Mit barn vil ikke i skole

Skolevægring er ikke en officiel diagnose, men en faglig betegnelse for det forhold, hvor et barn over længere tid har markant fravær fra undervisningen i skolen.

 

Skolevægring er ikke det samme som pjæk. Ved at skolevægring er barnet fraværende i længere tid. Ved pjæk er der tale om mere sporadisk fravær. Ved skolevægring ved forældrene oftest godt, at barnet ikke er i skole. Ved pjæk ved forældrene det oftest ikke og ved skolevægring er barnet oftest stærkt følelsesmæssigt påvirket af ikke at være i skole. Med andre ord: Når barnet er skolevægrende, siger det: “Jeg kan ikke”, hvorimod det pjækkende barn siger: “Jeg gider ikke”.
Fraværet starter ofte med almindelige sygdom, som ondt i maven eller hovedet, hvilket resulterer i en sygemelding. Herefter bliver barnet mere og mere isoleret. Ønsker ikke gå ud, dropper legeaftaler og vil helst bare være på sit værelse.
Efterhånden udvikler sygemeldingerne sig til at være hyppigere, hvilket starter en spiral af stigende fravær. Til sidst opgiver barnet og familien helt kampen, og barnet bliver hjemme langt de fleste dage.

Årsager til skolevægring

Undersøgelser og erfaringer peger på mange grunde til manglende lyst til at gå i skole, men de hyppigste grunde er disse her:
Barnets hjerne er ikke modnet og undervisning og indlæring forekommer uoverkommelig.
Barnet har sensitive sanser og evnen til at fungere i en gruppe er ikke mulig.
• Forstyrrelse indenfor forskellige former for autisme.
• Socialangst i forbindelse med relationer til andre børn i skolen, herunder også mobning.
• Seperationsangst, det vil sige ubehag ved at være væk fra mor og far.
• Præstationsangst.
• Stress og tilpasningsproblemer.
• Depression.
• Skilsmisse eller dødsfald i familien.

Over hver tredje barn med autisme, hele 35 procent, har på nuværende tidspunkt skolevægring og går ikke i skole. Det viser Landsforeningen Autismes inklusionsundersøgelse fra marts 2019. For hele 15 procent af børnene har deres mistrivsel i skolen betydet, at de ikke har været i skolen i over et år. Det er alarmerende tal, der giver panderynker i autismeforeninger, hos læger og psykologer.

Hvad kan der ellers gøres?

Hjernen indeholder milliarder af hjerneceller, nervebaner og forbindelser. Sammenholder man denne information med at hjernen er »plastisk«, danner der sig et mønster af muligheder og håb for det udfordrede barn med særlige behov.
At hjernen er plastisk betyder, at den er i stand til at reparere sig selv, kaldet neuroplasticitet. Det vil sige at hjernen, som reaktion på fejl og forstyrrelser, reparerer sig selv. Dette sker i alle hjerner uafbrudt. Neurologisk træning går derfor i al sin enkelthed ud på at stimulere og træne den neurologisk svækkede hjerne til at videreføre denne selvreparerende proces til det optimale niveau. Læs mere i kapitlet om neurologisk træning og stimulering.
For børn er motorisk og sensorisk træning naturligvis meget vigtigt, men for børn med særlige behov er det alt afgørende. Det skal ske via programmer og øvelser med krydsbevægelser, der skaber neurologisk vækst i hjernen. Det kan være ved at krybe, kravle, løbe eller ved at stimulere sanserne. Det neurologiske træningsprogram (NTS) indeholder mere end 50 forskellige øvelser og kunsten er at finde de helt rigtige øvelser til det enkelte barn. Dette sker via en funktionel diagnose i e tæt samarbejde mellem terapeut, forældre og barn.

Familien er svaret

Der findes ingen trylleformular til at hjælpe og behandle disse børn, men det kan lade sig gøre, hvilket mange historier her på siden fortæller om. Det kræver imidlertid hårdt arbejde og en særlig indsats af jer forældre.
Men hvordan i alverden kan jeg bede jer hårdtprøvede forældre om at yde en ekstra indsats og tage endnu mere ansvar, midt i alle hverdagens gøremål, møderne og fortvivlelsen?
Det kan jeg, fordi I er barnets kød og blod. Ingen andre i denne verden elsker jeres barn så højt som I gør. Og ingen vil gøre så meget for jeres barn som I vil, hvis I vel at bemærke fik den rette viden og de rigtige værktøjer. Jeg ved, at vidste I præcis, hvad I skulle gøre, så havde I allerede gjort det. Mangel på ressourcer vil være en barriere, tænker du måske? Men mangel på ressourcer er ikke en permanent tilstand, der ikke kan forandres. Ressourcer og energi kan vokse i os mennesker og kan komme i uanede mængder. Det handler i første omgang om at få de små første sejre. At se sit barn forbedre sig og en udvikling i en mere positiv retning. Derfor handler det om at mobilisere denne styrke og tage ansvaret for sit eget barn.
Behandling af børn med særlige behov er altså muligt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at målet for indsatsen skal være at modne de grundlæggende funktioner i hjernen, og ikke blot afhjælpe de værste symptomer.
Få mere at vide ved at skrive til info@hjernetips.dk eller ringe på telefon 70 20 60 27 (10-12) og 17-18).

 

Skrevet af neuropraktiker  Larz Thielemann, 2010. Redigeret 2022.

 

Spørg Hjernetips.dk

Ring på 70 20 60 27 (10-12 og 17-18).

Eller send os en e-mail, hvis du har spørgsmål.

dashed

kedsomhed.jpg

Over hver tredje barn med autisme, hele 35 procent, har på nuværende tidspunkt skolevægring og går ikke i skole.

dashed

– Jeg synes ikke det er så underligt, at børn med manglede modning i hjernen ikke kan fungere i skolen. Disse børn har slet ikke forudsætningerne for at indgå i et socialt samspil med kammerater og lærere.
                                  --- Larz Thielemann

dashed

Bogerne.jpg

Det hele starter med disse to bøger. Klik på billede.

dashed