeligheden i øjnene, tage tyren ved hornene og få gjort noget ved det.
Konfrontation er indarbejdet i hele min måde, hvorpå jeg rådgiver og udarbejder øvelser og behandlingsprogrammerne. Sammen med forældrene og barnet selv laver vi en funktionel diagnose, der via en Neurologisk Profil klarlægger barnet udfordringer ned til mindste detalje. Vi identificerer manglende adfærd og mangelfulde egenskaber, hvorefter jeg kan udarbejde et program med en række øvelser, der først beskriver hvordan øvelsen skal laves, hvor længe og med hvor mange gentagelser.

Det lyder måske simpelt og ordinært, men intet sted i den neurologiske og psykiatriske behandlingsverden bruger man denne metode. I et vist omfang konstaterer man ganske vist de forskellige udfordringer, men der vil aldrig blive udarbejdet et holistisk individuelt behandlingsprogram. Ganske enkelt fordi de fleste neurologiske og psykiatriske lidelser betragtes som umulige at behandle. Derfor udarbejdes der ikke behandlingsprogrammer, men anbefalinger til hvordan barnet bedst mulig kan leve med sine problemer, lidelser og handicap. Det handler i princippet om, hvorledes man indretter tilværelsen med støtte, isolation, hjælpemidler og medicin, så barnet kan få et tåleligt liv på trods af et hav af psykiske og neurologiske udfordringer.
NTS og den konfrontatoriske terapi vil den modsatte vej. Vi skal behandle og eliminere barnets problemer og udfordringer, så det kan fungere i den virkelige verden på lige fod med andre børn.

Eksemplet lydsensitiv

Den mest udbredte lidelse blandt børn med særlige behov er lydsensitivitet. De placeres indenfor diagnosen “særligt sensitive”. Disse børn hører for godt. De mangler den sofistikerede mekanisme, der kan skrue ned for uvedkommende støj og larm, hvilket gør, at de har meget svært at fungere i en børnehave eller skoleklasse.
Derfor foreslår jeg at lave et lydprogram bestående af forskellige genstande, der kan lave høje lyde og på den måde konfrontere barnet med lyde hjernen ikke tåler. Det kan være to stykker træ, en klokke, båthorn, dommerfløjte, båthorn, kagefad (tabes på gulvet) eller noget helt andet. Barnet stimuleres 10 gange dagligt med en lyd. Det er vigtigt, at man bruger forskellige genstande og undgår at vise genstanden for barnet. Hjernen vil straks gå i gang med at analysere, hvilken genstand der skabte lyden. På den måde er det ikke kun en auditiv  øvelse for midt- og mellemhjernen, men også en lille quiz for hjernenbarken.
Dette vil sammen med øvrige motoriske øvelser og særlige musikfiler stimulere og normalisere hjernen og dermed hørelsen.

Kræsne børn skal konfronteres

Et stort studie udgivet i det videnskabelige tidsskrift »Appetite« i juni 2017, hvor mere end 300 danske, franske og engelske børn medvirkede, fortalte noget ganske interessant.
Børnene blev introduceret for artiskokmos, noget færreste børn bryder sig  om. De skulle præsenteres for denne besynderlige mos mellem tre gange dagligt over fem dage. Ikke nødvendigvis spise det, men de skulle se, dufte og lige smage lidt med tungen.
Efter de fem dage gjorde man status og det viste sig at 60 procent af børnegruppen spiste artiskokmosen og en stor del spiste noget af mosen.
Alt i alt viste undersøgelsen, at 84 procent af børnene ændrede spisemønster ved at blive konfronteret konsekvent med en fødevare de ikke på forhånd kunne lide.
Har dit barn særlige behov og har du lyst til at gøre noget effektivt ved det, så kontakt Hjernetips.dk og få hjælp. Du er også velkommen til at ringe direkte til mig på telefon 70 20 60 27 (9-12).


Skrevet af Larz Thielemann, november 2020.

Konfrontatorisk terapi

Spørg Hjernetips.dk

Ring på 70 20 60 27 (10-12 og 17-18).

Eller send os en e-mail, hvis du har spørgsmål.

dashed

Lea_Gribe_web.jpg
Lea havde ikke samsyn og kunne ikke gribe en bold. Derfor begyndte vi at konfrontere hende med problemet ved at kaste og gribe bolde. Først en fodbold, så håndbold og til sidst en tennisbold. Nu griber hun fint og har samsyn.

 

dashed

Vi skal ikke lære børn at leve med deres problemer og udfordringer, tværtimod skal de behandles og elimineres, så børnene kan fungere i den virkelige verden på lige fod med alle andre børn.
            --- Larz Thielemann

dashed