Sensitiv hørelse

Lydsensitive børn mangler det filter, der gør, at vi med normal hørelse kan sidde rundt om et bord til et middagsselskab og tale med vores sidemand uden at høre de andre, fordi vi kan skrue ned for dem. Det handler også om ikke at reagere for voldsomt på høje lyde – ikke at kunne kontrollere sin forskrækkelsesrefleks.

Når det særligt sensitive barns lydbillede er overstimuleret, vil det føle sig utilpas og der vil være mulighed for at de klarer sig dårligt. Har svært ved at modtage kollektive beskeder eller koncentere sig. Dette vil påvirke barnets selvværd og de har meget brug for hjælp og opbakning, til at blive ved med at tro på sig selv, når de oplever nederlag eller vanskelige udfordringer og får en følelse af at være forkert.

Det er vigtigt at bemærke, at et særligt lydsensitivt barn ikke bare kan tage sig sammen og være mindre sensitiv.

Det kan hjælpes ja, men det kræver en målrettet behandling af de dele af hjernen, hvor årsagen ligger. Indtil da, vil det give mening at afskærme og skåne barnet for høje lyde og larm. Ikke som en permanent løsning, men som en overgangsløsning. Mange psykologer og speciallærere bruger desværre isolation og afskærmning, som den egentlige løsning på det høresensitive barns problemer. Dette er ikke en farbar vej at gå.

Den gode hørelse gør børnene døve

Helt små babyer, der ammes af mor, har denne ultra følsomme hørelse, fordi hjernen ikke har påbegyndt sin modning og opbygning. De mindste lyde kan få baby til at spjætte i bare forskrækkelse. For eksempel en dørklokke, telefon eller nogen der taler højt. Men det gør ikke noget, for mor passer på. Først når mor ikke har mere mælk og lægger barnet ned på gulvet, starter den neurologiske udvikling af dette meget sofistikerede filter, der skal sikrer, at vi kommer til høre normalt og kan lukke af for irrelevante lyde.

Børn der aldrig har brøbet eller har krøbet meget lidt har lider med stor sandsynlighed af sensitiv hørelse i dag.

Dette sker når barnet er mellem 6 og 16 måneder. Altså i tiden, hvor der krybes og kravles. Børn, der ikke har lavet denne grovmotoriske reptilhjerne-træning, er med stor sandsynlighed et sansebarn i dag.

De børn, der har levet med denne umodne og utrænede hjerne i længere tid, virker døve. Det er de imidlertid langt fra, de har på grund af deres sensitive hørelse udviklet defensive mekanismer til at beskytte hjernen mod høje lyde og støj. Det sker simpelthen et generelt "shut down", som isolerer dem og forhindrer udvikling af sprog og dermed evnen til at indgå i sociale relationer.

Hvad kan der gøres?

Problemet med de særligt sensitive børn er ikke i øjnene, ørene, huden eller næsen. Problemer er i hjernen. Mere præcist i de subkortikale områder, populært kaldet reptilhjernen.

Det er den samme hjernedel, som styrer evnen til at krybe. Det er derfor interessant at mine journaler afslører at næsten ingen af de sensitive børn, der har været her i klinikken kunne krybe.

For at eliminere sensitiv hørelse skal der neurologisk træning og stimulering til. Ligesom det også er vigtigt, at stimulere hjernen gennem sanserne, for at vænne barnet til lys, lyd, berøring, lugt og smag.

Det handler også om de ting man IKKE skal gøre. Dårlige fødevarer med kemi, mælk og gluten er en medvirkende faktor til at forstyrre hjernen, ligesom miljø med alt for megen sansepåvirkning er et dårligt sted at opholde sig. Det er typisk i byen og i supermarkeder, men det kan også være i en institution, skole eller efterskoleordning.

De børn, der laver mit program, starter alle med at lytte til Mozart. Ikke bare Mozart, men nøje udvalgte klaver- og violinkoncerter, som stimulerer det lyd-følsomme barn på en behagelig og effektiv måde. Efter et halvt år erstattes det med et endnu mere effektivt program kaldet EASE (elektronisk auditorisk stimulerende effekt), som er en række af lydfiler, som barnet skal lytte til i et bestemt tidsmæssigt interval via hovedtelefoner af høj kvalitet efter nøje fastlagte principper.

Familien er svaret

Som forældre til disse børn, kan man godt føle sig magtesløse og fortvivlede. I har læst en masse velmenende bøger om den slags børn og har søgt rådgivning i øst og vest. Alligevel synes barnet bare at blive værre og værre. I visse tilfælde bliver barnets opførsel så problematisk, at I begynder at tænke på specialskole, døgninstitution eller aflastning, fordi afmægtigheden føles så overvældende.

Der findes ingen trylleformular til at hjælpe og behandle disse børn, men det kan lade sig gøre, det er der masser af eksempler på. Det kræver imidlertid en særlig indsats af jer, mor og far, der midt i kampen føler jer som verdens dårligste forældre. I har kun oplevet fiasko og har ikke overskud eller  ressourcer. Djævlen visker jer konstant i øret, at denne opgave magter I ikke.

– Giv nu slip, lad de professionelle tage over, lyt til eksperterne, I har ingen ressourcer og I skal bare koncentrere jer og at være gode forældre, lyder det fra mange sider.

Hvordan i alverden kan jeg så bede jer hårdtprøvede forældre om at yde en særlig indsats og tage ansvar, nu hvor alt håb synes ude?

Det kan jeg, fordi I er barnets kød og blod. Ingen andre i hele verden eller jeres barn så højt som I gør. Og jeg ved at vidste I præcis, hvad I skulle gøre, så er I også parate til at gøre det, der skal til.

Mangel på ressourcer er ikke en permanent tilstand, der ikke kan forandres. Ressourcer og energi kan vokse i os mennesker og kan komme i uanede mængder på få minutter. Det handler i første omgang om at få de små første sejre. At se sit barn få det bedre, se sit barn udvikle sig i en mere positiv retning, bare små bitte ting, kan få os forældre til at gå på vandet. Forældre og især mødre har så mange kræfter og styrke, at det kan virke helt skræmmende, derfor handler det om at mobilisere denne styrke. Det er her jeg kan hjælpe jer.

Det sundhedsfaglige system kommer ikke med nogen virkefuld løsning. Ingen i det etablerede system ved, hvad man kan stille op med disse børn. De vil altid tilpasse omgivelserne til barnets særlige behov. Nogle børn vil man tilbyde nervemedicin, der har til formål at neddæmpe hjernens aktiviteter og gøre dem til små zombier. Andre vil man give en støttepædagog, udstyre dem med en iPad eller isolere dem i specialt indrettede rum eller klasseværelser. Jeg vil den modsatte vej. Eliminere barnets særlige behov, så det kan leve og fungere i den normale verden.

Behandling af lydsensitivitet børn er altså muligt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at målet for behandlingen skal være at eliminere de grundlæggende problemer i hjernen, og ikke blot afhjælpe de værste symptomer med terapi og medicin.

Er du og din familie udfordret med sensitiv hørelse, så kontakt Hjernetips.dk og få hjælp. Du er også velkommen til at ringe direkte til mig på telefon 70 20 60 27 (9-12).

 

Af neuropraktiker Larz Thielemann, 2011.

 

 

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

Hearing

Børn med sensitiv hørelse er normalt udfordret på koncentration, opmærksomhed og sociale realationer.

 

dashed

Typiske reaktioner

Har dit barn problemer med sensitiv hørelse, vil der normalt være en af disse reaktioner:

  • Sensitiv
  • Skræmt
  • Mangelfuld

 

dashed