Samsyn

Synet er en af menneskets vigtigste kompetence og synsproblemer afføder altid udfordringer indenfor mange andre områder, som for eksempel motoriske handlinger, undervisning og sociale kompetencer.

AF LARZ THIELEMANN

Jeg har set og undersøgt mange hundrede børn med mangeartede individuelle neurologiske udfordringer. Fælles for dem alle er imidlertid et nedsat samsyn (konvergens-insufficiens). Dette var for alle børn en væsentlig forklaring på mange af deres problemer. Lige fra den spastiske dreng med motoriske udfordringer til pigen i klassen, der ikke kan følge med og har det svært i skolen. Det er imidlertidig vigtigt for mig at understrege, at synstræning ikke må begrænse sig til et fitnessprogram for øjnene. Det handler om at udvikle manglende neurologisk modning og træne hele hjernen.

Mest bemærkelsesværdigt var det imidlertid, at ikke én eneste havde fået diagnosen "nedsat samsyn" af deres øjenlæge ved tidligere undersøgelser.

Samsynet er den måde, øjnene arbejder sammen på, de konvergerer. Når vi mennesker bruger vores øjne modtager hjernen samtidigt et billede fra hvert øje. Og er synet normalt smelter hjernen de to billeder sammen. Derfor er samsynet vores vigtigste kompetence når vi læser. Ordblinde er ofte børn eller mennesker med samsynsproblemer. Ordblindhed er ikke en medfødt lidelse. Det er et symptom på at områder i hjernen ikke er udviklet, som de skal.

Ser i trekanter

Populært sagt, kan man sige, at børn med manglende samsyn "ser i firkanter", hvor børn med et normalt samsyn, "ser i trekanter". Lad os tage et veldækket bord som eksempel. Det firkantede syn vil se det meste på bordet lige godt eller lige skidt, afhængig af problemets størrelse. Det raske trekantede syn vil differentiere og fokusere mest på den genstand, som hjernen har tænkt sig at studere. Vælger barnet at se på kniven, vil den fremstå knivskarp – så at sige. De omkringliggende genstande vil blive sløret, som når man stiller skarpt med et linsekamera. Prøv selv.

Kig på en bog i reolen – stil skarpt på en bestemt bog – og de andre vil forsvinde og sløre sig mere og mere jo længere du kommer væk fra din udvalgte bog.

På den måde slipper hjernen for at bruge al sin energi på én gang, men vælger at bruge al sin styrke på det, som er vigtigt. Det er præcis det samme, som gør sig gældende for børn med manglende filter til at lukke ned for uvæsentlige lyde og larm. Et sådant barn vil tage alle lyde ind på én gang uden evne til at stille skapt på det man lige præcis ønsker at høre. Man kalder dem lydsensitive. Sådanne børn fungerer bestemt ikke godt i grupper med mange mennesker, men det gør børn med samsynsproblemer heller ikke. Derfor er børn med manglende samsyns også sensitive. Jeg kalder dem synssensitive. Børn med manglende modning i hjernen har ofte begge problemer og lever i et sandt sansehelvede.

Måske har du mødt mennesker, om hvem du ikke kan opnå øjenkontakt med. Det kan naturligvis skyldes generthed, men det er oftest mennesker med samsynsproblemer.

Har mit barn samsynsproblemer?

Her er en lille mini-test, så du selv kan konstantere om dit barn har samsynsproblemer. Det kan muligvis skyldes et dårligt samsyn, hvis barnet:

• har svært ved at fokusere
• synet er sløret
• ser dobbelt
• øjnene løber i vand
• er meget sansende generelt
• har svært ved at omstille synet fra en kort til en lang afstand
• kan ikke gribe en bold eller har svært ved det
• tiltrækkes eller fascineres af lys
• har nemt ved at blive afledt
• er dårlig til at koncentrere sig
• har ofte hovedpine
• er langsom til at læse
• har svært ved at læse fordi ord og tekst flyder sammen
• har tendens til at lukke det ene øje efter længere tids læsning
• springer linjer over eller genlæser linjerne
• læser med hovedet drejet til den ene side

