Mælke-intolerance

Langt om længe begynder forskere at tale om mælke-intolerance, som et reelt problem for mange børn.
Listen over mælkerelaterede sygdomme er alenlang: Hyperaktivitet, mellemørebetændelse, kolik, lungebetændelse, astma, ondt i maven, forstoppelse, knogleskørhed, kræft og mange mere.

AF LARZ THIELEMANN

Det er vigtigt at bemærke, at børn med mælke-intolerance ikke har mælke-allergi. Men casien-protein og laktose påvirker deres biologiske system og dermed også hjernen på en negativ måde, hvilket har store konsekvenser for børns udvikling. Derfor skal vi i en periode hjælpe dem med en sund og spændende kost uden mælkeprodukter.

Mælk er til kalve

Det hyppigst fremsatte argument for, at vi skal indtage vores daglige mælk, er mælkens egenskaber til at sikre knoglemasse på grund af det høje indhold af kalk (calcium). Mælk indeholder rigtig nok calcium, men langt mindre end fx hyben, mandler, grønkål og spinat, men fordi mange børn ikke får nok D-vitamin og magnesium, som bærer kalken ind i knoglerne, optages mælkens kalk ikke i kroppen. Det kunne være forklaringen på hvorfor Nordiske lande topper listen af lande med stor knogleskørhed, selvom vi drikker meget mælk.

En ting er, at mælk ikke bidrager til øget sundhed og børns vækst, den er i mange tilfælde decideret skadelig. Det skyldes først og fremmest tre nedenstående forhold.

Pasteuriseret mælk

Pasteurisering er en proces, hvor man opvarmer mælken for at dræbe bakterierne og det betyder at alle enzymer i mælken ødelægges. Mælken bliver erklæret pasteuriseret, når det ikke længere er muligt at finde enzymer. Men pasteurisering dræber ikke kun enzymerne, som er vigtige komplekse proteiner, men ødelægger mange af de vigtige proteiner, umættede fedtsyrer, vitaminer og reducerer tilgængeligheden af mineraler.

Så efter pasteuriseringen er mælken til alle formål essentielt set dødt, men det belaster din krop, fordi din bugspytkirtel er nødt til at producere masser af fordøjelsesenzymer for at fordøje og absorbere den døde mælk.

Mælkesukkeret laktose

En anden problemstilling handler om laktose, også kaldet mælkesukker. Det er et sukkerstof, som findes i mælkeprodukter. Dette stof kan give laktoseintolerance, som er en tilstand, hvor man får mavesmerter, diarré og oppustethed på grund af manglende evne til at fordøje laktose. Organismen kan simpelthen ikke kan optage dette mælkesukker fra maven og tarmkanalen, hvorefter mælkesukkeret vil gære i tarmen og forårsage en lang række ubehagelige symptomer. Børn med kolik kan have kan have dette problem, men også andre og større børn døjer med mælkesukker.

Mælkeproteinet kasein


Allerede i 1980'erne skrev overlæge K. L. Reichelt fra Rigshospitalet i Oslo, hvordan peptider (et morfinlignende stof) fra mælkeproteinet casein (og gluten fra hvede) kan isoleres i urinen hos autister. Peptiderne minder så meget om centralnervesystemets egne signalstoffer, at de forstyrrer biokemien, der ligger til grund for vores sanser, følelser, indlæring, tale med mere.

Et protein skal nedbrydes af fordøjelsesanzymerne fra spyt, mavesæk, bugspytkirtel og tyndtarm og omdannes til aminosyrer og indgå i kroppens almindelige biokemi ligesom alle andre proteiner. Faktisk skal de spaltes helt ned til dipeptider, der består af to sammenhægtede aminosyrer. Hvis disse proteiner ikke nedbrydes, lever de sit eget uforpligtende liv i tarmen og kan forvolde stor skade. Hvis fordøjelsen er svækket, hvilket den er hos mange børn med neurologisk svækkelse, spaltes gluten og casien proteinerne ikke helt ned til dipeptider. I stedet kan der dannes neuropeptider. Disse neuropeptider kan føres fra tarmen ud i blodbanen til hjernen og forvolde stor skade.

