Sproget

Det er vigtig at holde sig for øje, at manglende sprog ikke er et isoleret problem eller en slags sygdom. Det er et symptom. Et symptom på, at der ligger andre og langt mere alvorlige årsager bag. Derfor handler det om at finde disse årsager og få dem behandlet, så sproget får de rette betingelser for at udfolde sig.

 

Sprog er imidlertid mere en blot de talende lyde, der kommer ud af munden, det kan også være kropssprog, tegnsprog eller billedsprog. Forældre, der har et barn uden talesprog ved, at man sagtens kan kommunikere sammen alligevel.
Pædagoger har opfundet et særlige tegnsprog kaldet “tegn til tale”, som bruges i mange specialinstitutioner. Det kan selvfølgelig være meget praktisk, når man som fagperson ikke kender barnet. Jeg bliver dog aldrig den store tilhænger af dette finger-fægteri. Dels fordi det er et signal til barnet om, at man bruger fingerne til at tale med og ikke munden. Dertil kommer at mange børn uden sprog også har store motoriske vanskeligheder og har derfor svært ved at udføre tegnsproget. I stedet skal vi være aktive med børne. Krybe, kravle og gå med dem. Manglende sproglige færdigheder er forbundet med neurologisk – og dermed også fysiologisk udvikling. Derfor skal løsningen findes ad denne vej.

Sprog begynder med at puste luft ud af munden

Børn begynder at udvikle sprog efter 1-års alderen eller mere præcist, når de har lært at gå og den motoriske udvikling har bevæget sig op gennem pons og midthjerne til lillehjernen. Ikke med fine lange sætninger, men med lyde, som først bliver meningsfyldte og derefter til rigtige ord. Det er fordi, at sprogets udvikling afhænger af respiration. At vi kan trække vejret dybt, først i brystkassen og dernæst længere og længere ned i maven. Barnet, der ikke er begyndt at gå, men stadig er i krybe og kravlefasen og har derfor ikke udviklet sin respirationsteknik særlig meget.
Børn med verbal dyspraksi eller sproglige udfordringer udsættes alt for ofte for meningsløse mundmotoriske øvelser, tungetræning og sproglige gentagelser. Ikke, at man ikke han forbedre sproget med træning, men det forudsætter at respirationen er på et tilfredsstillende niveau. Talepædagoger har desværre alt for meget fokus på tungen og munden, som selvfølgelig er det sted, hvor lydene kommer ud, men det er langt mere interessant at beskæftige sig med respirationen og evnen til at producere luft til stemmen, tungen og munden.For uden tilstrækkelig luft kan tungen og munden ikke udføre sit arbejde ordentligt. Det svarer lidt til den fysioterapi man giver spastiske børn, hvor man masserer, bøjer og strækker de spastiske lemmer i stedet for at fokusere på hjernen, hvorfra de forkerte impulser sendes ned til de spastiske muskler, sener og nerver.

Derfor kan ingen børn sige noget særligt før de kan puste et lys ud eller lave en lyd med en fløjte. På det tidspunkt, hvor barnet bliver forpustet mange gange om dagen, sker der noget godt med sproget. Derfor er første øvelse at udvikle den gode respiration via fysiske aktiviter. Det være sig kryb, kravl, gang, løb, gymnastik eller med en speciallavet respirationsmaske. Dette vil hjælpe alle til at få et bedre og mere kraftfuldt sprog. Har man alligevel brug for mere styrke, volumen eller blot et pænere sprog er her en række øvelser og programmer man kan lave.

Træn dyb vejrtrækning

Dyb vejrtrækning er som tidligere nævnt afgørende for at tale. Mange børn trækker vejret for hurtigt og overfladisk oppe i brystkassen, hvilket hindre udtale og artikulation. Sprogets luft skal komme fra maven, ikke fra brystet. For at finde ud af om dit barn trækker vejret korrekt, skal du placere din hånd på maven lige under det sidste ribben. Du skal føle barnets mave udvide sig og se skuldrene stige og falde, mens vejret trækkes.
Træn vejrtrækningen ved at indånde dybt, så luften kan fylde maven. Træk vejret ind i et antal på 5 sekunder, og ånd derefter ud. Vend barnet til denne vejrtrækningsmåde og prøv derefter at arbejde det ind den daglige tale.
Hjælp dit barn med at sidde eller stå lige op med skuldrene tilbage, vil hjælpe med at trække vejret dybere og bedre udtalen.

Sænk farten

At tale for hurtigt er en dårlig vane, og det kan være svært for andre at følge med og endda forstå hvad barnet siger. Derfor er det vigtigt at bremse talen ved at sige ordene langsomt og lave pauser
mellem sætninger. Det hjælper med at lægge vægt på, hvad der siges og giver også en mulighed for at trække vejret dybt.
På den anden side er det heller ikke godt at tale for langsomt og monotont, så blive folk utålmodige og trætte. Den ideelle talesats er et sted mellem 120 og 160 ord i minuttet. Så har man den bedste formuleringevne og en god talestemme.
Sørg for at dit barn artikulerer, altså åbner munden, løsner læberne og holde tungen og tænderne i den rigtige position. Det kan måske føles underligt og skabsagtigt i starten, men hvis det gøres konsekvent vil det snart komme naturligt. Faktisk er det en rigtig god øvelse at gøre i forbindelse med at læse højt. Vælg en passage fra en bog eller et blad og læs den højt. Lad barnet stå lige op, ånde dybt og åbne munden helt, når der læses og tales. Stå eventuelt foran et spejl, hvis det hjælper og lav øvelsen sammen med barnet, hvilket kan afstedkomme mange morsomme stunder.
Fortsæt med at øve, indtil du er tilfreds med det du hører. Prøv derefter at anvende de samme teknikker, som en del af barnets daglige tale.

