Mit barn vil ikke i skole

Skolevægring er ikke en officiel diagnose, men en faglig betegnelse for det forhold, hvor et barn over længere tid har markant fravær fra undervisningen i skolen.

Skolevægring er ikke det samme som pjæk. Ved at skolevægring er barnet fraværende i længere tid. Ved pjæk er der tale om mere sporadisk fravær. Ved skolevægring ved forældrene oftest godt, at barnet ikke er i skole. Ved pjæk ved forældrene det oftest ikke og ved skolevægring er barnet oftest stærkt følelsesmæssigt påvirket af ikke at være i skole. Med andre ord: Når barnet er skolevægrende, siger det: “Jeg kan ikke”, hvorimod det pjækkende barn siger: “Jeg gider ikke”.
Fraværet starter ofte med almindelige sygdom, som ondt i maven eller hovedet, hvilket resulterer i en sygemelding. Herefter bliver barnet mere og mere isoleret. Ønsker ikke gå ud, dropper legeaftaler og vil helst bare være på sit værelse.
Efterhånden udvikler sygemeldingerne sig til at være hyppigere, hvilket starter en spiral af stigende fravær. Til sidst opgiver barnet og familien helt kampen, og barnet bliver hjemme langt de fleste dage.

Årsager til skolevægring

I min praksis kommer mange børn, der har det svært i skolen eller slet ikke vil i skole. På landsplaan vil knap hver tredje elev med med særlige behov vil ikke i skole. Så man kan roligt sige, at Inklusionsloven, der blev vedtaget i 2012, har været en kæmpe fisko. Siden er der kun kommet flere og flere børn i specialtilbuddene.
I anledningen af 10-året for dette ideologiske projekt, skal politikerne, lærerforeningen og skolelederforeningen holde en masse møder for at finde “noget nyt”. Men tro mig, det bliver ikke noget nyt, det bliver mere af det samme: Symptombehandling, afskærmning, isolation, høreværn, kuglepuder og medicin. For ingen interesserer sig for årsagen til, hvad disse børn fejler, selvom årsagen er lige til: De mangler modning i hjernen. De er hverken dumme, retarderede eller svagt begavede. De har bare ikke forudsætningen for at gå i skole.
Undersøgelser og erfaringer peger på mange grunde til manglende lyst til at gå i skole, men de hyppigste grunde er disse her:
• Barnets hjerne er ikke modnet, heruder autisme og adhd.
• Barnet er særlig sensitiv og evnen til at fungere i en gruppe.
• Socialangst i forbindelse med relationer til andre børn i skolen, herunder også mobning.
• Seperationsangst, det vil sige ubehag ved at være væk fra mor og far.
• Præstationsangst.
• Stress og tilpasningsproblemer.
• Depression.
• Skilsmisse eller dødsfald i familien.

Over hver tredje barn med autisme, har på nuværende tidspunkt skolevægring og går ikke i skole. Det viser Landsforeningen Autismes inklusionsundersøgelse fra marts 2019. For hele 15 procent af børnene har deres mistrivsel i skolen betydet, at de ikke har været i skolen i over et år. Det er alarmerende tal, der giver panderynker i autismeforeninger, hos læger og psykologer.

Manglende modning i hjernen

Når Emil ikke kan koncentrere sig, er det højst sandsynligt fordi han er sensitiv overfor lyde og larm. Og når han ikke kan sidde stille, kunne årsagen være, at hans blodsukker er ustabilt, fordi han lever af sukker og stivelse? Og når han helst vil sidde alene og ikke lege i frikvarteret, er det måske fordi hans følesans er sensitiv? Og når han ikke kan læse eller gribe en bold, kunne det jo være fordi, at hans samsyn ikke er udviklet, som det skal? Og måske kan han heller ikke gå ned af trapper, hoppe på et ben eller slå kolbøtter. Så når vi ligger alt dette sammen tænker de andre børn: Hvad er der galt med ham? Han er underlig og den sociale slagside kommer galoperende.

Alt i skolen er lort, fordi Emil ikke har forudsætningen for at være en god elev på lige fod med de andre. Hans krop og hjerne mangler træning. Det er synd for ham. Så kom da igang, i stedet for alt det snak.

Det svarer til at tvinge Benjamin med en forstuvet ankel til at spille fodbold. Uanset, hvor meget man støtter hans ankel, binder den op, holder pauser og giver ham ekstra coaching, kan han ikke være med. Derfor forlanger træneren, at han skal få sin ankel behandlet og beder ham om at blive hjemme, så han kan begynde at genoptræne. Målet er at komme tilbage på fodboldholdet til de kammerater og det sociale fællesskab, han så gerne vil være en del af. Men han skal have forudsætningen først, hvilket bringer mig hen til selve løsningen.