Den voldsomme stigning af børn med neurologiske udfordringer som ADHD og autisme, har skabt endnu flere mælke-intolerante. På grund af den manglende modning i hjernen har disse børn også fysiologiske problemer, hvilket kommer til udtryk i dårlig fordøjelse og tarmflora, nedsat immunforsvar, utætte tarme og derfor intolerance overfor gluten og casien.

Hvis du gerne vil have en præcis måling af dit barns tolerance overfor bestemte fødevarer, heriblandt casein og gluten kan du kontakte et specialiseret laboratorium. Spild ikke tid på lægens målinger, de er simpelthen ikke grundige nok.

Jeg anbefaler imidlertidig, at gå mere pragmatisk til værks. I stedet for at ofre dyre penge på test og prøver laver I jeres egen undersøgelse ved simpelthen at udelade gluten i en periode på typisk tre måneder. Så vil I være meget klogere og erfare, hvilken effekt en kost uden mælk har for dit barn. Det kan være en grænseoverskridende oplevelse.

Inden du fjerner mælken fra dit barns eller måske hele familiens kost, er det vigtigt at få en ordentlig kostvejledning. Jeg og andre dygtige ernæringseksperter kan hjælpe dig med at sammensætte en alsidig, glutenfri kost med alle de næringsstoffer krop og hjerne har brug for.

Børn der skranter

Den voldsomme stigning af børn med neurologiske udfordringer som ADHD og autisme, er tydeligvis forbundet med vor levevis. På grund af den manglende modning i hjernen har disse børn også fysiologiske problemer, hvilket kommer til udtryk i blandt andet dårlig fordøjelse og tarmflora, nedsat immunforsvar, utætte tarme og derfor intolerance overfor gluten og mælk. Det er ofte en intolerance, der kan være svær at diagnosticere, men ikke desto mindre ser jeg dagligt, hvordan brød og mælk påvirker disse skrøbelige børn på en negativ måde.


Amerikanske forskere taler om en usynlig hjernepåvirkning, som ikke kan ses eller måles, men bare giver manglende sundhed og udvikling. Hvis du gerne vil have en præcis måling af dit barns tolerance overfor bestemte fødevarer, heriblandt mælk og gluten kan du kontakte Nordic Lab. Spild ikke tid på lægens målinger, de er simpelthen ikke grundige nok og vil sandsynligvis ikke afsløre noget som helst.
Jeg anbefaler imidlertid at gå en anden vej. I stedet for at ofre dyre penge på test og prøver, laver I jeres egen undersøgelse ved simpelthen at udelade mælkeprodukter i en periode på typisk tre måneder. Så vil I være meget klogere og erfarer, hvilken effekt en kost uden mælkeprodukter har for jeres barn.
Inden du fjerner mælk fra dit barns eller måske hele familiens kost, er det vigtigt at få en ordentlig kostvejledning. Jeg kan hjælpe jer med at sammensætte en alsidig, mælkefri kost med alle de næringsstoffer krop og hjerne har brug for.

Behandling

Mælke-intolerance kan kun behandles med en kost uden mælk, ost, smør, yoghurt, ymer, is med mere. Det kan være en god idé også at undgå gluten, fordi mælke-intolerance fordi mælk, fordi de ofte følges ad.
Når dit barn er færdig med at drikke modermælk, skal du give det rent vand. Selvfølgelig kan man erstatte komælken med forskellige "mælkedrikke", som rismælk, soyamælk med mere, men det er ikke en sund løsning. At lære sit barn at sætte pris på et rent glas vand er en god investering i sundhed. Lad derefter barnet spise masser af økologiske grøntsager, kød, fisk, æg, nødder, umættede fedtsyrer og tag så et kosttilskud med calcium, magnesium og D-vitamin, så vil vækst og knogler have de optimale betingelser.

Er du stadig i tvivl om mælkens betydning for dit barns tilstand, så overvej bevisbyrden for og imod at drikke ko-mælk. Og er du stadig i tvivl, så stop med mælkeprodukter i to uger og evaluer derefter hvordan dit barn har det på det tidspunkt. Det skal i så fald inkludere ALLE mælkeprodukter inkl. skummetmælk, kærnemælk, ost, yoghurt og is. Så er din tvivl formodentlig forbi.