En enkel måde at teste samsynet på er ved at føre en finger langsomt ind mod barnets næse fra en afstand på 45 cm. Har barnet ikke samsyn vil du tydeligt se hvorledes de to øjne ikke koorigerer. At de ikke bevæger sig synkront. Det er dette jeg kalder nærsamsyn eller læsesamsyn. Den anden form for samsyn er fjernesamsynet som også involverer dybdeopfattelsen. Her kan du teste ved at lade barnet gribe en fodbold for de små børn eller en tennisbold for de større børn. Kast bolden fra 3-4 meters afstand og iagtag om barnet følger bolde med øjnene, trækker sig tilbage eller blinker med øjnene, når bolden nærmer sig deres ansigt. Hvis barnet gør én eller flere af disse afvigelser, er der højst sandsynligt problemer med fjernsamsynet. I så fald bliver du bare ved med at kaste bolden, der er super god samsynstræning og vil modne hjernen og dermed samsynet. Læs mere om behandling i næste afsnit.

Kan man behandle samsyn?

Samsynet udvikles inden for de første to leveår i forbindelse med krybe- og kravlefasen. Børn der ikke har kravlet eller kun har kravlet ganske lidt har med stor sandsynlighed samsynsproblemer, fordi dette intet har med øjnene at gøre. Det er en ren neurologisk funktion, hvor øjnene blot er tjenere for hjernen.
Derfor skal man passe på med ikke at falde i symptombehandlingsfælden ved kun at træne øjnene specifikt eller symptombehandle med computerspil, 3D, blyant til næsen, Keeler kort, Brock snor med perler og så videre.

Ikke, at det ikke hjælper, for den slags metoder kan i visse tilfælde faktisk hjælpe raske større børn, sportsfolk med videre. Min målgruppe – de 10 procent af børn med neurologiske problemer og særlige behov – har imidlertid brug for en mere grundlæggende neurologisk træning, hvor opgaven udover det synsmæssige er at skabe neurologisk vækst og organisering. Vi har ikke tid og tålmodighed til at træne de enkelte funktioner. Først øjet, så hørelse, så følesansen og så videre.

Vi skal lave et holistisk program, der slår så mange fluer med et smæk, som muligt. Ved at behandle årsagen, skabe nye nervebaner, løser vi som regel også symptomerne.

Synstræning skal derfor ikke kun være et fitnessprogram for øjnene. Det handler i høj grad også om at udvikle manglende motoriske færdigheder og træne samspillet mellem krop og hjerne.

Det er helt normalt, at børn, der aldrig har haft samsyn, udvikler det efter 6-12 måneders intensiv kravletræning kombineret med læsetræning, boldkast og andre ting.

Optometristens svar er som regel altid briller, men det er ikke altid den optimale løsning, betragt derfor briller som den sidste udvej.

Familien er svaret

Der findes ingen trylleformular til at hjælpe og behandle disse børn, men det kan lade sig gøre, hvilket mange historier her på siden fortæller om. Det kræver imidlertid hårdt arbejde og en særlig indsats af jer forældre.
Men hvordan i alverden kan jeg bede jer hårdtprøvede forældre om at yde en ekstra indsats og tage endnu mere ansvar, midt i alle hverdagens gøremål, møderne og fortvivlelsen?
Det kan jeg, fordi I er barnets kød og blod. Ingen andre i denne verden elsker jeres barn så højt som I gør. Og ingen vil gøre så meget for jeres barn som I vil, hvis I vel at bemærke fik den rette viden og de rigtige værktøjer. Jeg ved, at vidste I præcis, hvad I skulle gøre, så havde I allerede gjort det. Mangel på ressourcer vil være en barriere, tænker du måske? Men mangel på ressourcer er ikke en permanent tilstand, der ikke kan forandres. Ressourcer og energi kan vokse i os mennesker og kan komme i uanede mængder. Det handler i første omgang om at få de små første sejre. At se sit barn forbedre sig og en udvikling i en mere positiv retning. Derfor handler det om at mobilisere denne styrke og tage ansvaret for sit eget barn.
Behandling af børn med særlige behov er altså muligt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at målet for indsatsen skal være at modne de grundlæggende funktioner i hjernen, og ikke blot afhjælpe de værste symptomer.
Få mere at vide ved at skrive til info@hjernetips.dk eller ringe på telefon 70 20 60 27 (10-12) og 17-18).

Skrevet af neuropraktiker  Larz Thielemann, 2010. Redigeret 2022.