Sensitiv hørelse eller lyddøv

Det handler om, at hjernens evne til at bearbejde lyd og det handler om ikke at reagere for voldsomt på høje lyde og om at fungere dårligt i grupper med larm og stress. I børnehave, skoleklasse eller ved større arrangementer.

Høresansen kaldes den auditive sans. Auditive perception betyder bred hørelse, det vil sige sansning af lyd. Ordet hentyder ofte til processen, der følger efter selve sansningen. Altså hjernens evne til at formide og bearbejde lyd.
Høresansens vigtigste opgave er at holde os uskadte, advare om potentiel fare eller gøre os opmærksomme på andres nød.
Hører du en bankelyd på døren, opfanger det ydre øre lyden, og den sendes igennem en række komplekse organer, det jeg kalder »fabrikken«. Lyden igangsætter lydbølger, der registreres ved vibration af små knoglestrukturer og væskefyldte buegange i det indre øre og videre ind i hjernen, hvor lyden modtages i Thalamus og derefter videresendes til hjernebarken, hvor en analyse går i gang: »Hvem banker?« »Okay, klokken er 14.00, det er nok naboens Jens, der vil lege med Oskar«.
Hjernebarken fik et OK og du går ud og lukker op. Havde hjernebarken kommet frem til en anden konklusion. Det er sidst måneden og du har ikke fået betalt den fladskærm. Måske er det pantefogeden, hvorfor du sandsynligvis undlader at lukke op.
Barnet modtager indtryk via høresansen allerede i fosterstadiet, hvor det kan høre mors stemme, hjerteslag, fostervandets skvulpen og lyde fra verden uden for mors mave. Når barnet kommer ud, er hørelsen i starten meget sensitiv.
Helt små babyer, der ammes eller gives modermælk, har denne ultra følsomme hørelse, fordi hjernen ikke har påbegyndt sin modning og opbygning. De mindste lyde kan få en baby til at spjætte i bare forskrækkelse.
For eksempel en dørklokke, telefon eller nogen, der taler højt. Men det gør ikke noget, for mor passer på, at der ikke sker den lille baby noget. Først når mor ikke har mere mælk eller har andre gøremål og lægger barnet fra sig, typisk ned på gulvet, starter den neurologiske udvikling af dette meget sofistikerede filter, der skal sikre, at barnet kommer til at høre normalt og kan lukke af for irrelevante lyde og støj.
Dette sker, når barnet er mellem 6 og 16 måneder. Altså i tiden, hvor der krybes og kravles. Børn, der ikke har lavet denne grovmotoriske reptilhjerne-træning, er med stor sandsynlighed et sansebarn i dag.

Lydsensitive børn kan forekomme døve

De børn, der har levet med denne umodne og utrænede hjerne i længere tid, virker døve. Det er de imidlertid langt fra, de har på grund af deres sensitive hørelse udviklet defensive mekanismer til at beskytte hjernen mod høje lyde og støj. Der sker simpelthen et generelt »shut down«, som isolerer dem og forhindrer udvikling af sprog og dermed evnen til at indgå i sociale relationer.
Hørelsen er også tæt knyttet til vores balancesans. Det betyder, at vi giver os til at danse, når vi hører god musik – og at vi fjerner os fra høje lyde og larm.
Normal hørelse er med andre ord helt afgørende for, at barnet bliver i stand til at socialisere, interagere, kommunikere, slappe af og i sidste ende træffe egne personlige valg og leve et selvstændigt liv, uafhængigt af andres hjælp.
Er der derimod problemer med hørelsen, hvilket er tilfældet for mindst 90 procent af de børn med særlige behov, jeg har mødt, kan det medføre en lang række problemer og i værste fald invalidere og ødelægge et menneskes liv. Lad os bore lidt mere i denne problematik.

Det handler i bund og grund om manglende modning i hjernen

Lydsensitive børn hører for godt. De mangler det filter i hjernen, der kan skrue op og ned. De mangler den sofistikerede mekanisme, der gør, at dem med normal hørelse kan sidde rundt om et bord til et middagsselskab og tale med sidemanden uden at høre de andre, fordi de kan skrue ned for dem.
Det handler om hjernens evne til at bearbejde lyd og det handler om ikke
at reagere for voldsomt på høje lyde og om at fungere dårligt i grupper og situationer med larm og stress. I børnehave, skoleklasse eller ved større arrangementer.
Når det særligt sensitive barns lydbillede er overstimuleret på grund af baggrundsstøj, vil det føle sig utilpas og have svært ved at forstå kollektive beskeder eller koncentere sig. Børnene forstår ofte ikke beskeder i flere led og får derfor ikke fat i det der bliver sagt: "I morgen skal vi i vandland. Husk badetøj. Og husk også madpakke og penge til en is. Den slags beskeder er der mange af i af i børnehave og skole.
Dette vil påvirke barnets selvværd og de har derfor brug for hjælp og opbakning til at blive ved med at tro på sig selv, når de oplever nederlag eller mærker de vanskelige udfordringer og får en følelse af at være forkert.
Det er vigtigt at bemærke, at et særligt lydsensitivt barn ikke bare kan tage sig sammen og være mindre sensitiv. Det er ikke noget der kan behandles med pædagogik, støtte eller psykologi. Det er en ren neurologisk udfordring, der i bund og grund kommer på grund af manglende modning i hjernen.
Det kan hjælpes ja, men det kræver en målrettet behandling af de dele af hjernen, hvor årsagen kommer fra. Indtil da, vil det give mening at afskærme og skåne barnet for høje lyde og larm. Ikke som en permanent løsning, men som en overgangsløsning. Mange psykologer og speciallærere bruger
desværre isolation og afskærmning, som den egentlige løsning på det høresensitive barns problemer. Dette er ikke en farbar vej at gå.
Jeg anbefaler forældre, der har børn med nedsat eller sensitiv hørelse, at lave et lydprogram, hvor de anskaffer forskellige ting, der kan lave høje lyde. Det kan være to stykker træ, en klokke, dommerfløjte, båthorn, kagefad (tabes på gulvet) eller noget helt andet. Herefter stimuleres barnet 10 gange dagligt med en lyd. Det er vigtigt, at man ikke bruger den samme genstand hver gang. Efter kort tid vil barnet genkende og ignorere denne genstand og virkningen vil udeblive.
Hvis man derimod har mange forskellige genstande og undgår at vise genstanden for barnet, vil hjernen ved berøringen straks gå i gang med at analysere, hvilken genstand der rørte huden. På den måde er det ikke kun en taktil øvelse for midt- og mellemhjernen, men også en lille quiz for hjernenbarken.
Dette vil sammen med øvrige motoriske øvelser og særlige musikfiler
stimulere og normalisere hjernen og dermed hørelsen.