Det sundhedsfaglige system kommer ikke med nogen virkefuld løsning og specialskolen eller specialklassen er heller ikke en holdbar løsning. Det ender som ren parkering, hvor kun 8 procent får en ungdomsuddannelse.

Ingen i det etablerede system ved i virkeligheden, hvad man kan stille op med disse børn, fordi de tror at deres udfordringer er statiske, men det er de ikke. De er plastiske. Derfor vil de altid prøve på at symptombehandle og tilpasse omgivelserne til børnenes udfordringer.

Jeg vil den modsatte vej. Jeg vil sammen med forældrene eller fremsynede skoler eliminere børnenes særlige behov og skabe de neurologiske forudsætninger, så de kan fungere i det normale skolesystem. Og tro mig, det lykkedes – ikke hver gang, men næsten.

Hvad kan der gøres?

Hjernen indeholder milliarder af hjerneceller, nervebaner og forbindelser. Sammenholder man denne information med at hjernen er »plastisk«, danner der sig et mønster af muligheder og håb for det udfordrede barn med særlige behov.
At hjernen er plastisk betyder, at den er i stand til at reparere sig selv, kaldet neuroplasticitet. Det vil sige at hjernen, som reaktion på fejl og forstyrrelser, reparerer sig selv. Dette sker i alle hjerner uafbrudt. Neurologisk træning går derfor i al sin enkelthed ud på at stimulere og træne den neurologisk svækkede hjerne til at videreføre denne selvreparerende proces til det optimale niveau. Læs mere i kapitlet om neurologisk træning og stimulering.
For børn er motorisk og sensorisk træning naturligvis meget vigtigt, men for børn med særlige behov er det alt afgørende. Det skal ske via programmer og øvelser med krydsbevægelser, der skaber neurologisk vækst i hjernen. Det kan være ved at krybe, kravle, løbe eller ved at stimulere sanserne. Det neurologiske træningsprogram (NTS) indeholder mere end 50 forskellige øvelser og kunsten er at finde de helt rigtige øvelser til det enkelte barn. Dette sker via en funktionel diagnose i e tæt samarbejde mellem terapeut, forældre og barn.

Familien er svaret

Der findes ingen trylleformular til at hjælpe og behandle disse børn, men det kan lade sig gøre, hvilket mange historier her på siden fortæller om. Det kræver imidlertid hårdt arbejde og en særlig indsats af jer forældre.
Men hvordan i alverden kan jeg bede jer hårdtprøvede forældre om at yde en ekstra indsats og tage endnu mere ansvar, midt i alle hverdagens gøremål, møderne og fortvivlelsen?
Det kan jeg, fordi I er barnets kød og blod. Ingen andre i denne verden elsker jeres barn så højt som I gør. Og ingen vil gøre så meget for jeres barn som I vil, hvis I vel at bemærke fik den rette viden og de rigtige værktøjer. Jeg ved, at vidste I præcis, hvad I skulle gøre, så havde I allerede gjort det. Mangel på ressourcer vil være en barriere, tænker du måske? Men mangel på ressourcer er ikke en permanent tilstand, der ikke kan forandres. Ressourcer og energi kan vokse i os mennesker og kan komme i uanede mængder. Det handler i første omgang om at få de små første sejre. At se sit barn forbedre sig og en udvikling i en mere positiv retning. Derfor handler det om at mobilisere denne styrke og tage ansvaret for sit eget barn.
Behandling af børn med særlige behov er altså muligt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at målet for indsatsen skal være at modne de grundlæggende funktioner i hjernen, og ikke blot afhjælpe de værste symptomer.
Få mere at vide ved at skrive til info@hjernetips.dk eller ringe på telefon 70 20 60 27 (10-12) og (17-18).

Skrevet af neuropraktiker Larz Thielemann, 2010. Redigeret 2022.

Spørg Hjernetips.dk

Ring på 70 20 60 27 (10-12 og 17-18).

Eller send os en e-mail, hvis du har spørgsmål.

Over hver tredje barn med autisme, hele 35 procent, har på nuværende tidspunkt skolevægring og går ikke i skole.

– Jeg synes ikke det er så underligt, at børn med manglede modning i hjernen ikke kan fungere i skolen. Disse børn har slet ikke forudsætningerne for at indgå i et socialt samspil med kammerater og lærere.
--- Larz Thielemann

Det hele starter med disse to bøger. Klik på billede.