Smil og syng

Folk vil dømme indholdet på det dit barn siger mere positivt, hvis der bruges en åben, venlig og opmuntrende tone i modsætning til en aggressiv, sarkastisk eller monoton.
En god måde at gøre stemmen mere venlig og varm er at smile mens man taler. Ikke et grimt fjollet grin, men bare et lille opsving i hjørnerne af munden kan gøre stemmen mere tiltalende – selv over telefonen. Bløde og subtile smil er det bedste valg, fordi det ser naturligt ud.
Sang er også en god sprogtræning. Prøv forskellige sangøvelser, da det er en god måde at lære korrekt vejrtrækning og vokal teknik. Find nogle populære sange, som barnet kender og syng dem højt sammen. Sørg igen for at udvikle god kropsholdning, da det er vigtigt for en god stemme.

Familien er svaret

Som forældre til disse børn, kan man godt føle sig magtesløse og fortvivlede. I har læst en masse velmenende bøger og søgt rådgivning i øst og vest. Alligevel mærker I ikke at barnets sprog udvikler sig som det burde. I visse tilfælde får det også en social slagside og barnets opførsel bliver præget heraf.
Der findes ingen trylleformular til at hjælpe og behandle disse børn, men det kan lade sig gøre. Via det neurologiske program (NTS), der modner hjernen og styrker de fysiologiske forudsætninger, kan sproget forbedres og normaliseres. Det kan mange historier her på siden dokumentere. Det kræver imidlertid hårdt arbejde og en særlig indsats af jer forældre.
Men hvordan i alverden kan jeg bede jer hårdtprøvede forældre om at yde en ekstra indsats og tage mere ansvar, midt i alle møder og fortvivlelse?
Det kan jeg, fordi I er barnets kød og blod. Ingen andre i hele verden elsker jeres barn så højt som I gør. Og ingen vil gøre så meget for jeres barn som I vil, hvis I vel at bemærke fik de rette værktøjer. Jeg ved, at vidste I præcis, hvad I skulle gøre, så ville I også gjort det – også selvom I lige nu føler, at I ikke har de nødvendige ressourcer til at hjemmetræne og lave et krævende program.
Mangel på ressourcer er ikke en permanent tilstand. Der ikke kan forandres. Ressourcer og energi kan vokse i os mennesker og kan komme i uanede mængder på få minutter. Det handler i første omgang om at få de små første sejre. At se sit barn få det bedre. Se sit barn udvikle sig i en mere positiv retning, bare små bitte ting, kan få os forældre til at gå på vandet. Forældre – og især mødre, har så meget styrke, at det nogen gange kan virke skræmmende. Derfor handler det om at mobilisere denne styrke og selv tage ansvar for sit eget barn.
Det sundhedsfaglige system kommer ikke med nogen virkefuld løsning. De vil altid symptombehandle og tilpasse omgivelserne til barnets særlige behov. Nogle børn vil man tilbyde en støttepædagog og andre en talepædagog. Jeg vil den modsatte vej. Eliminere barnets særlige behov, så det kan leve og fungere i den normale verden.
Behandling af børn med sproglige udfordringer er altså muligt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at målet for behandlingen skal være at modne de grundlæggende funktioner i hjernen, og ikke blot afhjælpe de værste symptomer med terapi og pædagogik.
Er dit barn udfordret med sproget, så kontakt Hjernetips.dk og få hjælp. Du er også velkommen til at ringe direkte til mig på telefon 70 20 60 27 (9-12).

 

Skrevet af neuropraktiker Larz Thielemamnn, 2017.

 

 

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

three-boys-whisper.jpg

Sproget er en af de vigtigste forudsætninger for at kunne lege med andre børn.

 

 dashed

– Jeg har ikke tal på, hvor mange timer vi har brugt på møder, psykologer og talepædagogik, men det var først da vi begyndte at træne hans hjerne og respiration at sproget kom.
           --- Mor til Emil

dashed

Lav din egen test

Start med at sige ordet ADA og læg mærke til, hvorfra du henter luften for at udtale dette ord. Det er helt oppe i halsen, ikke sandt? Med andre ord behøver du næsten ingen respiration for at sige denne baby-lyd.

Sig så par-ordet FARS BIL og læg mærke til hvorfra du henter luften til at udtale disse ord. Nu er vi længere nede i brystkassen. Med andre ord behøver du nu mere luft for at sige disse ord.

Sig så sætningen DU ER SØD og læg mærke til hvorfra du henter luften for at udtale denne sætning. Nu er vi endnu længere nede i brystkassen. Med andre ord behøver du nu endnu mere luft for at sige denne sætning.

Sig så sætningen JEG GIK MIG OVER SØ OG LAND og læg mærke til hvorfra du henter luften for at udtale denne sætning. Nu er vi nede i mavenregionen. Med andre ord behøver du nu endnu mere luft for at sige denne sætning.

Det er sådan sproget udvikles.

 

dashed