Familien er svaret

Som forældre til disse børn, kan man godt føle sig magtesløse og fortvivlede. I har læst en masse velmenende bøger om den slags børn og har søgt rådgivning i øst og vest. Alligevel synes barnet bare at blive værre og værre. I visse tilfælde bliver barnets opførsel så problematisk, at I begynder at tænke på specialskole, døgninstitution eller aflastning, fordi afmægtigheden føles så overvældende.

Der findes ingen trylleformular til at hjælpe og behandle disse børn, men det kan lade sig gøre, det er der masser af eksempler på. Det kræver imidlertid en særlig indsats af jer, mor og far, der midt i kampen føler jer som verdens dårligste forældre. I har kun oplevet fiasko og har ikke overskud eller  ressourcer. Djævlen visker jer konstant i øret, at denne opgave magter I ikke.

– Giv nu slip, lad de professionelle tage over, lyt til eksperterne, I har ingen ressourcer og I skal bare koncentrere jer og at være gode forældre, lyder det fra mange sider.

Hvordan i alverden kan jeg så bede jer hårdtprøvede forældre om at yde en særlig indsats og tage ansvar, nu hvor alt håb synes ude?

Det kan jeg, fordi I er barnets kød og blod. Ingen andre i hele verden eller jeres barn så højt som I gør. Og jeg ved at vidste I præcis, hvad I skulle gøre, så er I også parate til at gøre det, der skal til.

Mangel på ressourcer er ikke en permanent tilstand, der ikke kan forandres. Ressourcer og energi kan vokse i os mennesker og kan komme i uanede mængder på få minutter. Det handler i første omgang om at få de små første sejre. At se sit barn få det bedre, se sit barn udvikle sig i en mere positiv retning, bare små bitte ting, kan få os forældre til at gå på vandet. Forældre og især mødre har så mange kræfter og styrke, at det kan virke helt skræmmende, derfor handler det om at mobilisere denne styrke. Det er her jeg kan hjælpe jer.

Det sundhedsfaglige system kommer ikke med nogen virkefuld løsning. Ingen i det etablerede system ved, hvad man kan stille op med disse børn. De vil altid tilpasse omgivelserne til barnets særlige behov. Nogle børn vil man tilbyde nervemedicin, der har til formål at neddæmpe hjernens aktiviteter og gøre dem til små zombier. Andre vil man give en støttepædagog, udstyre dem med en iPad eller isolere dem i specialt indrettede rum eller klasseværelser. Jeg vil den modsatte vej. Eliminere barnets særlige behov, så det kan leve og fungere i den normale verden.

Behandling af lydsensitivitet børn er altså muligt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at målet for behandlingen skal være at eliminere de grundlæggende problemer i hjernen, og ikke blot afhjælpe de værste symptomer med terapi og medicin.

Er du og din familie udfordret med sensitiv hørelse, så kontakt Hjernetips.dk og få hjælp. Du er også velkommen til at ringe direkte til mig på telefon 70 20 60 27 (10-12).

 

Af neuropraktiker Larz Thielemann, 2011.

 

 

Hearing

Børn med sensitiv hørelse er normalt udfordret på koncentration, opmærksomhed og sociale realationer.

 

dashed

Typiske reaktioner

Har dit barn problemer med sensitiv hørelse, vil der normalt være en af disse reaktioner:

  • Sensitiv
  • Skræmt
  • Mangelfuld

 

dashed

Larm i klassen

Støj måles i decibel (dB), som er en eksponentiel skala. Det betyder, at en stigning på tre dB tydeligt kan høres, og at en stigning på 10 dB svare til en fordobling af lyden. Nul dB er den svageste lyd, man kan høre. Smertegrænsen er ved 120-130 dB. En almindelig samtale har en db-værdi på 55-60 dB.
Man beregner støjnivuea som et gennemsnit hen over en dag. I følge Arbejdsmiljøloven må man ikke udsættes for en daglig støjbelastning på over 85 dB.
Horsens Folkeblad lavede den 16. september 2017 en test i en 4. klasse fra Ølsted Skole med (kun) 12 elever i forskellige kendte situationer. I flere situationer ramte dB-måleren over 85 dB, hvilket er grænseværdien for, hvad der er tilladt.

 

dashed

Spørg Hjernetips.dk

Ring på 70 20 60 27 (10-12).

Elller send os en e-mail, hvis du har spørgsmål eller ønsker at blive ringet op udenfor telefontiden.