Mozart-effekten

Mange undersøgelser tyder på, at Mozarts klaverkoncerter har en befordrende virkning på hjernens udvikling og præstationer. At Mozarts musik og klassisk musik i det hele taget har en gavnlig effekt på den mentale udvikling. Selveste Einstein tog efter sigende først springet fra middelmådig studerende til matematisk geni, da han begyndte at spille violin.

 

AF NEUROPRAKTIKER LARZ THIELEMANN

 

Forfatteren Don Campell hævder i sin bog om Mozart-effekten, at det handler om at hæve intelligens og transformere musikkens kræfter ind i hjernen.
Det var den franske øre, næse og hals specialist Alfred A. Tomatis, der var den første til at opdage Mozart musikkens terapeutiske egenskaber og brugte det som en metode til at behandle en række neurologiske lidelser.

Historien bag Mozart-effekten

I 1993 foretog tre amerikanske neurobiologer det første eksperiment med at stimulere intelligensen med musik. Forsøgspersonerne var en gruppe collegestuderende, der skulle løse tre opgaver hver især. Inden den første opgave havde de lyttet til henholdvis Mozarts klaverkoncert K 448 og Sonata i D-mol. Inden den anden opgave havde de lyttet til 10 minutters populært afslapningsmusik og inden den sidste opgave, havde de siddet 10 minutter i stilhed. Den opgave hvor de klarede sig bedst, var den, hvor de havde lyttet til Mozart inden.
Man har lavet flere eksperimenter, bl.a. med rotter, hvis intelligens blev positivt påvirket af at lytte til Mozart. De såkaldte Mozart rotter havde lettere ved at finde vej rundt i en labyrint, når de forinden havde lyttet til Mozart! Når præstationerne blev omregnet til IK lå Mozart-eleverne hele ni point højere.

Mozart for børn

Studier har vist, at nogle af Mozarts klaverkoncerter har en effekt på den intellektuelle og kreative udvikling af børn. Man mener, at øret er det første sanseorgan, der udvikles i livmoderen. Allerede i fosterstadiet ligger den lille ufødte og lytter. Her kan den kommende mor allerede kommunikere med sit barn via musikken. Musik, som stimulerer det ufødte barn, og som har en gavnlig effekt på udviklingen af barnets intelligens. Den smukke og blide musik vil også stimulere babyer og større børn til kreativ og aktiv leg, samt til en rolig rytmisk søvn.
Det har også vist sig, at børn, der spiller klaver og studerer musik, i gennemsnit klarer sig mange procentpoint bedre end børn der ikke gør, når det gælder om at løse matematiske opgaver.
Børn, der i et halvt år har lært at spille små, enkle melodier på et klaver klarer matematikken langt bedre end jævnaldrende, der har tilbragt tiden foran computeren.

Mozarts rotter

De tre amerikanske neurobiologer modtog sidenhen megen kritik for deres studier om Mozart-effekten, hvilket fik dem til at lave et nyt forsøg med rotter. Indenfor den højtagtede videnskab er der åbenbart en større tro på, at forsøg med rotter er mere pålidelige end forsøg med mennesker.
Det viste sig nemlig, at rotter der havde hørt den tidligere anvendte klaverkoncert K 448 var langt skrappere til at finde vej igennem en labyrint end deres mere ukultiverede artsfæller.
I 60 dage blev Mozart-rotterne udsat for K448 mange timer dagligt. På den 61. dag skulle rotterne finde vej igennem en labyrint. Mozart-rotterne var langt bedre til at finde vej end rotter der havde hørt musik skrevet af den moderne komponist Philip Glass.
Mozart virker altså tilsyneladende på både rotter og mennesker. Så hvad Mozart-effekten end går ud på, er det ikke et spørgsmål om en højere æstetisk forarbejdelse af den musikalske oplevelse, men i højere grad en ren neurologisk proces og udvikling.
At rotter bliver hurtigere til at hitte vej kan måske affærdiges med at det var tilfældigt eller at andre faktorer spillede ind.
Derfor er det i interessant er studere Mozart-effekten på epileptikere. Undersøgelser har vist at spiller man K 448 for et menneske under et epileptisk anfald, viser EEG-målinger, at de epileptiske udsving i hjernen reduceres med op til 41 procent. Bliver musikken afspillet i længere tid viser der sig en positiv effekt i forhold til færre anfald.

Hvad sker der i hjernen

Hvad Mozart-effekten egentlig dækker over, hersker der uenighed om. Den gunstige virkning på epilepsi-patienter mere end antyder en forklaring.
– Det tyder i retning af, at musik med en høj grad af langvarige, regelmæssige frekvenser giver genklang i hjernen på en måde, som begrænser antallet og størrelsen af anfald og styrker den rumlig-temporale præstation, har professor John Jenkins fra London University udtalt. Det er nemlig ikke hvilken som helst form for intelligens, der bliver styrket af K 448. Det er specifikt den form for tankegang, der handler om at kunne løse opgaver i rum og tid. Af de 36 college-studenter i forsøget fra 1993 blev Mozart-eleverne markant bedre til at løse komplicerede opgaver, der krævede rumlig tankegang. Altså f.eks. evnen til at genkende et mønster, folde en indviklet papirfigur eller finde vej igennem en labyrint.
Men hvorfor valgte de amerikanske forskere netop K 448 ud af Mozarts mange hundrede stykker musik? Det gjorde de med udgangspunkt i matematiske modeller over menneskets hjernevirksomhed. Med sine regelmæssige bølger med lange mellemrum er kompositionen K 448 det matematik-musikalsk korrekte valg. K 448 matcher det ønskede mønster og stykkets gennemførte symmetri bliver forstærket af de to klaverers parløb.

Gøder jorden for matematik

Hjernescanninger har vist, at mange af hjernens områder er i sving, når der lyttes til musik, men der er en tendens til at rytme og toneleje hører hjemme i venstre hjernehalvdel, mens klangfarve og melodi ligger til højre. De dele af hjernen vi bruger, når vi skal løse rumlige opgaver, overlapper i høj grad med de musikalsk aktive områder. Jenkins siger det sådan:
– Det at lytte til musik præparerer aktiviteten i de områder i hjernen, som har at gøre med rumlig tankegang (ser billeder, når øjnene lukkes). Mozart gøder jorden for matematikken. Så jo, på en måde bliver man tilsyneladende klogere af at lytte til musik. Endda på et helt vitalt område. Evnen til at tænke abstrakt og til at visualisere fysiske former og deres mulige variationsmuligheder, er af afgørende betydning i højere matematik og ingeniørarbejde.
Men om det i sidste ende handler om musikkens velgørende virkning som motiverende kraft og inspirerende nydelse eller om bølger, der overlapper hjernens egne på intelligensfremmende facon, hersker der stadig stor uenighed om.
Et fast program i den neurologiske træning og stimulering (NTS-metoden) er netop at lytte til udvalgte Mozart klaverkompositioner, blandt andet også de to førnævnte stykker. Erfaringer fra mange hundrede børn viser, at musikken skal aflyttes i høretelefoner, da effekten dermed bliver mere intens og virkefuldt.
Forældre rapporterer om mangeartede positive effekter af at lytte til Mozart lige fra bedre koncentration til mindre lydsensitivitet.

 


Kilde: Politiken 2004. Epilepsy Information, BBC News, Healing Music Enterprises med flere.

 

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (10-12)

 

dashed