Meget af den forskning der foreligger er naturligt nok, foretaget sammen med små børn, men efter 20 års empirisk forskning og erfaringer med neurologisk træning og stimulering, kan vi med stærk overbevisning og i hundredvis af eksempler konkludere, at kryb og kravl har samme effekt på større børn og sågar også voksne, som på små børn.
At krybe er at ligge på maven og bevæge sig fremad med fuld hovedkontrol i et krydsmønster, hvor venstre arm og højre ben bevæger sig fremad, hvorefter hjernen modnes i pons med følgende neurologiske udvikling:
Integrering af primitive reflekser I krybeposition stimuleres helt basale færdigheder og for den lille baby er det den første bevægelse og et møde med en helt ny verden. For det større barn, der har særlige behov sker stort set den samme grundlæggende modning som ovenstående. Og så er det jo tankevækkende at børn og unge der ikke har krøbet har mange af de samme udfordringer som små babyer.
At kravle er at løfte mave fra gulvet op på hænder og knæ og bevæge sig fremad i et krydsmønster, hvor venstre arm og højre ben bevæger sig fremad, hvorefter hjernen modnes i midthjerne med følgende neurologiske udvikling:
I kravleposition sker en enorm muskeludvikling, især i hænderne, som er vigtigt for udviklingen af finmotorik som at skrive og arbejde med værktøj.
I kravlefasen læres at koordinere de to sider af hjernen, hvor hånden på den ene side og knæet på den anden rammer gulvet på nøjagtig samme tid. Kropsrytme og timing er vigtigt for tænkning og bevægelse.
Samsynet udvikles i kravlestadiet. Blandt andet fordi afstanden fra øjne til gulv er den samme, som når der senere skal læses. Det er tankevækkende, at mange af de børn man kalder ordblinde ikke har kravlet eller kun kravlet i et begrænset omfang. De har alle problemer med samsynet – ikke deres intelligens. I kravlefasen læres også mange begreber, som nær/langt, op/ned, kom/afsted, over/under og ind/ud. Mange af disse begreber har afgørende betydning for fremtidige bevægelsesfærdigheder i den senere læring.
Jo længere babyer kravler, jo bedre er det for deres fremtidige læring. Der er ingen grund til at have travlt med at lære barnet at gå – det er ikke hvor tidligt barnet går, men hvor meget man lærer før man går, der påvirker udviklingen af barnets fysiske, sociale og akademiske funktioner.
Denne artikel beskriver noget af den forskning, der dokumenterer at krybe- og kravlemønstre spiller en meget vigtig rolle i stimuleringen af synet og den gennerelle modning i hjernen med krydsbevægelser.
Forskning udført af et hold fra Institut for Kinesiologi ved San Francisco State University1 satte sig for at undersøge, hvordan udviklingen af en bestemt motorisk udviklingsaktivitet hos babyer, der krøb på maven, påvirkede udviklingen af senere færdigheder. De fandt ud af, at babyer, der krøb på maven med arme og ben hjælper og understøtter den senere oprejste holdning og balanceevner, nemlig styring, pleje af støtteoverfladen og opretholdelse af postural kontrol (nervesystemets evne til regulering af kroppens orientering og stabilitet). Meget af denne læring sker som et resultat af sensorisk information fra især syn, balance og følesans.
Mens barnet kryber læres, hvordan det skal rumme talrige visuelle og rumlige variationer. Med andre ord lærer hjernen at skelne mellem nær/fjern, op/ned, over/under, tænd/sluk, ind/ud og at reagere ved at foretage posturale justeringer. Med kroppen godt støttet af gulvet lærer hjernen barnet at justere kropsholdning uden risiko for at falde og kan finjustere, før de påtager sig den mere risikable opgave at lære at balancere i oprejst stilling.
Yderligere forskning udført af et hold fra Institute for Human Development i Californien2 viste også, at gulvet er en vigtig kilde til information til kontrol af kropsholdning og bevægelse. De antyder, at både kryb og kravl på alle fire er vigtigt for at opnå de grundlæggende færdigheder, da de visuelle budskaber om rummet er knyttet til posturale reaktioner. Interessant nok topper denne synsmæssige kobling omkring 9 måneders alderen – præcis når en baby kravler efter at have krøbet.
Kryb og kravl fremmer ikke kun den sunde udvikling af syn og kropsholdning, de danner også vigtige og grundlæggende nervebaner til mange andre visuel-motoriske opgaver. Hvad vores øjne ser, og hvordan hjernen fortolker disse beskeder, påvirker den slags motoriske reaktioner, som kroppen laver. Et yderligere studie3 har undersøgt betydningen af visuel og motorisk integration i forhold til læring i skolen. Resultaterne fastslog, at gode visuelle og motoriske evner er signifikant relateret til akademiske præstationer hos børn i skolen. Så når babyer kryber og kravler, sætter de de grundlæggende færdigheder på plads for højere ordens tænkning og læring.
Et sidste og ret epokegørende forskningsprojekt (4) gør opmærksom på vigtigheden af oplevelser og muligheder i de tidlige udviklingsår og hvordan disse erfaringer kan påvirke genetiske udtryk. Det har vist sig, at gener har flere potentielle kontakter, som kan tændes eller slukkes, afhængigt af hvilke typer oplevelser et barn har – en proces, der kaldes “epigenetik”, som betyder, at det ikke er generne som sådan, der kontrollerer voresliv. Adfærdsmæssige påvirkninger, kost, tanker, stress og følelser kan således tænde og slukke for vores gener.
Flere af forskerne peger på, at babyer, der kryber og kravler, giver hjernen information, der muliggør visse genetiske muligheder, som gavner senere udvikling og indlæring.
Artiklen er inspireret af Dr. Jane Williams, som er en af Australiens ledende eksperter indenfor børns udvikling.
————
Referencer:
1. Anderson DI, Campos JJ, Anderson DE, Thomas TD, Witherington DC, Uchiyama I, Barbu-Roth MA. (2001). Do Balance Demands Induce Shifts in Visual Proprioception in Crawling Infants? 2019 Jun 20;10:1388. doi: 10.3389/fpsyg.2019.01388. eCollection 2019.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31281282
2. David I Anderson, Minxuan He, Paula Gutierrez, Ichiro Uchiyama, Joseph J Campos (2019). Responsiveness to terrestrial optic flow in infancy: does locomotor experience play a role? Human Movement Science. 25(1):4-17
https://psycnet.apa.org/record/2006-02330-002
3. Taylor Kulp, M. (1999). Relationship between visual motor integration skill and academic performance in kindergarten through third grade. Optometry and Vision Science. 76(3):159-63.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10213445